Klumme
Læsetid: 2 min.

Bogdrømmen

Kultur
12. april 2013

Mange mennesker har en drøm om at skrive en bog. Mange har også en bog i sig. Ebbe Kløvedal Reich sagde, da han orienterede sig i forskellige retninger i tilværelsen, at kunne han ikke blive andet, kunne han altid blive forfatter. Det blev han så. Kim Leine var ude i et stofmisbrug og blev fyret fra sit job. Så begyndte han at skrive bøger. En anden rollemodel er Karen Blixen, der debuterede, da hun var næsten 50.

Drømmen om at skrive en bog handler om at udtrykke sig selv frit, men også nogle gange om at redde sig mentalt og ikke mindst om at komme ud af anonymiteten og i bedste fald få de gyldne laurbær og tjene en masse penge. I virkeligheden vil de ikke høre min mening. De vil roses. Det sker kun for enkelte forfattere.

Jeg får nogle gange, heldigvis ikke så tit, tilsendt et manuskript, både fra folk, jeg kender, og folk, jeg ikke kender. Måske har de fået det retur fra et eller flere forlag. Det kan de ikke forstå. Efter bedste evne forsøger jeg at vurdere, hvad jeg synes er styrker og svagheder. Ofte er der kvaliteter i dem, bare ikke nok.

Mønstret er altid det samme. Når jeg kritiserer, takker de afmålt. I virkeligheden vil de ikke høre min mening. De vil roses. Så henvender de sig vel sagtens til andre, indtil de opnår den ønskede medvind. Men: Venner og bekendtes vurdering kan man ikke regne med. De vil ikke tage modet fra folk. Det overlader de trygt til forlagene, hvis job det er.

I de år, jeg var kulturredaktør, oplevede jeg fra tid til anden fortvivlede forfattere: De kunne ikke forstå, at deres geniale bog ikke var blevet anmeldt. Jeg afleverede altid den samme smøre, at der udkommer over 10.000 bøger om året i Danmark. Aviserne har ikke spalter nok til dem alle.

Nogle gange ringede de også, hvis de faktisk var blevet anmeldt. Så var de også nogle gange fortvivlede og ønskede, de ikke var blevet anmeldt.

Bogdrømmen lever, men mens der er mangel på læsere til ikkekrimier, er der ingen mangel på forfattere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per-Olof Johanssson

Nu fik alle vi ikkeanmeldte da et ordentligt svar, kunne man tro. Men nej - der er jo stabler af bøger, som ingen anmelder har åbnet, fordi der ikke stod Gyldendal eller andet såkaldt anerkendt forlag på omslaget. Men om ikke andet: Så må man da beskæftige sig med den række e-bøger, som Arne Herløv Petersen har formået at udgive - som fænomen for pokker. Vi ved godt, hvordan vi alle dagligt kynisk passerer tiggerne på Nørreport Station, selvom vores argumenter er en tynd fernis over vor magtesløshed. Sådan ferniserer den gamle redaktør sin magtesløshed og kalder vore anstrengelser for 'bare ikke nok'. Bogdrømmen bør rigtignok komme til overvejelse - og Kristen Bjørnkjær forsøger - men det er bare ikke nok.

Thorbjørn Kühl

Jeg troede engang at jeg ville skrive en børnebog til de mindste, så gik jeg igang, og så gik jeg i stå.

Per-Olof Johanssson

Jeg synes dette synspunkt af Tue Andersen Nexø langt bedre forstod at formulere, hvad der foregår med hensyn til udgivelser http://www.information.dk/167347.

Jeg kommenterede det i min blog http://perolofdk.wordpress.com/2008/10/03/det-er-digtet-som-er-nyheden/