Læsetid: 1 min.

Folk

Folk fra dagens avis
14. maj 2013

Arbejdsløse

I en klumme giver tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Bent Falbert en forklaring på, at de langtidsledige ikke bliver ansat. De er for grimme med deres ’konditøj’ og ’iøjnefaldende sjuskede personlige hygiejne’. Der kan man bare se.

Besættere

38 blev anholdt, da politiet søndag ryddede en besat bygning. Nu er de unge utilfredse med, at politiet ’uden dialog eller advarsel vælter ud og banker døren ind’. Det var ’voldsomt intimiderende’. Skulle de have sendt et postkort først?

Skattejægere

Bt.dk skriver, at en tidligere tysk soldat hævder, at der er en ’uvurderlig naziskat’ gemt i en nordjysk landsby. ’Nu vil han finde den – se, hvor han mener, den er skjult,’ lokker de. Frem med skovl og metaldetektor, nordjyder.

Look-alikes

I et interview med Politiken fortæller Søren Fauli, at han finder det ’forstemmende’, når folk forveksler ham med andre kendisser som Finn Nørbygaard og Pyrus. ’Jeg kan ikke lide Pyrus,’ fortæller den tidligere chokoladeskildpadde.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu