Læsetid: 7 min.

Dagbladene vil stække DR – men kan det redde dem fra faldet?

DR og TV 2 skal holde sig til radio og tv og droppe netjournalistikken, mener dagbladene, der anklager public servicestationerne for at være konkurrenceforvridende. Men eksperter mener ikke, et svækket DR og TV 2 vil kunne redde dagbladenes økonomi – det vil kun gøre os alle mindre oplyste
Danske dagblades oplagstal 2005-2012. Kilde: Dansk Oplagskontrol

Danske dagblades oplagstal 2005-2012. Kilde: Dansk Oplagskontrol

16. april 2013

»Skal Danmark være et mangfoldigt mediedemokrati eller et statsligt mediediktatur?« spørger Per Lyngby. Som direktør og chefredaktør for NORDJYSKE Medier er han repræsentant for en truet race i en mediebranche med dystre fremtidsudsigter.

»Hvis ikke politikerne sørger for rammevilkår, der skaber en naturlig arbejdsdeling mellem private og statsejede medier, nærmer vi os hviderussiske tilstande,« siger han.

Fra sin direktørstol i Aalborg oplever Per Lyngby – trods en solid markedsposition – at public servicemedierne underminerer forretningsmodellen, når de med licensmidler i ryggen giver læserne adgang til nyhedsstoffet på nettet. Og som formand for brancheforeningen Danske Medier ved han, at der ikke er tale om et særligt nordjysk fænomen:

»De private medier afskæres på landsbasis fra den brugerbetaling og de annoncekroner, som er nødvendige for at finansiere deres journalistiske produktion.«

Problematikken er ikke ny. De trykte medier har alle dage anset nye medier for at være konkurrenceforvridende. Aviserne forsøgte således at stække radioen, da den kom frem, ligesom de prøvede at forhindre fjernsynet i at blive et selvstændigt nyhedsmedie. Men til forskel fra tidligere tiders konflikter mødes de privatejede og de public servicefinansierede medier nu på samme platform. På internettet har den blødende dagspresse længe og desperat forsøgt at finde en forretningsmodel, der fungerer. Og siden årtusindskiftet har statens medier med jævne mellemrum fået skylden for, at det ikke er lykkedes. I dag føler dagbladene sig truet på eksistensen, og konflikten – der efterhånden er eskaleret til åben krig – har fået karakter af dødskamp.

Beskeden i oplægget fra Danske Medier til næste års medieforhandlinger er klar: Hvis de private medier skal overleve, må DR og de regionale TV 2-stationers nyhedsdækning på nettet ophøre. Men spørgsmålet er, om dagbladene har valgt den rigtige skurk. Er begrænsninger på DR og TV 2-regionerne det, der skal til for at puste liv i deres digitale forretningsmodeller? Og er kampen mod public servicenyheder på nettet nødvendigvis en kamp for demokratiet?

Copy paste-journalistik

Den seneste medieaftale blev indgået i efteråret 2012 af alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance, og den peger ikke i retning af restriktioner på de licensbetalte mediers virke på nettet. Danske Medier er derfor kommet tidligt på banen med oplægget til forhandlingerne i 2014. Det vil tage tid at ændre holdningen på Christiansborg.

Inspirationen til det centrale forslag i udspillet kommer fra Tyskland, hvor statsejede ARD og ZDF’s internetsider er indskrænket til kun at distribuere fjernsynsprogrammer. De danske dagblade håber at overbevise Christiansborg om, at DR og TV 2-regionerne grundlæggende kun skal beskæftige sig med tv og radio.

»De strikse regler for, hvad de to tv-kanaler kan tillade sig på nettet, har skabt en gunstig arbejdsfordeling mellem stats- og privatejede medier i Tyskland. Man burde gøre præcis det samme herhjemme, men i stedet skal vi konstant forholde os til stadigt stærkere og mere udbredte statslige medier,« siger Per Lyngby.

I erkendelse af, at annoncekampen er tabt til internationale aktører som Facebook og Google, er dagbladene i gang med at indføre brugerbetaling på deres nyhedssider. Og i den forbindelse har et fundamentalt spørgsmål rejst sig: Hvem vil betale for indhold, som kan læses gratis på et andet website?

Dagbladene klager ikke alene over konkurrenceforvridning, fordi de føler sig udkonkurreret på nettet af statens medier med licensmidler i ryggen. De beskylder også DR og TV 2-regionerne for at stjæle deres indhold.

Ifølge Per Lyngby er copy paste-journalistikken gået for vidt.

»Det kan ikke være rigtigt, at statens medier skal monitorere, hvad private medier laver, blot for at give det væk gratis,«, siger han.

Det er i dette lys, man skal forstå Danske Mediers forhandlingsoplæg og den række forslag til begrænsninger af public service på nettet, bladchefer såvel som borgerlige politikere har luftet siden efteråret.

Man har argumenteret for, at citathistorier på DR’s og TV 2-regionernes netmedier højst må svare til længden på et tweet, altså 140 tegn. Koncerndirektør i JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, har slået et slag for netop den tyske model som et middel til at komme »statens kopitjenester« til livs.

Koncerndirektør i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, har efterspurgt en generel opstramning af public servicemediernes citatpraksis. De Konservatives formand og medieordfører, Lars Barfoed, har foreslået, at de licensbetalte medier skal kompensere dagbladene økonomisk, når de citerer deres historier på egne nyhedssider.

Og Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, konkluderede i et debatindlæg, at public servicemediernes tilstedeværelse på nettet »vanskeliggør, hvis ikke umuliggør« avisernes omstilling fra trykte medier til online-betalingsmedier.

14 nyheder om dagen

Det første slag i krigen om retten til at formidle nyheder på nettet drejer sig om citatpraksis.

Det andet handler om proportionerne af nyhedsudbuddet og hvilken rolle, DR’s og TV 2-regionernes netsider spiller i dagbladenes økonomiske krise.

Journalist og lektor på Syddansk Universitet, Filip Wallberg, har kortlagt mængden af egenproducerede nyheder, som de regionale public servicemedier udgiver på deres hjemmesider.

Hans undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved dagbladenes påstand om, at public servicemediernes nyhedsdækning på nettet er så omfattende, at brugernes incitament til at betale for dagbladenes digitale stof forsvinder.

Tendensen er tydelig: De regionale public servicemedier bringer forsvindende få nyhedshistorier på deres nyhedssider i forhold til deres kommercielle pendanter. I gennemsnit producerer en DR- eller en TV 2-region 14 nyhedshistorier om dagen. Enkelte regioner bringer også telegrammer fra Ritzau, men til sammenligning udgiver den kommercielle nyhedsside fyens.dk gennemsnitligt 217 historier hver dag.

»Det er næppe denne meget overfladiske nyhedsproduktion, som vil stå i vejen for betalingsmurenes succes. Det væsentlige spørgsmål er derimod, om brugerne kan nøjes med et hurtigt nyhedsoverblik, eller om de er villige til at betale for at komme lidt mere i dybden,« siger Filip Wallberg.

Per Lyngby mener ikke, at man får noget ud af at isolere nyhedsdækningen på internettet, hvis man vil forstå de licensbetalte mediers trussel mod de private medier.

»Man er nødt til at se mediebranchen som et samlet økosystem med en samlet licens-, bruger- og reklamefinansiering,« siger han.

Ifølge formanden for Danske Medier er der slet ikke behov for, at DR og TV 2-regionerne formidler nyheder på nettet. Pointen er, at mangfoldigheden af private medier, der i forvejen er til stede her, er tilstrækkelig til at sikre folkeoplysningen.

»Public service er til for at korrigere markedsfejl, men hvis DR til hver en tid skal kunne alt for alle på alle platforme, er der slet ikke plads til de private medier,« siger han.

Dagbladene er desperate

Professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, Stig Hjarvard, har svært ved at forestille sig, at public service-medierne skulle indskrænke sig til kun at formidle tv-programmer på nettet.

»Det ville forekomme mig meget besynderligt, hvis ikke internettet skulle være en væsentlig nyhedsplatform for DR- og TV 2-stationerne. Ideen strider imod forestillingen om et konvergerende mediebillede, hvor de forskellige medier spiller sammen,« siger han.

Forslagene om at begrænse de statslige mediers citatret finder Stig Hjarvard decideret tåbelige.

»For det første virker det umuligt at gennemføre i praksis, og for det andet strider det mod journalistikkens idé og forestillingen om informationers frie strøm, hvis citater eksempelvis skal koste penge,« siger han.

Professor ved Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet, Frands Mortensen, ser dagbladenes forsøg på at stække de licensbetalte medier som et udtryk for desperation. Han giver ikke meget for hverken betalingsmure eller den tyske model: »De internationale erfaringer med at indhegne nyhedssider er ikke gode, og desuden tyder intet på, at beskæringen af ARD og ZDF har øget omsætningen hos de private medier i Tyskland.«

Man er imidlertid nødt til at tage angrebet på DR og TV 2-regionerne seriøst, mener Frands Mortensen.

»Dagbladene er i gang med et meget alvorligt angreb på hjørnestenen i det danske mediesystem og hele public servicetanken,« siger han og pointerer, at statens medier er forpligtede til at være alsidige og mangfoldige. Også på nettet.

»Befolkningen skal til hver en tid være sikret en grundforsyning af nyheder.«

Netop derfor kæmper Danske Medier ifølge Frands Mortensen en misforstået kamp: »Når dagbladene vil begrænse citatretten og via betalingsmure begrænse borgernes adgang til informationer, er det ikke en kamp for demokratiet, men derimod et angreb på selve den publicistiske tankegang.«

De licensbetalte medier slår igen

På den anden side af Øresund har Sveriges Radio lanceret en markant offensiv på nettet: En 18 personer stor redaktion gik sidste uge i luften med en ny hjemmeside, der fokuserer på nyhedsdækningen frem for formidlingen af egne programmer. Den licensbetalte nyhedsside skal konkurrere med de svenske dagblade på nettet, hvor sider som aftonbladet.se indtil nu har siddet tungt på nyhederne.

Redaktionschefen på Sveriges Radios nye public servicesatsning, Thorbjörn Carlson, lægger ikke skjul på motiverne. »Jeg håber, vi bliver den oplagte nyhedsformidler på nettet,« siger han til kanalens nyhedsbrev.

Det har fået cheferne for de svenske dagblade – der også er i gang med at indføre betalingstjenester på deres digitale indhold – på barrikaderne. Licenskroner skal ikke bruges på at udkonkurrere private medier på nettet, lyder kritikken præcis som i Danmark.

Men den stedfortrædende programdirektør for Sveriges Radio, Martin Jönsson, har taget til genmæle i et indlæg på sverigesradio.se. Her kalder han det en »naiv forhåbning«, at betalingsmurene skal redde kvalitetsjournalistikken.

Dagspressens økonomiske ulyksaligheder skyldes udelukkende, at den har forsømt »at øge annonceindtægterne ved at skabe nye kommercielle løsninger og tjenester på internettet«. Statens medier er ikke fjenden, skriver han.

I den danske debat har public servicemedierne holdt sig i baggrunden. Indtil sidste onsdag, hvor DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, og bestyrelsesformand, Michael Christiansen, tog bladet fra munden. I en kronik i Berlingske afviste de, at et svækket DR vil rette op på dagbladenes økonomi.

I stedet vil Danske Mediers forslag om at indføre den tyske model i Danmark skade nyhedsformidlingens kvalitet og dermed den folkelige oplysning, når brugerne – i takt med, at dagbladene indfører betalingsmure – søger over på mindre troværdige nyhedssider. Beskeden fra de to ledende DR-figurer var klar:

»Dermed betaler det oplyste demokrati prisen for dagbladenes tvivlsomme overlevelsesstrategi.«

 

 

Serie

Seneste artikler

  • DR og dagblade i direkte duel

    25. april 2013
    Generalerne på hver deres side i den verserende mediekrig mødtes tirsdag aften til en duel på ord. Det gik ikke stille for sig
  • ’Dagbladene vil hegne tiden ind’

    20. april 2013
    Hvis public service overhovedet skal være relevant i fremtiden, er vi nødt til at lave netnyheder, siger DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Takket være internettet kan man nu abonnere på ledende internationale nyheds- og kulturformidlende medier - og det er også i den konkurrencesituation , man skal se danske dagblades problemer.

Det er ikke mere nok kun at have folk med en "traditionel" journalist uddannelse siddende og skrive nyhedsartikler samt kommentere begivenheder og trends m v

Forbrugerne vil have KVALITET inden for alle forbrugsområder - og nyhedsformidling og kulturstof, underholdningsstof m v er altså "ramt" af samme kvalitetskrav.

Det halvhjertede nyhedstelegram og den "studentikose", "overfriske" eller "pseudointellektuelle" artikel er ikke mere en efterspurgt vare - der skal meget mere til, før forbrugerne er villige til at betale.

Stig Bøg, Bo Carlsen, Torben K L Jensen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det letteste for alle parter var dog at anfoere pay per view, pay per click etc. og saa afskaffe den foraeldede licens og mediestoette. Saa slipper vi maaske for at hoere flere taarevaedede historier fra den mediebranche - der indroemmet har kendt til bedre kaar - men nu maa komme ud af starthullerne, eller gaa i gang med at soege private maecener.

John Vedsegaard

Det vil jo være frygteligt, næsten værre end døden, at skulle undvære ekstrabladet.
Men jeg er enig i at Danmarks Radio fylder alt for meget i vores medieverden, det burde reduceres til 1 radiokanal og 1 TV kanal, begge som kun sendte nyheder.

Var DR en betal efter forbrug kanal, eksisterede det slet ikke, til gengæld kunne alle spare licensen.

Måske skulle dagbladene blive mere holdningsorienterede, jeg mener varetage bestemte gruppers interesser.
Lige som før i tiden: Arbejderavis, kommunistisk avis, radikal, liberal, kristen osv.
Jeg ved godt der er nogen der mener de er det i dag, men det afspejler deres artikler nu ikke.

Lige siden de privatejede og kommercielle aktører mistede magten over "Pressens Radioavis", har de bekæmpet at Public Service overhovedet eksisterer. Angrebene er altid kommet på to modsatrettede fronter - de mest populære programmer burde overlades til kommercielle, hvorpå der kan argumenteres for, at ingen alligevel ser skidtet. Det er med helt samme logik, at pengedrenge kræver fuld konkurrence på de få kilometer jernbane i Danmark, der kan tjenes penge - og kun vil røre ved resten mod solidt støtte.

Sandt nok er der langt mellem snapsene. Men et Danmark, hvor Public Service nyhedsdækningen igen er stækket til kun at fungere som korte reklamehenvisninger til de andres produktion, vil efterlade endnu flere historier under gulvtæppet. Kunne de ikke i stedet glæde sig over, at Radio24syv stort set aldrig har afdækket en selvstændig nyhed?

Stig Bøg, Mette Hansen, Torben Bruhn Andersen og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

Henrik Brøndum. Ikke helt enig.

Problemet er, at medierne, heriblandt DR i stadigt stigende grad forsøger at tilpasse sig samfundets åndsidiotiske tendenser.

Folk er nødt til at betale for public service. Men public service bliver i mindre og mindre grad en service, men en belemring; en leflen for totalt fjollede tendenser.

Michael Kongstad Nielsen

Det løser ikke problemet at lukke DR og TV2 ude fra internettets journalistik, men for min skyld kunne man godt gøre det, for der findes så rigeligt af det i forvejen.

Men problemet er, at én af de tre store aviser må lukke. Og nogle af de mindre ligeså. Ligesom gratisaviserne er lukket, undtagen en feberredning af et ungdomsblad. I guder, noget hø! Men jeg skyder på at JP og Berlingske fusionerer.

Og de, der bliver tilbage, bliver nødt til at lave kvalitet, og droppe sladderbladsmentaliteten, sports-, rejsetips- ,livsstils-, forbrugerannoncerings- og namedropping- stoffet. Det gider folk ikke betale for. Og dernæst må lønningerne sættes ned til det halve (ca.), det er fuldstændigt vanvittigt, hvad man giver journalister i løn i dag, der må laves en dobbelt SAS-løsning med skrue på medieområdet.

Har aldrig fattet hvorfor dr skal stækkes. Vi betaler en god sum penge for at få Kvalitet!! De forskellige kanaler taler til forskellige befolkningsgrupper...f.eks. har mange gamle mennesker enorm glæde af drK ...
De medier, der ikke kan finde ud af at lave kvalitet må oppe sig i stedet for at stække DR!! De skal ikke pille ved Dr!!

Michael Kongstad Nielsen

Olmo - sådan ser de ikke selv på det (indtil videre). Ligesom Information anser medierne Facebook etc. for adgangen til folkehavet, og hvis bare aviserne (medierne) kan gøre sig kendte og til "venner" med de sociale medier, er oplagsfremgangen sikret.

Holger Madsen

De private medier, TV2 og DR sidder i dag tungt på den politiske meningsdannelse i dette land. Det har hidtil foregået i en skøn samdrægtighed.
Løsnede DR f.eks. de tætte bånd de har med stort set kun at bringe de nyheder Ritzau og de private medier bringer til torvs, ville dette kunne udfordre den politiske meningsdannelse.
En sådan udfordring vil det store politiske flertal i folketinget aldrig gå med til.

Torben K L Jensen

New York Times i netudgaven kan anbefales.Det koster 204 kr og er alle pengene værd.

Jeg blev mere rolig, da jeg så, at den skingre Berlinger kun har 237.000 ugentlige brugere på nettet. Det er en god dag. :)

Forbrugerne betaler for nyheder på nettet fra DR via licens. Forbrugeren betaler for nyheder fra Dagblade via abonnement.

Herudover er der mange muligheder for at modtage gratis nyheder på Nettet.

Forbrugeren har dermed mulighed for at betale for at få nyheder og lade være.

Danske Dagblade er i krise da antallet af abonnementer er faldende og dermed også indtægter fra annoncører. Årsagerne hertil er mange. Den væsentligste årsag er sikkert den at Dagbladene tror at de har eneret til at producere nyheder. Og det har de selvsagt ikke.

Enhver kan producere nyheder idag og få dem publiceret gratis. Mulighederne er mange. Facebook, Blogger, Egen hjemmeside ( i USA kan man få registreret sit domæne for ca 70 kr mod herhjemme ca 400 kr pr år)

Og det er nemt at producere nyheder idag og rigtig mange gør det. Jeg er selv admin af flere facebook sider målrettet bestemte forbrugere. Blogs har jeg også. Og der er mange besøgende på siderne.

Og jeg er ikke just imponeret over den kvalitet og mængde der er af nyheder i den etablerede nyhedsformidling. Vil tro at jeg sammen med et par journalister fra polen og en seks - syv fotografer fra sammen land ville kunne producere denne nyhedsavis = information.dk

Roald Andersen

Jeg mindes da dansk nyhedsformidling på nettet kun var noget DR havde et seriøst bud på og hvor avisernes forsøg på netafdelinger var pinligt små og uambitiøse. Billedet har ændret sig en hel del, men jeg har svært ved ikke at opfatte DRs internetdel som stækket allerede. Den udvikling af DR på nettet, som jeg havde forventet og troet på ville ske er ikke blevet til noget. Hertil kommer at DR er blevet tandløs og ukritisk i forhold til magten.
De licensbetalte medier i Tyskland har meget små internetplatforme med helt uforståelige begrænsninger på hvad de må viderebringe på nettet, både med hensyn til stofvalg, form og hvor længe de må lade egenproduceret materiale downloade.
Nu slås dagbladene mod vindmøller. DR er ikke fjenden. At der mangler kunder i butikken hos dagbladene er ikke DRs skyld eller fortjeneste og at stække DR vil ikke gavne på oplagstal eller antallet af internetkunder.

John Vedsegaard

-> Knud Larsen
Ja de stakkels Amerikanere, rent faktisk betaler de mere end vi gør.
Ca. 70 kroner i USA er jo mere end 45 kroner i Danmark, som det rent faktisk koster!

Det der koster noget bagefter er webhotel, det fås ned til omkring 1 krone om måneden, men et ordentligt af slagsen koster op imod 3-400 kroner årligt.