Læsetid: 3 min.

Cepos-jurist viser Muhammed-tegninger i film om ytringsfrihed

Ytringsfriheden skal stå over hensyntagen til religiøse følelser, siger Jacob Mchangama fra tænketanken CEPOS i en ny onlinefilm, der har internationalt sigte og i et glimt viser de danske Muhammedtegninger
15. maj 2013

Nynazister planlagde i slutningen af 1970’erne at marchere i den amerikanske by Skokie i staten Illinois. Deres provokation bestod ikke kun i, at de ville fremvise hagekors. Byen var også særlig i den forstand, at den var befolket af jøder, og udgjorde et af de områder, hvor der var flest Holocaust-overlevere uden for Israel.

»De overlevende havde fået et nyt liv og en ny familie – og pludselig kommer nazisterne,« siger Sam Harris, indbygger i Skokie og overlevende fra Holocaust, i filmen Collision! Free Speech and Religion.

Selv om demonstrationen modvilligt blev blåstemplet af de lokale politikere, veg nazisterne af uklare grunde i sidste ende og aflyste den. Spekulationerne går på, at de var bange for voldelige optøjer.

»Men sejren for ytringsfriheden var stadig klar,« siger Jacob Mchangama i filmen.

Han er chefjurist i den liberale tænketank CEPOS og filmens hovedperson. Han mener, at Skokie tjener som eksempel på, hvorfor det er vigtigt at tillade selv hate speech. For der er en iboende risiko for misbrug, hvis regeringer forbyder nogle ytringer frem for andre. Hvis regeringer tillader forbud, risikerer enhver befolkningsgruppe at blive offer for begrænsninger af sin ytringsfrihed, når det politiske flertal skifter, lyder Jacob Mchangamas argumentation.

»Skokie-eksemplet viser en ytringsfrihed, der står så stærkt, at Holocaust-overlevere må tåle, at nazister marcherer i deres gader. På den måde er det let at forstå, at tilhængere af religion må tåle, at deres tro bliver kritiseret i en avis,« siger Jacob Mchangama til Information i telefon fra Norge, hvor han deltager i konferencen Oslo Freedom Forum.

Danmark har hørt det før

Religiøse følelser, ytringsfrihed og konflikten mellem de to begreber er omdrejningspunktet for filmen, der udkommer online i dag på hjemmesiden freetochoose.tv.

»Mit argument er, at ytringsfrihed og religionsfrihed hører sammen. De er ikke modsætninger, de er forudsætningen for fredelig sameksistens,« siger Jacob Mchangama.

Filmen er hovedsageligt tænkt som en onlinefilm, sponseret af det amerikanske Free To Choose Network.

Den er på engelsk, og tanken, at filmen skal ramme et bredere og mere internationalt publikum end Mchangamas hidtidige publikationer har gjort.

»Det er ikke en film, som er særligt målrettet et dansk publikum. Så hvis der er folk i Danmark, der mener, at de har hørt argumenterne før fra min mund, er det nok rigtigt nok. Men der er nok nogle af eksemplerne, som de ikke er opmærksomme på,« siger han.

Jacob Mchangama besøger blandt andet et tempel i USA for tilbederne af Bahai-troen.

»Der har du en lille, svag minoritet, som i USA nyder ytringsfrihed og religionsfrihed og er en respekteret del af lokalsamfundet. I Iran, deres oprindelsesland, er de ugleset, undertrykte og bliver diskriminerede. Samtidig er en stor del af deres lederskab blevet slået ihjel,« siger han.

Det er ifølge Jacob Mchangama et forsøg på at illustrere forskellen på USA og Iran, set fra en religiøs minoritets synspunkt. I USA er der ytrings- og religionsfrihed, i Iran har minoriteten ikke de samme rettigheder.

Krænkelsesfundamentalist

I korte sekvenser af filmen vises Muhammed-tegningerne, mens tegneren Kurt Westergaard taler. Han siger blandt andet, at han aldrig har sagt, at det nødvendigvis er profeten Muhammed, han har afbildet.

»For mig var det en tegning, der viste mørke kræfter og folk, der bruger eller misbruger den hellig ekoran som inspiration til terrorhandlinger,« siger Kurt Westergaard i filmen.

Jacob Mchangama understreger, at det ikke har været en bevidst provokation at vise tegningerne igen.

»Jeg har også bestræbt mig på at gøre det på en måde, hvor fokus ikke skal være på dem. Det er en meget kort sekvens. Så jeg vil sige, at man skal være en særdeles ømskindet krænkelsesfundamentalist, hvis man skal hidse sig op over det,« siger han.

»Omvendt så er det jo svært at finde danske aviser, der genoptrykker tegningerne i dag. Men jeg synes ikke, at jeg kunne tage mig selv seriøst uden at vise de tegninger i den sekvens.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu