Læsetid: 4 min.

Franca Rames kunst var aldrig gratis

Den italienske skuespillerinde Franca Rame er død, 83 år gammel. Hele sin lange karriere var hun ved siden af sin mand, Dario Fo, en af Italiens modigste, morsomste, feministiske og mest samfundsengagerede kunstnere
Franca Rames politiske engagement var stærkt hele livet, og i 2006 gik hun aktivt ind i partipolitik. Men forlod senatet efter blot to år, da det var en stor skuffelse. Her ses hun i 1980.

Jette Ladegaard

31. maj 2013

En majaften for 17 år stod jeg i kulissen på Folketeatret ved siden af Franca Rame. Mine ben rystede under mig, mine hænder var iskolde. Franca Rame strøg mig over kinden, som kun hun kunne gøre det, tog min hånd og førte mig ind midt i rampelyset, mens hun stadig holdt min hånd.

»Når skuespillere eller skuespillerinder er bange for at gå på scenen, kan de godt få kolde hænder. Henriette har kolde hænder,« sagde hun på italiensk til den fyldte sal. Så kiggede hun smilende og afventende på mig.

Jeg var hendes tolk denne aften, så jeg oversatte til dansk, hvad hun havde sagt, inklusive omtalen af mig selv i tredje person. 67 års sceneerfaring strømmede over i mig som en blodtransfusion, nervøsiteten var forsvundet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
  • Maj-Britt Kent Hansen
Steen Sohn og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Tak Henriette Harris for denne bevægende beretning om Franca Rame. Jeg husker ikke, at du tolkede på Folketeatret, men jeg husker tydeligt Franca Rames fremførelse af monologen 'Voldtægten'. Det var stærke sager.

Antonio di Pietro, som du nævner, kom her også omkring den tid - måske var det også på Folketeatret? for at modtage Politikens og Dagens Nyheters frihedspris.

Det var i det hele taget en tid, hvor vi i Danmark fik godt kendskab til Italiens problemer og de mennesker, som virkelig forsøgte at ændre tingenes tilstand - som ikke var bange for at sætte sig selv på spil.