Læsetid: 5 min.

I Chandlertowns skygger og lys

Philip Marlowe har for længst etableret sig som en af litteraturhistoriens mest populære og indflydelsesrige karakterer. Men den virkelige hovedperson i Raymond Chandlers noir-romaner er det Los Angeles, der i forfatterens tid udviklede sig til en metropol befolket af fortabte, grådige og ensomme mennesker, hvis drømme om rigdom, berømmelse og behagelige eftermiddage i solen sjældent går i opfyldelse
Humphrey Bogart i rollen som Phillip Marlowe i 1946-filmatiseringen af ’Den Lange Søvn’, der regnes for den bedste af Raymond Chandlers odysseer fra Los Angeles’ solglimtende velhaverkvarterer og lurvede skyggesider.


	Foto: Scanpix

Humphrey Bogart i rollen som Phillip Marlowe i 1946-filmatiseringen af ’Den Lange Søvn’, der regnes for den bedste af Raymond Chandlers odysseer fra Los Angeles’ solglimtende velhaverkvarterer og lurvede skyggesider.

Foto: Scanpix

31. maj 2013

Los Angeles er for USA, hvad USA er for resten af verden, og ingen har skrevet bedre om fænomenet end Raymond Chandler. Med privatdetektiven Philip Marlowe som guide tegner han i syv klassiske kriminalromaner et uafrysteligt billede af en storby, som i amerikanernes optik er sløret af lige dele misundelse og foragt.

Chandler selv brød sig ikke om Los Angeles og for den sags skyld heller ikke om resten af det solrige Californien, som han kaldte »en storcenterstat«, hvor du kan købe »det meste af det hele, og det bedste af ingenting«.

Det er hårde ord, og de er måske forklaringen på, at byens mest populære kronikør intet officielt mindesmærke har fået. Med Judith Freemans nyttige Raymond Chandler and the Women He Loved (2007) i hånden har jeg ad flere omgange besøgt de mere end 30 adresser, Chandler boede på i Los Angeles, og selvfølgelig også Sunset Tower, rådhuset i Santa Monica, Bullocks på Wilshire og mange andre af bøgernes kulisser. Bortset fra biblioteket i Silver Lake, der har fået navnet The Raymond Chandler Memorial, har jeg intet sted fået øje på Chandlers navn. Det er måske forståeligt nok: Hvorfor skulle man hædre sin argeste kritikker?

Den californiske drøm

I de mange essays og bøger, der er skrevet om Raymond Chandler gøres der meget ud af historien om, at han boede sammen med sin mor, indtil hun døde i 1924, hvorefter han giftede sig med en ældre kvinde. I modsætning til James Ellroy, hvis beslægtede forfatterskab om Los Angeles er drevet af mordet på moderen, er der imidlertid ikke tydelige spor efter de to kvinder i Chandlers bøger.

Det er der til gengæld af det Los Angeles, som forfatteren oplevede på tætteste hold netop de årtier, da byen etablerede sig som både manifestationen af den amerikanske drøm og som en af verdens vigtigste kulturelle metropoler.

Takket være oliefund og den store jernbane, der forbandt USA, strømmede folk i slutningen af 1800-tallet til den nye boomtown: ejendomsspekulanter, industriledere, religiøse fantaster, kriminelle afvigere, velhavende pensionister og jødiske filmfolk, fik tilsammen markedsført det sydlige Californien som et paradis for materialister på jagt efter en økonomisk gevinst eller et behageligt liv under parasollen. I 1920’erne, da downtown var vokset sammen med Beverly Hills, Hollywood og egnens andre små landsbyer, rundede befolkningstallet i Los Angeles den første million.

Men mange endte skuffede og frustrerede i den nye storby, og af samme grund begyndte spændingen mellem den amerikanske drøm og de bristede illusioner at give næring til de første romaner fra og om Los Angeles. Blandt dem Raymond Chandlers værker, hvis brændstof, når det kommer til stykket, er Marloves odysseer fra de solglimtende velhaverkvarterer til byens lurvede skyggesider og helt ud til kanten af kysten, hvor ingen længere kan bilde sig ind, at de kan rejse længere vestpå og begynde på en frisk.

Intriger uden mening

Raymond Chandler og hans mor slog sig ned i Los Angeles kort efter Første Verdenskrig. Han var født i Chicago i 1888 og opvokset i London, men selv om han flyttede meget livet igennem, blev han som voksen boende i og omkring Los Angeles – med et par afstikkere til La Jolla længere nede ad vestkysten – frem til sin død i 1959.

Op gennem 1920’erne ernærede Chandler sig i Californiens olieindustri, hvor han oplevede den korruption, grådighed og egoisme, han siden så fermt fangede i sine bøger. Samtidig opbyggede han et massivt alkoholforbrug. Det sidste kulminerede med en fyring i 1932, hvorefter han besluttede sig for at genoplive sin teenagedrøm om at blive forfatter.

Den første novelle, Chandler solgte til magasinet Black Mask, var ’Små slyngler skyder ikke’ (1933), hvis handling, som Tom Hiney skriver i Raymond Chandler: A Biography (1997), er båret af »en nærmest totalt uforståelig intrige«. Til gengæld hævede Chandler niveauet i datidens mange pulp-magasiner både sprogligt og indholdsmæssigt, og som resultat heraf havde forfatteren i slutningen af årtiet fået publiceret 21 noveller af 400-500 dollars stykket.

Det veletablerede forlag Knopf fik i 1938 øje på hans kvaliteter og spurgte, om ikke han havde en roman i sig. Seks uger tog det derefter Chandler at skrive Den lange søvn. Flere af kulisserne og personerne plankede han direkte fra sine tidligere noveller.

Den lange søvn, der i 1946 blev filmatiseret med Humphrey Bogart som Sternwood-mysteriet, bliver ofte fremhævet som Chandlers bedste roman. Jeg kan ikke selv vælge, må jeg indrømme. Det skyldes måske, at i hvert fald de fem af titlerne– Den lange søvn, Farvel, min elskede (1940), Kvinden i søen (1943), Lille søster (1949) og Det lange farvel (1953) – er omtrent lige gode. Det kan også skyldes, at jeg næsten ikke kan skelne dem fra hinanden, eller rettere, at jeg – som Hiney – ikke kan skelne intrigerne fra hinanden, fordi de er så komplekse, at jeg ikke orker at forsøge.

Ikke værre end de fleste

Raymond Chandlers styrke er derimod sproget. Det maskuline Los Angeles vækkes til live, når han i spændstige og sansemættede passager beskriver, hvordan aftenluften fra et åbent vindue er fyldt med dufte af udstødningsgas, solvarme mure og eukalyptustræer. Eller hvordan de tørre Santa Ana-vinde »kommer ned gennem bjergpassene og roder op i ens hår og får ens nerver til at stå på højkant og ens hud til at klø.« Ordene er lagt i munden på Philip Marlowe, og også han fremstår lyslevende – selv om ingen naturligvis kan være i tvivl om, at den hårdkogte detektiv er konstrueret af en romantisk kyniker, der håbløst forsøgte at forsvare svundne tiders maskuline moralkodeks.

Denne særegne tone af lige dele socialkritik og elegi, af bitterhed over samfundsudviklingen og sorg over det tabte, blev Chandlers varemærke, og nerven i forfatterskabet ligger netop i beskrivelserne af et miljø, hvis moralske pejlemærker i Chandlers tid begyndte at stråle over ikke blot resten af USA, men også resten af verden. Lad mig derfor runde af med en markant pointe, nemlig den at Los Angeles ikke var, som Chandler skriver i Det lange farvel, »værre end andre; en by, der var rig og fuld af livskraft og stolthed; en by, der var fortabt og slagen og fuld af tomhed.«

Måske får Raymond Chandler aldrig et officielt mindesmærke af sin by, men til gengæld er han som antydet synlig så mange andre steder. 84 år efter romandebuten med Den lange søvn bliver han nemlig stadig læst over det meste af kloden, og i det hele taget betragtes hans forfatterskab som et af de mest indflydelsesrige i kulturhistorien. Uden hans bøger ville flere værker af så forskellige forfattere som Haruki Murakami, Paul Auster og Gunnar Staalesen næppe se ud, som de gør, og mon Humprey Bogart havde opnået sin stjernestatus og Roman Polanskis Chinatown sin succes, hvis ikke Philip Marlowe havde betrådt Los Angeles’ onde gader først?

 

Forlaget People’s Press har netop genudsendt Raymond Chandlers romaner ’Farvel, min elskede’ (med efterord af Haruki Murakami), ’Det høje vindue’ (med forord af Dan Turèll) og ’Kvinden i søen’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu