Læsetid: 5 min.

’Folk siger, at jeg skal gå ind i politik’

Personalechef Nicolas Butler løj 100-200 gange om dagen, bedrog alle på hotellet og snakkede sig ind i finalen. Her kårede de bedragne ham til den værdige vinder af ’Paradise Hotel 2013’. Information har snakket strategi og ledermentalitet med dansk reality tv’s største taktiker
Der er ikke langt fra den virkelige verdens politik og arbejdsliv til det sociale spil i ’Paradise Hotel’, mener personalechef Nicolas Butler, som vandt dette års udgave af ’Paradise Hotel’.

Tine Sletting

23. maj 2013

»Som Martin sagde til mig: Jeg ved fandme ikke, hvad du gør. Men uanset set, hvad jeg siger, så tror de, at jeg lyver, og uanset hvad du siger, så tror de på dig.«

Jeg drikker juice med Nicolas Butler fra Paradise Hotel. Jeg har tilbragt 36 timer med at se de 72 afsnit af niende sæson hen over foråret. Sidste torsdag vandt Nicolas Butler finalen. Og selv om det hele blev optaget for mange måneder siden, og selv om han nu har kort hår fremfor tilbageslikket, er det svært at skelne mellem virkelighed og reality-fiktion. Skal man føle sig manipuleret af hans behagelige væsen? Har han en skjult dagsorden?

Imens jeg vurderer ham, taler han taktik. Menneskene er nemme at styre. Det øvre system er sværere: »For mig var den største modstander TV3. Jeg prøvede hele tiden at lure, hvad deres næste træk i spillet var. Derfor sørgede jeg altid for at hygge mig med alle. På et tidspunkt, hvor vi var på tur udenfor hotellet, gik jeg hen og snakkede med kameramanden. Så kom tilrettelæggeren hen til ham og sagde: Pas på med at snakke med ham! Han udnytter dig!«

Kaktik og taktik

Nicolas Butler kan noget særligt med mennesker. »Du var taktisk i stedet for kaktisk,« skrev en fan sandt nok til ham på Instagram. ’Kakke’ blev hotellets nye ord for at ’kneppe’. Det fik Stolle og Martin indført i starten af sæsonen. Stolle havde en femkant ude i poolen en aften. Og han og Steven lavede senere, skjult for Stolles skinsyge partner Nathja, et ’Eiffeltårn’ sammen med sexbesatte Sheila. Sheila sad på alle fire på badeværelset, Steven stod foran hende, Stolle bag hende. Mens de penetrerede hende, gav de hinanden high five, så de tre nøgne kroppe lignede et Eiffeltårn.

Første del af Paradise Hotel i år var altså mere ’kaktisk’ end ’taktisk’. Sex og sprut og dumme intriger. Men så ankom Nicolas, hotellets nye, lidt splejsede, næsten for velformulerede fyr. 26 år gammel. Personalechef hos Sne & Snø Skirejser efter fire år som ferieguide. Langsomt begyndte han at trække i trådene.

»Jeg har altid set Paradise og syntes, at spillet var fascinerende,« fortæller han. »Hvis man vil se nogen have sex, så kan man gå ind på en internetside, og hvis man vil høre folk sige dumme ting, så kan man se Sommer i Sunny Beach. Så det var hundrede procent spillet ved Paradise, der tiltrak mig. Venner punkede mig for at det var min tur til at prøve. Jeg har arbejdet som guide i fire år, så jeg var god til den slags.«

Den nye dreng

Og på hotellet blev de gamle, kakkeglade spillere pillet ud af hotellet, én efter én. Alle troede, at de spillede sammen med Nicolas, men i virkeligheden spillede han kun sammen med sig selv. Da Kasper havde overhørt en farlig samtale, drak Nicolas ham så fuld, at han intet kunne næste morgen. Når et par var for fastømrede, startede Nicolas diskret intriger, der snart rullede som snebolde. Han løj for alle, fra morgen til aften, 100-200 gange i døgnet, fortæller han.

Som lille flyttede han meget rundt med sin fars it-firma. Familien boede i Gentofte, i USA, i England og i Hørsholm. Han nåede at gå i tre forskellige 4. klasser og lærte at omstille sig til nye vennegrupper.

»Jeg tror, at det er derfor, at jeg så hurtigt knytter bånd … eller at de i hvert så godt kan lide mig – det er jeg blevet trænet til,« fortæller han.

Vigtigt bedrag

Før finalen fik Rasmus og Jack driblet Nicolas ud af spillet, men under en kollektiv afstemning fik Nicolas snakket sig vej ind igen. Og så vandt han hele baduljen efter at have indrømmet sit bedrageri for alle. Den slags spil skaber respekt. I finalens traditionelle troskabstest kunne han have delt præmien på 500.000 kr. med sin vinderpartner, Sandra. Men i stedet snød han hende og tog selv 300.000 kr..

»For mig var det ikke pengene, men titlen, der stod på spil. Jeg ville aldrig have tilgivet mig selv, hvis jeg var blevet snydt af søde Sandra. Det var hårdt, men ellers ville hele mit spil have været en joke « siger han.

Selv Sandra har tilgivet ham for bedraget. Han er den mest vellykkede strateg i hotellets historie. Han kan tale sig ud af enhver situation.

– Tænker du også Paradise som en slags minimodel for, hvordan andre sociale spil ude i den virkelige verden kan fungere – politisk eller i arbejdsrelationer?

»Helt sikkert – jeg tænker det meget i forhold til min arbejdsplads. Når jeg holder arbejdsweekend for de nye skiguider, så lægger jeg meget vægt på, at de selv definerer arbejdspladsens kerneværdier, i stedet for at jeg står og trækker noget ned over hovedet på dem. Når de selv formulerer, hvordan arbejdet skal fungere, så er der meget større sandsynlighed for, at de efterlever det. Og hvis der så senere er noget, der ikke virker, så falder det tilbage på dem selv i stedet for på mig. Man kan kalde det et spil – eller man kan kalde det en måde at få dem til at arbejde bedre på.«

– Er det en usynlig dukkemester-ledelsesform, du dyrker?

»Det er det lidt. Jeg tror ikke, at de er klar over, at der ligger en taktik bag. I Paradise ville jeg ikke være for dominerende. Jeg prøvede hele tiden at trække mig lidt tilbage.«

– Er du politisk interesseret?

»Nej, slet ikke. Jeg arbejder for meget til at følge med. De fleste politikere arbejder vist mest for at få magt. Der er mange, der siger, at jeg skal prøve politik, og måske kunne det være spændende, hvis jeg virkeligt har et specielt touch. Jeg har også tænkt på, at jeg måske kunne arbejde for mindre virksomheder, der har brug for en strateg. Men indtil videre har jeg bare holdt nogle foredrag på ungdomsskoler omkring alt det her med Paradise. I starten spørger eleverne meget til sex på hotellet, men de finder hurtigt ud af, at den type er jeg slet ikke. Jeg prøver i stedet at forklare dem, at man godt kan være med i et program og stadig tænke sig om. Og når jeg rykker videre fra mit job om et par år for at klatre videre i min karriere, så er jeg forhåbentligt en glemt reality-deltager.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bente Simonsen

En ny medie-psykopat! Godt man ikke brugte tiden på den serie.

Benny Jensen, Mette Hansen, Inger Sundsvald, Brian Pietersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

’Folk siger, at jeg skal gå ind i politik’

ja ja, folk siger så meget, ikke sandt ?
100-200 gange om dagen haha.

Karol Kanarra

Var det ikke K.E. Løgstrup, der hævdede, at et fællesskab ikke kan baseres på løgn? - Nå, hvem rager Løgstrup en fjer i dag...?

Per Torbensen, Steffen Gliese, Mette Hansen, Kristian Rikard, Brian Pietersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Det fortæller da, hvad fyrens omgangskreds mener om politik.

Steffen Gliese, Michael Madsen, Kristian Rikard, olivier goulin og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Ud over at høre om, hvordan Nicolas åbenbart har manipuleret med samtlige deltagere i programmet, gad jeg nu også godt vide, hvor meget der bliver manipuleret med seerne. For vi véd jo godt at vi bliver manipuleret af tv, vi véd blot ikke præcist hvor meget.

Men det er han måske af kontraktlige årsager forhindret i at udtale sig om? Eller har hans ageren i virkeligheden været styret af produktionsselskabets manipulation af ham?

Hmmm … ;-)

Anders Krog, Michael Madsen, Brian Pietersen, Inger Sundsvald, Karsten Aaen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Sic Transit Mundi Gloria!

Jeg ville ikke ansætte denne Butler overhovedet. Magen til psykopat! Og illoyal også! Jeg ville til enhver tid være bange for at han kun var ude på en eneste ting: lave ballade. Overtage firmaet. Og stikke af med kunderne til et andet firma.

Og søde Sandra ville jo aldrig nogensinde have bedraget dig, vel. Mens du bedrog og snød alle......Og det går måske i Paradise Hotel, men i virkelighedens verden ville du ret hurtigt være blevet sat skakmat. Og left to your own devices.....for også i naturen hjælper dyr hinanden. Fordi det er sådan dyrene, og vi, menneske-arten, har overlevet som art. Ved at vi kan stole på hinanden, og hjælpe hinanden. Og vide at hvis vi falder er der altid en af vores egen art som vil hjælpe os på fødderne igen, sulter vi, er der en af vores egen art som giver os mad og vand. Selv rotter hjælper hinanden.......ud af bure de er fanget i....

Og ift. det han siger om skiguiderne....tjah....sådan er de jo vant til at arbejde....er det ikke den måde man arbejder på i skolen i dag...

Brian Pietersen, Mette Hansen, Inger Sundsvald og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
morten hansen

NB er et virkelig godt eksempel på, hvordan psykopater opererer i erhvervslivet/ledelsesverdenen, det offentlige og organisationerne + i den politiske verden.

Det er folk som NB, der ejer psykopatens evne til at læse folks svagheder, suge sig fast på dem, forstille sig - psykopater er 100% non-empatiiske - og manipulere sig til alt. En større undersøgelse for nogle år siden viste det. Den viste også, at man i erhvervslivet er fuldt ud klar over det og sørger for at 'indpakke' disse typer, for at de ikke skal gå bersærk. Det er også derfor levetiden for en topleder kan være ganske kort efterfulgt af et gyldent håndtryk. Man bruger simpelthen psykopaten til at gøre et stykke beskidt arbejde - det kræver non-empati at fyre 5000 medarbejdere - og derefter trækker man ham ud for ikke totalt at underminere tillid til ledelsen. Bad cop, good cop.

Både erhvervslivet og den politiske = magtens verden har skabt et udvælgelsessystem, hvor psykopater stiger til tops som korkpropper i en spand vand. Og strategien - psykopater er totalt strategiske og i stand til at simulere enhver følelse, hvis der er noget i det for dem - strategien med at få ansatte under dem til at tro, at det er dem selv, der har bestemt deres egne urimelige arbejdsforhold, er blevet forfinet i det seneste årti. Coaching-kulturen har sat sig igennem. Ledelsen har gjort sig usynlig og dermed også uansvarlig. Hjælp politiet, slå dig selv.

Men psykopater har også deres døde vinkler. En god fidus til psykopaten NB, der siger, at det er piece-of-cake at manipulere medarbejdere og ansatte, men sværere at gøre det samme med ledelsen er:
Hemmeligheden ved at styre din chef er, at få ham til at tro, at det er ham selv, der har fået ideen.

Du skal bare regne med muligheden af, at din chef selv er psykopat.

Per Torbensen, Simone Bærentzen, Majbritt Nielsen, Henrik Darlie, Morten Lange, Allan S. K. Frederiksen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
morten hansen

Add-on:
Den mest rammende analalyse af psykopat-kulturen er gjort af Stefan Verstappen:
http://chinastrategies.com/

Statement:
Der er kun én vej ud af den vestlige verdens mega-krise:
et opgør med psykopat-kulturen.

Henrik Darlie, Torben Nielsen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Karol Kanarra
24. maj, 2013 - 12:25 #
Nu tror jeg ikke at det program kan kaldes et fælleskab. Det var enkeltpersoner eller par der modarbejde hinanden på kryds og tværs for at få fordele. Ingen af dem regner med at det er et længerevarende spil.
Så fællesskab tror jeg ikke man skal kalde det der.

Lisa Ahlqvist

Niels-Holger, jo da, Paradiset er et sted for de døde. Og der bliver langt længere end, når vi er i live. Så det er godt, at leve livet, og så vente så længe man kan, med at leve i Paradiset.

Jeg synes, at det udenfor, hvis det er rart, skulle hedde Paradiset, og så skal det være navnet på det sted, hvor man har det bedst. Og så kalde stedet for de døde noget helt andet.

For hvad siger du, Niels-Holger. Du ved jo og siger så meget.

Lisa Ahlqvist

Morten Hansen

HVEM KAN VI MON STOLE PÅ, MORTEN?
Hvem skal så bestemme, hvem der er psykopater eller ikke psykopater?

Du skulle være lidt mere involveret i gode mennesker., som f.eks. Niels-Holger og mig. Eller de naive og godtroende. for det undrer mig, at du er efter psykopaterne.Men hvordan fanger vi dem og spærrer dem inde?

Tror du der er mange af dem i Folketinget? Jeg tror da, at de som har forfattet Elendighedslistens principprogram, Kapitel 8, du ved nok, den dersens røverhistorie om, at Per Clausen (foreslår han køber nyt tøj for en gangs skyld, for han ligner sgu en discount revolutionær), latrinære Jajahanne og frk Skipperlapskov (selvom de begge godt nok mere ligner et par svinerige millionærtvillinge børsspekulanter fra Seantofte) og så ELs gamle gartner, der skrev historien om "Tudse og en nats eventyr med Pia", Frank Vi-sejled-op-ad-Aaen,

Og så skal du ellers se dem rykke ud, så snart vækkeuret engang vækker hele banden. Det tar godt nok sin tid. Men, så ka du tro de napser Bommert Helle, Jern Henrik, Bjarne du-ved-nok-hvem, og ham du ved Bøvlskovl, Margrethe III og alle hendes lakajer og lagurlier. Kyler dem ned i hver sin store sorte Aldi skraldesæk. Og låser hele banden inde på vandtårnet udi Glostrup, hvor ingen nogensinde vil finde dem igen. Det har nemlig været aflåst lige siden Gøngehøvdingens velmagtsdage.

Ja, for min skyld ingen alarm. Ingen vil røre en finger for at få den samling hundehoveder tilbage. Selv Lille Lars vil beordre PET til at holde pølsefingrene væk.

Men, det bekymrer mig lidt. Tror du osse, de er i den, øh, målgruppe, Morten?

Det nok bedst du spørger Niels-Holger.