Læsetid: 4 min.

’En kamp at få det til at virke’

Den danske møbelarkitekt Finn Juhls prægtige sal i FN – der blev åbnet i 1952 – er blevet restaureret og har fået nye møbler. I dag bliver den genindviet
25. april 2013

Når dobbeltdørene til møbelarkitekt Finn Juhls nyrenoverede sal i FN-bygningen på Manhattan slår op, mødes man af en symfoni af stærke farver, bløde kurver og sindrige mønstre.

Effekten er umiddelbar: Gæsten føler sig straks hjemme i salen og rede til at møde andre mennesker.

Harmoni og håbet om en fredelig verden var signalet, den danske arkitekt søgte at bringe til den nye verdensorganisation, som var blevet bygget på ruinerne af Anden Verdenskrig. Arkitektur og interiør skulle ifølge Juhl fremme dialog.

Hans mesterværk, Formynderskabsrådets sal, blev åbnet i 1952. Det var i denne sal, at et råd bestående af visse medlemsstater og sikkerhedsrådsmedlemmer styrede 11 territorier, som FN dels havde nedarvet fra Folkeforbundet (FN’s forgænger) og dels var områder annekteret fra de besejrede Aksemagter i Anden Verdenskrig.

»Flere nye stater blev født i denne sal,« fortæller Michael Adlerstein, chefarkitekten bag ombygningen af FN’s hovedkvarter.

Beundret sal

I dag genindvies salen efter en omfattende restaurering og tilføjelsen af nye møbler tegnet af møbeldesigner Kasper Salto og arkitekt Thomas Sigsgaard. Tilstede vil bl.a. være FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og kronprinsesse Mary.

Restaureringen har stået på i tre år og er en del af ombygningen og renoveringen af hele FN-bygningen, som startede i 2008 og endnu ikke er fuldstændig færdig. Den danske regering og Realdania har sammen finansieret udgiften til istandsættelsen af Finn Juhl-salen. Prisen er 18 mio. kr. Salen ligger på det mest centrale sted i FN-bygningens stueetage. Den tilstødende sal huser Sikkerhedsrådet, som er bygget og tegnet af nordmænd. På den anden side ligger den af svenskere istandsatte Økonomiske og Sociale Råds sal.

Videre ud mod East River har en hollandsk møbelarkitekt næsten totalt ombygget Delegaternes Salon i et festfyrværkeri af farver, som kunne minde om den danske sals. Det er her, ambassadører, besøgende ministre og politikere samt andre gæster holder passiar. I salonen plejede der at være en bar med drinks, men efter pres fra USA er udskænkningen i de nye omgivelser begrænset til kaffe og te.

FN-ansatte er trænet til at veje deres ord på en vægtskål. Ingen medlemsstat er bedre end en anden og vé den embedsmand, der priser nogen på bekostning af andre. Trods det er få i tvivl om, at Finn Juhls sal er en af de mest beundrede i den i forvejen arkitektonisk imponerende FN-bygning.

De nye møbler og borde samt replika’er af gulvtæpper og gardiner og et nyt lag af farver, også til de store firkantede loftlamper, vil formentlig gøre Formynderskabsrådets sal til det mest attraktive mødested i FN.

»Finn Juhls oprindelige design var inspirerende. Det samme gælder for de to danske arkitekters bidrag. De har skabt nogle smukke møbler,« siger den diplomatiske Adlerstein.

Dronningens opfordring

Skønt Formynderskabsrådet har udspillet sin rolle, og dets virke blev indstillet i 1994, bevarer salen sit navn. Nu om stunder bliver der holdt konferencer i salen, som kan handle om alt mellem himmel og jord – menneskerettigheder, klimaet, indfødtes rettigheder, etc. »Det er muligt, at FN’s Fredsdag den 21. september vil blive afholdt i denne sal,« siger Isabelle Broyer, tidligere leder af FN’s afdeling for guider.

Arkitekterne Salto og Sigsgaards bidrag til fornyelsen er betydeligt. De har f.eks. tegnet nye delegatborde i en træfinér, som kunne ligne et parketgulv uden fast mønster.

Oprindeligt var bordkanten buet, men da dronning Margrethe skulle overrække de to arkitekter vinderprisen på Museum of Modern Art i New York i 2011, opfordrede hun dem til at lave en skarp kant.

»Dronningen mente, at uden en stopper kunne delegaternes dokumenter falde ud over den afrundede kant og ned på gulvet. Det kunne jo være hemmelige papirer,« fortæller Kasper Salto.

»Vi sagde tak for rådet til Hendes Majestæt og måtte efterfølgende sige, at det var en rigtig god idé. Så vi spurgte om lov til at følge hendes råd.«

Mange hensyn at tage

Salto og Sigsgaard har endvidere tegnet et langt, rektangulært sekretariatsbord i træ, der for i øvrigt har afrundede kanter hele vejen rundt. Omkring dette bord står deres nytegnede sekretariatsstol.

Stolen er utvivlsomt deres største bedrift. På afstand ser den ud til at være lavet udelukkende af træ, men når man sætter sig i det bløde sæde, bliver det klart, at det er læder.

»Der er så meget træ i loftet og på væggene, så vi følte, at stolens sæde og skal skulle være samme farve,« fortæller Thomas Sigsgaard.

De to arkitekters opgave var at skabe noget nyt, som holdes inden for de rammer, deres berømte forgænger havde lagt.

»Det er derfor begrænset, hvor meget man kan slå ud med armene. En stol er en stol,« fortsætter Sigsgaard.

»Hvad man kan gøre, er at bruge nye materialer og teknikker. Teknologi slår bro mellem generationer.«

Begge arkitekter er lettede over at være kommet trygt i havn.

»FN er en kæmpe mølle. Det er hele tiden en kamp at få det hele til at virke; der er så mange hensyn at tage, ikke mindst politiske,« siger Kasper Salto.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Her havde et foto af den renoverede sal - alternativt salen før renoveringen - gjort underværker som illustration til artiklens tekst. Men det vil der måske være i papiravisen?

Og så: "En stol er en stol,« fortsætter Sigsgaard." Tja, men nogle af Finn Juhls stole var nu alt for lave.

Michael Kongstad Nielsen

Helt super fint med Finn Juhls sal og møbelarkitektur - men som malurt i bægeret, så var salen helliget Formynderskabet, dvs. de stater, som de allierede ikke syntes var modne nok til at blive selvstændige, og det var alle kolonierne, som sejrherrerne ikke havde lyst til at give afkald på lige med det samme. En grum historie, der medførte meget ondt sejtrækkeri og frhedskampe og diktatorer på livstid med sig, som FN med flere senere måtte kæmpe imod.