Nyhed
Læsetid: 3 min.

Vanskeligt at afsætte DR-bestyrelsesmedlemmer, der blander sig

Tre medieretslige eksperter vil gøre det juridisk muligt for kulturministeren at afskedige bestyrelsesmedlemmer i DR, der blander sig i det journalistiske arbejde. Med en sådan lov var Katrine Winkel Holm blevet fyret, efter hun selv kontaktede kritisk journalist efter Lars Hedegaard-interview. Ministeren afviser forslaget
Kultur
22. marts 2013

Efter et kritisk interview med formanden for Trykkefrihedsselskabet, er det kommet frem at Katrine Winkel Holm, der udover sit medlemskab af foreningen også er bestyrelsesmedlem i Danmarks Radio, har kontaktet journalisten samt en nyhedschef på DR og skældt dem ud dage før interviewet blev sendt på tv. Foto: Scanpix

Da Katrine Winkel Holm i sidste uge ringede til en journalist og en nyhedschef for at kritisere et interview, der skulle sendes i Deadline på DR2, overskred hun sine beføjelser som bestyrelsesmedlem i DR.

Det kunne både mediejurister, en medieordfører og kulturministeren i går blive enige om. Men selv om det – med kulturminister Marianne Jelveds (R) ord – ikke tilkommer et medlem af DR’s bestyrelse at henvende sig til medarbejdere i DR, får sagen ingen konsekvenser for Katrine Winkel Holm.

Det skyldes, at der i radio- og tv-loven ikke er fastsat regler om ministerens muligheder for at afsætte DR’s bestyrelsesmedlemmer inden deres beskikkelsesperiodes udløb. Det eneste, der står, er, at bestyrelsen beskikkes af kulturministeren for en fire-årig periode, og at den består af 11 medlemmer, hvoraf tre udpeges af kulturministeren.

Da Katrine Winkel Holm er ministerielt udpeget, er det i sidste ende den siddende kulturminister, der kan tilbagekalde hende, hvilket der tidligere har været eksempler på. I 2008 fyrede daværende kulturminister Brian Mikkelsen to bestyrelsesmedlemmer som konsekvens af budgetoverskridelserne i forbindelse med byggeriet af den nye DR Byen – ganske vist med et enigt medieordførerudvalg bag sig.

Mediejurist Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet undrer sig stadig over ministerens tøven, for som han siger:

»Hvor svært kan det være? Regel nummer ét for bestyrelsesmedlemmer i DR er: Du må ikke blande dig i den daglige drift. Hvis der skal være armslængdeprincip i danske medier, skal de blande sig uden om mediernes ytringsfrihed. Det er fundamentalt for ethvert demokrati,« siger han og påpeger, at man ville kunne bruge loven til at afskedige Katrine Winkel Holm uden yderligere drama.

Men fordi loven er uklar, og fordi der er så begrænset praksis på området, foreslår han en ændring af lovgivningen:

»Enten skal radio- og tv-loven ændres og gøres klarere, så der fastsættes regler om ministerens muligheder for at afsætte DR’s bestyrelsesmedlemmer, eller også må Kulturministeriet formulere et sæt vilkår for bestyrelsesmedlemmer,« siger han.

Han foreslår, at der udarbejdes et dokument, som man får udleveret, når man tiltræder i bestyrelsen, og hvis centrale punkt skal være, at man ikke må forbryde sig mod armslængdeprincippet: Der skal stå, at man som bestyrelsesmedlem skal holde sig til at tale om overordnet politik og aldrig blande sig i DR’s daglige drift. Hvis et bestyrelsesmedlem alligevel forbryder sig mod princippet, har vedkommende væsentligt tilsidesat sine pligter, og ministeren kan frit afsætte vedkommende.

Et lovgivningsmæssigt hul

Mediejurist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen siger, at det »altid er fornuftigt at præcisere den redaktionelle frihed«, og at der på baggrund af den aktuelle sag netop er en anledning til at præcisere:

»Det burde være en selvfølge for alle, som påtager sig et bestyrelseshverv i et medie, at her gælder særlige hensyn til informations- og ytringsfrihed. Det burde være indlysende. Men jeg kan kun sige, at det åbenbart ikke er indlysende for alle, og derfor vil en ændring af loven eller et sæt vilkår være oplagt,« siger han.

Jørgen Poulsen, professor i journalistik på Roskilde Universitet, bakker op om forslaget:

»Lige præcis på dette punkt, hvor et bestyrelsesmedlem i DR forbryder sig mod ytringsfriheden, er der et lovgivningsmæssigt hul, som kunne trænge til at blive lukket med en regel. Hvis reglen havde været der, ville den have forhindret det her problem,« siger han med henvisning til sagen om Katrine Winkel Holm.

Kulturminister Marianne Jelved afviser i en skriftlig kommentar til Information eksperternes forslag:

»Eventuelle ændringer af reglerne for DR’s bestyrelse kræver efter min opfattelse nøje overvejelser og ville skulle drøftes i medieaftalekredsen. Jeg har dog ikke i sinde at bringe det op.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»Eventuelle ændringer af reglerne for DR’s bestyrelse kræver efter min opfattelse nøje overvejelser og ville skulle drøftes i medieaftalekredsen. Jeg har dog ikke i sinde at bringe det op.«

Kulturminister, hvorfor har du ikke i sinde at bringe det op?

Lars Peter Simonsen, Peter Andersen, Hanne Ribens, Henrik Rude Hvid og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

De tre mediejurister udtaler sig ikke om loven, men om moralske- og politiske spørgsmål, som de kunne tænke sig at være dommere over. Hvad skal vi som læsere bruge det til? Ingenting.

Bestyrelsen kan ikke afskediges, så hvis man ønsker ændringer, skal loven laves om, eller valget af medlemmer ændres, så et nyt folketingsflertal smider dem ud, de ikke har mentalt fællesskab med.

Hvorfor ikke bare en generel regel om at folk skal blande sig udenom ... eh ... holdningsformningen i samfundet..
Det må være den perfekte armslængde.

Jens Overgaard Bjerre

Jeg synes ellers nok, at man kan ændre lovgivningen når det gælder de fattige og kontrollen med dem. Vi har sandsynligvis verdens største og meste gennemgående kontrolsystem i Danmark. Ikke engang Nordkorea, Sovjet eller det gamle Stazi i Østtyskland, kunne i deres hedeste drømme forestille sig, at man en dag kunne køre cpr.numre på en hel befolkning, på tværs af hinanden. Og at det kunne gøres uden dommerkendelse. Af en kontoransat, som måske ikke engang er færdig med sin elevtid. Det er der ingen andre lande, som gør! eller må i følge deres lovgivning. Det er utroligt udemokratisk og bør indstævnes for Menneskerettighedsdomstolen. (Det skal tilføjes, at det hellige erhvervsliv er holdt unden for den samme kontrol.)

Samtidig har lykkelandet Danmark, som har rekord i selvmord og brug antidepressive midler og tvangsfiksering og overdoseringer og tæsk på de psykiatriske institutioner, også, sandsynligvis, verdens største tv licens. I hvertfald Europas. Og det er en ren propaganda institution, som ikke engang vil ud med dets regnskaber. Og hvor andre kritikere siger, at det er en 'familieinstitution', hvor man ansætter efter 'Bekendstskabs- og familieloven' og ikke efter kvalifikationer. Der er da heller ingen nye og kunstneriske eller politisk kritiske eller satiriske programmer. Og de fattige skal! betale licens for at se hvordan de rigtige, de velhavende mennesker, lever. Om dem selv og deres hårde livsbetingelser vises der intet.

Og så kan man ikke fyre en person, som er fra VKOs tid. Som lever efter Det Gamle Testamente, hvor det var tand for tand og hoved for hoved. En præstedatter, hvis far, som folketingsmedlem støttede en hellig friskole, hvor børnene lærte tungetale. En person, som bryder alle regler og gør fuldstændigt som det passer hende, når man ikke lige går ind i hendes komplet sorte hellige univers. Og det er demokrati. Det ligner noget som man har fundet på møddingen af dansk Folkemindesamling eller Nationalmuseet. Og som ikke er holdbart længere fordi, det er fra enevældens og de sorte præsters tid.
Se: http://da.wikipedia.org/wiki/Katrine_Winkel_Holm

Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen, Peter Andersen, Inger Lis Ioannidis og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Katrine Winkel Holm var en gave til DF fra VK-regeringen - PS: hør P1s Orientering fra i går , hvor Jesper Tunel gennemgår afhøringer fra komissionen om de statsløse, som ikke fik deres konventionsretslige statsborgerskab -.

