Nyhed
Læsetid: 1 min.

Musik virker mod stress og angst

Kultur
17. april 2013

Mens medierne de seneste dage har beskæftiget sig med historier om bivirkninger ved brug af antidepressiv medicin, viser et canadisk studie nu, at musik kan være mere effektiv mod angst end nuværende medicin, skriver videnskab.dk. De canadiske forskere har gennemgået 400 studier om musik og sundhed, og selvom beviserne ikke er skudsikre, tegner der sig et billede: »Selvom beviserne ofte er svage eller indirekte, og de forskellige studier lider under vigtige begrænsninger, giver det gennemgåede materiale opbakning til påstanden om, at neurokemiske forandringer i hjernen tyder på, at musik har indflydelse på sundhed,« skriver forskerne i rapporten. Ifølge undersøgelsen reducerer det at lytte til musik med lavt tempo og toneleje stress og angst hos patienter, som gennemgår større medicinske indgreb, patienter hos tandlægen og patienter med hjertesygdomme, men også hos raske personer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her