Det hele begyndte ved et tilfælde i 2007. Formanden for tjekkisk Pen, forfatter, digter og musiker Jiri Dedecek, var i Cuba. Hans opgave var at opsøge nogle cubanske forfattere og overrække dem penge og bærbare computere, så de kunne fortsætte deres litterære arbejde.
Her mødtes han blandt andet med den cubanske forfatter Jorge Olivera, som netop var blevet løsladt fra fængslet og boede under kummerlige forhold i den forfaldne gamle bydel i Havana. Han havde skrevet en bog i fængslet, som han mente aldrig vil kunne blive udgivet officielt.
»Jeg tænkte mig ikke rigtigt om og lovede ham at udgive hans bog i Tjekkiet,« fortæller Jiri Dedecek.
»Vi har en gæld at betale tilbage. Mange af os var selv forbudte under kommunisterne og fik udgivet vores litterære værker i udlandet på samme måde. Vi ved, hvad det handler om. Honoraret var som regel enten minimalt eller intet, men det var en symbolsk anerkendelse,« siger Jiri Dedecek.
Han mener, at det giver forfatteren en glæde at vide, at hans eller hendes værker bliver læst og ikke blot ender i en skuffe, men også at forfatteren kommer mere i fokus, så regimet i forfatterens hjemland ikke helt har frie hænder.
Simple udgivelser
Jiri Dedecek kalder på sin sekretær, som straks kommer med en stak bøger og lægger dem på bordet foran os.
»Det er vores første bog, og måden det hele begyndte på,« fortæller Jiri Dedecek og viser en paperback frem.
Bogen bærer præg af, at den ikke er beregnet til at konkurrere med Dan Brown eller har ambitioner om en fremtrædende plads på boghandlernes hylder. Den er enkelt produceret og med en forholdsvis anonym forside, men den er udgivet, og det er det vigtigste for Jiri Dedecek. Den grundlæggende idé er at få udgivet litteratur, som normalt ikke ville blive udgivet. I praksis foregår det på den måde, at Jiri Dedecek indsamler manuskripter fra forfattere, som er forbudt i deres hjemlande, bringer manuskripterne til Tjekkiet, får dem oversat, udgivet og efterfølgende smugler dem tilbage til oprindelseslandet, hvor de illegalt bliver distribueret til læserne. Der er hidtil udkommet otte forskellige titler af forfattere fra blandt andet Hviderusland, Cuba, Kina, Kurdistan og Syrien, men antallet af lande, hvor litteraturen lever under vanskelige vilkår er ifølge Jiri Dedecek langt større og nævner en bog skrevet af en tibetansk forfatterinde og nordkoreansk poesi, som nogle af de kommende udgivelser.
Udsigt som belønning
Tjekkisk Pen råder over et mødelokale og et kontor på den øverste etage i Det Tjekkiske Nationalbibliotek. Biblioteket ligger i det historiske kompleks Klementinum, få skridt fra Moldau-floden og Prags berømte Karlsbro, og oser af historie. Mange af klubbens medlemmer, som for eksempel forfatteren Ivan Klima eller Ludvik Vaculik, var forbudte under det tidligere kommunistregime i det daværende Tjekkoslovakiet. Bøgerne udkom i såkaldte samizdater, selvudgivelser, ofte under primitive udgivelsesforhold.
Det er netop de tjekkiske forfatteres levevilkår under kommunisterne, som ifølge Jiri Dedecek har en afgørende betydning for forståelsen af de udfordringer, forfatterne i totalitære regimer står med og dermed også for klubbens aktiviteter.
Hele projektet er baseret på frivillighed og er i lighed med Jiri Dedeceks formandsstilling mere et spørgsmål om idealisme og ære end indtjening.
»Prøv at se udsigten fra mit kontor, det er min belønning. Jeg har det kontor med den absolut flotteste udsigt i hele Prag. Det er det hele værd,« siger Jiri Dedecek og peger stolt på Prags hustage, tårne og kirkekupler.
Det panorama udspiller sig for øjnene af os og minder os om byens brogede historie. En historie, som ikke altid har været lige venligstillet over for tjekkerne, men også en historie, som tjekkisk Pen altid har spillet en aktiv rolle i.
Eksempelvis under Prags forår i 1968, hvor den daværende Forfatterunionen var med til at sætte skub i den politiske udvikling. Eller i 1989, hvor en af klubbens medlemmer, den senere tjekkoslovakiske præsident dramatikeren og forfatteren Vaclav Havel, blev en af de mest aktive under de politiske omvæltninger.
Udgivelsen af bøgerne er finansieret af private midler skænket af privatpersoner og virksomheder og beløber sig til omkring 70.000 danske kroner pr. udgivelse. Beløbet inkluderer blandt andet rejseomkostningerne, oversættelse til flere sprog og udgivelsen på to eller tre sprog.
Pligt til at bekæmpe diktatur
Udgivelsen bliver fulgt op med en lang række aktiviteter, som Jiri Dedecek anser for at være en ligeså vigtige, som selve udgivelsen.
»Mine kolleger og jeg besøger biblioteker over hele landet og fortæller om forholdene i de pågældende lande og deler bøgerne ud gratis. Derudover tager vi også ud på skoler og gymnasier i hele landet og holder foredrag om totalitære regimer,« fortæller Jiri Dedecek og tilføjer, at bøgerne bliver distribueret internationalt, da tjekkisk Pen ønsker, at så mange som muligt får kendskab til de forbudte forfattere.
Diktatur må aldrig accepteres
Mange af Pens medlemmer er blevet ældre og har ikke kræfter til at tage på den type rejser. Det betyder, at Jiri Dedecek har megen rejseaktivitet. »Rejserne er ingen luksus og kan være farlige, så det ville være alt for hårdt for mine ældre kolleger,« fortæller Jiri Dedecek, hvis næste rejse går til den tyrkiske del af Kurdistan.
Flybilletterne er bestilt, og rejseplanerne ligger klart, men han vil ikke komme nærmere ind på, hvor han skal hen, og hvem han skal besøge.
»Vi skal passe på, at vi ikke skader nogen og heller ikke selv kommer i problemer, især når de færdigtrykte bøger smugles tilbage til oprindelseslandet,« siger han.
Jiri Dedecek ser det som sin pligt at hjælpe andre og modarbejde de diktaturer, der findes i verden, og han håber på, at tjekkisk Pens aktiviteter i udlandet også gør livet lettere for kollegerne i de ufrie lande.
»Vi lever nu i en fri verden, og det er vores pligt at bekæmpe og aldrig acceptere totalitære regimer,« runder Jiri Dedecek af, mens Vaclav Havel kigger ned på os fra billedet over hans skrivebord.
