Elsker
Arbejdsraseri, Anna og laks og når min datter forklarer mig noget indviklet og hører mig i det, feminisme som skrift, cigaretter, cola zero og bøffer, Shakespeare og Lars von Trier, at finde en sej kapsel på gaden med min søn, alle de forfattere, der gider arbejde sammen med mig, min fars stille lykke, Walser og Celan og lange anekdoter, Dario Fo og robinsonader og få sig en fniser, J.P. Jacobsen, Nabokov, Baggesen, Duras, Ditlevsen og Ellroy og Jünger og Poe og Kafka, vild sproglig præcision og gode plots, den amerikanske forfatning, Lincoln, Helmut Schmidt og friheden, galninge, der ikke vil finde sig i det fra Corfitz Ulfeldt til Mogens Glistrup, barokken og overdrevne gestusser af enhver art, Leonora Christina og Bach, generøsitet ud af det blå, grundløse handlinger og at have et usammenhængende livssyn, at Klaus Rifbjerg og min mor findes.
Elsker ikke
At tilhøre middelklassen og være tilfreds med præstationen og borgerservice, ADHD, OCD og diagnose- og syndromsamfundet, pædagogisk handlingsplan og akutjob og sagsbehandler og krisehåndtering og falsk empati og passiv aggression og managementlækre ord for underkastelse og frygt for repressalier, pulsur og løbesko med tæer i, erotisk lyrik, essays og tattoos, feminisme som moralisme, religiøs lov, opbyggelighed, offerroller, Gud, Thomas Mann, He-mingway og selvfølelsen hos mænd 50+, agurkesalat.
Elsker, elsker ikke
På denne plads skriver en dansk forfatter lister over de ting, højt og lavt, som de særligt holder af og ikke holder af.
Seneste artikler
Elsker, elsker ikke: Dea Sofie Kudsk
18. marts 2017Min familie. At lugte af bål og drømme om at bygge hus i bjergene. Kaffe, arepas og stilhed. Murmalerier, farver og træer i byer. At gå. At fortsætte, at vende om, at tage af sted, at komme hjem. Blå himmel og bare fødder. Vesterhavet. Moder jordElsker, elsker ikke: Peter Nielsen
11. marts 2017Kyster, ordbøger, bananer, bregner, forårsdage, inden det bliver rigtig varmt, Pierre Alechinsky, ting, man ikke vidste, man havde grund til at glæde sig tilElsker, elsker ikke: Nanna Storr-Hansen
4. marts 2017Vand, nus, at ligge i ske, min familie, Bach, at svømme, lange telefonsamtaler, mit andet år på Forfatterskolen, at læse noget af nogen, jeg kender godt, orgasmer, vandmelon