Læsetid: 5 min.

Den legende Kierkegaard kæmper med den kristne

Litterater og teologer har aldrig kunnet enes om Kierkegaard. Hvor teologerne har forsvaret ham som kristen tænker opfyldt af eksistentiel alvor, har litteraterne anført af 1980’ernes dekonstruktion kæmpet for at destabilisere Kierkegaard som legende og ironisk tekst fyldt med selvmodsigelser
Kultur
4. maj 2013

Hvor er det opbyggelige?« Det var Paul Müller, daværende formand for Søren Kierkegaard Selskabet, som stillede spørgsmålet med tordenrøst. Spørgsmålet var henvendt til Isak Winkel Holm, som netop havde færdiggjort et af sine allerførste foredrag i form af en æstetikteoretisk læsning af Kierkegaard som idiosynkratiker.

Det var i 1991, og Isak Winkel Holm, som i dag er lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, fortæller, hvordan Paul Müllers klangfulde foruroligelse var udtryk for en afgrundsdyb splittelse mellem to vidt forskellige tilgange til Kierkegaard.

På den ene side den teologiske, opbyggelige tilgang til Kierkegaard som kristen eksistenstænker, på den anden side den æstetiske tilgang til Kierkegaard som litterær forfatter. Ingen forsoning eller forhandling var mulig. I hvert fald ikke på det tidspunkt.

»For teologerne var Kierkegaard et stabilt tankesystem med stadielære, bibelcitater og afgrundsdyb eksistentiel alvor. For litteraterne handlede det dengang om at destabilisere, at pege på forfatterskabet som legende og ironisk tekst fyldt med selvmodsigelser,« siger Isak Winkel Holm.

Den dekonstruktive Kierkegaard

Det var især poststrukturalisterne og de dekonstruktive litterater, som fra begyndelsen af 1980’erne tog Kierkegaard til sig. Dekonstruktionen var kendetegnet ved et konsekvent fokus på sproglige detaljer, retoriske vendinger, på ordspil og tekstens indre modsætninger.

Derfor passede Kierkegaard som fod i hose til en eksemplificering af dekonstruktionen, påpeger Hans Hauge, kommentator og lektor ved Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet.

»Litteraterne kastede sig over pseudonymernes leg med identitet, den indirekte meddelelse, ironien og andre kierkegaardske specialiteter, som passede perfekt til lejligheden. Kierkegaard blev i høj grad brugt til at introducere og eksemplificere poststrukturalisme og dekonstruktionen herhjemme,« siger Hans Hauge.

Han husker, hvordan den britiske litteraturkritiker Christopher Norris engang sagde, at der slet ikke var grund til at dekonstruere Kierkegaard. Han var nemlig allerede dekonstrueret i kraft af sine tekster. Tekster, som netop var mere udtryk og æstetisk form, end de var egentligt tankeindhold og holdninger. For dekonstruktivisterne vel at mærke en positiv ting.

Herhjemme var Joakim Garff i 1990’erne en af de mest markante fortalere for en æstetisk og litterær Kierkegaard-læsning, selv om han ganske vist er teolog. Sammen med Jørgen Dehs og den senere Louisiana-direktør Poul Erik Tøjner udgav han i 1995 bogen Kierkegaards æstetik, som er en slags grundbog for litteraternes Kierkegaard.

Garffs første bog, Den søvnløse – Kierkegaard læst æstetisk/biografisk, er ifølge Hans Hauge stadig den mest formfuldendte dekonstruktive læsning af Kierkegaard. Men titlen på Garffs bog afslører også, hvor den kierkegaardske læsning var på vej hen. Nemlig til den biografiske læsning, som Joakim Garff i 2000 cementerede med SAK, og som siden har fortsat sin sejrsgang.

På godt og ondt

For Isak Winkel Holm var den dekonstruktive læsning lige så frugtbar på nogle områder, som den var ørkesløs på andre. Men når den litterære tilgang til Kierkegaard fortsat er væsentlig, er det ikke mindst, fordi den viser, at forfatterskabet ikke kan reduceres til en håndfuld filosofiske læresætninger, påpeger Winkel Holm.

Problemet er ifølge ham, at de dekonstruktivt begejstrede litterater dengang kom til at lave en simpel omvending. Dekonstruktionen fastholdt modsætningen mellem det alvorlige eksistensfilosofiske indhold på den ene side og den ualvorlige og uregerlige tekst på den anden side; man nøjedes egentlig bare med at ændre på valoriseringerne.

»Jeg var selv en af de dekonstruktive litterater dengang, men på en måde var vi fanget i et billede af tekst som negativitet og destabilisering,« hævder Isak Winkel Holm.

»Den dekonstruktive Kierke-gaard-læsning var et stadie på forskningens vej. Den udvidede feltet for den akademiske opmærksomhed, men den gav ikke svaret på, hvordan man skal læse Kierkegaard som forfatter,« understreger han.

Det er nu ikke, fordi Winkel Holm dermed vil give den ’opbyggelige’ Paul Müller ret. For problemet med de fastlåste positioner dengang var netop, at hver lejr blev stående i hver sin skyttegrav. Det var et enten-eller. Og derfor fik ingen af parterne rigtigt hold om kompleksiteten i Kierkegaards værk.

»En ensidig fokusering på den opbyggelige Kierkegaard er ikke vejen frem. Men det er også klart, at en rent æstetisk og litterær læsning – hvis man altså forstår ’æstetisk’ og ’litterær’ som noget, der handler om troper og figurer – er et vildspor,« siger Isak Winkel Holm.

Ifølge ham er slovenske Slavoj Žižek et eksempel på en moderne tænker, som i sin Kierkegaard-læsning slet ikke er fanget af de akademiske faggrænser på samme måde som en stor del af den danske Kierkegaard-reception.

Hos Žižek og flere andre Kierkegaard-fortolkere i dag er der ifølge Winkel Holm tale om en betydeligt mere nuanceret tilgang til Kierkegaard. I den forstand er udviklingen inden for Kierkegaard-forskningen symptomatisk for den generelle udvikling inden for kulturvidenskaben, som på mange måder er kendetegnet ved en udvidelse af kulturvidenskabens felt.

Danskernes Kierkegaard

For Isak Winkel Holm var en af den dekonstruktive Kierkegaard-læsnings allerstørste fortjenester at have vristet Kierkegaard ud af de snævre danske rammer som ’geniet i en købstad’.

»Kierkegaard er en europæisk forfatter. Men i mange år blev han brugt i danskernes åndelige oprustning, ikke mindst over for tyskerne. Det kom især til udtryk ved, at man ganske enkelt tog parti med Kierkegaard i hans polemik mod Hegel,« siger Isak Winkel Holm.

Han peger samtidig på, at der også let kan gå nationalt selvsving i den aktuelle fejring af Kierkegaards 200 års fødselsdag.

»At dyrke Kierkegaard som Den Store Danske Tænker på den internationale scene svarer lidt til, at alle danskere pludselig er voldsomt begejstrede for den walisiske fodboldklub Swansea, fordi Michael Laudrup tilfældigvis er træner dér,« siger Isak Winkel Holm.

Selv om der for tiden er unormalt meget fokus på den jubilerende filosof, er Kierkegaard-læsningen i dag faktisk blevet normaliseret, påpeger Hans Hauge. Der er ikke længere de store konflikter blandt Kierkegaard-forskere, og man benytter sig alt efter formålet af indsigter fra de eksistensteologiske, de biografiske og de æstetiske læsninger.

Men på trods af den æstetiske og litterære tilgangs mangler og idiosynkrasier er og bliver den dekonstruktive læsning den bedste og mest adækvate Kierkegaard-læsning, mener Hans Hauge.

»Stort set alle andre læsninger har den gennemgående svaghed, at de altid vil finde frem til, hvad Kierkegaard siger. Den dekonstruktive læsning vil altid virke undergravende for ethvert forsøg på at gøre Kierkegaard til enten det ene eller det andet. Derfor er den stadig vigtig,« siger Hans Hauge.

Serie

Kierkegaard 200 år

Seneste artikler

  • Kierkegaard er en dårlig rådgiver

    12. april 2013
    For 20 år siden skulle Kierkegaard læses litterært. I dag skal Kierkegaard ikke studeres, men bruges i praksis. Samtidens behov for opbyggelighed har banet vejen for den praksisnære Kierkegaard. Men Kierkegaard er ikke en coach med nemme løsninger, understreger Kierkegaard-eksperter
  • Kierkegaard taler sandt

    22. marts 2013
    Også hvor det gør ondt, mener Suzanne Brøgger. Hun stiftede allerede bekendtskab med filosoffen, da hun var i puberteten og skulle forsøge at blive sig selv. Siden fik han, uden at hun havde planlagt det, indflydelse på hendes forfatterskab
  • Han var ikke rigtig filosof

    15. marts 2013
    Søren Kierkegaard har ikke den store betydning for nutidens danske filosoffer, der kalder ham et ’historisk anliggende’. Til gengæld bliver Kierkegaards tanker ivrigt misforstået i moderne coaching og positiv psykologi
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

peter fonnesbech

SK 's produktion er at sammenligne med en stor buffet, som man sammensætter efter behov, i forhold til personlige præferencer.

Derfor er fortolkninger så forskellige, og uenigheden omkring ham kan foregå i årevis.

Robert Kroll

Kun eksperter ud i teologi og litteratur kan ødelægge glæden ved og formålet med at læse Søren Kierkegaard,