Nyhed
Læsetid: 2 min.

Historiker: Gør Frihedsmuseet til et museum for besættelsestiden

Et mere moderne Frihedsmuseum står højt på ønskesedlen hos historiker Claus Bryld og forfatter Peter Øvig Knudsen, når museet efter branden i weekenden skal genopbygges
Frihedsmuseet i København i går, dagen efter en brand raserede bygningen. Over 75 pct. af samlingerne og arkivet blev reddet ud, inden ilden fik fat. Branden kunne være en god anledning til at nuancere besættelsestiden i et genopbygget museum, mener flere eksperter i Anden Verdenskrig.

Jens Nørgaard Larsen

Kultur
30. april 2013

Når Frihedsmuseet efter weekendens ødelæggende brand skal genopbygges, bør man udnytte muligheden til at gøre museet mere moderne.

Det mener både historiker og professor ved Roskilde Universitet Claus Bryld og forfatter Peter Øvig Knudsen, som har skrevet bøgerne Efter drabet og Birkedal om besættelsestiden i Danmark.

»Med samfundsudviklingen får man et mere nuanceret syn på historien og de historiske begivenheder. Det giver nye vinkler. Derfor kunne man med et nyt Frihedsmuseum gå skridtet fuldt ud og ændre det fra et modstandskampsmuseum til et besættelsestidsmuseum. Det vil være tidssvarende,« siger Claus Bryld, der også gerne ser, at et nyt besættelsestidsmuseum får et større internationalt udsyn på Anden Verdenskrig.

Efter branden i weekenden har kulturminister Marianne Jelved (R) forsikret, at museet vil genopstå i en eller anden form. Hun afventer i øjeblikket en faglig vurdering af museets fremtid fra sine embedsmænd.

Under en fjerdedel af museets omfattende samling af effekter fra besættelsestiden blev ødelagt under branden, og det glæder Peter Øvig Knudsen, som mener, at museets mange effekter er museets store styrke.

»Det har jo været en bevidst politik, som jeg har forstået det, at man gerne ville være et gammeldags museum med genstande, man skulle kigge på. Det har en enorm fascinationskraft. Det kunne man godt bygge videre på, så genstandene fik et nyt, moderne liv ved at lave flere digitale fortællinger,« siger Peter Øvig Knudsen.

Det synspunkt bakker Claus Bryld op. Han mener, at et nyt museum med fordel kunne satse mere på multimedier end effekter.

»Jeg tror ikke, at unge i dag er så interesseret i lige præcis, hvilken pistol eller cottoncoat der blev brugt. Derfor tror jeg, at man med fordel kunne satse lidt mindre på genstande og i stedet på nye medier. Flere visuelle fremstillinger kunne tiltrække flere gæster,« vurderer Claus Bryld.

Ny forskning bør vises

En del af Frihedsmuseets udstillingsindhold blev ifølge Claus Bryld ændret i 1995, så udstillingen ikke længere var så »hurra-patriotisk«, som han formulerer det. Nu håber han, at udstillingen igen kan blive opdateret.

»Udstillingen efter 1995 var egentlig rimelig god, men man bør nok lave en ny, når nu muligheden er der. Efter besættelsestiden havde man en ultrapatriotisk – næsten nationalistisk – udstilling, som blev revideret i 1995. Nu kan man så tage skridtet videre, fordi der er kommet et væld af nye forskningsresultater omkring besættelsestiden – helt op mod 100 nye bøger – siden 1995, som kunne indgå i en ny udstilling,« siger Claus Bryld.

Ifølge Peter Øvig Knudsen står et nyt Frihedsmuseum friere, når det gælder indholdet i det nye museum.

»Der findes måske stadig nogle af de gamle modstandsfolk, som stadig føler, at det er deres museum, og de vil måske gerne have, der bliver holdt lidt igen med de mere nuancerede historier om modstandsbevægelsen, som jeg selv har været med til at skrive. Derfor skal der nok gøres en bevidst indsats fra museets side, hvis man ønsker at ændre det. Museer vil altid være konservative, men det er muligt at nuancere og vise gråzonerne og de mørkere sider af besættelsestiden, hvis man vil,« siger Peter Øvig Knudsen.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke flytte udstillingen ud til Brede eller ind på Nationalmuseet eller måske Tøjhuset, så besættelsen kommer til at indgå i udstillingen som en del af den danske historie.
Rigsakivet kan så få arkivet og herved en bedre samling af det skriftlige materiale.

Man kunne også gøre museet til et modstandskamp-museum i international sammenhæng.

Per Torbensen

Udstillingen på frihedsmuseet blev ødelagt i midt halvfemserne ,effekterne fra krigens tid blev ned prioriteret den stoflige tilgang forsvandt.
Istedet blev der opsat et hav af computere som en del af "oplevelsen" udstillingen blev kedelig og monoton,hvem går på museum for at sidde foran en computer.

Op på hesten igen,placeringen er unik ved den engelske kirke og Churchill parken og kastellet hvor det hele begyndte.

Genopbyg den gamle træ bygning den er unik den symboliserer sammen holdet med Norge.

Tilbage før effekterne fra krigens tid og gør museet levende og spændende som da det åbnede.

Heinrich R. Jørgensen, Nic Pedersen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Der er vist 100% enighed om, at Frihedsmuseet skal genetableres.

Der er vist lidt divergerende meninger om, hvad dette museum skal vise - det skal ikke være "super-nationalistisk-patriotisk " ? - det skal vise ( eller ikke vise) de "nuancerede historier om modstandsbevægelsen" ? - hvilket "historiesyn" skal museet indrettes efter ? - o s v.

Man aner konturerne af en veritabel "krig" om museets indretning og formål fremvover ?

M h t museets fysiske hjemsted, så vil det virke lidt ejendommeligt at genopføre det som det var - bygningen var absolut pæn o s v, , men alligevel lidt "utilstrækkelig" og den passede ikke rigtig ind i omgivelserne.

Læg museet ind på Kastellet i en ny elegant bygning med blivende arkitektonisk værdi eller placer bygningen i forbindelse med Mindelunden, hvis det kan lade sig gøre.?

Henrik Jensen

Måske burde Claus Bryld selv vide, hvornår han skulle holde kæft. Dette er en af de gange, hvor hans indspark er helt malplaceret.

Heinrich R. Jørgensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Henrik Jensen:

Kunne du uddybe din kommentar? Såvidt jeg kan se så er Brylds udtalelser ret saglige og på mange måder relevante. Den ensidige fokusering på modstandskampen alene er jo i sig selv en historisk tilgangsmåde til perioden og er nu er ret altmodisch, idet det i efterkrigsårene var vigtigt at sætte fokus på Danmark som et allieret land og samtidig feje lidt af det mere tvivlsomme ind under gulvtæppet. Et moderne besættelsestidsmuseum skal selvfølgelig ikke ignorere denne mentalitet, men det bør vise det historiografisk.

Bortset fra det så er 2. verdenskrig jo vedvarende populær (efter fagbogsudgivelser og filmproduktioner at dømme) og det er da helt klart at der er grundlag for et selvstændigt museum over perioden, men den bør netop inkludere den nuancerende forskning over Besættelsestiden som Aage Trommer indledte og andre har fortsat i stadig større grad, i stedet for fornærmet at vende det hele ryggen som det har gjort siden 1970'erne. Det er publikum ærlig talt ikke tjent med.

Vibeke Rasmussen

Forhåbentlig bibeholder man museets nuværende beliggenhed. Men gerne med et mere lyst, venligt og indbydende indgangsparti end nu(/før).

Vil i øvrigt godt udover brandmændene rose og takke konservatorerne for en formidabel indsats ved bjergningen af effekterne på museet. Beundringsværdigt, hvordan de både nåede frem i tide – midt om natten – og fik reddet og pakket stort set alt. Flot!

Et lønligt, og helt privat, ønske fra min side er, at man også vil afsætte midler til restaurering af en af de mange skulpturer i den omgivende Churchillparken, en helt fantastisk skulptur, "Såret kvinde", som er placeret bag museet.

http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_monumenter/index.asp?lang=dk&mode=detal...

John Møller

Henrik Jensen
01. maj, 2013 - 12:35 #
Måske burde Claus Bryld selv vide, hvornår han skulle holde kæft. Dette er en af de gange, hvor hans indspark er helt malplaceret.

Jeg er helt enig .
Havde det stået til Den Danske Stat var ALLE disse 'banditter' og 'terrorister' jo blevet udleveret til Gestapo . Så det kunne da lige passe at Staten skulle have lov at skrive den historie som den lyster ..
Det er ikke 'Statens' museum, det er Frihedskæmpernes !

Heinrich R. Jørgensen, Nic Pedersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
John Møller

@ Vibeke Rasmussen :
Faktisk tror jeg nok der er en grund til at det minder lidt om en Norsk Stav-kirke,
ud over at det er/var en forholdsvis billig måde at bygge på :)

Vibeke Rasmussen

John Møller, det var mere pladsen foran, jeg tænkte på. Indrømmet: Forkert ordvalg. :-)

Mht til selve bygningen kan jeg både se det ønskelige i at ville opbygge den som den var, og i at ville benytte chancen til at bygge noget mere 'tidssvarende'. Selvom … en norsk stavkirke kan vel egentlig aldrig siges at være utidssvarende. ;-)

John Møller

" en norsk stavkirke kan vel egentlig aldrig siges at være utidssvarende. ;-) "
Jeg må desværre tilstå at jeg ikke længere kan huske historien om hvorfor " Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945 " kom til at se ud som det gjorde, det er mere end 35 år siden min farfar fortalte den, men lige siden har jeg tænkt 'Norsk Stavkirke' når jeg så bygningen fra en bestemt vinkel . Desværre findes der nogle mennesker der ikke kan se en Stavkirke uden at finde tændstikkerne frem ..

Pladsen foran .. Tja,
Springvand og Kastellet til venstre, Amalienborg til højre, en pølsevogn og Mærsks hovedkvarter ligefrem .. Jeg synes ikke det er så tosset endda :)

Henrik Jensen

Sune - det her er privat. Frihedskampen har kastet lange, meget lange, skygger over min familie. (Og gør det sådan set stadigvæk).

Hver fjerde maj har vi tændt lys - og gør det stadig. Den aften har jeg fortalt mine børn om den onkel, jeg aldrig kendte og om de onkler, der aldrig blev hele mennesker igen.

Den dag, hvor museet brændte, var min yngste dreng ved at tude. For ham var - og det har jeg aldrig tænkt på/ været bevidst om - pælene fra Ryvangen det mest markante minde om et familiemedlem, han heller aldrig har kendt.

(Og det var der, det gik op for mig, hvordan den kamp har trukket spor gennem generationerne).

Så når Claus Bryld nu vil forvandle museet til et museum for besættelsestiden, så betyder HANS efternavn noget for min bedømmelse af det forslag.

Det var det, jeg mente med, at lige her skulle han have så megen pli, at han holdt kæft.

Havde det f.eks. været Moren Thing, der havde foreslået det samme - så ville jeg have vendt det.

Men ikke en Bryld.

Heinrich R. Jørgensen, Per Torbensen og John Møller anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Som der står på Frihedsmuseets officielle hjemmeside:
"Frihedsmuseet skildrer besættelsestiden i Danmark 1940-45 med hovedvægt på modstandsbevægelsens opståen og udvikling. Udstillingen viser modstandsarbejdet med alt fra trykning af illegale blade og hemmelig radiokommunikation med England til sabotage mod fabrikker og jernbaner".

Altså med hovedvægt på modstandsbevægelsen. Det er dét, man ville fortælle om, og det er også fint nok. Man kunne godt brede det mere ud, så der også lægges vægt på hele besættelsen med alt hvad dertil hører, hvor modstandskamp først blev anset for landsskadelig virksomhed, kriminelt, eller som vi siger i dag: terrorrisme, eller man kunne vælge at fremhæve regeringens overdrevne villighed til at internere kommunister i sommeren og efteråret 1941, jf. kommunistloven med tilbagevirkende kraft: http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_hist...
osv., osv.

Men måske skulle man bare holde fast i det gamle koncept, da modstandskampen jo var folkelig fra start, og mere værd end den officielle politik, i hvert fald fra 1942-43 og frem. Hvis man vil brede museets emne ud, åbnes straks en masse diskussioner og fortolkninger, politiske stridigheder om hvad, der er vigtigst osv. Og hvad med retsopgøret bagefter. Og for at køre den helt ud: - hvad med Irakkrigen, der jo i følge Anders Fogh Rasmussen skulle sone Danmarks usle indsats under II Verdenskrig. Ja, så kunne museet få nok at lave.

John Møller

@ Henrik Jensen ..
Måske er det ved at være så længe siden at sønner ikke mere
skal bøde for fædres gerninger ?

Christel Gruner-Olesen, Astrid Baumann, Robert Ørsted-Jensen, Vibeke Rasmussen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Det var nu også mere détte 'indgangsparti', jeg tænkte på:
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/73/Frihedsmuseet_2005-01...

Nej, det andet, du nævner, er bestemt ikke tosset. Alene Gefion-springvandet – med tilhørende mytologi. :-)

Henrik Jensen

John - Nej. Han skal ikke bøde for dem. Men at sønnen af en af Danmarks mest kendte nazister og landsforrædere vil have museet for frihedskampen lukket ----

Nogle gange er det tilladt at holde kæft.

Levi Jahnsen, Heinrich R. Jørgensen, Per Torbensen, Nic Pedersen og David Karlsen anbefalede denne kommentar

Henrik Jensen:

Ok, det er forståeligt, men du må så også igen kunne forstå at personer uden samme emotionelle ballast kan værdsætte og støtte det saglige og relevante indlæg som Claus Brylds udtalelser i virkeligheden er.

I det hele taget ville mit råd være ikke at blande offentligt og personligt på den måde, jeg kan kun komme i tanke om Biblen for lignende eksempler på at fædrenes synder skulle kunne nedarves så ufortjent. Og det er forhåbentlig ikke den der er taget i brug som målestok her?

Christel Gruner-Olesen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Et citat fra Brylds egen bog "Hvilken befrielse", kunne tyde på, han faktisk havde mere pli som ung:

»Med atommarchen begyndte bruddet med efterkrigstidens bornerthed i åndsliv og politik. For mig var det som en åbenbaring. På marchen mødte jeg også den smukke og spændende pige fra en velanset slægt af højskolefolk, læger og socialarbejdere, som jeg blev gift med allerede et år senere … Det var egentlig først, da jeg 21 år gammel skulle giftes og syntes det var naturligt, de to familier med venner kunne mødes til en frokost eller middag, af min kommende hustru klart og utvetydigt blev betydet, at det gik ikke an. Hendes forældre ville ikke kunne bære det. De havde været på den rigtige side, og selv om de ikke havde været aktive modstandsfolk, kunne de altså ikke være i stue med tidligere østfront-frivillige og nazistiske ideologer … Jeg indså straks det uhyrlige i mit forslag og skammede mig over, at jeg overhovedet havde kunnet foreslå sådan noget«.

Hans forslag nu er meget mere "uhyrligt" end det han stillede sin svigerfamilie, synes jeg egentlig.

Heinrich R. Jørgensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Kørte derind i dag og beså bygningerne udefra,de kan godt reddes og bør bestå som i deres oprindelige form.

Bygningerne afspejler også tæt på den tid de gerne vil berette om og det er vigtigt for forståelsen-de-bygningerne er lidt af en tidslomme som vi skal værne om.

Det er ingen kunst at nedrive og bygge nyt i moderne beton-kunsten ligger i at bevare tidsånden som bygningerne udstråler nemlig ægthed hvor banalt det end kan lyde.

