Det hæderkronede brancheblad Bogmarkedet er gået konkurs. Det virker næsten symbolsk i et år, hvor salget af skønlitteratur er dykket med 10 procent. Annoncesalget er dalet, og bladet har ikke længere råd til at lønne medarbejderne. Branchen beklager lukningen, men annoncere vil den altså ikke.
Det rigtige bogmarked skal nok bestå, men er under voldsom forandring. Salget af krimier og andre bestsellere stiger og stiger. Alle vil læse de samme bøger. Salget af øvrige litterære bøger er faldet endnu mere drastisk, end de 10 procent fortæller.
De store forlag har da også ytret, at de fremover vil have blikket stift rettet mod mulige bestsellere, hvilket man dårligt kan bebrejde dem, selvom man kunne ønske sig det anderledes. Hidtil har nogle af dem følt en vis kulturel forpligtelse over for manuskripter af litterær kvalitet og udgivet dem, selvom der var udsigt til små salgstal og underskud på den enkelte bog. Det bliver der mindre af i de kommende år.
Som forkvinden for Dansk Forfatterforening, Jo Hermann, sagde til Politiken forleden: »På et tidspunkt vil vi nok se, at rigtig gode bøger, som der er givet kunststøtte til, vil få svært ved at finde en udgiver.«
Endog forfatterkoryfæer, som plejer at få deres bøger udgivet uden stopklods, vil blive ramt. Faktisk sker det allerede. Lyrikere er særligt udsatte, men også journalistiske bøger, herunder debatbøger, ventes ramt. De giver omtale, men kun undtagelsesvist overskud. Men en situation, hvor staten støtter forfattere, som aldrig bliver udgivet, er jo absurd!
Konsekvensen er, at de såkaldt smalle forfattere må ud på flisen dvs. nettet, hvor deres manuskripter havner i den massegrav, som e-bøger foreløbig er i Danmark. Men hvis en kompetent forlagsredaktør beder forfatterne arbejde videre med stoffet, kan det i bedste fald give bedre bøger, hvilket i grunden ikke er så galt.