At kunne afskedige udpegede bestyrelsesmedlemmer fra en anden regerings tid er vel også en farlig vej. Men en præcision af den redaktionelle frihed burde være indlysende , så personer som KWH også forstår armslængdeprincippet og må overholde det.

Karsten Aaen, lars abildgaard og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Men det er alvorligt, at et bestyrelsesmedlem forhindrer visse meninger i at komme ud i medierne. DF hyler op om ytringsfrihed.....bare ikke når det drejer sig om en bestemt type meninger!! Er jeg den eneste, der ser dobbeltmoralen med et grimt strejf af sindelagskontrol?

Carsten Munk, Martin Hansen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Men det er alvorligt, at et bestyrelsesmedlem forhindrer visse meninger i at komme ud i medierne. DF hyler op om ytringsfrihed.....bare ikke når det drejer sig om en bestemt type meninger!! Er jeg den eneste, der ser dobbeltmoralen med et grimt strejf af sindelagskontrol?

@Steen Sohn

Det kunne måske tænkes, at Jelved vurderer, at regeringen og det danske samfund er bedst tjent med, at denne sag dør en stille død i stedet for, at konflikten blæses yderligere op og kommer til at præge medierne i ugevis.

Hvis Katrine Winkel Holm fyres, får Trykkefrihedsselskabet endnu en martyr, som de kan bruge til at skaffe sig sympati og flere medlemmer, og det kommer til at se ud, som om Jelved bruger sin magt til at "tryne" politiske modstandere.

Har vi brug for det? Er det ikke bedre at lade både interveiwet med Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holms reaktion på det tale for sig selv? Jeg synes, Jelveds beslutning er klog.

@ Mette Hansen

"Er jeg den eneste, der ser dobbeltmoralen med et grimt strejf af sindelagskontrol?"

Nej, slet ikke. Jeg synes, den skinner klart igennem, når jeg læser kommentarerne her. Det handler i bund og grund om at klynge enhver op, som ikke har samme sindelag som en selv.

Jura eller ikke jura. Situationen handler vel om, at fru Winkel har vist, at hun ikke ikke skyr noget middel for at sætte sig igennem. Og nu er vi kommet i den løjerlige situation, at ingen rigtig ved hvad man skal stille op, når nogen i pænt tøj, universitetsuddannelse og FM-honorar ikke overholder de regler der eller regulerer servile personers adfærd.

En kontanthjælpsmodtager i signalgrøn joggingdragt, uden job, honorar eller uddannelse, der får sig en kæreste med job, og ikke når at skille sig af med fyren inden hun har besøgt ham 5 gange, straffes administrativt med fratagelse af forsørgelse.

Karsten Aaen, Peter Andersen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Martin Kryhl Jensen

Det relevante spørgsmål er, hvad ideen er i at have politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer i DR, hvis de ikke må beskæftige sig med politiske aspekter af DR's virksomhed. Det er vel det de er der for?

Hvis bestyrelsen kun skal beskæftige sig med stretegi, HR og udvalget i kantinen, er der jo ingen grund til at have politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer.

@ Lars Dahl

"Situationen handler vel om, at fru Winkel har vist, at hun ikke ikke skyr noget middel for at sætte sig igennem."

Sandelig så. Hun greb knoglen !

Sandelig så, Kruse. Hvis du mener, at fru Winkel skulle burde have skudt efter dem, så kan du have lige så ret, som de, der ikke ser nogen forbindelse mellem Hedegaard og Brevik. Handling ved stedfortræder.
Fjolset, der dukkede op ved Hedegaards dør, behøver jo ikke være nogen afklaret afbalanceret kølig killer. Meget tyder da på, at der var tale om en uforberedt, uligvægtig, utrænet person.
Nuvel:
Kan det undre andre end mig, at vi ikke har fået nogen interviews med Fru Winkel, hvor hun forklarer, hvorfor hun ud fra forståelsen af sin bestyrelsespost i DR, ringede til journalist og nyhedschef? Hvad siger hun selv, at hun sagde til dem? Og hvad skulle det gøre for ytringsfriheden i landet?

@ Lars Dahl

"Hvad siger hun selv, at hun sagde til dem? Og hvad skulle det gøre for ytringsfriheden i landet?"