Bring det tilbage -nok engang med alle de effekter det havde og som gjorde ,at en dreng i tresserne cyklede derud hver uge og beundrede og betragtede en væsentlig del af frihedskampens historie på godt og ondt.

Derfor absolut nej tak til multimedie museum -ja til materie og de unge multi orienterede computer mennesker har godt af at få en på opleveren ,den ægte vare tak.

Levi Jahnsen, Heinrich R. Jørgensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Nej, men han burde nok, som Henrik Jensen skriver, have holdt den for sig selv i den aktuelle sammenhæng.

Per Torbensen

Lige en lille opsang til ansvarlige forvaltere af vores museer,det er lige som en pest der efter hånden breder sig som ringe i vandet-stop dette digetaliserings vanvid på vores museer,vi har krav på den ægte vare og ikke blot en dum computer.

Skulle man følge tidens ånd,var en hjemmeside jo nok og et klik fra privaten og alle museer kunne afskaffes-er det det vi vil ?? man skulle efterhånden tro det.

Robert Ørsted-Jensen

Som medlem af en familie som også ramtes hårdt, mener jeg nu at kritikken af at der var tale om et museum for frihedskampen i Danmark alene er korrekt. De hjemlige frihedskæmperes indsats frotjener ros, men det endte med at de skulle og blev brugt som legitimation for at Danm,ark altid var på den rigtige side og at alle tegn på det modsatte skulle gemmes væk, og det er dybt usundt. F.eks. døde min nærmeste i 1942 i engelsk krisgtjeneste. Folk i udenlandsk krigstjense kunne ofte yde en meget mere virkningsfuld indsats end det var muligt at gøre hjemme,. Nå det alligevel er dem vi høre mindst om er det netop resultatet af politik og en konstruktion der handler om at den danske stat og dens politikere misbrugte den hjemlige frihedskamp som legitimation og i et forsøg på at dække over f.eks Frikorps Danmark

Christel Gruner-Olesen, Levi Jahnsen, Heinrich R. Jørgensen, Thomas Krogh og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Lad mig eksemplificere:
Navne på mine familiemedlemmer og flere af deres danske kammerater er blevet hædret og kan findes på mindesmærker i London, og jeg har i fler e år kæmpet for at de samme danske også skulle kunne findes i Danmark, ikke mindst på frihedsmuseets database. Det er først for nylig at man så småt er påbegynndt den proces. Men ressourcerne er få og små og har været det længe på det punkt. Man er rent faktisk nød til at researche i Engelske arkiver for virkeligheden er at man slet ikke kender navnene på alle der faldt eller kæmpede i britisk krigstjeneste. sådan noget staver med store bogstaver at vi i årevis har ligget under for en politisk motiveret skævvridning af besættelsesårenes historie.

Robert Ørsted-Jensen

Hvis det forholder sig sådan med danske der på forskellig vi gik i Britsik krigsthjeneste i kampen mod nacismen og fascismen, så er det jo temmelig indlysende, synes jeg, at det bestemt ikke bliver bedre hvis vi taler om danske i andre krigsførende magters tjenste. Der kan endog have været danske i sovjettisk krigstjeneste (selvom man må tvivle Stalins og GPUs pajanøje taget i betragtning) der også fortjener et ord eller to.

Og hvad med civile søfolk i allieret tjenese? En sømand på et fragtskib kunne løfte mere krigsvigtig tonnage end måske 100 eller flere hjemlige firhedkæmperee ville have været istand til, og jobbet med at sejle forsyninger til de allierede var fandeme ikke mindre farligt, så hvorfor er de i sammeligning knapt nævnt og husket?

Nic Pedersen:

"Nej, men han burde nok, som Henrik Jensen skriver, have holdt den for sig selv i den aktuelle sammenhæng."

Sikke noget vrøvl. Du har ingen saglig grund overhovedet hvorfor han som historiker ikke skulle kunne udtale sig. Især ikke på grundlag af det han faktisk sagde som er velfunderet og baseret på fuldstændigt reelle overvejelser. Jeg er ikke klar over om du har læst interviewet, det lyder ikke som om du har, men hans argumenter er faktisk ret godt underbygget.

Blodsbåndsforbandelser og lignende er ikke rigtigt acceptable som seriøse indvendelser, og jeg må indrømme at det er lidt flovt at kommentatorer her på siden trækker det kort.

Vibeke Rasmussen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Jeg mener man burde kunne evne at se bort fra Brylds navn og slægt. De dele af hans slægt vi taler om her er forlængst døde og han er sgu ikke selv nazist og har aldrig været det. Jeg mener at et besættelsestidsmuseum istedet for et der ensidigt fokusserer på hjemlige frihedskæmpåeres indsats er riemligt krav at stille. En afbalanceret gengivelse her vil ikke efterlade nogen tvivl om hvad der er den rigtige og hvad der er den forskerte side her. Hvis ikke det var tilfældet var frihedkæmperne sgu ikke værd at støtte og det var og er de. Men vi bør indrage mere af helheden og selvsagt også historen om dem der som Brylds forældregeneration tog så grueligt fejl.

Thomas Krogh, Vibeke Rasmussen og Finn Trier anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Nazisme er sgu ikke arvelig

Per Torbensen

Nu er der igennem de sidste 20 år skrevet og udgivet tonsvis af bøger om dem der valgte den forkerte side.

Friheds museet er oprettet af frihedskæmper organisationer og deres fonde,så skal vi ikke bare lade dem om det.

National museet kunne så genfortælle historien hvor begge fronter er repræsenteret samt staten rolle ikke at forglemme.

Vibeke Rasmussen

Flere bud på, hvad et genetableret Frihedsmuseum skal/kan rumme:

http://www.b.dk/kultur/saadan-oenskes-frihedsmuseet-genopfoert

F.eks. nævner lektor i historie Niels Wium Olesen aspekter, som også andre her på tråden har berørt:

»Jeg kan forestille mig bredere temaer, og jeg så gerne dansk besættelseshistorie fortalt i et europæisk perspektiv. Man kunne også fokusere mere på sammensatheden i modstandsbevægelsen, og hvilke hensigter kommunisterne havde med deres modstandsarbejde? Hvilke hensigter havde den borgerlige del? Erindringsperspektivet er jo også oppe i tiden i forhold til vores forståelse af fortiden, og hvorfor ikke også tage det vigtige aspekt op?«

Tom Paamand

Det er da fint med et sådant museum, men ikke hvis det fik lov til at stå med ahistorisk jubel over den samlede danske befolknings kroniske modstandsvilje. Virkeligheden var jo den modsatte, hvor fx Venstre var helt i front sammen med tyskerne, og ville have dødsstraf til sabotører. Det var daværende Venstreleder Niels Elgaard, der som et kompromis med de tyske krav kritiserede at "sabotører, forbrydere og voldsmænd regerede Danmark". Han krævede derfor, at "vi for en gangs skyld (måtte) opføre os som mandfolk" og indføre dødsstraf for sabotage.

Heinrich R. Jørgensen, Robert Ørsted-Jensen, Steen Sohn, Per Torbensen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Sune Olsen,

der er såmænd ikke noget galt med Brylds argumenter. De kunne have været fremført af så mange andre. Men reaktionen når de kommer fra ham er ganske forventelig, hvor uskyldig han end personligt selvfølgelig er. Det ved han nok også godt!?

I forlængelse af Toms indlæg: Niels Elgaard blev endda minister i Venstremanden Knud Kristensen regering 1945-47.

Per Torbensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Steen - og her har du en af grundene til, at de borgerlige i min familie var konservative og aldrig kunne drømme om at stemme venstre eller Radikale.

Heinrich R. Jørgensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Ja, der er rigtig mange pletter på det samlede glansbillede!
Derfor er det også forståeligt, hvis folkene bag Frihedsmuseet måske ikke liige har lyst til "dele museum" der.

Jeg finder bl.a derfor, at Per Torbensens model 10.41 nok er den mest "salomoniske".

Robert Ørsted-Jensen

Det er bestemt intet i Brylds indlæg der gå i retning af at man burde lukke frihedsmuseet. Men han har ret i at der mangler helhed, og museet bliver altså betalt af skatteyder penge idag og er en del af nationalmuseet, så der bør være helhed og perspektiv og det kan sagtens lade sig gøre uden at gøre vold på ideen om et frihedskampenss-museum.Jeg har selv peget på en del skævhed og den kritik, skal jeg sige, indgik i en korrespondance jeg har haft med museet og det blev vel modtagetelv, men der mangler midler til at rette op på det. Det synes nu at der er indtruffet et godt tidspunkt at tænke det hele igennem, og rette på nogle af de der fejl, og selvfølgele ig bør man se den danske frihedskamp som en del af en Europæisk samme. Der er ingen der har foreslået at museet nu skal stille sig sympatisk over for nazismen eller frikorps Danmark, det var sgu ikke det der menes med at få dette lidt ind i en Europæisk helhed. Det er mere enkelt og handler ikke mindst om hvor man fik sine våben fra og hvorfor, altså hvad der skete i retsten af europa, kampen mod nazismen var ikke kun en national kamp. Det her var islet kamp som rettede sig mod at frikende den og legitimere de danske regering og hele samarbejdspolitiukken og bilde al verden ind at hele Danmark samt landets regering hele tiden stod last og brast med de hjemlige frihedskæmpere og deres allierede uden for Danmark. Det er helhed og nuancer frihedskamp vatr ikke kun et dansk natioanlft fænomen, og der var også danske der kæmpede uden for Danmarks grænser

Robert Ørsted-Jensen

Det her var slet ikke en kamp som rettede sig mod at frikende og legitimere den danske regering og hele samarbejdspolitikken over for en tvivlende flok af allierde i udlandet, men det var sgu sådan at frihedskæmperne i landets selv langt hen endte med at blive anvendt. Det skulle fremstilles som om d´man hele tiden havde været en del af den allierede og vindende side

Nic Pedersen

Det er objektivt korrekt.
Men man bør ikke være blind for at netop Frihedsmuseet i mindst lige så høj grad er et mindesmærke som et museum.
Det bør man efter min mening respektere.
Men det er nok et spørgsmål om bl.a empati og pli, som i nogle tilfælde bør sættes over ellers tilstræbelsesværdig objektivitet.

Robert Ørsted-Jensen

Alt5så Nic - jeg mangler at man medtsager i det mindesmærke, den del der handler om de mange danske der af forskellige grunde endte med at gå i anden krigstjeneste i kampen mod nationalsozialismen. Det er sgu ikke noget urimeligt forlangende ikke mindst fordi disse, hvis vi regner søfolkende med, var numerisk tunge og i indsats i den samlede kamp for at befri os for denne svøbe - væsentligt tungere. Hv or er deres mindesmærke henne - myndighederne har ikke engang alle deres navne - kun dem der døde er registreret - men de har ikke et offentligt mindesmærke. Årsagen til det var rent politisk.

Jeg mener i øvrigt også at de mange Spaniens-frivillige burde anskues som en del af denne kamp - men dem ville ingen huske af politiske grunde - man here startede krigen mod facismens svøbe og for folkets demokratiske selvbestemmelse i europa. Det er og forbliver en skandale og en dyb vanære at demokratierne ikke støttede det Spanske folks demokratiske selvbestemmelse.

Nic Pedersen

Robert,

vi er ikke særligt uenige her, tror jeg.

De nævnte har alt for længe været oversete. Og de bør ubetinget have deres mindesmærker m.v. Derom absolut ingen tvivl.
Men om det skal/kan/bør være i sammenhæng med Frihedsmuseet vil jeg ikke blande mig i.
Blot fastholder jeg, at det i givet må ske med 100% frivillig tilslutning og accept. Ellers er det bedre med flere adskilte ting. Gode museer kan man vanskeligt få for mange af.

Robert Ørsted-Jensen

Jo men i nationalmuseets regi ER frihedsmuset museet for denn eperiode Nic - så hvis ikke Frihedsmuseet - hvem så?

Robert Ørsted-Jensen

Det er skatteyderpenge det her, det er længesiden det der med private fonde og foreninger. Det er også noget med at sige at der bør være et krav om ordentlig dækning når vi taler om nationalmuseet

Robert Ørsted-Jensen

Vi må som skatteydere have krav på en alsidig dækning af frihedskampen. Det betyder at man bør se kritisk på en fremstilling der langt hen bygger på noget med at der for 60 års siden var et politisk betinget behov for at fremstille Danmark, hele det danske folk og alle de danske regeringer, som om de altid var de bedste af alle allierede til England, USA Frankrig og Sovjet. Og derfor - en påstand om et folk der alle pånær et par enkle udskud stod som en samlet blok bag en lille flok tabre indre frihedskæmpere som egenhændigt og uden hjælp udefra befriede hele danmark.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg mener heller ikke at frihedskampen kan anskues så isoleret. Dem der kæmpede og døde i bl.a. engelsk krigstjeneste, hører med i billedet, de kan ikke skildres uafhængigt af den indre frihedskamp. Der var en ydre kamp fordi den indre kamp havde sine begræsninger. Det er tættere på virkeligheden. Hvis du var sømand, flyver eller kunne køre kampvogne og anvende stort artilleri kunne du ikke føre kamp mod nazismen i en indre kamp i samme niveau. Men du kunne give englændernene og de andre allierde en hånd med, for deres krigstab var kollosale og de manglede konstant folk af disse typer.

Det ville også være sundt hvis vi kunne få vort eget folk til at indse atb denne krig mod nazismen og fascismen startede længe før Danmark blev besat. Det startede da man svigtede De demokrtiske og progressive kræfter i Tyskland selv, der efter svigtede samme kræfter i Spanien og derefter solgte Tjekkoslovakiet

Det er det helhed handler om. Også frihedskæmperne svigtede. I deres iver efter anderkendelse (jeg underkender ikke indsatsen når jeg sige det næste) lod de sig hylde på alle andres bekostning og lod sig deerefter anvende (læs misbruge) til at legitimere ideen om Danmark som den aldrig svigtende allierede til den rigtige side. Selv jeg har en vis sympati for at bl.a. russerne ikke slugte den der rådt (og min sympati for Sovjet er som bekendt ikke stor).

Per Torbensen

Om frihedskæmperne svigtede må stå for din egen regning Robert,de fleste frihedskæmpere holdt lav profil efter krigen mange fik kvalme og følte sig forrådt og svigtet og følte deres sejrer var blevet stjålet af lige præcis de politikere som havde forsvaret og samarbejdet med den tyske besættelses magt.

Det var ihvertfald stærk kost for frihedkæmperne at se en politiker Buhl komme med i den første regering efter krigen,ham som netop havde opfordret befolkning til angive dem og kaldt dem for terrorister.

Men du har da ret i at søfolkene og dem der gjorde tjeneste i de allieredes krigstjeneste aldrig fik den ære og oprejsning som de vitterlig fortjente-endnu en skamplet som et nyt museum under nationalmuseet kunne belyse,kilder findes der nemlig rigelige mængder af.

Men som sagt den kolde krig var allerede startet og der var en helt anden agenda på dagsordenen desværre.

Derfor har det for mig altid været et must,at modstandbevægelsen havde deres eget,fri for ævl og kævl fra det poltiske establisment og deres renegate holdninger.

Per Torbensen

Robert-Glemte at skrive at jeg næsten er enige i dine betragtninger-bare for en god ordens skyld,i din kommentar 3 maj 04.08.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg mener ikke at de svigtede, jeg mener blot at de ikke var gode politikere, og at man i en vis forstand smigrede dem ihjel.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg er udmærket klar over Per at vi formentlig ville kunne ende med at være ganske enige.