Læsetid: 4 min.

Dansk design tur-retur

Dansk Design Center genåbner i dag i en bygning, hvor der ikke længere skal være udstillinger og folkelig formidling af design. Samtidig søsætter centerets ledelse sin nye strategi, der vælger primært at fokusere på teknologi og ikke på det klassiske danske velfærdsdesign, der traditionelt har taget sit udgangspunkt i menneskers behov
24. april 2013

Kommentar

Der er ét spørgsmål, som i stigende grad melder sig i krisedebatten: Hvad skal Danmark leve af? Regeringen har hidtil kun i generelle vendinger afsløret, at den overhovedet har nogen tanker i den retning. Det er mest noget med ’grøn omstilling’, samt velfærds-, energi- og miljøteknologi. Særlig præcist er det ikke. Men nogen, som måske kunne svare mere konkret på spørgsmålet, er det offentligt finansierede Dansk Design Center, der netop i dag relanceres med en ny strategi efter et ledelsesskift og en omstrukturering.

Og fra den kant kommer der tre lidt overraskende bud på, hvad dansk design (og Danmark?) skal satse på i den kommende tid: Ny teknologi, nye materialer og det lidt ukonkrete begreb ’big data’.

Det overraskende er ikke, at de klassiske designobjekter glimrer ved deres fravær. I snart mange år har designverdenen fokuseret på designprocesser, immaterielt design, konceptuelt design og lignende. Blot at tegne almindelige produkter som stole, lamper og termokander har været helt yt i indviede kredse. Det er kun de glittede boligblade, der stadig tror, at dansk design handler om det.

Mennesket er ikke centralt mere

Nej, det overraskende er, at Dansk Design Center nu dropper mange års tale om blandt andet brugerdreven innovation, samt at man vælger ikke længere at sætte mennesket i centrum for de designløsninger, der skal komme fra danske virksomheder og tegnestuer. Den nye strategi ligner gammeldags teknologidreven innovation og er på mange måder det, som udlandet satser på.

Spørgsmålet er, om det er et klogt træk? For man kan med et vist belæg pege på, at det, der hidtil har gjort dansk design til noget specielt, er, at designerne på empatisk vis har sat sig i brugernes sted og udviklet gode produkter og serviceløsninger.

Og her taler vi ikke bare om møbler, lamper og B&O, men også om Novo-penne, høreapparater og legoklodser. Dansk design har sjældent haft held med at tage udgangspunkt i ny teknologi eller nye materialer. Nej, det er via analyse af problemer og brugerbehov, at de bedste løsninger og succeser tidligere er kommet.

Man kan sagtens bruge de tre satsningsområder, som designcenteret har valgt, til noget. De bør bare ikke stå alene, dertil er de for ensidigt et bud. Samtidig har designcenterets direktør, arkitekten Nille Juul-Sørensen, proklameret, at man ikke længere vil skue tilbage på dansk design, men kun vil kigge fremad.

Center uden udstillinger

Derfor har man afhændet den unikke samling af danske designprodukter, som man havde i huset på H.C. Andersens Boulevard. Desuden vil man ikke længere lave udstillinger og indstiller udgivelsen af alle publikationer. Fremover er man kun på nettet.

Et af problemerne med det er, at ingen har gjort sig den ulejlighed at finde ud af, hvorfor dansk design fik succes i efterkrigstiden. Den historie er ikke blevet analyseret og beskrevet. Der er kun myterne om nogle tilfældigvis meget talentfulde designere og arkitekter, der levede dengang i 1950’erne. Og nu venter vi bare på deres afløsere. Derfor er det problematisk bare at afskrive den danske designhistorie som værende en gammel stol, for vi har reelt intet lært af den periode.

Der tegner sig således et billede af et mere elitært og tillukket designcenter fremover. Og hvad så, kunne man sige? Det er jo bare en slags professionalisering. Ja måske, men hvad betyder design egentlig for Danmark? Det nemme svar er, at det skaber værdi på bundlinjen ved at gøre produkter og services mere værd. Men det er kun en lille del af svaret.

For design er også med til at skabe fortællingen om, hvad vi er for et samfund. Bl.a at der findes godt design i offentlige institutioner, og at der er lagt en vis omhu i vore byers udformning med f.eks. brede cykelstier for bare at nævne er enkelt eksempel.

Godt design er forholdsvis udbredt i det danske samfund, og derved sætter det en standard for de løsninger, som vi kan acceptere. Tager vi et af de tre førnævnte indsatsområder, nemlig ’Big Data’, så er det en ny måde at udvikle og markedsføre varer og services på over for forbrugerne. Man trækker på de enorme datamængder, der findes om os alle sammen på nettet og i ’skyen’. Disse oplysninger kan virksomheder bruge til at designe og kommunikere målrettet til både grupper af kunder og i sidste ende over for enkeltpersoner. Det er en ret amerikansk topstyret måde at gå til sagen på, hvilket heller ikke er noget tilfælde, da IBM er med i projektet.

Der findes en anden, mere jordnær og demokratisk måde at anvende disse teknologier på: Den handler om at designe løsninger, der sætter borgerne i stand til at bruge disse data til deres egen fordel og behov og overskue de store datamængder, som vi alle støder på dagligt. Samtidig kunne der udvikles løsninger, der forhindrer store virksomheder i at snuse i vores privatliv og prøve at sælge os noget, vi ikke reelt har brug for.

Også inden for design findes der en særlig dansk model. Den bærer præg af, at man udvikler produkter og løsninger med borgere og brugere i fokus. De politiske vinde blæser desværre ikke den vej for tiden, her står den på højredrejning og topstyring.

Men danske designere og Dansk Design Center kunne vælge at holde fanen højt på det her punkt og insistere på idealerne. Det har før vist sig at være en succes, ofte også på bundlinjen.

 

Thomas Dickson er arkitekt, industriel designer og journalist. Driver konsulentvirksomheden Dickson Design og er forskningslektor ved Center for Designforskning på Arkitektskolen Aarhus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu