Læsetid: 8 min.

6 bud på et nyt Frihedsmuseum

Statsministeren slog i weekenden fast, at det udbrændte Frihedsmuseum skal genopbygges. Der hersker uenighed om, hvorvidt det skal genopstå i sin kendte form eller vise besættelsen i et nyt lys. Seks besættelseskendere giver her deres bud på et nyt Frihedsmuseum
Illustration: Katrine Bælum/iBureauet

Illustration: Katrine Bælum/iBureauet

7. maj 2013

Kvart i to natten til søndag den 28. april fik Københavns Brandvæsen en melding om brand i Frihedsmuseet i Churchillparken. Syv timer senere kunne indsatslederen konstatere, at to tredjedele af museet stod i brand. Museets vigtige arkiv blev reddet ud, men indsatslederens vurdering var, at de medtagede bygninger skal rives ned.

I dag er brandårsagen stadig ukendt, men 30. april kom politiet frem til, at ilden var påsat. På overvågningsbilleder i lav opløsning kan man se en person luske rundt i området, men billederne er af så dårlig kvalitet, at vedkommende ikke kan identificeres. Det er med garanti gerningsmanden, sagde efterforskningsleder Bertel Hejlesen fra Københavns Politi til TV 2 News, men mere kan billederne ikke bruges til.

En uge efter branden – den 4. maj – fastslog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at Frihedsmuseet skal genopbygges. Hun deltog i museets fejring af frihedsaftenen og sagde i en tale, at frihedskampen er en meget vigtig del af vores historie:

»Vores børn og også deres børn skal have mulighed for at lære frihedskampen at kende. De skal have mulighed for at forstå et af de mest afgørende kapitler i Danmarks historie. Derfor skal vi fortsat have et frihedsmuseum. Det løfte har jeg med til jer i aften.«

Politisk strid

De Konservative vil have genopførelslen af museet på næste års finanslov. Partiets formand, Lars Barfoed, foreslog i weekenden, at Frihedsmuseet, der i sin nuværende form har fokus på frihedskampen under besættelsen, udvides til »et videnscenter med ressourcer til at undervise unge i Anden Verdenskrig som helhed«. Det blev afvist af Venstre, fordi fokus – med partiets kulturordfører, Michael Aastrup Jensens, ord – kan blive så bredt, at frihedskampen drukner.

Socialdemokraterne er åbne over for et bredere fokus, men kulturordfører Mogens Jensen mener, at politikerne »skal afvente et indspark fra de mere museumsfaglige kræfter«, før de tager stilling. I Information sidste mandag – før det var sikkert, at museet skulle genopbygges – foreslog forfatter Peter Øvig Knudsen og historiker Claus Bryld at bruge anledningen til at modernisere museet.

»Med samfundsudviklingen får man et mere nuanceret syn på historien og de historiske begivenheder. Det giver nye vinkler. Derfor kunne man med et nyt Frihedsmuseum gå skridtet fuldt ud og ændre det fra et modstandskampsmuseum til et besættelsestidsmuseum. Det vil være tidssvarende,« lød det fra Claus Bryld.

Nu ved vi, at et nyt Frihedsmuseum skal bygges. Spørgsmålet er, om det være nyt eller som det gamle. Information har bedt en række kulturpersoner og eksperter komme med bud på og refleksioner om det kommende museum.

’Et bredere anslag vil understøtte mindet om modstandskampen’

Claus Bundgård Christensen: Lektor i historie på Roskilde Universitet

Besættelsesårene er den periode, som betyder allermest for danskerne. Det, der er blevet skrevet mest om, og det, som vi interesserer os mest for. Det er stadig en fast bestanddel af den politiske kamp, men sagen er, at vi ikke har noget besættelsestidsmuseum. Frihedsmuseet blev skabt på et særligt grundlag, og det skal vi stadig have respekt for, fordi det blev frihedskæmpernes museum. Det skal der stadig være plads til. Men der skal også være plads til andre temaer som hverdagslivet under besættelsen, den politiske kamp og landsforræderne på tysk side.«

»Jeg synes, at vi af respekt for modstandsbevægelsen – og af respekt for, at Frihedsmuseet er en del af fortællingen om de fem forbandede år – skal bibeholde mindestedet, hvor vi kan tænke på de få procent, der rent faktisk ofrede sig og øvede modstand. Det er en væsentlig pointe. Men derefter synes jeg, vi skal lave et bedre museum med langt bedre faciliteter. Det gamle museum var lille og trangt og slet ikke egnet til udstillinger. Lad os få et stort, flot museum, der kan løfte den opgave. Det skal selvfølgelig ligge i hovedstaden – i Churchillparken.«

’Livet omkring modstandsbevægelsen skal fylde mere’

Peter Birkelund: Seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivets publikationsafdeling. Forsker i besættelsestidens historie med særlig henblik på modstandsbevægelsen

Den udstilling, der blev lavet i 1995, tilførte faktisk museet et bredere fokus. Tidligere var det en ren mindeudstilling, som havde til henblik at hædre modstandsbevægelsen. Fra 1995 til sidste weekend var kernepunktet stadig frihedskampen, men der var meget andet og meget mere. Frihedskampen hænger ikke som en boble, den har sin sammenhæng og sin plads i resten af besættelsestiden. Modstandskampen skal sættes ind i en ramme, som skal fortælle om samarbejdspolitik og om hverdag og alt muligt andet. Men modstandskampen var i fokus, og jeg synes faktisk stadig, at den bør være det. Omdrejningspunktet bør være modstandskampen, men tilknytningerne til det omgivne samfund kan man sagtens lave meget bredere.

– Hvad med at lave et besættelsestidsmuseum?

»Når det nye museum kommer, synes jeg bestemt, at både samfundsudviklingen under krigen, forholdet til politikerne, forholdet til arbejdsmarkedets parter og især hverdagen skal have en større plads end i det gamle museum. Men stadig synes jeg, at kernen og vinklen skal være modstandskampen – og hvordan den lænede sig op ad det omgivende samfund.«

’Det bliver svært at trække grænsen’

Jørgen Kieler: Tidligere modstandsmand i Holger Danske II. Dødsdømt i 1944, men blev i stedet sendt i kz-lejr. Uddannet læge og har forsket i kræft

Jeg ved ikke, hvor man skulle trække grænsen. Hvis man skulle gøre fokus bredere, vil jeg også insistere på, at vi får mere at vide om søfolkenes skæbne: Lad os få at vide, at 1.000 søfolk blev slået ihjel i Atlanterhavet af tyske ubåde, der havde hovedkvarter i havne bygget af FL Smidth. Og så må vi også have værnemagerne frem … Men så begynder det jo at blive et opgør, som mange vil vige tilbage for.«

»Hidtil har vi lagt vægt på, at det har været en mindeinstitution. Hvis det i stedet skal være en neutral historisk fremlægning, kommer vi ud i problemer, som vil splitte nationen. Jeg tror, det bliver en forbitret diskussion. Selvfølgelig skal vi gøre opmærksom på for eksempel stikkerlikvideringer, men en vis rimelighed skal der være. Hele retsprocessen og efterkrigstiden, som jo ikke var en skøn forestilling, er der ingen grund til at grave frem igen.«

’Sæt den danske erfaring ind i en international sammenhæng’

Cecilie Banke: Seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, beskæftiger sig med holocaust og folkedrab

Frihedskampen burde sættes ind i en bredere historisk kontekst, som handler om mere end Danmark. Jeg synes, at vi skal have et museum om den europæiske krigserfaring, så vi åbner op for historiebevidstheden og ikke kun fokuserer snævert på Danmark og den danske erfaring. Men man er nødt til at gøre det med respekt for de danske frihedskæmpere.«

»Den historiske kontekst er væsentlig for at skabe forståelse for, hvad frihedskampen reelt gik ud på. Og for at skabe forståelse for den politiske situation, som Europa befandt sig i 1930’erne og under Anden Verdenskrig. Det er en vigtig lære at give videre.«

’Klargør de grundlæggende valg, man står i under en krig’

Ole Christian Madsen: Filminstruktør, der blandt andet står bag tv-serien ’Edderkoppen’ (2000) om efterkrigstidens København og filmen ’Flammen og Citronen’ (2008) om de to kendte modstandsfolk med dæknavnene Flammen og Citronen

Mine personlige følelser omkring Frihedsmuseet retter sig mod en bevarelse af den grundlæggende idé for museet, nemlig ideen om, at museet skal beskæftige sig med de mennesker, der rent faktisk gjorde aktiv modstand under besættelsen – i modsætning til andre dele af samfundet, som i højere grad så passivt til. Det er en vigtig pointe: Nogle valgte at gøre noget, andre valgte ikke at gøre noget. Et grundlæggende valg i krig.

»Samtidig oplever jeg, at museet på det seneste har relativiseret opfattelsen af, hvad det vil sige at være modstandsmand – for eksempel ved undersøgelser, der hævder, at over 80.000 mennesker var modstandsfolk i Danmark. Og jeg tænker, at et nyt museum skulle indbefatte en større fortælling om besættelsen. Kort sagt et større museum.«

»I dette ville det være spændende, hvis også de nye krige, hvor Danmark har haft en central rolle at spille, fik en plads. Fortællingen om Danmarks rolle i Afghanistan og Irak er en del af vores nye selvforståelse som nation og er psykologisk i høj grad forbundet til den indsats, vi leverede under Anden Verdenskrig. En sådan modernisering af Frihedsmuseet kunne være med til i højere grad at forme en national selvbevidsthed, beskæftige sig med flere sider af den komplekse fortælling om krig, de grå zoner, det politiske spil, det personlige offer, heltefortællinger, skurkefortællinger, og hvad det egentlig er for en temperatur i en nation, der betinger en krigsindsats. Men i et nyt museum mener jeg afgjort, at den grundlæggende idé om modstandskampen skal have sin helt egen og unikke plads.«

’Frihedsmuseet skal være et besættelsestidsmuseum’

Lars-Martin Sørensen: Filmhistoriker og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Hans forskningsprojekt ’Filmhistoriens fem forsømte år’ afdækker danske filmfolks og producenters rolle under Anden Verdenskrig

Det er en mangel, at der i København ikke findes et besættelsestidsmuseum, som tager bredere livtag med perioden. Fuldstændig ligesom det er et problem, at fortællingen om modstandsbevægelsen fylder så meget i dansk filmhistorie i forhold til mange andre aspekter fra besættelsestidshistorien. Samarbejdspolitikken er det oplagte eksempel, og ud af det udspringer værnemageri, og så er vi ovre i retsopgør. Man bør fokusere på, hvordan det danske retsvæsen og den danske stat tog livtag på skrømt med de mere prekære sider af samarbejdspolitikken. Man kunne også belyse forskellige branchers rolle og ageren under besættelsen, for eksempel ingeniørbranchens samarbejde med tyskerne eller søfartsbranchens.«

»Jeg har ikke en tøddel imod, at man hylder modstandsbevægelsen, men jeg synes, det bør gøres i en bredere sammenhæng. Og jeg synes også, tiden er inde til det. Frihedsmuseet var modstandsfolkenes museum. Det var et monument, som blev rejst over deres indsats, som jeg ikke har den ringeste intention om at forklejne. Men man kan sige, at vi står ved en skillelinje, hvor de historiske vidner efterhånden ikke er her længere, og derfor træder man ikke nogen over tæerne ved at udbrede historiefortællingen lidt.«

– Bør man trække en tråd op til nutiden?

»Man skal passe på. Det er klart, at der i besættelsestiden er nogle problematikker, der er eviggyldige, men hvis man gør meget for at sige noget om nutiden, kan man komme til at omkalfatre fortiden mere, end hvad godt er. I hvert fald hvis man ønsker at skildre fortiden så loyalt så muligt ud fra de historiske kilder, som er til rådighed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette Abildgaard
  • steen nielsen
Jette Abildgaard og steen nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Lars Barfoeds forslag er rigtig godt syndes jeg. Frihedskampen behøver ikke at drukne i en bredere kontekst fordi man udviger den til også at omfatte 2. verdenskrig som sådan. Bygningen kunne endda konstruktureres således, at den understregede og formidlede en symbolsk betydning af udvalgte sammenhænge. Sådan som jeg ser det kunne bygningen bestå af 3 ellipseforme rum, ordnet koncentrisk inden i hinanden. Den inderste eller de to inderste rum kan yderlig være i 2 etager eller med tårn. En korridor fører ind til den inderste ellipse, som også er det mindste rum. Her formidles generelt om 2. verdenskrig, samt om nazismen (hvordan og hvor meget overlades til eksperterne). Publikum bevæger sig derefter ud i den midterste ellipse som også er det næststørste rum. Her informeres generelt om Danmarks besættelse. Man bevæger sig nu ud i den yderste ellipse som også er det største rum. Her er temaet den danske frihedskamp således som vi også kender det fra det gamle museum. Kælderen kan være til arkiver og en første etage, kan rumme lokaler til forskning og eventuel cafeteria.

Claus Oreskov

Ellipserne med etager kunne bygges som spidsbuede gotiske hvælvinger – 3 inden i hinanden. Den midterste er den højeste og de to andre mindre end hinanden. Udvendig som 3. skaller inden i hinanden.

Nic Pedersen

@ Claus Oreskov

Et godt og praktisk forslag!
Jeg kunne faktisk godt se bygningen for mig. Den kunne endda blive meget smuk.
Så vi får sikkert alt mulig andet end det :-/

Michael Kongstad Nielsen

Hvis museet skal udvides i sit indhold og omfang, er der ikke plads til det, hvor det lå (omgivelserne ved Kastellet er fredet). Så vil jeg i stedet foreslå Aalborg Lufthavn, der var den egentlige årsag til, at Danmark overhovedet blev besat, jf. operation Weserübung,
https://da.wikipedia.org/wiki/Operation_Weser%C3%BCbung
da tyskerne ikke kunne besætte Norge uden at have mellemlandingsplads i Aalborg.

Nic Pedersen

Det var endnu en god ide. Så har jeg heller ikke så langt, hvis jeg vil besøge museet. :-)

Claus Oreskov og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Hvad man end gør, når det nye museum skal bygges, SÅ SKAL MAN FOR ALT I VERDEN UNDGÅ DEN ÆSTETISKE OG ANTI-FORTÆLLENDE DILLE, DER I DISSE ÅR HUSERER BLANDT UNGE MUSEUMSFOLK, og har ødelagt både den gamle oldtidsopstilling på Nationalmuseet og gentaget misereren med den nye opstilling på Tøjhusmuseet. Det hele er stillet op som om det var sterile glansbilleder i et auktionshuskatalog, mens alt hvad der kan sætte fantasien igang, ethvert anstrøg af episk fortælling og drama, er fjernet, så man kan være helt sikker på, at kun børn og unge, der bliver tvunget, vil være til at slæbe igennem udstillingerne.

Christel Gruner-Olesen, Per Torbensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Ved nærmere eftertanke tror jeg, at det er en rigtig dårlig idé at udvide museet til at omhandle 2. verdenskrig også. Alle fra konservative til kommunister er rimeligt enige om befrielseskampen, mens et bredere koncept ikke kan undgå at blive fortolket politisk, og politisk korrekt ud fra den herskende anskuelse, formentlig sådan lidt NATO-agtigt. Det kan dræbe et fint lille museum. Tænk bare på, hvad der skete med Arbejdermuseet, da fagbevægelsens top besluttede, at det skulle friseres politisk. Ud røg de stiftende arbejdskampe i slutningen af det 19. århundrede, Pio og slaget på fælleden og den slags, og kun 30'ernes almennyttige bolibbyggeri blev tilbage.

Peter Poulsen, Per Torbensen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Egentlig syntes jeg, at den nedbrændte bygning ikke burde genskabes, men at der skulle bygges et nyt hus til museet inde på Kastellet, eller et andet sted - evt i forbindelse med MINDELUNDEN ?

Men med udsigten til et større fagligt og politisk "skænderi" om museets fokus, så bør man måske alligevel genopføre den gamle bygning. Den er nemlig så lille, at alle mulige ideer om at udvide museets opgaver begrænses af pladsmangel - og så er der ikke så meget at "skændes" om.

Claus Oreskov

Jeg kan sagtens dele Niels Engelsted bekymring (for en omklamring af koldkrigs dimensioner), omkring en udvidelse af museet der også omfatter 2. verdenskrig. Det må og skal give tænker til nogle alvorlige overvejelser om hvordan man få størst mulig historisk hæderlighed ind i billedet, men behøver det at betyde at vi ikke tør binde and med en bredere kontekst for frihedskampen? Vi lever i en tid med abnorme historie forfalskninger og manipuleringer, det er ganske vidst. Imidlertid syndes jeg ikke at man, at den grund på forhånd skal blokere for tiltag, som KAN misbruges, men som måske ikke bliver det!

Nic Pedersen

Faren som Niels Engelsted påpeger er åbenlys.
Dog ville f.eks. Claus Oreskovs forslag om en række "museer i museet" forhåbentlig virke forebyggende på dette.
Men hvis pladsmangel gør et sådant umuligt, hælder jeg nok til en genskabelse af det oprindelige museum.
Så kan evt. ændringer komme hen af vejen efter behov og grundig overvejelse.
Lad os for himlens skyld ikke ende med et nyt ødelagt Tøjhusmuseum i "tidens dillers tegn".

Per Torbensen

Genopfør museet i samme stil som før branden-bevar det som det var,Fjern alle computere og gejl og tilbage før udstillingen til sin oprindelig form fra da museet blev åbnet-det er mest ærligt over for dem som kæmpede i modstandbevægelsen og deres efterladte,museet er et mindesmærke ,glem ikke det.

Krigen sluttede for mange år siden og egentlig er det besynderligt hvorfor det officielle Danmark aldrig rigtigt har villet undersøge deres egen feje historie i denne periode.

De skal ikke have den mulighed for at læne sig op af de rene og ranke som tog handling og ansvar og på et lille hår reddede Danmarks "ære".

Søens folk som sejlede i allierede tjeneste var også med i den oprindelige udstilling,men tilhørte måske ikke museet som mindes mærke,det kan godt efterleves,erindrer dog billeder fra deres virke på netop dette museum fra min barndoms tid.

Danmark kunne så gøre sig den tjeneste,at opføre et ærligt og gerne et museum i modernistisk arkitektur hvis det er målet-men hold fingrene fra friheds museet -tiden der må gerne stå stille og til efter tanke.

Men det går det nok ilde-enig med Jørgen Kieler og måske Barfoed.

Per Torbensen

Engelsted.

Sjovt du lige nævner tøjhusmuseet ,de fulgte efter frihedsmuseet og fjernede rigtig mange effekter fra de historiske perioder i midt 90-erne.

Tror egentlig det er ret banalt-rengøringen og driften-lettere med nogle computere-GAB.

På begge museer blev jeg beskyldt for at være krigs fanatiker og våben fantast af de unge historie løse rundvisere.

Claus Oreskov

Du siger at museet er et mindesmærke og af respekt for dem som kæmpede i modstandskampen skal man genopbygge det som det var – uden al computere gejl. Rigtig jeg syndes også at computerne ”stjæl” opmærksomheden fra genstandene, men hvis det nu er vores tids måde, at formidle på, at indfange børn og unges opmærksomhed på! Min far var i modstandskampen i Norge og i slutningen af krigen i Danmark, som medlem og gruppefører i AMPA. Jeg har som efterkommer ingen ønsker om at bevare museet med et snævert fokus. Besættelsen og modstandskampen er i dag så fjernt et minde, at en bredere baggrundsviden om krigen, om nazismen, om de europæiske landes tysklands politik i tiden op til 2 verdens krig, ikke er nogen selvfølgelig viden. Alt dette er nødvendige forudsætning for at forstå det specifikke, som modstandskampen var f.eks. er det måske meget sundt, at forstå at hverken: England, Norge eller Sverige ville støtte Danmark i tilfælde af en tysk invasion. En sådan viden kaster et andet lys over samarbejdspolitikken!

Nic Pedersen

Der er ikke spor i vejen med børn og unges opmærksomhed og interesse, hvis de ledsages på et klassisk museum af en person med viden om det udstillede og den historiske sammenhæng.
Jeg har i al beskedenhed haft den glæde at udfylde rollen et par gange.

Computerne er en sørgelig (men nem) erstatning.

Søren Kristensen

Min umiddelbare tilskyndelse siger at et nyt museum, for størstedelen, godt kunne være underjordisk. Mange af dem der spillede en rolle dengang måtte jo også gå under jorden.

Michael Kongstad Nielsen

Hælder mest til at bevare idéen i det gamle museum, og lade alle de andre ting ligge, eller lave et eller flere nye museerom nogle af de andre vinkler om emner, der også nævnes her.

Lidt enig med Anne Knudsen (A.K.) i dagens Weekensavis, der siger, at kritikere forsøger at tømme Frihedsmuseet for patos, og kritikerne peger på det utidssvarende i at fokusere på frihedskampen, når der nu var så mange, der ikke deltog i den. Man skulle måske hellere fokusere på dem, siger kritikerne. Eller på noget helt tredje.

Videre skriver hun, at interessante museer ofte er monomane mindesmærker over helt specifikke synsvinkler på særlige udsnit af historien, kunsten eller videnskaben - og her vil jeg tilføje, at nogle af de bedste museumsoplevelser ofte kommer fra lokale egnsmuseer, eller en enkelt kunstners "eget" museum.

Christel Gruner-Olesen, Peter Poulsen, Nic Pedersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Man kan undre sig over hvorfor et museum kun skal handle om en eneste krig, hvorfor ikke lave et krigsmuseum, som omhandler alle krige Danmark har og er med i.

Thomas H. Pedersen

Desværre blev tøjhusmuseum nød til at fjerne en del af de våben som de havde da politiet var bange for at rockerne eller lignede ville stjæle dem så de har fjernet en del af dem hvis ikke alle sammen.
De har fået lavet en meget stor omrokering derinde som jeg ikke har nået at fået set endnu..
Jeg har dog fået set udstillingen om Afghanistan da jeg selv var med til at lave den.

Jeg kan ikke se hvorfor i har så meget imod computere så længe genstanden er der. gennem computer kan man lærer langt mere og evt. se film fra tiden.. nogle museumer rundt omkring i verden hvor der bare ligger en genstand kan nogle gange være lidt kedeligt i min verden..
Hvorfor mener i at Tøjhusmuseum er blevet ødelagt? det virker til at være en rød tråd igennem alle kommentarerne

Claus Oreskov:
Jeg tror at hvis vi skal til at udvide samlingen til at dække over hele krigen så kan man ligeså godt gøre et ordenligt og drage de ting ind som både Amerikanerne, Briterne og Russerne gjorde.. det er langt fra kun tyskerne som gjorde ting som var krigsforbrydelser... jeg tror dog så at man skal omdøbe museet eller helt lave et nyt hvis det skal til at omhandle resten af 2 verdenskrig (mener også vi har allerede et par stykker af dem i DK).

John Vedsegaard

Ja Thomas, det er underligt computere må gerne være tilstede i nogle forbindelser, men ikke i andre.

Tøjhusmuseet vil naturligvis være det mest indlysende sted at flytte hen, hvis der ellers er plads. Er der ikke det, kan man vel bygge et nyt museum et andet sted, hvor det hele kan samles under samme tag.

Eller man kan dele samlingen op og lave flere museer i forskellige landsdele, måske ville nogle af vores medborgere i Jylland også gerne se disse samlinger.
At man kan tale om samme problem med andre store samlinger, for eksempel Nationalmuseet og andre, er så en anden snak.

Per Torbensen

Thomas.

Det er simpelhen en dårlig undskyldning,at man var bange for rockerne eller lignende ville stjæle dem.(våbene)

Hvis ikke slagstifterne allerede var fjernet-kunne de fjernes-helt i skoven.

Næ der var en helt anden pædagogisk dagsorden,at alle volds forherligende genstande og effekter ingen betydning havde og har for forståelsen af udstillingerne.

Denne omsiggribende "politiske korrekthed" som startede i 90-erne,som er så dræbende.og i min optik netop har gjort større skade end gavn,på netop nævnte museer.

Talte med flere museums ansatte der netop fremhævede indirekte oven nævnte synspunkt.

Computere kan selvfølgelig være et hjælpe redskab-men det har taget over hånd .

Netop våben udstillingen var unik på tøjhusmuseet -før den tilbage og gør museet levende og spændende og drop den formynderiske holdning om hvad der tjener borgeren bedst.

Per Torbensen

Man fjerner jo ikke farlige dyr i zoologisk have med lignende begrundelser og opsætter computere som erstatning for det levende og ægte.

TILBAGE TIL DEN STOFLIGE UDSTILLING -DEN ÆGTE VARE.

Niels Engelsted

Thomas H. Petersen,
når man skulle lave en ny permanent opstilling i Tøjhusmuseet, der skulle fortælle om Danmarks krige, så er det mislykkedes. Der er for eksempel ingen diaramaer og intet, der får beskuerens fantasi igang, kun sterile opstillinger af enkeltobjekter og tekstplancher, som kun de færreste vil orke at tygge sig igennem. Det samme kan siges om computerskærmene, selv om de er gode at have, så erstatter de ikke den levendegjorte udstilling (ondskabsfuldt kunne man sige: ligesom computerspil med isbjørne ikke erstatter rigtige isbjørne i Zoos nye arktiske betoncirkel).

Noget af den stoflighed, som man skal have fat i for at formidle stof til unge, er den ikke-permante Afghanistanopstilling netop udtryk for. Fremragende lavet. En lille smule af det, om så kun med tinsoldater, ville have gavnet den permanente udstilling enormt.

Claus Oreskov

@Per Torbensen. ”som er så dræbende” – var det en ufrivillig mundrethed eller en bevidst mundrethed :-)

Niels Engelsted

Jeg ved ikke om det er nævnt endnu, men den væsentligste årsag til Frihedsmuseets oprettelse og dets fokusering på den danske frihedskamp, var den simple, at Danmark var Tysklands samarbejdspartner og allierede i Anti-Kominternpagten helt frem til 1943, og at flere danskere kæmpede for tyskerne i frikorps på østfronten end mod tyskerne i modstandsbevægelsen i Danmark, og at det i høj grad var ønskeligt at vise, at vi bestemt hørte til på den rigtige side i den strid. Derfor var det også vigtigt, at museet lå i nærheden af den lille havfrue, hvor de fleste udenlandske turister bevægede sig hen.

Christel Gruner-Olesen, Nic Pedersen, Per Torbensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@Thomas H. Pedersen. Mit forslag var og er at man meget generelt introducerede problematikken omkring 2 verdenskrig og nazismens politiske begrebsverden. En sådan opgave kan godt gives til et eksperthold uden at det føles som indblanding. Imidlertid bliver det straks vanskeligt hvis man vil påtvinge en sådan arbejdsgruppe specifikke under opgaver – du kan vare sikker på at alle folketingsmedlemmerne hav hver deres ynglings område der så lige skal med. Det samme gælder for eventuelle interesse organisationer og menig mand som du og jeg. Min erfaring siger mig at man få det bedste resultat ved at udstikke nogle få og overordnede retningslinier og så lade eksperterne om resten. Resultatet bliver gerne en del utilfredshed, men ikke så stor en utilfredshed som det kunne hvad blevet til.

Claus Oreskov

Til lykke med sejren!
9 maj fejrer man i Rusland, og de tidligere sovjet republikker, sejrens dag (sejren over nazismen). Dmitrij Medvedev har i dagens anledning lagt billeder ud på sin facebook af sine bedstefædre Athanasius Medvedev og Benjamin Shaposhnikov som deltog i krigen. Husk altid på, at det var Sovjetunionen, som vandt 2 verdenskrig – det var ikke USA, som vi er blevet opdraget til at tro. De tyske tab var størst på østfronten.

Per Torbensen

Mundrethed sjovt ord,mener ikke at have hørt det før-"dræbende" min underbevidsthed valgte vel ordet i naturlig forlængelse af begrebet "politisk korrekthed".

Forøvrigt vil jeg gerne rose dig for din fantastiske viden og indsigt og intellektuelle forståelse for mange emner,tænker her på den seneste tråd vedrørende Søren Kirkegaard ,du kan hente stjerner ned lysende og klart med selvironiren i behold,absolut intet beton over dig.

Claus Oreskov

@Per Torbensen. Tak for de positive ord – vi der blokker (en hel del) ved hvor meget ord kan gøre både negativt og positivt!

Niels Engelsted

Cyklede netop forbi det nedbrændte museum, brandlugten hang stadig i luften, det var et trist syn, ikke mindst ved tanken om, at branden var påsat.

Per Torbensen, Nic Pedersen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Thomas H. Pedersen

Claus Oreskov:
Jeg tror uanset hvordan de bygger det så vil der være nogen som brokker sig :)

Per Torbensen, Nic Pedersen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Man har for resten hørt meget lidt til indsatsen mht. til opklaring af den påsatte brand.
Hvis jeg var kriminalkommissær, PET eller bare justitsminister ville jeg da evt. give nogle nynazistiske miljøer en rystetur.
Men jeg har ikke hørt om den ringeste aktivitet på den front. Det kunne da ellers nok godt "sælges" som en terrorsag.
Og det er jo ellers populært.

Per Torbensen, Claus Oreskov og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar