Læsetid: 6 min.

’Jeg har 99,9 procent i anerkendelse’

I 6.b på Damagerskolen i Greve følger eleverne hinandens og idolernes billeder på Instagram mange gange i timen, og de samler på følgere, som man tidligere samlede på hønseringe eller glansbilleder
I 6. b. på Damagerskolen i Greve er Oliver Blåmand (yderst til højre), Sara Nielsen (nr. 2 fra højre) og alle deres klassekammerater flittige brugere af Instagram.

Tine Sletting

8. maj 2013

Skal vi gi’ dig et ’shout out’?« spørger 13-årige Sara Nielsen (@sara_nielsen_), da jeg afbryder

6. b’s dansktime på Damagerskolen i Greve for at snakke om det vildt voksende sociale billeddelingsprogram til smartphones, Instagram. Jeg ved ikke, hvad et ’shout out’ er.

»Det er, når vi booster dig ved at tage et screen shot af din profil og så tagge dig en masse gange, så andre følger dig,« forklarer eleverne i munden på hinanden. Så kigger de med store øjne på klasselærer Nina Engelbrecht ved tavlen. Hun nikker godkendende. Og så trækker de mobilerne op af lommen og taster løs. Min Instagram-profil hedder @danishpunani. Læreren skriver navnet op på tavlen. »danish« og »punani«. Og vips vaps har jeg fået 16 nye følgere plus en masse buzz blandt 12-13-årige fra Greve og deres virtuelle venner.

På Instagram kan man høste anerkendelse ved at blive fulgt af andre og ved, som på facebook, at få likes på de billeder, man lægger op til deling. Nogle har lukkede profiler og deler kun fotos med familie og venner. Andre har åbne profiler, der gør, at også fremmede kan følge én og søge på ens fotografier via de emneindikerende hashtags. Især blandt den yngre generation giver mange følgere meget prestige. Således er Instagram både et medie til at holde styr på hinandens gøren og laden, men også en ret kompleks form for anerkendelsesspil.

»Det er lidt populært at have mange followers. Det er sjovere at snakke om Instagram, når man selv har mange følgere. Ovre i klubben er der nogen, der har 3.000 og 4.000,« fortæller Oliver Blåmand (@blaamand). Selv har han konkurreret med et par drenge i klassen om at få flest følgere. Og mens et par af dem ikke orker det, eller først nu er kommet på »for at være med,« så har de fleste i 6. klasse haft Instagram på deres smartphones i nogen tid.

Færre har Facebook, fordi man her skal være 13 år for at oprette en profil.

Følg mig tilbage

Bag Instagrams simple form – man kan følge andre, og de kan så vælge, om de vil følge én tilbage – skjuler sig et komplekst net af sociale spilleregler, strategier og finter. Man kan lave quizzer og vinde og uddele shout outs. Og et klassisk trick, fortæller børnene, er at skrive »follow me, I follow back« – en slags gentleman-aftale om gensidig anerkendelse. Alligevel kan det ske, at en, man følger, stopper med at følge tilbage. Det er nemlig mest prestigefuldt ikke at følge så mange.

For at undgå dét har flere af eleverne en særlig ekstra-app, »Følgere«, der holder statistik over ens Instagram-bedrifter. Sisse Nicoline Saabye (@Nicoline_Saabye) viser mig den lange liste over dem, der er stoppet med at følge hendes profil. Det går hende ikke på, siger hun. Det er ikke på den måde personligt. Og hun gør det samme med andre. Til gengæld kan hun glæde sig over de seneste dages statistik, der viser et stort, beroligende »nul« under antal tabte følgere. Og under »følgere vundet i dag« står der tre. Hun var vundet 111 følgere de seneste tre måneder.

Oliver Blåmand viser sin statistik, der er den mest imponerende i klassen. Han har i alt fået 4.437 likes – i gennemsnit 30 pr. billede.

»I anerkendelsesværdi har jeg 99,9,« siger han.

– Hvad betyder det?

»Hvor kendt man er blevet og sådan lidt …«

– Hvordan regner app’en det ud?

»Det ved jeg ikke rigtig … nok i forhold til alle andre.«

Instagram-stjerner

På et tidspunkt var Instagram-stjernen fra Vejle, Benjamin Lasnier, i shoppingcenteret Waves i Hundige. Oliver Blåmand så det på Instagram og skyndte sig derhen for at få taget billede med ham. Det gav mange nye følgere.

Og han fik 300 følgere, da han vandt et shout out fra Justin Bieber-fanklubben i Danmark.

Instagram-stjernerne hænger ud sammen og tager på Strøget i København for at blive set. Så kan deres fans pile efter dem og få taget billeder med dem.

Sisse Nicoline Saabye på 13 jagter også followers og likes: »Det er jo sådan cirka det, Instagram handler om.«

Selv husker hun sit første like: »Jeg smed et billede op af en kæde, jeg havde, det så faktisk vildt godt ud, og så kom der et like på det. Det var meget sjovt. Mit første ukendte like var af ham der rapperen Toke Lars Bjarke [13-årig rapper og skuespiller med 183.000 følgere, red.], og siden da har han liket mine billeder. Det har ikke kæmpe betydning for mig som i: ’Årh, du gør lige min dag bedre’ – det er mere sådan: Det var da meget fedt, at du likede mit billede, det havde jeg ikke lige regnet med.«

»Hvis der er en, der liker alle ens billeder, så har man nærmest en fan,« siger Stefan Miki Sekunic (@stefan_swagg), der måske gerne vil være model.

– Er I så også fans af dem, I liker?

»Det er man jo ikke, kun hvis man spammer dem, men så gør man det måske også bare for sjov. Eller fordi man keder sig.«

Sara Nielsen (@sara_nielsen_) bruger Instagram, fordi hun elsker at følge med i, hvad venner og kendte laver. Det er sjovere at se billeder end at læse, hvad folk skriver.

»Før var jeg på Facebook, men nu er jeg blevet afhængig af Instagram. Jeg tjekker det 24-7. Jeg kan ikke leve uden. Hvis jeg er på ferie, skal jeg simpelthen have internet, for jeg kan ikke klare ikke at kunne se, hvad andre laver. Så tænker jeg, at nu er jeg ude af deres liv, og det er rigtig irriterende. Jeg tjekker min telefon hvert minut, næsten. Hele tiden,« siger hun. Det samme gør Stefan Miki Sekunic: »Og når man sover, så vågner man om natten og tjekker mobilen og kan se, at alle bare har liket og skrevet og postet noget,« siger han. Når det bliver morgen, tager han sin mobil op foran ansigtet, før han lukker det ene øje op og tjekker nattens aktiviteter på mobilen. Det samme gør Sofie Olsen (@soffi_nelander): »Når jeg børster tænder, så tjekker jeg, og når jeg spiser morgenmad, tjekker jeg, og når jeg er kommet hen i skolen, tjekker jeg, og inde i klassen tjekker jeg den også,« siger hun. »Jeg sidder som regel og hører efter, men jeg sidder bare med min mobil imens eller sidder og hører musik. Jeg hører det ikke særligt høj. Det er okay. Tror jeg da.«

Bedst at se godt ud

Jeg viser Oliver Blåmand, Mikail Cengiz og Sara Nielsen en profil af en ikke særlig gammel fyr, som jeg er begyndt at følge på Instagram. Han ser altid lidt mut ud på sine sort-hvide billeder. Han sidder altid alene på sit værelse. De synes, at han virker lidt selvoptaget, fordi han udelukkende tager billeder af sig selv og tager screen shots, hvor han viser, at han har fået flere følgere. Selv ville de ikke gide følge ham. Oliver Blåmand kan se på hans follower-tal, at han sandsynligvis kommer til at stoppe med at følge tilbage. Sara synes, at han tager sine billeder for tæt på ansigtet: »Nu går man jo nogen gange lidt op i udseende, så kan man jo godt lide at se nogle pæne drenge.«

– Er det sværere at få følgere, hvis man ikke er smuk?

»Det er det nok, men så kan man tage billeder af noget interessant. Jeg er lige begyndt at følge to, hvor den ene tager billeder af caps, og den anden tager billeder af blomster og vejret. Det, synes jeg, er okay fedt,« siger Sara Nielsen. »Jeg kan også lide mærkelige og sjove billeder.«

– Er det kun drengene, der gør sig til på Instagram?

»Det skifter lidt. Lige for tiden er det meget drengene, der er lækre, og så bliver det pigerne snart, og sådan skifter det. Der er også mange, der siger, at enten er man til blondiner eller brunetter, og lige nu er det mest blondiner lige som Justin Bieber og Benjamin Lasnier, som folk er vilde med. Det er også derfor, at Oliver er kendt,« siger hun.
Mikail Cengiz, der battler med Oliver Blåmand, nikker. Han er også en meget køn ung dreng.

– Tager du også billeder af dig selv om morgenen og skriver ’hej piger’ og sådan noget?

»Njeej, ikke så meget. Men lidt,« svarer han og smiler kækt.

– Hvad skriver du så på Instagram?

»It’s Mickey-time«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Peter Langkjær Bojsen
Søren Peter Langkjær Bojsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dan Johannesson

En hel generation af narcissister og curlingbørn står klar til at tage teten, efter den forældregeneration, der har opmuntrert til rå egoisme og ego masturbation, gennem egen jeg, mig, min logik i halvandet årti.

Gamle, snart absolut fortidige begreber, som fællesesskab, opmærksomhed på næsten, empati mv. fader ud, imens den mest ekstreme pive, klage, klynke, jeg mig min selviscenesættelses generation, gør klar til at skabe et land, med begrænset sammenhængskraft, hvor den med de fleste likes fører an.

Traditionelle egoistpartier som Venstre og Liberal alliance står til fuldstændigt overherredømme. men gad vide hvad curlinggenerationen gør, når det går op for dem at de strukturer i samfundet der har sikret dem iPhones og evindelig forhandlingsret om selv de mindste krav, forudsætter sammenhold, ikke narcissime og blind egoisme.

Like?

Lennart Kampmann, Leonard Mortensen, Andreas Kallesen, Mona Jensen, Brian Pietersen, Karsten Aaen, Thomas Struwe Mørch, Ib Christensen, Carsten Mortensen og Subhana Ahmed anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"Oliver Blåmand viser sin statistik, der er den mest imponerende i klassen. Han har i alt fået 4.437 likes – i gennemsnit 30 pr. billede.

»I anerkendelsesværdi har jeg 99,9,« siger han.

– Hvad betyder det?

»Hvor kendt man er blevet og sådan lidt …«

– Hvordan regner app’en det ud?

»Det ved jeg ikke rigtig … nok i forhold til alle andre.«"

Børnene aner ikke hvor tallene og værdierne kommer fra - men de lader sig føre blindt af det. Samtidig forvrænges deres opfattelse af hvad det reelt vil sige at anerkende andre mennesker - og selv blive anerkendt. Deres begrebsverden rettes ind mod forbrugerisme par excellence, mens selvhenføring som megatrend bare fortsætter og fortsætter og fortsætter. En malkemaskine, som måske er det eneste reale fænomen i dette manierede morads.

Mona Jensen, Brian Pietersen, Karsten Aaen, Carsten Mortensen og Subhana Ahmed anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Sic Transit Gloria Mundi -og nej, jeg gider ikke oversætte det ;) Her på Information kan de fleste nok regne ud hvad det betyder.

Og ja, man kan da godt frygte lidt at det går som Dan J. siger at det vil gå. Men mon ikke det efter et par eller fem finder et naturligt leje - præcis som da mobiltelefonerne kom frem. Og sms'erne - da var det jo også knuzzzer...og ælzk d....osv. og mv.

Dog er jeg mest ked af at dansklæreren accepterer at de bruger timen til det; de skal selvfølgelig lære at bruge det, men den gode dansklærer arbejder også med at indbygge en kritisk distance overfor de digitale medier, f.eks. spørge eleverne om hvem der ejer Instagram, og om hvordan de mon tror værdierne bliver lavet mv.

En anden ting er dette:
Er det i det hele taget lovligt at tage fotos af andre, uden at de selv ved det? Og så offentligggøre det.....uanset hvilken platform man gør det fra, på og til...

Khalid Hamid

Det der bekymre mig mest, er nu at læreren ikke siger noget til mobilerne i timen. Ja, kan de lege og tage billeder af alt i fritiden, men at de sidder med en blyant i den ene hånd og mobilen i den anden er bekymrende.

Nils Bøjden

@Khalid Hamid

"Det der bekymre mig mest, er nu at læreren ikke siger noget til mobilerne i timen. "

Det drejer sig at få indført en politik i skolen hvor mobiltelefoner ikke er tilladt i timerne. I min søns skole er mobiltelefoner (op til 5. klasse) overhovedet ikke tilladt , og telefonerne bliver inddraget hvis børnene bruger dem i timerne. Forældrene kan så hente telefonerne hos skolens ledelse.

Det er ægte understøttelse af børnenes behov, og vilje til at tage konfrontationerne der følger med.

Hvis børnene har behov for at kontakte deres forældre kan de henvende sig til skolens kontor eller til SFO for de mindste. Derved bevarer skolen kontrollen over hvad der foregår mens eleverne er i deres varetægt. Stort set enhver afvigelse fra dette vil være at undergrave skolens ansvar.

Michael Kongstad Nielsen

Noget af det mest mærkelige er, at Dagbladet Information hopper med på dette infantile pjat, som de to journalister tager alvorligt, eller skal vi sige, leger med på, i bedste barnlige stil. Det lægger sig i kølvandet på professor Anker Brink Lunds kritik af DR´s infantilisering.

Andreas Kallesen

Instagram, Facebook, Twitter osv. sender deres data til enorme computerlagre rundt i USA. Obama har udvidet de her centre, som skal lagre hver persons konstante gøren og laden gennem livet.
Når tilstrækkelig avanceret software er blevet udviklet i fremtiden, kan softwaren analysere folks data og udpege "kriminelle" eller folk som har potentiale til at overtræde loven i fremtiden. http://www.youtube.com/watch?v=VZxd8w11YSA (Den her dokumentar bør være en advarsel)

PS. Lad være med at få installeret en betalingschip i jeres mobiler når det kommer.

Leonard Mortensen

Den nye generation af overfladiskhed er ikke noget nyt. Der har alle dage hvor der har eksisteret autoritære samfund været egoisme og overfladiskhed. Problematikken er imidlertid den at den for hver generation bliver VÆRRE. Den generation der nu ses, er en generation der af venner OG FAMILIE får at vide hvis de har "for langt" eller "for kort" hår, har "for store" tattoveringer, for sorte negle, siger "tusinde tak" fremfor "mange tak" osv. (istedet for hvorvidt individet er flinkt mv.) - dvs. overfladiske, ligegyldige værdier - alt dette formalia blandet ind i opdragelsen skaber to væsentlige elementer: 1) børn med et overfladisk verdenssyn ("surprise") og 2) gode samfundssoldater der er bange for at blive udstødt af den overfladiske elite, og derfor altid føler presset for at stå i kapitalens tjeneste....

Karsten Aaen

Og nej, Obama har aldeles ikke gjort noget som helst. Den amerikansk republikanske dominerende Kongres har bestemt at sådan skal det være. Og Obama kan nedlægge veto mod en lov, men Kongressen kan override dette veto med 2/3 flertal. Suk - hvorfor er der dog ikke flere der læser den amerikanske forfatning, og fatter og forstår, at Obama intet kan gøre. Obama bestemmer ingenting i USA - det gør Kongressen.

John Trevor

Som fremtidsoptimist er jeg sikker på at disse unge om 40+ år vil sidde og skrive kommentarer til Information om hvor forfærdeligt overfladiske, narcissistiske og tomme de unge er, og hvordan lærerne er uansvarlige og Information skulle stramme op på den redaktionelle linje. Hvis Information altså eksisterer til den tid. Og hvis der stadig findes unge, naturligvis.

Lars Ulrick Lousdal

Hvis man samtidigt læser artiklen "Der er ingen fred i mit hjerte" om afghanske kvinder, hvis frihed nærmest er absolut indskrænket, så viser det virkelig, hvor modsætningsfuld verden alligevel er - på trods af, at alle taler om globalisering.

I artiklen om de afghanske kvinder fortæller henholdsvis en 13- og 14-årig, at deres største ønske er at komme i skole - en skole der er smadret af Taleban - og blive til "noget". I denne artikel om danske teenagers er det største ønske at få 99,9 i anerkendelse på et overfladisk billeddelingsprogram, og mobilen er langt vigtigere end skolen.

Ovenstående fortæller alt om den skræmmende kontrast, der er mellem en afghansk og dansk ungdom. Det er ret uhyggeligt at tænke på, som en anden også har kommenteret ovenfor.

Da jeg ikke har instagram, tilføjer jeg i stedet for et "OMG" for at vise min forbløffelse.