Læsetid: 3 min.

Slaget om ’1864’

Allerede inden de første optagelser af DR’s store serie-satsning ’1864’ er i kassen, vurderer historikere, at serien kan give et misvisende billede af slaget ved Dybbøl. Projektet er baseret på forfatter og historiker Tom Buk-Swientys bøger. Han ser ingen mening i at vurdere noget på et så tyndt – og ukendt – grundlag
Blandt de skuespillere, der skal medvirke i tv-serien ’1864’, er bagest fra venstre: Waage Sandø, Pilou Asbæk, Nicolas Bro, Jens Jørn Spottag, Rasmus Bjerg og Jens Frederik Sætter-Lassen. Forrest fra venstre: Peter Plaugborg, Esben Dalgaard Andersen, Johannes Lassen, Marie Tourell Søderberg, Sarah Sofia Boussnina, Jakob Oftebro og Henrik Prip.

Torkil Adsersen

22. marts 2013

En ung, endnu ukendt, skuespillerinde giver et hastigt kindkys til Pilou Asbæk, inden hun stiller sig op i rækken af skuespillere. Gamle kendinge som Waage Sandø, Rasmus Bjerg og Henrik Prip bliver sammen med yngre skuespillere badet i lys fra de projektører, som er stillet op som et lille hint om, at det er nu, der skal knipses løs.

Pressemødet om DR’s kommende dramaserie om slaget ved Dybbøl, 1864, er i gang – og selv om der stadig er halvandet år, til serien skal underholde danskerne, giver pressefotografernes hastige trin genlyd i Skuespilhusets foyer.

6.000 statister og 160 skuespillere skal medvirke i projektet, som skal blive til en tv-serie på otte afsnit og en spillefilm, fortæller instruktør Ole Bornedal.

Han er netop nu ved at få de sidste logistiske udfordringer til at gå op, inden optagelserne, som skal foregå på Sydfyn og i Tjekkiet, begynder i næste måned. Der er afsat 150 millioner kroner til projektet og Ole Bornedal mener ikke, at der bliver nogen problemer med at få dem fyret af. Eksplosioner og »bang, bang« er ikke billige sager.

Endnu uset serie

Men allerede inden optagelserne er gået i gang, lyder bekymrede røster fra historikere.

»Jeg kan frygte, at serien giver danskerne et misvisende billede af, hvad der skete,« sagde historiker Rasmus Glenthøj fra Syddansk Universitet i gårsdagens Politiken.

Anklager som »ensidig« og »forsimplet« lyder også blandt Politikens kilder.

Forfatter og historiker Tom Buk-Swientys bøger danner forlæg for Ole Bornedals version af 1864, men selv om han om nogen er inde i sagerne og har læst manuskriptet, undrer han sig over kritikken.

»Det er svært at kommentere på en film, som ikke er blevet lavet endnu,« siger Buk-Swienty.

Kilderne bygger deres bekymring på en kort synopsis om 1864, som ligger tilgængelig på produktionsselskabet Misos hjemmeside.

»Fiktionsfilm har en betydelig grad af påvirkning af den brede folkelige forestilling om de historiske begivenheder. Og man må gå ud fra, at det også vil ske med 1864,« siger Casper Thykjær, som er filmhistoriker og lektor i film- og medievidenskab på Københavns Universitet.

Den påstand anerkender Tom Buk-Swienty, men han virker ikke bekymret, da han sidder ved Skuespilhusets vindue og kigger ud over vandet. Krigsskibet Olfert Fischer kan skimtes i horisonten, og larm fra metrobyggeriet lyder sært som kanonslag. Men det eneste krigeriske, der finder sted ved dagens pressemøde, er, da Ekstra Bladets journalist bliver tiltalt med et koldt: »Hvad vil du nu vide?« af en skuespillerne.

Fascination giver dialog

Tom Buk-Swienty kalder sig selv en »forsinket krigsreporter« og har lagt fem års research i bøgerne Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als. I arbejdet med Ole Bornedals version af historien har Tom Buk-Swienty været med på sidelinjen og fungeret som konsulent, når der har været spørgsmål om de historiske fakta. Han har overladt rettighederne til DR og har på sin vis ingen virkelig indflydelse.

»Det er lidt som at give sit barn videre til en anden opdrager,« siger han, men tilføjer hurtigt, at han har det fuldstændigt fint med det.

Tom Buk-Swienty forventer, at danskerne i højere grad begynder at forholde sig til historien, når de ser 1864.

»Filmen er jo en måde at fordøje begivenheder på. Der er ingen tvivl om, at dette vil vække en kæmpe interesse for 1864, og det vil gøre, at mange bliver nysgerrige, og mange vil få lyst til at læse mere om det. Serien og filmen kommer til at skabe en dialog og gøre, at man forholder sig til den verden,« siger Tom Buk-Swienty.

– Hvad synes du som historiker om, at man laver et drama og derved forsimpler nuancerede facetter af historien?

»Det bliver man ganske enkelt nødt til. Man kan simpelthen ikke få et drama til at leve, hvis man laver en historiebog eller en undervisningstime. Film bliver jo nødt til at finde en fortælling, og der er jo altid mange flere nuancer end den ene fortælling, som filmen kan fokusere på. Sådan har jeg jo også valgt et fokus i mine bøger,« siger Tom Buk-Swienty og tilføjer:

»Men i det øjeblik man bliver fascineret – som jeg selv er blevet, når jeg har set Kongens Store Tale, Saving Private Ryan og andre film i den dur – så tænker jeg over, hvad der er faktuelt rigtigt. Dramaer inspirerer til at blive klogere og læse videre. Det tror jeg også, at 1864 vil kunne.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu