Nyhed
Læsetid: 4 min.

Wienerfilharmonikerne afslører skjulte naziforbindelser

Afsløringer om det berømte østrigske symfoniorkester viser, at mange nazister spillede i ensemblet, jødiske musikere blev deporteret til kz-lejre, krigsforbrydere modtog hædersmedaljer, og at den traditionelle nytårskoncert, som vi kender den i dag, egentlig var nazistisk propaganda
Kultur
13. marts 2013
Wienerfilharmonikernes medlemsbog fra slutningen af 1930’erne, hvor seks jødiske orkestermedlemmer er streget over med et rødt kryds, fordi de ikke er med længere. Eller fordi de er døde eller rejst. Ud for Feldmannn står der ’død IX 38’ og ved de andre som Rosenthal og Pröhl står der ’abgereist IX 38’ med rødt ud for deres navn helt til venstre. ’Rejst’ betød deporteret i september 1938. Fem af de jødiske musikere blev dræbt i Østrig og 11 andre blev deporteret til dødslejre, hvor de formodentlig også døde. Foto: AFP/Wiener Philharmonikerne

Wienerfilharmonikernes medlemsbog fra slutningen af 1930’erne, hvor seks jødiske orkestermedlemmer er streget over med et rødt kryds, fordi de ikke er med længere. Eller fordi de er døde eller rejst. Ud for Feldmannn står der ’død IX 38’ og ved de andre som Rosenthal og Pröhl står der ’abgereist IX 38’ med rødt ud for deres navn helt til venstre. ’Rejst’ betød deporteret i september 1938. Fem af de jødiske musikere blev dræbt i Østrig og 11 andre blev deporteret til dødslejre, hvor de formodentlig også døde. Foto: AFP/Wiener Philharmonikerne

Wienerfilharmonikerne regnes for et af verdens bedste symfoniorkestre, og det er måske det bedst kendte.

Det skyldes ikke mindst den årlige nytårskoncert den 1. januar, som omkring 50 millioner fjernsynsseere fordelt over 73 lande ser hvert år. En koncert, der for mange er en munter tømmermændstradition, som bringer værker af komponister fra Strauss-familien hjem i stuerne – leveret af nogle af verdens bedste musikere.

Det er en kendt sag. 

Mindre kendt er det, at nytårskoncerten oprindeligt var et af naziregimets propagandatiltag. Før den blev indført i 1939, spillede orkestret nemlig sjældent værker af Strauss. Nytårskoncerten skulle medvirke til at promovere den forestilling om Wien, som den nazistiske propagandaminister, Joseph Goebbels, havde.

I sin dagbog skrev han, at den østrigske hovedstad skulle opleves som en by præget af »kultur, musik, optimisme og livlighed«.

Denne og en række andre opsigtsvækkende oplysninger er kommet frem, efter orkestret i går offentliggjorde detaljer om sin nazifortid. At offentliggørelsen skete netop i går, er ikke tilfældigt, for datoen markerer landets 75-års-jubilæum for indlemmelsen – Anschluss –i Nazityskland den 12. marts 1938.

De nye detaljer stammer fra en undersøgelse foretaget af tre anerkendte historikere, som har haft fri adgang til alle orkestrets arkivalier, efter det har været udsat for kritik for at skjule sin nazifortid.

Blev sendt i kz-lejre

 

Og undersøgelsen blotlægger en sympati med nazister, som fortsatte i smug i årtier efter krigen, men som i mange år er blevet forbigået i tavshed.

 

De nye afsløringer omfatter en liste over modtagere af orkestrets ordener og medaljer, som traditionelt blev uddelt til kunstnere, men som under nazismen blev givet til højtrangerende embedsmænd og militære ledere.

Det fremgår også, hvordan 13 musikere blev smidt ud af orkestret på grund af deres jødiske oprindelse eller jødiske familierelationer. Fem af dem døde i koncentrationslejre.

En stor del af orkestrets medlemmer meldte sig før Østrigs indlemmelse i 1938 ind i det tyske nazistparti NSDAP, som dengang var ulovligt. I 1942 var i alt 60 ud af orkestrets 123 musikere medlemmer af nazistpartiet. To af dem var medlemmer af SS.

Efter krigen blev blot fire fyret under afnazificeringen, og seks blev pensioneret.

SS-medlemmet Helmut Wobisch var blandt dem, der blev afskediget i 1945, men det lykkedes ham atter at komme med i orkestret som førstetrompetist i 1947. I 1953 blev han dets direktør og var det til 1968.

Wobisch forsøgte at skjule sin nazistiske fortid, og han brugte angiveligt den anerkendte amerikansk-jødiske dirigent Leonard Bernstein til at dække over sig.

Bernstein kaldte Wobisch »min kæreste nazist« som en kærlig vittighed, men han havde ifølge New York Times intet ønske om at dække over Wobisch.

Baldur von Schirach, Wiens nazistiske guvernør, der var vidne til, at titusindvis af jøder blev sendt til kz-lejre, blev idømt 20 års fængsel ved Nürnberg-processen.

I 1942 fik han af Wienerfilharmonikerne en særlig hædersbevisning – orkestrets såkaldte æresring.

På orkestrets hjemmeside skriver en af de tre forfattere bag undersøgelsen, Oliver Rathkolb, der er historiker ved Wien Universitet, at Baldur von Schirach modtog en ny æresring som erstatning, da han i 1966 blev løsladt fra Spandau-fængslet i Berlin. Den, som overrakte det nye hæderstegn, var angiveligt det tidligere SS-medlem og orkestrets daværende direktør Helmut Wobisch, hedder det i Oliver Rathkolbs artikel.

Et lille skridt mod åbenhed

Clemens Hellsberg, Wienerfilharmonikernes nuværende direktør, siger til Reuters, at orkestret nu vil træffe en demokratisk beslutning om, hvorvidt hæderspriserne, der blev uddelt til nazisterne, skal trækkes tilbage.

Hellsberg skrev i 1992 en portrætbog om Wienerfilharmonikerne med den tyske titel Demokratie der Könige (Kongernes demokrati, red.). Mange af de nye oplysninger stod ikke at læse i bogen, fordi – hævder han – han på daværende tidspunkt ikke havde adgang til »alle de relevante dokumenter«.

Da han søndag blev spurgt om, hvorfor det har taget så lang tid for orkestret at lægge oplysningerne frem, forklarede han, at Wiener Philharmonikerne i al stilhed havde gennemtrawlet sin historie gennem årtier. Og lidt efter lidt gik det op for dem, at de var nødt til at give en ordentlig redegørelse via internettet.

»Jeg voksede op i en anden tid, hvor bogen var det vigtigste medie. Men man må acceptere, at internettet er et andet medie, som vi er nødt til at leve med, og hvor vi må være repræsenteret,« siger han i en dokumentarudsendelse, der blev vist i går på det østrigske stats-tv, ORF.

Harald Walser, medlem af det østrigske parlament for De Grønne, har længe været kritisk over for Wienerfilharmonikerne, og hans kritik har medvirket til, at undersøgelsen er blevet lavet. Han hilser orkestrets beslutning om mere transparens velkommen, men han er ikke helt tilfreds:

»Det er et lille skridt i den rigtige retning,« siger Harald Walser til Reuters.

»Men vi har stadig langtfra tilstrækkelig adgang til arkiverne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Overgaard Bjerre

De danske arkiver omkring 2'den verdenskrig er jo heller ikke tilgængelige. Så vidt jeg har forstået, var det også meget få SS'ere, der blev dømt efterfølgende for deres krigsforbrydelser. Det ser ud som demokratiet har sine begrænsninger, når det kommer til toppen af bofolkningens borgere. Nedad til, går systemet efter enhver med krum hals og fuld kraft. De fattige bliver iøjeblikket kontrolleret, så gamle Stazi'er og KGB'ere ser misundeligt til. Og alt sammen for at impornere EUs ledere og erhvervslivets spidser. 'Se Danmark tør kue de fattige og kontrollere dem. Meget mere end i andre lande'.
Og det er sandt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Martin Hansen , Karsten Aaen, Gert Romme, Per Torbensen og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Østrig husede nogle af de værste krigs forbrydere under Nazismen åg-de var i antal og
forbrydelsens karakter faktisk værre end Tysklands,oprindelige etniske forbrydere,selv om disse også var rigtig grusomme.

Hvis man gennem går listerne over KZ-personale,er Østrigerne faktisk ret over repræsenteret,i antal og procent.

Forstår Harald Walsers bekymring til fulde.

Steffen Gliese, Karsten Aaen, Gert Romme og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar

Som det hedder om Hitlers Tusindårsrige i Günter Grass' En længere historie:

"Holdt kun i tolv år, men kaster en kolossalt lang skygge."

Steffen Gliese, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"Østrig husede nogle af de værste krigs forbrydere under Nazismen.."
No Shit Sherlock, HITLER var FØDT i Østrig !

Det er naturligvis alt sammen vældig interessant, men den eneste 'nyhed' her er jo ret beset at det er WPO's eget arkiv der er kilden .

Kan vi ikke få åbnet de arkiver der viser hvem der finansierede den fallerede malers
vej til magtens tinde ?

Per Torbensen

Sherlock skal kun sige,ja Hitler var født i Østrig ,banalitetens banalitet som det "oplyste folk" selvfølgelig godt ved.

Per Torbensen

Bonus information.

Wilhelm Furtwangler frygtede Lille K som konkurrent ,som meldte sig ind i nazist partiet 2 gange for at være på den sikre side.

Han fik en strålende fremtid og havde et fortrinligt samarbejde både som dirigent og mentor for den bedste kvindelige violinist Anne Sofie Mutter.

Nemlig:Konzert fur Violine und Orchestra D-dur op. 61.

Det ved 'det oplyste folk' muligvis godt, hvad vi ikke ved ret meget om er hvordan det lykkedes sådan en nullert at rage magten til sig .. Og det synes jeg ærlig talt er mere interessant end om ca 50% af WPO's medlemmer var nazier ..
Det var ca 50% af ALLE ANDRE på de kanter jo OGSÅ på det tidspunkt !

Per Torbensen

Hitler var absolut ikke et nul eller en nullert,Robert Nesta fordyb dig blot i det eksisterende historiske materialer som findes i stride strømme og hvor de væsentlige spørgsmål allerede er besvaret.

Det er ikke blot Wienerfilharmonikerne, der har et problem med fortiden, det har hele det østrigske folk. Og man kan godt sætte spørgsmål ved karakteren af Østrigs Anschluss" til Tyskland i 1937.

Selv ynder østrigerne at se sig selv i offerrollen, men et ordinært tysk overfald på østrig var det i hvert fald ikke. I øvrigt var de østrigske nazister så grove, at de tyske "besættelsestropper" klagede hjemme i Tyskland over deres brutalitet.

Faktisk har østrigerne af samme grund ikke haft det opgør med fortiden, som f.eks. tyskerne har været tvunget til. ja, egentlig har de slet ikke haft nogen. Og derfor er lidt rodede holdninger fortsat almindelige blandt befolkningen.

I øvrigt var nogen jo nok overbevidste i den nazistiske tro, medens andre, f.eks. dirigenten, Herbert von Karajan, var nazist ud fra karrieremæssige forhold. I øvrigt ligesom den berømte hollandske sanger og kvindebedårer, Johan Marius Nicolaas Heesters. Og så kan man jo diskutere, hvad der egentlig er værst.

Bo Carlsen, Martin Hansen , Karsten Aaen, Christel Gruner-Olesen, Per Torbensen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Værst er når man sælger sin sjæl til djævelen for egen vindings skyld på bekostning af sine medmennesker.

Robert Ørsted-Jensen

Gert Romme

"Herbert von Karajan, var nazist ud fra karrieremæssige forhold."

Hvaba?

Herbert von Karajan VAR overbevist fuldfed - no bullshit - nazist!

Han meldte sig ind i partiet i Salzburg i Østrig den 8 april 1933! Ingen der meldte sig ind i nazistpartiet i Østrig med den dato gjorde det af karriæremæssige grunde. De gjorde det fordi de var overbeviste om nazismens velsignelser.

Østrigere som Karajan er sluppet af sted med at bilde hele verden ind at Beethoven var Østriger og Hitler Tysker - det er fandeme en genistreg!

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

@Robert O Jensen.

I mit opholdsland forklarede Herbert von Karajan engang i tv, at han blev medlem af partiet, fordi han ikke syntes, at krigen skulle forstyrre den karriere, han syntes, han kunne se foran sig.

Men det ser jeg da også som skærpede omstændigheder i forhold til de, svagt fungerende individer, der troede på nazismens løgne.

Robert Ørsted-Jensen

Gert må jeg minde om at der ikke var krig noget sted den 8 april 1933. Den dag von Karajan udfyldte en medlamsblanket til et parti som i øvrigt på daværende tidspunkt var forbudt i Østrig. Hitler var blev udnævnt til tysk - ikke østrisk (!) - kansler kun to månder tidligere og der var endnu 1½ år inden han blev 'fører' og mere end 6 år til krigens udbrud.

Der var som bekendt heller ingen nazister at finde nogen steder efter 1945. Alle havde kun været medlem fordi det var opportunt eller nødvendigt for at kunjnne fortsætte arbejdet. Von Karajan slap afsted med en klassik løgn.

Per Torbensen

Lille K meldte sig ind i nazi-partiet 2-gange for at være på den sikre side,udfyldte 2 blanketter med 2 forskellige datoer.
Wilhelm Furtwangler følte Karajans pusten i nakken som klump foden,den tyske propaganda minister Goebbels ikke var sen til at udnytte.

Herbert Von Karajan en eminent dygtig musiker og dirigent ,men det er en helt anden historie.

Steffen Gliese

Iflg. Peysers Leonard Bernstein-biografi undlod von Karajan at hilse på ham under gæstebesøg i NYC for at dirigere NY Phil.
Den anden glødende nazist blandt dirigenter, Karl Böhm, var derimod overstrømmende og ville nærmest kindkysse.

Iøvrigt gjorde Bernstein som fast gæstedirigent hos Wienerfilharmonikerne det til en tradition at fejre alle de jødiske helligdage i Wien.