En lækker genstand

»Jeg forsøger ofte at give læseren lidt ekstra,« siger Ida Balslev-Olesen, mens hun afmonterer smudsomslaget på en nyudgivelse af Tom Kristensens Livets Arabesk. På forsiden er et beskåret sort/hvid-billede af forfatteren i profil. Hun folder langsomt omslaget helt ud og lægger det fladt på sit skrivebord, så hele forfatterens ansigt kommer til syne: »Nu er det en plakat,« siger Ida Balslev. Hun er en af Danmarks mest erfarne og benyttede bogillustratorer, og her i hendes hjem i Nansensgadekvarteret i København, står flere hundrede bøger, som hun har designet omslagene til:

»Der må gerne være noget lækkert. Hvis folk skal købe en fysisk bog, må de gerne føle, at de får noget ekstra med. Det er jeg meget opmærksom på,« siger hun.

Og det er hun langt fra ene om at være. Bøgernes omslag bliver stadig vigtigere, fortæller Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis:

»Vi er klar over, at i den mediekrig, der foregår lige nu, der gælder det om, at bogen præsenterer sig bedst muligt, og i den forbindelse er omslagene vigtige. Vi har altid gjort os umage, men opmærksomheden på omslaget er bestemt blevet større de seneste år,« siger Johannes Riis.

Også fra forfatterside er der kommet øget fokus på illustrationerne. Man ved, at en flot forside er vigtig, hvis bogen skal sælge godt. Da den engelske forfatter Julian Barnes i 2011 modtog Bookerprisen, takkede han sin illustrator Suzanne Dean for at have gjort romanen til »en lækker genstand.« Det fik litteraturredaktøren på avisen The Telegraph, Gaby Wood, til at skrive en hyldest til bogdesignerne: »Det er på høje tid, at designerne træder frem og modtager mere anerkendelse,« er hendes pointe. For de er vigtige – ikke mindst på grund af e-bøgernes fremmarch:

»Med e-bøgerne bliver fysiske bøger i højere grad eftertragtet som objekter. Hvis du bare vil læse noget, kan du gøre det elektronisk. Hvis du vil eje det, skal bogen være så smuk som muligt,« mener Gaby Wood. Samme tilgang har Ida Balslev-Olesen til det:

»Nu hvor e-bøger bliver mere og mere almindelige, så bliver man nødt til at tænke ekstra meget over indpakningen af de fysiske bøger,« siger hun og viser Jacob Ejersbos’ Afrika-trilogi, som er trykt i tykt, gråt genbrugspapir:

»Det her omslag er der mange, der har sagt, at de synes, er lækkert. Og flere udenlandske forlag har været interesserede i at bruge de samme omslag i de oversatte udgaver.«

Hun nusser det tykke, grå papir imellem sine fingre. Det er dog svært at vide, hvilken betydning et omslag har for salget, mener Ida Balslev-Olesen. »Der står Jakob Ejersbo på. Det er jo ikke omslaget alene, der gør det« griner Ida Balslev-Olesen, som også viser coveret til fire, store nyudgivelser af Martin Andersen Nexø-klassikere:

»Billedet på hver enkelt bog er nærmest abstrakt,« siger Ida Balslev-Olesen »Men når så man ser dem ved siden af hinanden,« siger hun og lægger dem side om side på en briks. »Så kan man se, at de danner et billede af Martin Andersen Nexø.« Håbet er igen, at mange vil vælge denne, flotte udgave frem for en antikvarisk paperback eller en e-bog.

Hvad sælger

Jeanette Tulinius har i 20 år arbejdet hos boghandleren Arnold Busck på Købmagergade i København, hvor hun i dag er leder af den skønlitterære afdeling. Hun tøver ikke et sekund med at svare på, hvorvidt bogens omslag har betydning for salget:

»Til at starte med er det ikke så altafgørende. Der er det meget anmeldelserne, der styrer, hvad der sælger. Men når der er gået nogle måneder og anmeldelserne er glemt, så bliver det vigtigt for salget, hvordan en bog ser ud,« siger Jeanette Tulinius, som efterhånden har fået en vis rutine i at se, hvorvidt et omslag vil hjælpe med at sælger bogen:

»Jeg kan se med det samme, om et omslag har ramt plet eller ej. Faktisk er det nemmest at spotte de dårlige omslag. Så tænker jeg ’den skal virkelig have gode anmeldelser for at komme til at sælge godt’«, siger Jeanette Tulinius.

Der findes to slags bogkøbere, mener hun. Dem, der ved præcis hvilken bog, de skal have – og dem, der går rundt i butikken og lader sig inspirere. De første lader sig ikke påvirke af omslaget:

»Der er ikke nogen, der kommer for at købe en bestemt bog, og så siger ’nej, den er sgu for grim’ når de får den i hånden. Men for alle dem, der er bare er inde for at kigge, der betyder det noget.« Også hun mener, at kunderne er villige til at betale ekstra for at få noget lækkert:

»Der kan sagtens være kunder, der vælger den dyre indbundne version, selvom bogen er kommet i en billigere paperback-udgave. Hvis det for eksempel er en trilogi, hvor man har de to andre, så skal den ligne resten af serien, når den står i reolen. Det betyder noget.«

Det gode omslag

Og hvordan ser et godt bogomslag så ud? Ifølge Jeanette Tulinius skal omslaget være ærligt:

»Man skal få en fornemmelse af, hvad man står med. Er det en dybt intellektuel bog. Er det en historisk roman eller er det erotisk litteratur? Det skal man kunne afkode med det samme,« siger hun. Samme holdning har Ida Balslev-Olesen:

»Omslaget skal passe til indmaden. Man skal være tro imod den stil og den stemning bogen er skrevet i.« Dog bør man ikke være alt for direkte i sin illustration:

»Man skal ikke fortælle slutningen på forsiden. Der må gerne været noget mystisk og uafklaret ved den. Så læseren først på et senere tidspunkt tænker ’aha, det er derfor, omslaget ser sådan ud’.« Det samme mener Johannes Riis:

»Man skal passe på ikke at overtydeliggøre tingene eller lave 1:1-illustrationer. Omslaget skal ikke fortælle hele historien – det gode omslag antyder, så man bliver interesseret i at stifte yderligere bekendtskab med bogen,« siger han.

»Det behøver ikke at være skingert og med pangfarver. Men omslaget skal selvfølgelig helst få bogen til at skille sig ud fra dem, den ligger ved siden af i butikken,« siger han og nævner et af Ida Balslev-Olesens omslag som et eksempel:

»I flere af anmeldelserne af Jens Smærup Sørensens seneste bog, blev omslaget nævnt. Det er meget sjældent, at det sker. Det forestiller en dreng, der rækker sine hænder frem – og de er fulde af sten. Bogen hedder Hjertet slår og slår. Kombinationen af titel og motiv er æggende, flertydig. Man bliver nysgerrig. Det vil man gerne se nærmere på,« siger Johannes Riis.

Ida Balslev-Olesen går over til et lille møbel, som står modsat hendes skrivebord, da jeg nævner omslaget til Hjertet slår og slår. Lidt efter kommer hun tilbage med en håndfuld sten i hånden. »Det er dem her,« siger hun. »Det burde vel egentlig være jyske sten, men jeg har fundet dem i en kolonihave ude på Amager,« siger hun. Drengen, der står model på billedet, er overboens søn.

»Og så har jeg sløret det bagefter. Så det ikke bare er et foto – jeg bruger ikke så meget rene fotografier for tiden,« siger hun og lægger stenene tilbage. »Det kan være at de bliver penge værd en dag,« griner hun.

Hvor det gode bogomslag holder sig til bogens tematik, antyder og ægger, er de dårlige ifølge Jeanette Tulinius dem, der ’signalerer noget forkert’.

»Et af de dårligste, jeg kan huske, er omslaget til den norske forfatter Tore Renbergs Mig og Yngve. Der er tre unge mennesker på, og nogle meget klare farver. Den signalerer, at det er en ungdomsbog, og det er et helt forkert billede – det er en seriøs bog. Den havde fået gode anmeldelser, men vi kunne ikke sælge den, og det, tror jeg, er fordi, omslaget ikke henvendte sig til de læsere, der kunne være interesserede i den.« Ifølge Ida Balslev-Olesen skal man også passe på med at ville for meget på et omslag.

»Jeg prøver at gøre det enkelt. Fjerne støjen. Der skal ikke være den store fortælling udenpå. Det gøres meget bedre inde i bogen.«