Digital litteratur har det vanskeligt i Danmark: Størstedelen af forlagene har ingen ambitioner på de digitale udgivelsers vegne, anmelderne ved ikke, hvordan de skal håndtere dem, og læserne ved ikke, hvor de skal finde dem, eller hvordan de skal navigere i udvalget.
Det er imidlertid en realitet, at salget af digital litteratur (p.t. især e-bøger) er stigende, der begynder så småt at dukke flere udgivelser op, som kun publiceres og læses digitalt, ligesom udviklingen af litterære apps og e-bøger, der kombinerer litterære udtryk med ny teknologi, er eksploderet i udlandet.
Det er derfor på høje tid, at vi har den digitale litteratur alvorligt, dels som en lige så betydningsfuld formidler af litterære budskaber som papirbøger, dels som en ny potent kunstform og ikke blot en praktisk indpakning. Der er meget at lære og gå på opdagelse i. Der er langt i mellem danske digitale litteraturudgivelser, der tør skubbe til vores gængse opfattelse af, hvad litteratur og det digitale er og kan. Og mere generelt er det kun få danske forfattere og forlag, der for alvor har turdet prøve kræfter med de digitale mediers muligheder for at udfordre læseren, eksperimentere med den litterære form og tvær-æstetiske produktioner.
Størstedelen af den ’digitale litteratur’, som på nuværende tidspunkt bliver udgivet, lever desuden ikke op til feltets mest almindelige karakteristika. Digital litteratur betegner som regel litterære produktioner, der er skabt med en digital platform for øje, og ikke mindst litteratur, som bevidst udnytter de digitale mediers muligheder, ofte gennem interaktion med læseren.
Den trykte bogs stedfortræder
E-bøger er den mest udbredte form for digital litteratur i Danmark, men de fleste danske e-bøger er desværre tænkt og lavet som digitale versioner af trykte bøger. E-bogen bliver derfor ofte – bevidst eller ubevidst – opfattet som den trykte bogs stedfortræder og altså ikke som et værk eller produkt, der eksisterer og kan opleves i sin egen ret. Producenternes fejlagtige opfattelse af e-bogen udmønter sig også i den meget anvendte layoutskabelon, som virtuelt imiterer og animerer en papirbog med sider, der skal ’vendes’; en ofte ureflekteret løsning, som ikke kræver den store fantasi eller ambition på udgivelsens vegne.
Selvom der er rige potentialer i mange e-bogsformater til at give læseren spændende og berigende meroplevelser, er e-bogen i sig selv blevet en standardiseret sovepude for producenter, som ikke tager mediet alvorligt – måske fordi nysgerrigheden eller ressourcerne til at udforske det ikke er til stede.
Det er næsten udelukkende bibliotekerne, der har gjort alvor af at foretage kvalificerede undersøgelser og konkrete eksperimenter inden for litteraturens nye udvidede felt, hvor den digitale litteratur indtager en væsentlig position. Bibliotekerne har som de eneste forholdt sig til, at deres rolle har ændret sig som en naturlig følge af, at litteraturen er brudt ud af sine vante rammer, og at læserne – eller litteraturbrugerne – har fået nye behov for at blive guidet igennem det fagre nye landskab.
I øjeblikket går en stadig større mængde nye udgivelser, for slet ikke at tale om litterære og æstetiske innovationer, tabt i det ellers så velsmurte danske anmeldermaskineri, som normalt er gode til at guide os rundt i det litterære landskab. For selvom de digitale medier ikke er blevet den danske litteraturs store laboratorium (endnu), betyder det ikke, at den digitale litteratur ikke findes – det gør den i høj grad! Vi ved bare ikke, hvor vi skal finde den, og slet ikke hvordan vi skal håndtere den, idet den slet ikke er blevet præsenteret for os.
Behov for anerkendelse
Den danske digitale litteratur lider ikke bare under en himmelråbende mangel på opmærksomhed og kvalificeret kritik af udgivelserne, men også under forholdene for udviklingen af digital litteratur, herunder håndterings- og distribueringsforhold.
Men hvordan vurderer og anmelder man overhovedet digital litteratur? Det første skridt på vejen er at anerkende digital litteratur som litteratur med en litterær kvalitet, der er værd at diskutere på lige fod med litteratur skrevet til og trykt i papirbøger. Den digitale litteratur er uløseligt knyttet til sin form, som naturligvis skal vurderes i samspil med værkets litterære kvalitet. Skærme er lige så lidt neutrale overbringere af litterære budskaber, som papirbøger er det. Den måde, vi som læsere skal interagere med skærmen på har derimod en betydning for læsningen, ligesom den ofte kan udgøre et vigtigt betydningslag i fortællingen.
En vurdering og kritik af et digitalt litterært værk må derfor anlægge et mere helhedsorienteret syn, end vi normalt er vant til – og må desuden ikke være bange for at være kritisk over for såvel form som indhold. Det er afgørende for vores nationale læsekultur, forfatterne, forlagsbranchen, forhandlerne og den litterære kultur generelt, at vi netop nu udviser en slags rettidig omhu og begynder at sætte ord på de nye læseoplevelser, som den digitale litteratur giver os, så feltet kan udvikle sig og blive stærkere.
Sarah Mygind, cand.mag. i litteraturhistorie
Indlæg til bogdebatten sendes til bogdebat@information.dk
Hold da op for en anstrengende odyssé for at finde denne meget relevante artikel bragt i papiravisen under Bogdebat/Læserbreve den 31. maj 2013.
Man kan ikke søge den frem på titlen, ikke på forfatternavn, ikke finde den via den særlige rubrik "Bøger" på netforsiden. Manglende indeksering?
Så er man heldigvis abonnent og kan gå ind i "dagens avis" (en slags indholdsfortegnelse), hvor man dog kan finde den. Havde man nu ikke fundet den der og været tvunget til at se den via "e-avisen", ville man konstatere, at det kun var seneste udgivelse, altså 1. - 2. juni man kunne blive svimmel og få kvalme af at gynge rundt på. Hvem har dog udtænkt det søsyge layout (som hærger en del steder)?
Alt det ovenstående er sådan set en god illustration af den maglende medtænken af det digitales muligheder - herunder ikke mindst if
t. formen. Den er ikke uvæsentlig. Den er faktisk ganske vigtig.
Sarah Mygind skriver: "Den digitale litteratur er uløseligt knyttet til sin form, som naturligvis skal vurderes i samspil med værkets litterære kvalitet. Skærme er lige så lidt neutrale overbringere af litterære budskaber, som papirbøger er det. Den måde, vi som læsere skal interagere med skærmen på har derimod en betydning for læsningen, ligesom den ofte kan udgøre et vigtigt betydningslag i fortællingen.
En vurdering og kritik af et digitalt litterært værk må derfor anlægge et mere helhedsorienteret syn, end vi normalt er vant til – og må desuden ikke være bange for at være kritisk over for såvel form som indhold. Det er afgørende for vores nationale læsekultur, forfatterne, forlagsbranchen, forhandlerne og den litterære kultur generelt, at vi netop nu udviser en slags rettidig omhu og begynder at sætte ord på de nye læseoplevelser, som den digitale litteratur giver os, så feltet kan udvikle sig og blive stærkere."
Ja, mon ikke - kunne sådan set ikke være mere enig. Og Information kan godt gå igang med at tænke. Den digitale udgave af dagbladet trænger også til, at der tænkes på, om formen nu også er den mest hensigtsmæssige, og om ikke den kunne blive en del bedre end resultatet efter omlægningen i januar i år.
- Skal vi tøve overfor det digitale?, spørger skribenten. Spørger hun mig? Jeg vil ikke besvare det spørgsmål. Hvad mener hun selv? Hun mener vist, det der skal sparkes gang i det digitale over hele linjen så meget som muligt. Hvorfor? Markedsføring? Er der en skjult aktie gemt her i udviklingen af den digitale litteratur?
Sarah Myginds indlæg giver anledning til nogle spørgsmål. Hvad er det for ".. rige potentialer i mange e-bogsformater til at give læseren spændende og berigende meroplevelser..."? De mest udbredte e-bogsformater er ePub, som er et rent tekstformat, Amazons format til Kindle er også et tekstformat (og det kan kun bruges med deres egen e-bogslæser), samt Pdf, som er et helt låst format. Derudover kan nogle e-bogslæsere forstå tekstformater som doc, rtf, txt eller html. Ingen af de formater har et særligt potentiale til at give "spændende og berigende meroplevelser".
Sarah Mygind skriver videre, at producenterne af e-bøger har en fejlagtig opfattelse af e-bogen således at "E-bogen bliver derfor ofte... opfattet som den trykte bogs stedfortræder" - jamen det var jo netop det, der var intentionen med udviklingen af e-bøger!
Man kan da heller ikke klandre fabrikanter af kaffemaskiner, at deres produkter kun kan bruges til at lave kaffe og ikke også bage brød.
Heller ikke det, at e-bøger virtuelt imiterer papirbøger, med sider, der skal vendes, er der vel noget galt i - det er da sådan man oftest læser en bog.
Jeg tror, at Sarah Mygind begår den - desværre ret udbredte - fejltagelse ikke at skelne mellem, på den ene side e-bogslæsere og, på den anden side tablet-pc'er og iPad. De sidstnævnte er computere, der som laptops og stationære pc'er kan afvikle multimedieprogrammer. Til gengæld er de, selv om de kan læse nogle e-bogsformater, ikke særligt egnede som e-bogslæsere.
Rigtige e-bogslæsere har en særlig skærm (paperwhite, uden baggrundsbelysning) som giver den optimale læsevenlighed.
Tablet-pc'er og iPad har baggrundsbelyste skærme, hvilket langt fra er læsevenligt, og langt mere trættende for øjnene.
Så lad os vurdere de to forskellige teknologier ud fra deres respektive forudsætninger, og ikke blande tingene sammen!