Læsetid: 7 min.

Utallige uendelige historier

De har millioner af læsere, og efter årtier i undergrunden er de ved at blive mainstream. Fanfiktion kaldes genren, hvor amatørforfattere digter videre på allerede eksisterende værker. Det er den hurtigst voksende litteraturgenre lige nu, og den sætter spørgsmålstegn ved, om forfattere har brug for forlag, kritikere og redaktører
Illustration: IBureauet/André Leit

Illustration: IBureauet/André Leit

2. april 2013

Hvad ville der ske, hvis sørøveren Jack Sparrow fra Pirates of The Caribbean planlagde at kapre og udplyndre Titanic? Eller hvis Harry Potter var med i tv-serien Glee? Hvorfor kom der ikke flere end ni Star Wars-bøger, og hvad nu, hvis popstjernen Justin Bieber var homoseksuel og blev forelsket i dameforføreren Barney Stinson fra tv-serien How I Met Your Mother.

Det lyder måske langt ude, men tanker som disse danner udgangspunkt for nogle af de fortællinger, der i tusindtal udgives online under den samlede betegnelse ’fanfiktion’; Ifølge litteraturforskere verden over den hurtigst voksende litteraturgenre lige nu.

»Fanfiktion er et genresystem med historier, som er skrevet af amatører, som skriver videre på andres kreative arbejde,« siger Anne Petersen, der har skrevet bogen Fankultur og fanfiktion.

Hun opdagede genren i 1997, da hun underviste på Biblioteksskolen, og en studerende skrev opgave om fanfiktion. Dengang var udgangspunktet, at genren var ’nørdet’ og forbeholdt tilhængere af nicher som science fiction og Star Trek.

I dag har fanfiktion udviklet sig til en enorm popkulturel smeltedigel, og processen tager form på udenlandske internetsider som Fanfiction.net og An Archive Of Our Own samt danske sider som Movellas.

Unge mennesker, især kvinder, bruger timevis af deres fritid på at skrive historier, lægge dem ud på internettet, læse, give feedback på hinandens historier og løbende rette ind. Historierne tager udgangspunkt i et i forvejen kendt fiktivt univers, men derfra har fantasien frit spil.

»Det er en meget aktiv måde at være kulturforbruger på,« siger Anne Petersen, som taler om, at skaberne befinder sig i en ’udviklet publikumsrolle’. Men hun mener ikke, at disse aktive kulturforbrugere er interesseret i at blive forfattere. De er interesseret i at digte videre.

»Hvad ville der ske, hvis der skete det og det, og hvad kunne der ellers være sket? Man træffer et aktivt valg om at skrive fanfiktion frem for at skrive andre historier, og man gør det sjældent, fordi man har intentioner om at blive forfatter,« siger hun.

Det hænder dog, at nogle ender med at blive ’rigtige’ forfattere, og for denne gruppe giver det mening at betragte fanfiktionen som en slags uformel forfatterskole, som Anne Petersen formulerer det. Men for de flestes vedkommende skriver man for at skrive, understreger hun og kalder fanfiktionen »internettets måde at være skrivebordsskuffe på«.

Sidste år var E.L. James’ Fifty Shades-trilogi umulig at undgå. Den lå øverst på bestsellerlister i det meste af verden, blev den hurtigst sælgende britiske paperback nogensinde og den første e-bog til at sælge mere end en million udgaver.

Trilogien var for fire år siden en internetbaseret føljeton bestående af små kapitler inspireret af Stephanie Meyers teenagevampyrsaga Twilight. E.L. James (der på nettet brugte pseudonymet ’Snowqueens Icedragon’) var så optaget af serien, at hun gav sine personer samme navne og karaktertræk som Meyers figurer. I dag er E.L. James ægte forfatter – og selv om hun i litterære kredse ikke møder stor anerkendelse, har hun kommerciel succes.

»At blive forfatter var næppe noget ærinde for hende inden,« siger Anne Petersen, der forklarer, at jura og ophavsret ofte bliver et problem, når man vil udgive fanfiktion. Derfor måtte E.L. James også ændre navne og visse handlingsforløb, så Stephanie Meyers ikke følte, at hendes ophavsrettigheder blev krænket.

Professor Anne Jamieson fra University of Utah, USA, der har forsket i fanfiktion, er ikke i tvivl om, at visse fanfiktionforfattere skriver, fordi de gerne vil være forfattere.

»Men det er en lille minoritet. Og kun en endnu mindre minoritet har muligheden for at få succes,« siger hun og bruger udtrykket labour of love om forfatternes arbejde.

Flest kvinder

I 1950’erne begyndte entusiastiske science fiction-fans at skrive deres egne historier. Da Star Trek kom i 1966, digtede fansene nye historier til Star Trek-universet, og det blev åbningen på den fanfiktion, vi kender i dag: Et fastlagt univers, man skriver i, og en slags kanon for, hvad der er tilladt at skrive inden for universet. Det fortæller Lars Konzack, der er lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi i Aalborg, og som bruger fanfiktion i sin undervisning.

»Fanfiktion tager udgangspunkt i et kulturmøde. Det starte med amerikanere, der skrev amerikansk science fiction. De fik aldrig den respekt, som nogle mente, de burde, fordi science fiction ikke var en del af det etablerede kulturliv, som især holdt til i New York,« fortæller han.

Den udeblevne anerkendelse medførte, at sci-fi-miljøet – og fans af miljøet – selv begyndte at udøve den litteraturkritik, som det litterære etablissement havde nægtet dem. Og således opstod miljøet.

Da internettet kom i 1980’erne, begyndte akademikere at udveksle fanfiktionshistorier mellem universiteter i USA, fordi det var billigere end at trykke og distribuere dem, og da world wide web i 1990’erne slog igennem, blev fanfiktion et globalt fænomen og en global identitet.

Et bemærkelsesværdigt aspekt ved fanfiktion er, at både læsere og skabere primært er kvinder. En undersøgelse fra 1973 viser, at 90 procent af fanfiktionsforfatterne dengang var kvinder, og det har siden ligget nogenlunde stabilt.

»Selv om nørdkultur generelt opfattes som et mandeunivers, er fanfiktion et område, kvinderne har sat sig på,« siger Lars Konzack.

I Danmark er det særligt populært at skrive historier om musikere og bands – typisk popstjerner som Justin Bieber og One Direction og asiatiske boybands – som forfatteren lader infiltrere miljøer kendt fra litteraturen.

»Twilight skabte en fankultur blandt især unge piger, hvor fiktionsfigurer og skuespillere flød sammen,« siger Anne Petersen. »Og det er interessant, at fankulturen blandt unge fans af Twilight fuldstændig ligner fankulturen omkring boybands. Man kan sige, at på samme måde som musik er populært, har fanfiktion gjort litteratur populær blandt unge«.

Populært er det i dén grad. På Wattpad, en amerikansk hjemmeside med otte millioner besøgende om måneden, hvor forfattere gratis kan poste deres historier, er fanfiktion den hurtigst voksende genre. Den danske webside Movellas er et populært samlings- og delingssted for tusindvis af fanfiktionhistorier om Justin Bieber, Harry Potter, Hunger Games, One Direction og Twilight. Sitet havde ifølge Berlingske sidste år mere end 100.000 besøgende og en million læste historier om måneden. Hver dag skrives og publiceres over 120 nye noveller, og heraf udgør fanfiktion en betragtelig del.

»Det bedste er, at man får lov til at flygte fra hverdagens tanker og bare fuldstændig lukke sig inde i sin egen lille boble, hvor alting kun handler om fantasi,« forklarer en af de danske fanfiktionsforfattere, Christina S. Hun har 996 fans på Movellas, hvor hun har udgivet 15 historier.

»Jeg gør det, fordi jeg er helt vild med at skrive noget, som andre også kan få glæde af. Jeg ved selv, hvordan det er at blive fanget af en god fanfiktion, som man bare ikke kan slippe igen, og det kan jeg godt lide at give til andre. Samtidig har jeg udviklet mig utroligt meget sprogligt og er generelt blevet meget bedre til at formulere mig,« siger Christina S., der har skrevet fanfiktion i et år, og som drømmer om at blive forfatter.

Ofte skriver forfatteren en idealiseret version af sig selv ind i historien. Konceptet kaldes i fanfiktion-jargon en ’Mary Sue’, eller hvis der er tale om en mandlig forfatter: en ’Gary Sue’. Og faktisk – bemærker Lars Konzack – opstod den første Mary Sue i fanfiktionssammenhæng i Star Trek.

Ikke meget tyder på, at fanfiktion skulle forsvinde igen. Tværtimod. Og Anne Jamieson fra University of Utah mener, at den har forretningsmæssigt potentiale.

»Fanfiktion tillader mere fleksibilitet. Formmæssigt er der mulighed for korte og lange former, serier, fælles forfatterskaber og så videre, mens de kommercielle udgivelser stort set altid er romaner på 100.000 ord. Indholdsmæssigt er fleksibiliteten også stor. For eksempel kan man uden videre udgive erotiske romaner med handicappede hovedpersoner,« siger hun, men bemærker, at fanfiktionsforfattere har den åbenlyse fordel, at de ikke behøver at overbevise en redaktør eller agent om, at den vil sælge.

Forlag mister betydning

I disse år tales der om, at forlagene i fremtiden får mindre betydning. Og med fanfiktion kan man netop spare både trykker og forlag, siger Lars Konzack. På kort sigt vil forlagene opdage, at »der er noget om snakken«, som han siger, og at nogle af de dygtigste forfattere vil komme fra dette miljø.

Anne Petersen fremhæver den kvalitetsvurdering, der finder sted på fanfiktions-siderne, og hun forklarer, at mange af rollerne fra det traditionelle bogunivers også findes i fanfiktionsuniverset:

»Man er betalæser på hinandens produkter, og man har en form for redaktørrolle, inden man sender sine tekster ud,« siger hun.

Ifølge Anne Jamieson har den måde, hvorpå vi betragter forfatteres arbejde, rødder i en kombination af flere hundrede år gammel lovgivning og forældet teknologi. Optimalt ville fanfiktion kunne nuancere denne opfattelse og åbne for en diskussion af en ny, mindre restriktiv og mere teknologisk uptodate struktur.

»Men det, der bekymrer visse fans, er, at det frivillige arbejde fra mange fanfiktionsforfattere og læsere – som jo kvit og frit agerer redaktører og udgivere – vil blive misbrugt af nogen, der vil lave forretning. Men igen, det er en frygt, der kun er relevant for en lille bitte fraktion ud af det enorme antal af historier og læsere, der er derude,« siger hun.

Anne Petersen forstår bekymringen, men hun mener ligeledes, at den kun er relevant for et fåtal. For alle andre er der grund til optimisme:

»Fanfiktion vil ikke udrydde den litterære kultur, den udvider den tværtimod. I det hele taget øger det interessen for og spændvidden i skriftkulturen,« siger hun.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Heinrich R. Jørgensen
Ervin Lazar og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Fanfic er en meget interessant genre - det er for eksempel interessant at konstatere, at 50 Shades of Grey startede som Twilight-fan fiction.
Personligt har jeg lyttet til en række lydserier fra Broken Sea Audio - trods deres uskønne hjemmeside har de en mængde interessante fanfic-lydbøger i meget høj kvalitet; særligt deres Dr. Who-serie fandt jeg imponerende.
Det giver mulighed for en vinkling af emnet, som man f.eks. har gjort med A different point of view, hvor man har lavet en Star Wars-fortælling set fra en af stormtroppernes synspunkt.

Jørn Sonny Chabert

starwars tegnefilmen og de mere end 100 noveller i det universe er ikke fanfiction, men forfatter hyret til at skrive bøger på baggrund af det univers, så alt starwars gejlet er ganske officielt.
Når det gælder starwars er det mere udbredt at fans'ne laver små film. Dem er der masser af.

Men som sagt clonewars er et ganske officielt lucasfim projekt.

og påstanden i starten af annoncen omkring de 9 starwars bøger er noget sludder og lidt ærgerligt, da det ellers er en interessant artikel og den havde ikke behøves fejl citatet eller darth vader masken i billedet. ( kvinden kunne have haft harry potter briller og lyn feks. da jeg forstår det sådant at det univers er meget benyttet inden for fanfiction )

Thessa Jensen

Hm, nu har jeg desværre ikke haft mulighed for at læse bogen (den er bestilt) - og jeg er heller ikke kendt med Movellas siden, men fanfiktion på fanfiction.net, archiveofourown.org, livejournal.com og adultfanfiction.net er jeg meget bekendt med.

På grund af det er der et par ting i den her artikel, som jeg ikke er enig i. Fanfiktion starter med Startrek serien, ja, men ikke på grund af science fiction delen (ny teknologi, dilemma mellem teknologi og menneske osv), men på grund af OTP (One True Pairing). Det vil sige, at de kvinder, der begynder at skrive fanfiktion, gør dette, fordi de vil beskrive relationen mellem Kirk og Spock - og hold nu godt fast - som oftest ender med, at Kirk og Spock har sex med hinanden. At dette begynder i et science fiction univers hænger bl.a. sammen med, at kvinderne kunne lade historierne foregå på fjerne planeter, i fremmede kulturer og måske endda mellem fremmede species. Altsammen noget, der hjalp med at gøre det hele mere 'okay'. Fanzines, som indeholdt disse historier, blev handlet i en meget lukket kreds, netop på grund af deres ofte yderst eksplicitte indhold.

Med internettets fremkomst er deltagelsen i disse universer blevet meget lettere. Og vi kan i dag se fanvideos på youtube, hørespil (a la dem, der bliver nævnt i Mortens kommentar), og meget andet - både godt og dårligt. Når der tales om kanon i fanfiktion, som nævnt i artiklen, så kan det være en del af historien, men det er meget normalt at skrive såkaldte AU'er (Alternative Universe), hvor hovedpersonerne mødes på en anden måde, eller er vampyrer, varulve, kæmper mod zombier eller andet godt, som slet, slet intet har med den oprindelige historie at gøre. Til gengæld - og det er her, omdrejningspunktet for fanfiktion kommer på spil - så er hovedpersonerne og deres indbyrdes relation ikke til diskussion. De skal være 'in character' - og det kan tolkes bredt, når Sherlock Holmes pludselig er en varulv - og skribenten skal sandsynliggøre, at OTP'en faktisk er muligt (at Kirk og Spock ender med at have sex med hinanden, fordi de er hinandens sjælevenner). Og ja, det behøver ikke altid ende med sex, men det vil altid dreje sig om relationen mellem to eller flere personer fra den originale serier (og her er der ingen grænser for, hvordan personerne sættes sammen).

Det er næsten synd, at Fifty Shades of Grey blev den første roman, der er brudt ud af fanfiktion universet og er blevet en bestseller. Der er så meget andet derude, som er meget, meget bedre skrevet - og som dermed sagtens ville kunne leve op til kultur-elitens smag. Der er faktisk også en del forfattere, som skriver fanfiktion ved siden af deres 'rigtige' bøger, for at afprøve ideer eller simpelthen give sig selv lov til at udleve nogle fantasier, som forlag og redaktører endnu ikke tør udgive.

Med andre ord, der er lidt mere til fanfiktion, end det lige fremgå fra artiklen... Og hvis man som læser ikke lige er opmærksom på, hvad 'Lemons', 'Slash, 'Smut' med mere betyder, så kan man få sig en slem overraskelse med hensyn til hvad Q og 007 rent faktisk går og laver (med hinanden), når de ikke lige er på filmlærredet ;)