Læsetid: 5 min.

Zlatan krydser sit spor

Når Paris Saint-Germain tørner sammen med Barcelona på tirsdag, får den svenske frontløber chancen for at gøre et regnskab op med gamle fjender
Zlatan er topscorer i PSG med 31 mål i denne sæson indtil videre. Og ingen vil være gladere end anarkisten fra Rosengård, hvis det lykkes for PSG at ekspedere Barcelona ud af turneringen.

Zlatan er topscorer i PSG med 31 mål i denne sæson indtil videre. Og ingen vil være gladere end anarkisten fra Rosengård, hvis det lykkes for PSG at ekspedere Barcelona ud af turneringen.

Franck Fife

30. marts 2013

Når man tager i betragtning, at Qatar bare er en flad, gold halvø på godt en fjerdedel af Danmarks størrelse, så virker det nærmest ufatteligt, at dette lille landområde er ved at udvikle sig til et af verdenssportens hotspots.

Men det er ikke desto mindre tilfældet. Inden for de senere år har den superrige ministat, der som en tange stikker ud i Golfen fra Saudi-Arabiens østkyst, sikret sig rettighederne til en bred vifte af sportsbegivenheder, lige fra golfturneringen Commercial Bank Quatar Masters til indendørsverdensmesterskaberne i atletik og en WTA Tour Tennis Championships over cykelstævnet Tour of Qatar til de kontinentale klubverdensmesterskaber i håndbold og Asian Games. Læg dertil, at landet også har købt sig til hovedsponsoratet af Barcelona og vundet retten til at afholde verdensmesterskaberne i fodbold i 2022.

Løseligt anslået har den lille oliestat spenderet omkring 100 milliarder kroner over de senere år på at etablere sig som en af de tunge aktører i den internationale sportsverden, og hvor dette tal – for en borger fra en kriseramt nation i Nordeuropa – sikkertkan virke som et uanstændigt beløb at bruge på sportslige affærer, så ser de i anderledes på det i Qatar; et land, der hviler på enorme gas- og oliereserver, og som af IMF betragtes som verdens rigeste nation.

I denne oliestat, hvor hver indbygger i gennemsnit tjener 570.000 kroner om året, er emiren – den 80-årige Sheikh Hamad bin Khalifa al-Thani – og hans rådgivere i færd med at opbygge et veritabelt sportsimperium, som både giver landet et internationalt brand, og som også udstyrer det med en økonomisk platform, der kan supplere olieindtægterne.

Blandt landets mest ambitiøse investeringer finder man ejerskabet af fodboldklubben Paris Saint-Germain, som det overtog i 2011 gennem selskabet Qatar Investment Authority. Hensigten er at føre PSG op i den europæiske elite, hvilket ville være en kærkommen forandring for en klub, der i mange år er blevet betragtet som en af de mest mislykkede og underpræsterende på kontinentet.

Som den dominerende klub i Frankrigs hovedstad har Paris Saint-Germain haft alle forudsætninger for at udvikle sig til et af Europas førende mandskaber, men de rød-blå- klædte spillere har i mange år rodet rundt i midten af den bedste franske række, mens deres stadion, Parc des Princes, primært har været kendt som stedet, hvor tilhængerne lå i indbyrdes krig med hinanden.

Således blev Paris Saint-Germain i mange år støttet af to ideologisk set vidt forskellige fangrupper i skikkelse af en flok højreekstremistiske skinheads ved navn The Boulogne Boys og en tilhængerskare med primært arabiske rødder, der kaldte sig selv Supras Auteuil.

Fra faste positioner bag hver sit mål bekrigede de to skarer hinanden med sange og skældsord, og det var bogstaveligt talt forbundet med livsfare for et medlem af den ene hooligan-gruppe at bevæge sig ned på den andens territorium.

Historisk kamp

I slutningen af nullerne – efter adskillige optøjer med dødsfald til følge – fik klubben endelig nok og forbød begge grupper adgang til stadion, hvilket har bidraget til at bekæmpe urolighederne omkring klubbens kampe, men samtidig har skabt en livløs og desillusioneret stemning på Parc des Princes.

Den skulle dog gerne viftes væk på tirsdag, hvor den måske vigtigste kamp i klubbens historie venter i form af kvartfinaleopgøret i Champions League mod Barcelona. Her vil man kunne få den første reelle pejling af, hvor langt PSG’s ejere er i deres bestræbelser på at skabe et hold, der kan matche mandskaberne fra Europas absolutte elite.

Samtidig får klubbens sportslige hovednavn, svenske Zlatan Ibrahimovic, en mulighed for at gøre et gammelt regnskab op med catalanerne, der kasserede ham i 2011. Barcelona havde hentet Zlatan til klubben et par år forinden som deres centrale frontløber, men da Messi ønskede at rykke fra kanten og ind i midterangrebet, blev Zlatan marginaliseret på holdet og efterfølgende frosset ud af truppen, hvilket fik ham til at geråde i et skænderi med Josep Guardiola, hvor han blandt andet beskyldte den velanskrevne mestertræner for at mangle mandlige genitalier.

Zlatan har efterfølgende genrejst sin karriere og er i dag topscorer i PSG med 31 mål i denne sæson indtil videre. Og ingen vil være gladere end anarkisten fra Rosengård, hvis det lykkes for PSG at ekspedere Barcelona ud af turneringen.

Umiddelbart må man dog sige, at oddsene er på Barcelonas side. Holdet fra Catalonien har en etableret spillestil og en fast struktur på holdet, mens pariserne stadig søger efter begge dele.

En flok sammenbragte børn

Siden Qatars dominerende kræfter overtog PSG, har de pumpet mange hundrede millioner af kroner ind i en oprustning af holdet, der har resulteret i indkøb af klassespillere som Ezequiel Lavezzi, Thiago Motta og Lucas Moura. Men det franske mandskab fremtræder i stadig højere grad som en flok sammenbragte børn end som en fasttømret enhed. Og selv om det har spillet sig frem til kvartfinalen i Champions League, har præstationerne på banen ikke ligefrem slået verden med beundring og forbløffelse.

Holdets styrke ligger primært i defensiven, der styres med hård hånd af brasilianerne Thiago Silva og Alex; to spillere der i dyre domme blev hentet i henholdsvis Milan og Chelsea. De to landsmænd præsiderer over et forsvar, der blot har lukket fem mål ind i de hidtidige otte kampe i Champions League, hvilket gør pariserne til et af de sværeste hold i turneringen at score imod.

Også den centrale midtbane med Blaise Matuidi og Marco Verratti fremtræder velorganiseret og hårdtarbejdende. Men til gengæld kniber det med slagkraften oppe i angrebet, der alt for ofte har været afhængig af, at Zlatan Ibrahimovic har skullet skabe tingene på egen hånd.

Hvis Barcelona skal ekspederes ud af turneringen, kommer det utvivlsomt også til at kræve en ekstraordinær indsats af geniet fra Malmø. Zlatan har ved flere lejligheder demonstreret, at han har evnen til at afgøre kampe på egen hånd. Nu får han chancen for at vise det igen – oven i købet mod det eneste hold i hans karriere, der har haft den frækhed at vrage ham.

Heja Zlatan, hævnens time er kommet!

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu