Læsetid 1.4428571428571 min.

Den hadske radios stemme

Skuespilleren Diogène Ntarindwa har stået med geværet i hånden under folkemordet i Rwanda. I stykket ’Hate Radio’ er han på den ideologiske slagmark, hvor ord dræber
25. maj 2013

For mig er det en pligt at minde folk om, hvordan propaganda i medierne blev brugt som våben til at slå ihjel med,« siger skuespilleren Diogène Ntarindwa, da Information møder ham i Danmark.

Under folkemordet i Rwanda i 1994 blev hundredtusindvis af tutsier dræbt af ekstremistiske hutuer på få måneder. Konflikten mellem de to grupper gik årtier tilbage, men udslaget til folkemordet var den rwandiske præsidents død i et flystyrt, som tutsierne blev beskyldt for at stå bag.

Diogène Ntarindwa, hvis forældre er fra Rwanda, voksede i op i nabolandet Burundi, men i 1994 sluttede han sig til tutsiernes oprørshær, Rwandas Patriotiske Front. Sammen med dem gik han i 1994 ind i Rwanda, hvor han var med til at tage magten i landet.

I går stod han i stedet på CaféTeatrets scene i stykket Hate Radio. Her er han på den anden side i folkedrabet, hvor han spiller den populære radiovært Kantano Habimana fra radiostationen RTLM. En station, der fremhæves for at være central i folkemordet, fordi den sendte opfordringer til drab på tutsier ud i æteren før og under folkedrabet.

Diogène Ntarindwa hørte selv radiostationen, da han selv drog ind i Rwanda, og han kalder RTLM et af de »mest effektive instrumenter« til at opildne de ekstremistiske hutuer til at slå tutsier og moderate hutuer ihjel. Særligt er han optaget af, hvordan dagligdagsord blev »perverterede« i den ideologiske strid, der skulle legitimere drabene.

»Under folkemordet blev tutsier kaldt ’kakerlakker’ og ’slanger’ i radioen. Efter folkemordet kunne de kriminelle, der opfordrede til at slå ihjel, finde på at sige, at de slet ikke snakkede om tutsier. De sagde i stedet, at de mente ordene bogstaveligt,« siger han.

»Det er et af de permanente karakteristika ved folkemord: At man dehumaniserer mennesker, så det bliver nemmere at slå dem ihjel,« siger han og sammenligner folkemordet i Rwanda med Holocaust.

Stjerneværten

Diogène Ntarindwa beskriver radioværten Kantano som en sammensat person. På samme tid hadefuld, en talentfuld komiker og en, der havde ordet i sin magt. Og også socialt vellidt. Typen, der ikke går ind i et rum, uden at han bliver bemærket.

»Han var i stand til at synge religiøse sange og fejre, at tutsier i tusindtal blev slået ihjel,« siger Diogène Ntarindwa og imiterer Kantano ved at klappe og synge »Let’s rejoice together, tutsis are being killed!«

»Det er skørt og paradoksalt på samme tid,« siger han.

»En af hans mest rædselsfulde evner var, at han kunne få selv de ofre, som hans propaganda gik ud over, til at grine ved at gribe fat i små detaljer og gøre dem sjove. Han opførte sig, som om det var hele var en stor fest eller karneval.«

I radioen kunne Kantano også give det indtryk, at folkemordet kun ville vare kort tid, og når tutsierne var blevet slået ihjel, ville alt blive godt igen i Rwanda, siger Diogène Ntarindwa.

»Han var helt klart i den ideologiske frontlinje.«

»Under folkemordet havde jeg muligheden for at høre hans stemme flere gange, og det er ekstremt interessant at få lov til at spille en mand, som har opfordret til at slå én ihjel,« siger Diogène Ntarindwa.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu