Klumme
Læsetid: 3 min.

Don’t belieb Mette Dencker, believe her, lærer vi af ugens mest absurde udtalelser

Anne Frank ville have været en belieber, håbede Justin Bieber. Hvordan skulle han og Dencker blive klogere, når deres sande verdenssyn nedtones?
Kultur
18. april 2013

Dagbogsstjernen Anne Frank og twitterkongen Justin Bieber. I løbet af weekenden læser jeg nyheden i måske 20 versioner på nyhedssider og blogs. Jeg ved godt, hvad der står, men jeg læser det alligevel igen og så igen. Det bliver ikke mere virkeligt eller kedeligt af den grund. At Justin Bieber i fredags under sin Europa-turné tager på Anne Frank Museet i Amsterdam. At han er der i en time. At han spørger interesseret ind til Annes liv, skriverier, kæresterier og to år i skjul fra nazister og til hendes tyfus og død i koncentrationslejren Bergen-Belsen i marts, 1945. Så skriver Justin Bieber en hilsen i museets gæstebog: »Virkeligt inspirerende at være på besøg. Anne Frank var en skøn pige. Forhåbentligt ville hun have været en belieber.«

Også i denne uge blev der sagt så meget, som ørerne, der hører, brænder sammen af. »De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu’ skal de da ej. Det bestemmer vi da!,« siger Anders Bondo til et lockout-møde mandag. Det skulle ikke forstås på den måde. Det skulle ikke komme ud til alle. Der var en særlig kontekst, som de ord skulle forstås i, sagde Bondo. Han ’nedtonede’, hedder det.

»Hvad bliver det næste? Skal vi til at kunne gifte os med dyr?,« spørger Dansk Folkepartis Mette Dencker tirsdag retorisk i Folketingssalen om anerkendelsen af lesbiske forældrepar på lige fod med heteroseksuelle. Man kan sige, hvad man vil. Man mener det, men det er også humor. Det kommer måske forkert ud, men meningen bag er god nok.

Og kritikken falder få minutter efter at sådan en mundlort er landet hos medierne. Så dunster den derudad. Kritikken er en slags konsekvens, men den besvares med en formildende forklaring, en nuanceret udlægning af udsagnet, men aldrig med en undskyldning. Man anerkender måske misforståelsen. Man anerkender aldrig, at det måske er tanken bag udsagnet, der skal undskyldes. Benægt, benægt, benægt.

Justin Bieber er teenager, han har ikke skrevet dagbog, han har skrevet 21.909 tweets af 140 tegn til over 37 millioner followers. Han er 19 år. Jesus havde 12 følgere som 30-årig.

»Måske bliver folk bange, fordi det her kun er begyndelsen,« skrev han sidste uge om sin succes. Justins fans kalder sig beliebers. De skriver til ham, at de elsker ham, hver gang han skriver noget på sin smartphone. Det handler ikke om at tro på ham, sekterisk eller religiøst. Det handler om at støtte ham.

På Justin Biebers Instagram-konto handler det meget om overkroppen lige nu. Om røven, der strutter frem over hans baggy pants. Om at Justin Bieber har fået tatoveringer. Og en glat sixpack-mave. Han rækker sine lange guns (altså muskuløse arme) ud fra kroppen og tager billeder af sig selv. En halv til en hel millioner liker dem. Man kan godt forstå, hvorfor hans verdensbillede er anderledes end andre. Derfor skal det måske ikke nedtones.

Justin undskylder ikke for det med Anne Frank. Snarere tværtimod. I tirsdags lagdehan en grafisk tegning op på Instagram. På billedet ligger han i bar overkrop på en seng med stort hår og et saligt blik i øjnene. På hans brystkasse ligger en ung, brunhåret kvinde og putter sig hengivent ind til ham. Der står »Justin« over hans hoved. Og »Belieber« over hendes. Han håber, at det kunne have været Anne Frank.

På internettet synes man, at Justin Bieber er historieløs. Respektløs. Megalomanisk selvoptaget. Eller man synes, at endelig er der en, der ser Anne Frank som det, hun var, mens hun levede: En teenager. Man kan også synes, at problemet med Justin Bieber er, at han aldrig får at vide, når han gør noget galt. At der altid er folk til at støtte og undskylde og forklare ham. Fordi folk »belieber« Bieber. Der er altid likes til at like ham og folk til støtte ham og bortforklare de små faresignaler, der viser, at han tænker på sig selv som alle teenagepigers veltrænede sexgud.

At sætte ting på spidsen kan godt være et udtryk for det verdenssyn, der gemmer sig lige under spidsen. Don’t belieb Mette Dencker. Believe her.

Katrine Hornstrup Yde er filmanmelder og kulturskribent på Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her