Aner det ikke, men hvis du heller ikke skyr noget middel, kan du jo ringe til hende.

Katrine Winkel Holm opfører sig overordentligt uheldigt (mildt sagt).

Det ville nok være klogt af hendes partiformand at få hende" bremset" ,inden hun yderligere skader sit partis omdømme.

Men hun skræmmer formentligt nogle vælgere væk fra DF, så ud fra et regeringssynspunkt er det måske rart at beholde hende på denne fremtrædende post, hvor hendes specielle adfærd får fuld "fokus " i medierne.

(Hvis man kan vælge sine modstandere, så vælger man da dem, der er mest kontroversielle og mindst tænksomme ? - så lad hende blive i bestyrelsen.)

I øvrigt vil en vidtgående ministerkompetence til at "hyre og fyre" også give anledning til kontroverser den dag, man får en "uheldig" kulturminister - så lad foreløbig loven være som den er.

"I øvrigt vil en vidtgående ministerkompetence til at "hyre og fyre" også give anledning til kontroverser den dag, man får en "uheldig" kulturminister"

En forstandig kommentar. Hvis de onde og grusomme får magten, kunne det jo give ris til egen bagperron :)

Uha uha.
Hvor skønt at se en hob af selvretfærdige haste efter Damen i stedet for bolden.

Vi skulle jo nødigt diskutere sagen vel.

Det var tå krummende at opleve det interview.

Jeg savner journalister der:

- Kan skabe trygge rammer
- Kan stille åbne spørgsmål
- Der lytter til folk og lader dem tale
- Der ikke ønsker at profilerer sig selv
- Der ønsker at belyse en sag uden at tilkendegive deres egne holdninger

Og så vil jeg i øvrigt henlede opmærksomheden på Michael Larsens lille fine bog "Den store integrationsdag".

God Weekend til alle.

Vibeke Rasmussen

Det er vel heller ikke i orden, at en minister blander sig?

Bjarne Corydon angriber DR: Vil have kritisk tv-indslag trukket tilbage:

"BT kan i dag afsløre, at Finansminister Bjarne Corydons nærmeste medarbejdere forsøger at miskreditere Danmarks Radio i forbindelse med et nyhedsindslag om regeringens tætte parløb med KL (Kommunernes Landsforening) op til lærernes overenskomstforhandlinger med KL.

Finansminister Bjarne Corydon (S) afsendte mandag en klage over indslaget i 21-søndag, direkte til Danmarks Radios generaldirektør Maria Rørby Rønn. En klage der ifølge kilder i Danmarks Radio er ’helt grundløs’.

Kilder fortæller BT, at formålet med klagen er, at få Danmarks Radio til at trække indslaget tilbage.

I Danmarks Radio bekræfter redaktionschef Sandy French, at DR tirsdag modtog en klage fra Corydons ministerium."

Og fra journalisten.dks omtale af sagen:

"Til gengæld fortæller Flemming Ibsen, at han blev kontaktet mandag af Bjarne Corydons kommunikationschef, Nikolaj Sommer, der indtil sidste år arbejdede på Danmarks Radio som vært i Deadline på DR2."

Det er da heller ikke til at finde ud af længere, hvem der lige pt 'går i seng' med hvem.

Roald Andersen

I en hierakisk organisation som DR skal man følge kommandovejen, hvis man skal klage over en medarbejder, og bestyrelsesmedlemmer har naturligvis ingen mulighed for at brokke sig direkte, som det er sket her.
Katrine Winkel Holm har her tydeligt vist, at hun ikke forstår sin rolle i bestyrelsen, hvor der netop skal herske et armslængdeprincip.
Hvis hun ikke havde været bestyrelsesmedlem kunne hun for mig have kontaktet journalisten alt det hun ville, men som bestyrelsesmedlem burde hun vide bedre. Kritik skal gå via ledelsen og hierakiet.

Jeg har svært ved at se at andre end kulturministeren kan smide hende ud, men jeg er omvendt ikke meget for at ministeren kan fjerne dem hun ikke kan lide - også selv om de er ministerudpegede, for her bør egentlig også herske et armslængde princip. Og det er vel derfor Jelved holder sig tilbage.

