Læsetid: 2 min.

Et trist farvel til en sjælden fugl

2. maj 2013

Han har gjort det før, Steven Soderbergh; sagt farvel til filmbranchen. Faktisk har han gjort det så mange gange, at det er blevet lidt som med Peter og ulven: Man tror ikke rigtig på det.

Meget tyder dog på, at den produktive amerikanske filminstruktør mener det denne gang, og at han nu i en alder af blot 50 tager sin afsked med spillefilmen Side Effects (anmeldes på side 8-9) og tv-filmen Behind the Candelabra.

I interview har han fortalt, at han ikke længere formår at udfordre sig selv eller publikum; at han er stødt imod en kreativ mur. Soderbergh, der debuterede i 1989 med sex, løgn og video, er en af den slags filmskabere, som dygtigt har balanceret mellem arthouse og mainstream og konstant har søgt at udfordre sig selv og publikum. Alene af den grund er han en sjælden fugl i den profitorienterede amerikanske filmbranche.

Det bringer os frem til den anden væsentlige grund til hans afsked. For en lille uge siden talte Soderbergh på en filmfestival om, hvordan de store filmselskaber og det store publikum er ved at slå filmkunsten ihjel. Hollywood har aldrig taget de helt store kunstneriske chancer, men synes for tiden at være mere angst end nogensinde før. Set i det lys, er det ikke underligt, at den stærke, vedkommende historie for længst er flyttet over på tv.

»Når man får fortalt en god historie, træder man ind i et andet menneskes bevidsthed,« sagde Soderbergh.

»God kunst forandrer én. Det er lige så unikt som et fingeraftryk. Hvis en film er lavet rigtig, ved man med det samme, hvem der har lavet den. Det, jeg betragter som film, er under angreb fra selskaberne og, så vidt jeg kan se, med publikums fulde støtte. Færre og færre chefer i industrien elsker film, der er efter min mening en total mangel på lederskab, og det er dét, der er ved at slå FILM ihjel.«

Det er trist, at den amerikanske filmbranche med Steven Soderberghs farvel bliver en kreativ original færre. Omvendt vækker det opsigt, når en mand af hans kaliber melder så stærkt ud, og man kan håbe, at Hollywood lytter og måske endda lærer noget. Og så må man sige, at det er beundringsværdigt, når en kunstner erkender, at han (lige nu) ikke har mere at byde på og vælger at stoppe i stedet for blot at gentage sig selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu