Læsetid: 4 min.

Uddannede anmeldere, men uden fremtid

Filmkritikerne er delt i to: De unge, der er kvinder og filmfagligt uddannede, og de knap så unge mænd, der ofte ikke har faglig baggrund. Opdelingen overrasker ikke kvinderne, men de mener heller ikke, at fremtiden er deres
Kultur
13. marts 2013

Filmanmeldere over 50 år er mænd uden nogen særlig filmfaglig uddannelse. Filmanmeldere under 50 er kvinder med en ret solid filmfaglig baggrund. Det var i hvert fald Politikens filmkritiker Sophie Engberg Sonnes umiddelbare fordom, som hun blev bekræftet i, da hun læste Information i går, som berettede om en undersøgelse foretaget blandt 61 danske film- og litteraturanmeldere. Den viser, at kun to ud af fem danske filmanmeldere har en filmfaglig uddannelse, og samtidig afslører den en kløft mellem en gruppe af forholdsvis unge kvinder, som er uddannet i film, og så de lidt ældre mænd, der ikke er.

»Jeg tror ikke, det kommer som nogen overraskelse for nogen af os,« siger Sophie Engberg Sonne, 32-årig kritiker, der er cand.mag. i moderne kultur og har skrevet speciale om film.

»En stor del af forklaringen er sandsynligvis, at der er blevet mere rift om stillingerne end tidligere. Uden at jeg skal gøre mig klog på, hvordan det præcist forholdt sig for 30-40 år siden, ved jeg, at hvis man skal gøre sig nogen som helst forhåbning om at komme til i dag, er man i det mindste nødt til at have de rigtige kvalifikationer på papiret,« siger Sophie Engberg Sonne.

Hun påpeger, at en anden og mere praktisk del af forklaringen er, at der indtil 1967 ikke fandtes filmfaglige uddannelser i Danmark, og at Informations 70-årige anmelder Morten Piil f.eks. efter sin studentereksamen ikke havde mulighed for at læse filmvidenskab.

Nanna Frank Rasmussen, filmanmelder på Jyllands-Posten og uddannet i film- og medievidenskab, hæfter sig også ved, at filmvidenskab er så forholdsvis et ungt fag, og at mange filmanmeldere begyndte med at læse litteraturvidenskab. At kvinderne overhaler mændene indenom overrasker hende ikke, og hun siger, at det er samme tendens, der kan aflæses andre steder i samfundet:

»Hvis man skal være kønspolitisk polemisk, handler det måske om, at kvinder i højere grad har skullet bevise, at de kunne noget. Derfor har de taget en uddannelse og fået et bevis. Mænd har måske mere selvtillid, og indtil for få år siden har filmkritikken være en drengeklub,« siger hun.

Ved noget om alting

Rigtig mange af især de ældre filmanmeldere var – ifølge cand. phil i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet Liselotte Michelsen, som har skrevet speciale i filmkritik – oprindeligt musik- eller litteraturanmeldere. De fik så også lov til at anmelde film, og der er derfor kommet mange »filmentusiaster ind, som uden tvivl er dygtige skribenter, men som ikke har nogen særlige faglige forudsætninger for at forvalte filmstoffet,« som Michelsen formulerede det i avisen i går, hvor hun anklagede dansk filmkritik for at have for lidt filmfaglig tyngde.

Men selv om det formentlig aldrig er en dårlig ting at have en filmfaglig uddannende, siger det ikke noget om anmelderens evner, mener Katrine Sommer Boysen fra Jyllands-Posten. Hun er bachelor i filmvidenskab og cand.mag i moderne kultur og har skrevet speciale om filminstruktør Christoffer Boe.

»Man kan sagtens være god til at se og bedømme film, selv om man ikke har læst filmvidenskab. Personligt er det heller ikke på universitetet, jeg har lært at være kritiker – det har jeg lært ’ude i virkeligheden’,« siger hun.

Heller ikke Sophie Engberg Sonne mener, at de mange filmanmelderes manglende filmfaglige baggrund er et problem.

»Uddannelse er ingen garanti for kvalitet. Men når man som jeg ikke kan trække på 50 års filmkigning, er det vigtigt at kunne trække på noget andet. De akademiske analyseevner er ét ben at stå på, hvor erfaring er noget andet, og ligesom erfaring giver en filmfaglig uddannelse en sikkerhed, når man skriver,« siger hun, og Nanna Frank Rasmussen fra Jyllands-Posten tilføjer, at man på uddannelsen også bliver tvunget til at se og læse ting, man ikke synes, er ’superinteressante’:

»På den måde ved man ikke nødvendigvis kun noget om western; man ved noget om alt muligt. Så selv om jeg aldrig har interesseret mig for western, ved jeg noget om det, fordi jeg har skullet gennem det på universitet,« siger hun.

I fremtiden vil stadig mere filmkritik foregå på nettet, hvor nørder og specialister dækker filmstoffet fra hver deres vinkel, pointerer Sophie Engberg Sonne.

»Der behøver man ikke nødvendigvis have den store forkromede filmuddannelse,« som hun siger. Det synes ellers oplagt, at de unge, filmuddannede kvinder overtager efter den ældre generation af mænd, når de holder op. Men det bliver der næppe tale om, lyder det fra begge Jyllands-Postens kritikere:

»Kun en håndfuld filmanmeldere er fastansatte, og de er alle sammen mænd. Når de ikke længere er på aviserne, bliver der næppe ansat ret mange filmanmeldere på aviserne, for kulturkritik bliver ikke prioriteret på aviserne,« siger Nanna Frank Rasmussen, som suppleres af sin kollega Katrine Sommer Boysen: »Jeg er bange for, at vi unge aldrig bliver ’de gamle’. De fleste af os er freelanceansatte, og jeg tror, den fastansatte kritiker er ved at være en saga blot.«

Serie

Filmanmeldelsens fremtid

Seneste artikler

  • Filmanmeldere er ikke uddannede i film

    12. marts 2013
    Blot to femtedele af alle danske filmanmeldere har en egentlig filmfaglig uddannelse. Til sammenligning er næsten samtlige litteraturanmeldere uddannet i litteratur. Det er et problem for filmkritikken, siger en filmanmelder. Nej, det er et problem for litteraturkritikken, siger en litteraturanmelder
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her