Der mangler tydeligt et regelsæt så selv uerfarne bestyrelsesmedlemmer (eller bestyrelsesmedlemmer uden for pædagogisk rækkevidde) kan forstå hvad bestyrelsens opgave er. Og der mangler nok også en regel der kan udelukke de bestyrelsesmedlemmer som gentagne gange går over stregen.

Michael Christiansen, Marianne Jelved og 3 medieforskere er på tynd is.

»Hvor svært kan det være? Regel nummer ét for bestyrelsesmedlemmer i DR er: Du må ikke blande dig i den daglige drift. --------« siger en af de 3.

I den aktuelle sag er der ikke tale om en indblanding i den daglige drift. Der er tale om en konkret diskussion af produktet.

Eller ska' vi endnu engang ha en flok kreative skolelærere og klerikale rundhoveder i DR's bestyrelse til at åbenbare livets sande mening.

Jeg har for min part fået tilstrækkeligt ved bekendtskabet med Etisk Råd.

Selvfølgelig kan bestyrelsesmedlemmerne i DR's bestyrelse fremlægge eksempler på -hvad de mener, er usaglig optræden fra de ansattes side i forbindelse med udøvelsen af sidstnævntes arbejde og selvfølgelig kan bestyrelsesmedlemmer henvende sig direkte til medarbejderne i relation til disses arbejde (produktet).

Og det kan de primært fordi, de ikke har formelle personalepolitiske beføjelser.

Men bestyrelsen kan gøres ansvarlig, hvis institutionen drives uhensigtsmæssigt præcis som bestyrelsesmedlemmerne i enhver anden virksomhed, der udbyder uspiselige produkter.

I modsat fald ender DR i en sump af nepotisme, hvilket man fornemmer ikke er ukendt terræn.

Roald Andersen

Winkel Holm forstår helt sikkert fint armslængdeprincippet. Men hun skider også på det. Uanset hvad, vil jeg formode, at Brian Mikkelsen har fortrudt hendes ansættelse i DRs bestyrelse mange gange selv om det nok var en del af en studehandel med DF.

DRs bestyrelse udpeges af kulturministeren, Folketinget og DR medarbejdere, og er DRs øverste ledelse. Den ansætter generaldirektøren og resten af DRs direktion - og har altså en hel del magt gennem dette. Bestyrelsen skal påse, at love og bestemmelser for DR bliver overholdt. har det overordnede programansvar og fastsætter de almindelige retningslinjer for DRs virksomhed.

Sådan er ordene, i dette sædvanlige rodsammen af ansvar og pligter der altid opstår, når regeringen danner formelt selvstændige selskaber. Medlemmerne lader til mest at være udpeget af partitaktiske årsager, og aner meget lidt om at stå for driften af en milliardtung virksomhed - hvad fyringerne efter skandalebyggeriet tydeligt viste. Til gengæld får de et solidt honorar for meget få møder.

Reelt misbruges posterne som om det blot var Radiorådet i ny skikkelse, ikke mindst af DFs sædvanlige landsbytosser. Men umiddelbart synes jeg så også, de netop skal behandles som det de teoretisk set er skabt som - nemlig et af staten en anelse uafhængigt selskab, udfyldt med tilsvarende uafhængige personer.

De primære brud på armslængdeprincipperne er således ikke DFs tåbelige forsøg på at forhåndscensurere konkrete debatprogrammer, men diverse politikeres forsøg på direkte at påvirke eller simpelthen afskedige personer, der som bestyrelse bevidst var placeret netop uden for regering og politikeres rækkevidde.

Karsten Aaen, Roald Andersen, Lars Dahl og Jørn Boye anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

De fleste i bestyrelsen er valgt første gang i 2007 eller 08, dvs. de har siddet de fire år og er blevet genvalgt, de seneste af det nye folketing. Det nye folketingsflertal formåede ikke at præge sammensætningen i mere rød retning, desværre, men det kan nås endnu, (hvis regeringen overlever EL´s raslen med mistillidskortet), da flere medlemmer, bl.a. fru Holm,er på valg primo 2015. Så lad os håbe (og bede).

Bestyrelses Medlem Katrine Winkel Holm som fortaler for begrænsning af Ytringsfriheden i det ræve røde DR.

Mit hjerte hvad vil du mere

Deadline 22:30 lørd
Martin Krasnik i interview vedr sin egen interview med Lars Hedegaard

Hvorfor skal DR overhovedet have en politisk udpeget bestyrelse?