Elsker, elsker ikke: Simon Fruelund

På denne plads skriver en dansk forfatter lister over de ting, højt og lavt, som de særligt holder af og ikke holder af
Kultur
3. maj 2013

Simon Fruelund

Camilla Hultén

Elsker

Stengærder; chokolademousse lavet på æg; olivenolie, der er så frisk, at man kommer til at hoste; sex; moreller; spaghetti alle vongole; at se mine døtre spise de hjerteformede muslinger med glinsende hager; Peter Seebergs bøger fra 70’erne og frem; Munkholmbroen; fysisk arbejde; en gorgonzola, der er næsten flydende; et egetræ, der står frit og har så lavthængende grene, at man kan sidde dér med sin frokost; Don Quijote; de håndplukkede, spættede, fuldmodne oliven fra Graber Olives, Californien; når vores yngste datter gør så naturtro, at naboens hund svarer hende; at tale med et klogt og empatisk menneske f.eks. min kone; 69 Love Songs; robinietræet i forhaven; citronsorbet; at mit liv ikke længere primært handler om mit arbejde; byggemarkeder; den lavvandede strand ved Dalby Huse, hvor man bader fra første revle; Ermanno Cavazzonis Eksemplariske idioter; når en af eleverne på Vallekildes forfatterlinje skriver noget virkelig godt; Roberto Bolaños De vilde detektiver; at snakke cirkusitaliensk og alligevel blive forstået; at tale med en gammel ven og mærke, hvor selvfølgeligt det er; månen over Saltsøskoven, at se mine døtre komme gående hjem ad grusvejen efter SFO.

Elsker ikke

Økonomisk utryghed; digter-attituder; chokolademousse lavet på fløde; lange møder; fortiden; fremtiden; folk, der løber fra aftaler; flag ved fødselsdage; cirkus; flødeskum; religion; fornuftens vanvid; voldsomt selvudslettende mennesker (de fylder så meget); voldsomt selvcentrerede mennesker (de går glip af så meget); IKEA; koboltblå; brok.

Elsker, elsker ikke

På denne plads skriver en dansk forfatter lister over de ting, højt og lavt, som de særligt holder af og ikke holder af.

Seneste artikler

  • Elsker, elsker ikke: Dea Sofie Kudsk

    18. marts 2017
    Min familie. At lugte af bål og drømme om at bygge hus i bjergene. Kaffe, arepas og stilhed. Murmalerier, farver og træer i byer. At gå. At fortsætte, at vende om, at tage af sted, at komme hjem. Blå himmel og bare fødder. Vesterhavet. Moder jord
  • Elsker, elsker ikke: Peter Nielsen

    11. marts 2017
    Kyster, ordbøger, bananer, bregner, forårsdage, inden det bliver rigtig varmt, Pierre Alechinsky, ting, man ikke vidste, man havde grund til at glæde sig til
  • Elsker, elsker ikke: Nanna Storr-Hansen

    4. marts 2017
    Vand, nus, at ligge i ske, min familie, Bach, at svømme, lange telefonsamtaler, mit andet år på Forfatterskolen, at læse noget af nogen, jeg kender godt, orgasmer, vandmelon
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her