Læsetid: 5 min.

Læserbrev: Fordomme og fakta om Forfatterskolen

Forfatterskolen ensretter ikke litteraturen, mener dagens læserbrevsskribenter, der i en afhandling har gennemgået 10 års litterære debuter fra Forfatterskolens dimittender.

Sofie Amalie Klougart

12. april 2013

»Forfatterskolelitteratur er litteratur, hvor der ikke sker en skid. Den handler ikke om noget. Intet har den på hjerte; kun formen, overfladen og fortænkte systemer dyrkes. Forfatterskolelitteratur er en elitær, indoktrineret og uniformeret litteratur, der er smal, uvedkommende og verdensfjern.« Citatet indleder vores bog Det åbne redskabsskur – Hovedstrømninger i det nye årtusindes danske forfatterskolelitteratur (2013) – der udkommer i april – og er tænkt som et karikeret konglomerat af de udsagn, man møder, når snakken i den litterære offentlighed falder på Forfatterskolen.

Et aktuelt eksempel på en sådan ytring kunne man høre i Radio24syv’s kulturprogram AK24syv (d. 11. marts), hvor forfatteren Susanne Staun var inviteret i studiet for at fortælle om sit forestående skift fra krimiforfatter til sonetdigter. I den forbindelse blev Forfatterskolen fremlagt som nærmest synonym med det såkaldte ’parnas’, hvis forfattere var selvcentrede og ikke mindst udelukkende fortalere for litteratur uden handling. »Hvis man skal være helt stringent, så har alle fortællinger en begyndelse, en midte og en ende – medmindre man altså går på forfatterskolen«, lød det fra Staun.

Som det nok vil være nogle læsere bekendt, er en anden forfatter, der også ofte har langet ud efter Forfatterskolen, Weekendavisens Leonora Christina Skov. Særligt i forbindelse med kunststøttedebatten blev der gået til den med kommentarer som denne: »Forfatterskolelitteratur skal være meget kort, og der skal stå meget mellem linjerne. Men hvorfor må der ikke også stå noget på linjerne?« Og de to forfattere er ikke alene med deres overbevisninger, men spidsformulerer nogle ret udbredte opfattelser, der til stadighed lurer under overfladen og kommer mere eller mindre eksplicit til udtryk i f.eks. anmeldelser af forfatterskoledebutanterne.

Som ved alle herskende forestillinger, kan det ind imellem være sundt kritisk at stille spørgsmålstegn ved deres sandhed: Er det vitterligt et fyldestgørende, retfærdigt og nuanceret billede, der her tegnes af skolen og dens elevers litteratur? Og hvis ikke, hvordan er en sådan overbevisning da kommet i stand?

Ser man ultrakort på den historiske reception af Forfatterskolen, må man konstatere, at kritikken langt fra er ny. Siden institutionens grundlæggelse i 1987 er der således gentagne gange blevet luftet påstande om ensretning. Forfatteren Bente Clod leverede eksempelvis i 1995 slagordene: »Lyrikerne har Forfatterskolen, mens prosaforfatterne er på Herrens mark«, og senere i 1997 foreslog litteraten Lars Handesten en oprettelse af flere forfatterskoler, fordi den ene, man havde, tilsyneladende hovedsageligt dyrkede »den modernistiske lyrik og den minimalistiske og fragmentariske roman«, mens der ikke fandtes et sted for en »mindre akademisk og mere episk og realistisk litterær tradition« – en opfattelse af forfatterskolelitteraturen, som han i øvrigt tog med i sit bidrag til den nyeste store litteraturhistorie.

Poesikrig

Siden kom forlagsbranchen, repræsenteret ved Johannes Riis, til at stå som afsender af kritikken, foranlediget af et vredt indlæg forfattet af den daværende rektor Niels Frank. Hvad Frank var ophidset over, var hele den danske forlagsbranches angiveligt stærkt konservative holdning, »der forlanger en prosa med tydelig fortælling (lidt i retning af rundt-om-bålet-historier) og en lyrik med personlig fundering, nabo til bekendelseslyrik og god gammeldags centrallyrik«. For Frank var denne »gammeldags litteratur« under afvikling, mens en mere tidssvarende, der forlod det faste værk, den faste fortællerposition og den faste identitet, var under opsejling. Indlægget varslede en spaltning af poesien, som han selv senere har beskrevet de litteraturhistoriske forudsætninger for i Alt andet er løgn (2007), og som Peter Stein Larsen med et mere nutidigt sigte har kortlagt som »to poetiske traditioner omkring 2000« i Drømme og dialoger – en spaltning mellem groft sagt den traditionelle, klassisk-modernistiske lyrik på den ene side og den avantgardistiske, eksperimenterende poesi på den anden.

Nærværende avis døbte dengang fejden ’den store danske poesikrig’, og efter røgen havde lagt sig var det auraen fra kommentarer som følgende af Riis’, der omgærdede begrebet ’forfatterskolelitteratur’: »Jamen, jeg tror, disse folk (Forfatterskolens, red.) har nogle elitære forestillinger og en vis degout ved verden omkring sig. Det er, som om de synes, at de faktisk er lidt hævet over den verden, de befinder sig i. Der er en vis afsmag for publikum«.

Spørgsmålet om hvorvidt ovenstående kritikker, der anskuede 90’ernes forfatterskolelitteratur som elitær, verdensfjern og smal, vitterligt var dækkende dengang, vil vi lade ligge og blot konstatere, at disse prædikater altså stadig hænger ved skolen i dag, hvor der set i lyset af vores afhandling til gengæld ikke synes at være noget fagligt belæg for anklagerne. På baggrund af de 44 debutværker, forfatterskoledimittenderne efter 2000 har begået (til og med 2011), kortlægger og diskuterer vi her denne litteraturs mest fremtrædende tekstinterne tendenser og kunstgreb samt disses litteraturhistoriske og –teoretiske baggrunde. Skåret ind til benet må man sige, at arbejdet peger i retningen af en litterær mangfoldighed i forfatterskolelitteraturen snarere end en ensartethed, idet man her finder vidt forskellige formsprog og stilarter.

Fejlagtig kritik

En del forfatterskoledimittender (f.eks. Peder Frederik Jensen, Hanna Højgaard Viemose og Dennis Gade Kofod) er inspireret af en prosarealistisk tradition, hvor man bl.a. har fokus på sandsynlige og troværdige fortællinger og portrætter, mens andre (f.eks. Lone Hørslev, Theis Ørntoft og Dy Plambeck) lægger sig i forlængelse af en prosalyrisk tradition, hvis udvidelse af lyrikgenren med et genkendeligt hverdagssprog er i centrum. Og endelig lånes der (hos f.eks. Chresten Forsom, Ida Marie Hede og Maja Lee Langvad) fra en avantgardistisk tradition, hvor bl.a. konceptuelle, surrealistiske m.fl. strategier gør sig gældende. Man kunne også nævne, at en række dimittender (f.eks. Katinka My Jones, Morten Søkilde og Peter-Clement Woetmann) trækker på centrallyrikkens formsprog med dets faste, monologiske og autenticitetsprægede udsigelse, og at en flok (f.eks. Allan Milter Jakobsen, Jens Peter Kaj Jensen og Sissel Bergfjord) har inkorporeret plotstyrede fortællegreb som dissideret omdrejningspunkt i deres debutværker.

Alt i alt må man altså sige, at skærer man i dag forfatterskolelitteraturen over én kam og benævner den ’smal’, tager man ganske enkelt fejl, idet vi her både finder eksempler på dét, man måske kunne kalde ’bredt’, som Henriette E. Møllers plotdrevne slægtsroman Jelne (2007), såvel som dét, nogle nok ville kalde ’smalt’, som Rasmus Graffs konceptuelle ordbogsafskrivning Folkets Prosa (2010). Insisterer man alligevel på at fastholde kritikken, har man måske ladet sig påvirke af de mange forrige års polemiske skriverier om denne litteratur. Eller muligvis er forestillingen om én forfatterskolelitteratur alene funderet på enkelte værker, der udadtil måske har tegnet billedet af Forfatterskolen i offentligheden. Det kunne f.eks. være starthalvfemser-minimalismen med Helle Helle, Solvej Balle og Christina Hesselholdt eller af nyere eksempler eventuelt Bjørn Rasmussens hæmningsløse debut? Uanset hvad så er kritikken om ensretning simpelthen ikke holdbar i dag, og et videnshul præger således helt åbenlyst samtalen om Forfatterskolen og ikke mindst dens litterære frembringelser. Dét kan et mere fagligt og sagligt fundament forhåbentlig være med til at råde bod på.

 

Tobias Skiveren og Martin Gregersen, begge stud.mag. dansk og filosofi, Aalborg Universitet
 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer