Nyhed
Læsetid: 4 min.

Danske tegneserier trives

Har den danske tegneserieverden nået toppen, når tegneseriefans og -skabere fra hele verden i dag mødes til Copenhagen Comics i Øksnehallen i København? Der er sket meget, lyder det fra miljøet, men der må gerne ske mere
Tegneserieskabere og -fans mødes i dag ved festivalen Copenhagen Comics i Øksnehallen, København. Arkiv

Thomas Borberg

Kultur
1. juni 2013

På de blot fem år, der er gået siden Dansk Tegneserieråds stiftelse, har interesseorganisationen nået flere store mål: En tegneserieuddannelse er blevet etableret på Animationsskolen i Viborg; den årlige tegneseriepris, Pingprisen, er genoplivet; Anders Hjort Jørgensens tegneseriemuseum er kommet permanent hjem på Storm P. Museet.

»I Tegneserierådet er vi selv overraskede over, at det er gået så hurtigt,« siger rådets formand, tegneren Thomas Thorhauge.

Dertil kommer, at tegneseriefestivalen Copenhagen Comics i dag åbner dørene for femte gang – den begyndte i 2004 som Komiks.dk – med sit hidtil mest omfattende program og mange prominente gæster. Og at de danske tegneserieforlag nærmest sprøjter dansksprogede og oversatte udgivelser ud for at være klar til festivalen.

»Det er en energiudladning, som også vil afspejles i danske tegneserieværker,« siger Mads Bluhm, leder af Copenhagen Comics.

»Ser man på de danske udgivelser, der har været i betragtning til Pingprisen 2013, har det været et udmærket år. Men jeg er sikker på, at når Pingprisen skal uddeles til næste år, så bliver det helt vildt.«

Send flere penge

Der er altså grund til at klappe i hænderne i og over det danske tegneseriemiljø, som har det markant bedre nu end for blot 10 år siden. Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke kan blive bedre.

»Noget, vi virkelig mangler, er penge,« siger Thomas Thorhauge.

»Vi mangler et organ a la Filminstituttet, som kan organisere festivaler, arrangementer og koordinere støtte.«

For Paw Mathiasen, der er redaktør af tegneserietidsskriftet Strip! og står bag tegneserieforlaget Fahrenheit, er især den nyetablerede tegneserieuddannelse vigtig.

»Forhåbentlig vil den afstedkomme, at man om fem eller 10 år har et større udvalg af tegnere, man kan udgive,« siger han.

»Det er det, der er problemet i dag. Der er mange gode tegneserieudgivelser, men der er desværre ikke så mange gode danske tegneserier. Jeg udgiver selv nogle af dem, og dem står jeg selvfølgelig bag, men jeg modtager også masser af henvendelser fra folk, som i den grad savner skoling, måske ikke så meget i tegning, men i fortælling.«

Danske tegneserier kan være meget bedre, siger også Thomas Thorhauge, der synes, at for mange tegneserieskabere knækker halsen i forsøget på at begå store, vægtige værker i stedet for bare at skabe løs på alle mulige andre måder: »Hvis jeg skal være lidt grov, er det ikke de mest mindeværdige tegneserier, der bliver produceret lige nu,« siger han.

»Der er et momentum, men det momentum skal nurses, og jeg sætter min lid til de unge, også dem, der kommer ud fra tegneserieuddannelsen om fire år. Det vigtigste er, at der bliver lavet noget sprudlende og spændende og engagerende. Det er ligegyldigt, om det er art eller pop.«

Der er dog allerede gode tendenser at spore blandt de unge tegneserietegnere, ikke mindst kvinderne, som ifølge Thomas Thorhauge har stor betydning for danske tegneserier: »Maren Uthaug, der for nylig vandt Politikens tegneseriekonkurrence, og Stine Spedtsberg er vellykkede eksempler på tegnere, der opererer efter de nye præmisser, som er opstået med internettet og sociale medier. Og det er utroligt inspirerende,« siger han om de to tegneres personlige og populære onlinestriber, der er noget ganske andet end de superheltehæfter og albums med Lucky Luke og Tintin, mange forbinder med tegneseriemediet.

En anden bevidsthed

»Op til Copenhagen Comics ser vi for alvor flere spændende tegneserier lavet af folk, der ikke er vokset op med mediet og kommer med en anden bevidsthed,« siger Thomas Thorhauge.

»Der er kommet piger til tegneserien, som ellers er et totalt drengemedie. Og pigerne – Uthaug, Spedtsberg, Rikke Villadsen, Rikke Bakman, Signe Parkins, Katrine Clante – omdefinerer tegneserieformen på en måde, så folk, der ikke er tegneserienørder, kan se det attraktive ved kombinationen af ord og billeder og billeder i sekvenser.«

Ved siden af arbejdet med Copenhagen Comics er Mads Bluhm bibliotekar, og også han kan efter magre år se en øget interesse i tegneserier. Ikke så meget i det traditionelle albumformat, der især er møntet på børn og unge, men i den moderne graphic novel, grafisk roman, der, lidt forenklet sagt, fortæller mere ambitiøse og komplekse historier og tiltrækker en bred, ofte voksen, læserskare.

»I dag kræver det mere formidling end tidligere at få folk til at læse tegneserier,« siger Mads Bluhm, der underviser andre bibliotekarer i tegneserieformidling.

»Men hvis vi gør noget selv, hvilket vi i høj grad gør for bogen, så kan vi sagtens formidle tegneserier til et meget bredt aldersspektrum. Jeg har både haft unge i en VIP-klub, som er glade for amerikansk mainstream og graphic novels, og jeg har mødt 70-årige damer, der er gået hjem med Et kinesisk liv (graphic novel om Kina af P. Ôtié og Li Kunwu, red.) og har meldt tilbage, at den var god. Der er både interesse og uudnyttet potentiale.«

 

Copenhagen Comics i Øksnehallen i København i dag og i morgen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

steen ingvard nielsen

Det sir` de jo i fjernsynet!
Dybt interessant, det er et medium med ufattelige muligheder fordi det både kan være film og litteratur på samme tid, det giver muligheder for hybridformer. Måske vil vi se en ny avantgarde udvikle denne genre og skabe et attraktivt medium med nye muligheder som kunstgenre. (Michael Kvium, tegneserietegner f.eks.)
Måske lidt som radiomediet der fik succes fordi det blev genfortolket, og ikke længere kun, skulle være et supplement til fjernsynet.

Carsten Søndergaard

Steen Ingvard, at betegne tegneserier som en "genre" giver ingen mening. Heller ikke selv om Statens Museum for Kunst så sent som i 2008 på latterlig vis offentligt hævdede, at tegneserier var "en hot genre".

Som medie og kunstform er tegneserien allerede blevet voldsomt genfortolket i de sidste 10-15 år og bliver det fortsat løbende for fuld kraft. Blandt andet vrimler det frem med kvindelige tegneserieskabere, som har et helt andet udgangspunkt end det tyvende århundredes traditionelle opfattelse af, hvad "en tegneserie" egentlig er. Eller var, dengang.

I Frankrig har tegneserien siden 1964 været officielt anerkendt som den niende kunstart.

Og Michael Kvium har skam allerede lavet tegneserier. Han var langt forud for sin tid, da han i 1987 udgav sit (og Christian Lemmertz') tegneseriealbum "Performance".

Kasper Hviid

Sej festival! Personligt sad jeg i Danske Tegneserieskaberes stand og tegnede digitale illustrationer non-stop. Man kan se tegningerne

Tegneserien er desværre ikke det førende medie til billig hjemmeunderholdning længere. Streamede film, youtube, spil og andet digital gøgl har taget føringen. Men mediet har sine egne styrker: Hvor filmen altid er resultatet af en lang gruppe af udøvere (manuskribtør, instruktør, klipper, etc.) kan tegneserien laves af en enkelt person. Dette mixer romanens mulighed for det dybt personlige med filmens visuelle muligheder.

En tegneserie der mixer et kompetent visuelt udtryk med nogle dybt personlige historier er Ina Kornelussens' Små Dyr, som efter min mening er det bedste danske tegneseriefortælling i nyere tid.

Kasper Hviid

(PS: Mine tegninger fra festivallen kan ses her)