Læsetid: 8 min.

Udnyttelsen går begge veje

Det er behændigt at se bort fra, men virkeligheden er nu engang sådan, at hvide kvinder rejser ud i verden for at have sex med fattige sorte mænd, og det er vi nødt til at forholde os til, mener filminstruktøren Ulrich Seidl, der står bag den premiereaktuelle film ’Kærlighed’
’Gennem min research har jeg set, hvordan hvide kvinder ofte infantiliserer sorte mænd. De opfatter sig selv som bedrevidende. Det er ubehageligt at erkende, men vi har alle racismen i os,’ siger den østrigske filminstruktør 
 Ulrich Seidl om sin film ’Kærlighed’.

Øst for Paradis

16. maj 2013

Det kommer næppe som den store overraskelse, at mænd, når de modtager oralsex fra en kvinde, typisk opfatter sig selv som værende i en magtposition. Det er beskrevet i seksualitetsstudier, hvordan han føler sig styrket ved at se hende gå på knæ og give ham nydelse, mens han selv læner sig tilbage med hænderne foldet bag nakken.

Sjovt nok tolker mange mænd den omvendte situation på samme måde. Når de med blot deres tunge kan sende en kvinde mod orgastiske højder, er det med en oplevelse af at have kontrol over situationen. Han føler sig med andre ord magtfuld, hvad enten han får eller giver oralsex.

Det forholder sig stik modsat for den gennemsnitlige kvinde. Hun oplever det på den ene side nedværdigende at knæle for hans lem, på den anden side intimt og skrøbeligt at sprede benene og tage imod. Om hun sutter den af på ham eller ’lader ham’ – for sådan formuleres det gerne – gøre noget tilsvarende, gør ikke den store forskel; resultatet er sjældent en følelse af magt.

Denne lettere forenklede fremstilling af blowjobbets fænomenologi, forklaret af den amerikanske sociolog og maskulinitetsforsker Michael Kimmel på en blog i magasinet Ms, illustrerer, hvordan det heteroseksuelle møde – uanset rollefordeling – overvejende fortælles som historien om maskulin dominans. Ulrich Seidls film Kærlighed gør det samme.

Den østrigske filminstruktør tager publikum med til Kenya, hvor 50-årige Teresa er på badeferie fra sit liv som handicaphjælper og fraskilt mor til en teenagedatter i Wien. Teresa rejser alene, men får snart selskab af unge, lokale mænd, der vil sælge hende halskæder eller en køretur på deres scooter, måske en hyggesludder, lidt selskab til middagen, et par drinks og så et knald.

Teresa knalder meget i Kenya. Hun er en såkaldt sugar mama, og mændene er prostituerede. De gør det for penge. Afregningen er adskilt fra sexen, sådan at Teresa – i stedet for at lægge penge på natbordet – betaler for dem begge, når de er ude og spise, ligesom hun finansierer en del af familiens lægeudgifter. Camoufleringen til trods er der ikke så meget at være i tvivl om: Det er købesex, og Teresa er kunden.

Hun er bare ikke en særlig tilfreds kunde. De smukke, unge mænd giver hende tid, opmærksomhed og kærtegn, men det er ikke godt nok. Teresa instruerer Munga i at røre hende følsomt: langsomme bevægelser, kæl for et bryst af gangen, lidt mindre tunge i kysset. Han skal kigge hende dybt i øjnene; forsikre, at hun er hans første hvide kvinde.

Han gør, hvad hun befaler – »nur du!« – men hun falder ikke for det. »Du elsker mig ikke!« siger hun til Gabriel og vrister sig fri af hans greb. Hun føler sig udnyttet. Og det er her, den evige fortælling om maskulin dominans gør opmærksom på sig selv. For man forstår Teresa. Man føler en smule med hende. Mændene knepper hende, lyver for hende og tager hendes penge.

Det er ikke væsentlig anderledes, end hvad mænd udsættes for, når de køber en Girlfriend Experience på et bordel i Slagelse, men i Kærlighed står den indviklede magtrelation mellem køber og sælger frem i al sin tydelighed.

»Hvis der er udnyttelse til stede, så går den begge veje,« siger Ulrich Seidl, da jeg møder ham på Langelinie i forbindelse med et CPH PIX-arrangement.

Ubehagelig film for mænd

Kærlighed blev vist på den københavnske filmfestival i april måned og har premiere i dag i biografer landet over. Det er godt et år siden, filmen fik verdenspremiere i Cannes, hvor den deltog i hovedkonkurrencen om Den Gyldne Palme.

Siden har Seidl rejst rundt med sit værk på en række filmfestivaler, og han har fra sin plads i biografmørket ikke kunnet undgå at lægge mærke til publikums kønssammensætning. Det er overvejende kvinder, der køber billet til Kærlighed. Kun omkring en fjerdedel har været mænd, vurderer Seidl. Han har sin egen teori om, hvad det skyldes.

»Jeg tror, det er fordi, filmen gør mænd utilpas. Den er ubehagelig for dem,« siger han.

Her tænker han blandt andet på scenerne, hvor Teresa ligger i solstol og snakker med andre midaldrende europæiske kvinder om, hvorfor de er rejst til Kenya. Det er blandt andet, fordi de ikke gider barbere sig mellem benene.

»Min sidste fyr ville have, at jeg barberede mig, men jeg ville ikke,« siger Teresa.

»Du skal ikke gøre det,« svarer hendes nyfundne veninde. »Du kommer til at ligne en nøgen baby.«

»Min sidste kæreste sagde altid, at det så forfærdeligt ud,« fortsætter Teresa om sin hårvækst.

»Det er naturligt, og her kan de lide det,« svarer veninden med reference til de lokale mænd. »De elsker det.«

Kvinderne indvier bramfrit hinanden i deres kropslige mindreværdskomplekser.

»Jeg har brug for en helkropsfedtsugning. En totalrenovation,« siger en midaldrende kvinde i grøn badedragt. Hun er ulykkeligt gift og ønsker sig en skilsmisse.

»Men med mit udseende?« siger hun.

»Jeg kunne ikke forestille mig at have en affære. Min mand kritiserer altid mit udseende.«

Veninderne modsiger hende; fortæller hende, hvor flot hun er.

»Han kritiserer alt. Jeg turde slet ikke klæde mig af foran en anden mand.«

Det tør hun nu. Alle kvinderne har ’affærer’ med unge, smukke kenyanske mænd, der omfavner deres velpolstrede kroppe uden brok. Det er Teresas drøm: at blive elsket for den, hun er.

»At blive set ind i øjnene. At blive set som et menneske, og ikke bare som en krop. At de ser forbi hængebrysterne, rynkerne og den store numse,« siger hun og klapper sig på sidebenene. »At de ser hele dig; at de kigger med hjertet.«

Fra filmen ’Kærlighed’

Ulrich Seidl, 60, har skrevet manuskriptet sammen med sin kone, Veronika Franz, efter flere års rejser frem og tilbage mellem Kenya, hvor han lærte både sugar mamas’ og beach boys at kende. De hvide kvinders længsel stiller nogle ubehagelige spørgsmål, forklarer Seidl.

»Mænd i vestlige samfund må spørge sig selv, hvorfor kvinderne har brug for at rejse ud og finde kærlighed.«

Og forklaringen skal findes i svaret på, mener Seidl, hvorfor mænd ikke har så travlt med at se hans film:

»Det er en smertefuld oplevelse at erkende, at man selv er en af grundene til, at kvinderne rejser andre steder hen for at udleve deres seksualitet og opleve ømhed.«

»Hun lever jo ikke op til skønhedsidealerne i den vestlige verden. Hun har svært ved at finde en mand. Hun er oppe i årene, hun er overvægtig. Det spiller ingen rolle for de unge mænd i Kenya. Hvor tyk hun er, hvor gammel hun er – det er lige meget,« siger Seidl og tilføjer en sidste motivationsfaktor bag vestlige kvinders sexturisme. »Hun får jo nogle meget smukke, unge mænd. Det skal også siges.«

Teresas forråelse

Det er måske også, det eneste hun ender med at få. I hvert fald finder Teresa ikke den kærlighed, hun så inderligt savner. Efterhånden som det går op for hende, at de kenyanske mænds uforbeholdne opmærksomhed skyldes hendes hudfarve og pengepung, bliver hun hård.

Teresa gennemgår en slags forråelse. Fra at være usikker og utilpas i rollen som rig vesterlænding jagtet af attraktive mænd, udvikler hun en kynisme, og man ser hende sammen med veninderne sende en fødselsdagsstripper med sløjfe om pikken hjem, fordi han ikke kan få den op og stå, inden hun til sidst i filmen hiver en stakkels tjener – der hverken har lyst til eller erfaring med at prostituere sig – med op på sit hotelværelse, hvor hun sender ham i bad og derefter beordrer ham til at kysse først hendes fødder, dernæst hendes skræv.

»Det er,« siger Seidl, »karakterens udvikling ud fra de erfaringer, hun gør sig: Hun kommer til Kenya på udkig efter romantisk kærlighed. Hun oplever, at hun bliver løjet for.«

Racismen er tåkrummende eksplicit filmen igennem. Teresa og veninderne fortæller om de sorte mænds hud, der smager af kokos og glinser som bacon. De hviner af fryd over søde ører, bløde læber, smukke tænder, stærke hænder og store lårmuskler. Konstant taler de ned til mændene eller instruerer dem i mindste detalje om, hvordan de bør opføre sig.

»De behandler de sorte mænd som børn,« siger Ulrich Seidl.

Han har hverken skruet op eller ned for racismen i forhold til, hvordan den kommer til udtryk i virkeligheden.

»Hvis du rejser til de steder i Afrika, hvor der er meget turisme, så vil du kunne se og høre, at det er præcis sådan folk opfører sig.«

»Gennem min research har jeg set, hvordan hvide kvinder ofte infantiliserer sorte mænd. De opfatter sig selv som bedrevidende.«

»Det er ubehageligt at erkende, men vi har alle racismen i os,« siger Seidl. »Spørgsmålet er, hvordan vi håndterer det.«

En anden erkendelse Kærlighed bidrager til, er vestlige kvinders kunderolle på det globale sexmarked. Da jeg spørger Ulrich Seidl, hvorfor han valgte at portrættere sexturismen med Teresa som hovedperson, svarer han prompte:

»Fordi det finder sted.«

»Kvinder er involveret i sexturisme, ligesom mænd er. Men det er mere tabuiseret. Vi vil helst ikke beskæftige os med det.«

Måske fordi det forstyrrer nogle veletablerede forestillinger om kvinders seksualitet. Måske fordi det passer dårligt til fortællingen om maskulin dominans. Kærlighed er, som mange andre af Seidls film, fyldt med tableauer – nærmest handlingsløse sekvenser optaget af et stillestående kamera. Et af dem er fra stranden ud for det hotel, hvor Teresa bor.

Dusinvis af turister ligger dvask på rad og række under palmetræer, mens en vagt patruljerer langs den snor, der afgrænser hotelgæsternes område fra resten af stranden. På den anden side af snoren står de lokale mænd. De står helt stille som mørke stenstøtter i sandet. De står og venter på, at en hvid kvinde krydser grænsen, så de kan tilbyde deres plasticarmbånd, deres kroppe, deres ydelser.

»Jeg vil ikke fælde moralsk dom,« siger Ulrich Seidl.

»Men vi er nødt til at forstå, at kvinder kan opføre sig præcis ligesom mænd.«

’Tro’ er den anden film i trilogien og handler om en kvinde, der bruger sin ferie på at rejse rundt i de fattigste ghettoer i Wien med en kæmpe Jomfru Maria-figur i tasken i et håb om at genindføre katolicismen i Østrig. Filmen vandt juryens specialpris ved filmfestivalen i Venedig 2012.

’Håb’ er trilogiens sidste film. Filmen følger 13-årige Melanie, der er sendt på diætlejr i en lille bjerglandsby uden for Wien, hvor hun sammen med andre overvægtige unge skal lære disciplin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Wendt
Jesper Wendt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Wendt

Er det ikke klassisk, at manden ender med konklusionen - det må være min skyld. Når man så lægger øre til omtalen af sorte mænd, så begynder brikkerne at falde på plads.

Peter Jensen

"»Men vi er nødt til at forstå, at kvinder kan opføre sig præcis ligesom mænd.«"

Naturligvis er mennesker mere mennesker, end de er køn(slige kulturpositioner) ... mere afgørende er det vel at artiklens citater understreger hvordan disse kvinder er fortabte i denne forkrampede jagt på kærligheden. Det helt grundlæggende problem er jo varegørelsen af kærlighed, ekspropriationen af tilknytning og intimitet, som gør mennesket til krænker og offer på én og samme gang. Forladt af sig selv.

Linda hansen, Nanna Hansen, Carsten Mortensen, Christian Pedersen, Anne Rasmussen, Sanne Bansted, Lise Lotte Rahbek og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Det er dog en absurd vinkel.

Hvide kvinder skal være hjerteligt velkomne til at rejse hvorhen de vil og knalde med hvem som helst. De må score på normale betingelser eller smøre med guld efter evne.
Ligeledes skal sorte/gule eller røde kvinder være hjerteligt velkomne i Danmark hvor de må knalde med hvem som helst. De må score på normale betingelser eller smøre med guld efter evne.

Sorte/gule eller røde mænd er også hjerteligt velkomne i Danmark hvor de må knalde med hvem som helst. De må score på normale betingelser eller smøre med guld efter evne.
Ligesom hvide mænd er hjerteligt velkomne til at rejse hvorhen de vil og knalde med dem de har lyst. De kan score på normale betingelser eller smøre med guld efter evne.

ALT ANDET ER VANVITTIGT, YNKELIGT OG FORAGTELIGT!!!!!

Nic Pedersen

Magtposition??

Interessant udlægning!
Hvis man stikker det ene eller andet hoved ind mellem tænderne på et andet væsen, så er det i mine øjne en meget tvivlsom magtposition.

Lise Lotte Rahbek

Jeg fik ikke helt fat i koblingen mellem oralsex (begge veje) og dens relation til sort/hvid købesex?

Robert Ørsted-Jensen, Per Torbensen, Anne Rasmussen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"Mænd i vestlige samfund må spørge sig selv, hvorfor kvinderne har brug for at rejse ud og finde kærlighed"

hvorfor? Ville man stille det samme spørgsmål til kvinder i vestlige samfund, hvis temaet havde været mandlig sexturisme? Næppe. Lige som det også er påfaldende at dobbeltmoralen ikke fremhæves i det forhold, at kvinderne vil elskes for det de er, mens de samtidig stiller netop de udseendesmæssige krav til mændene, som de ikke selv kan leve op til.

Glenn Lynge Andersen, Claus Nielsen, Jakob Silberbrandt, Lars A. Bruun, Christian Pedersen, Levi Jahnsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@)Ranneveig Marie Jørgensdotter Spliid,

Den kommentar, du kom med kl. 15.50, sidder lige i skabet!

En del af forklaringen på de ambivalente følelser, filmen vækker hos navnlig de mandlige anmeldere turde være dens implicitte, men for anmelderne ubevidste, reference til den aldrende stjerneinstruktør Leni Riefenthals brug af 'ædle vilde' som statister i de (fortsat lige genialt koreograferede, fotograferede og klippede) film, hun producerede efter at være blevet ekskluderet af det gode filmkunstneriske selskab for sit arbejde for udbredelsen af Hitler-Tysklands Kraft durch Freude-evangelium i 1930'erne.

Der er stadigvæk forskel på folk og matroser. Og også på kunstneriske genier af hhv. han- og hunkøn.

Nic Pedersen

»Men vi er nødt til at forstå, at kvinder kan opføre sig præcis ligesom mænd.«

Tja, hvor overraskende kan det egentlig være for andre end chauvinister?

Claus Nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Per Torbensen, Christian Harder, Christian Pedersen, Anders Feder, Anne Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

Selvfølgelig. Kvinder er blot mere subtile.

Manden: "Ja, jeg kneppede hende!"

Kvinden (om det samme): "Joooo, vi havde en hyggelig aften. God mad!"

Manden: "Skal vi ikke gå ned i din kolonihave at tage en rusketur i korianderbusken ;-)?!"

Kvinden (om det samme): "Skal vi ikke gå ned og udforske dine have. Du har lige plantet nyt. Jeg vil gerne dufte til krydderurterne!"

Lars A. Bruun, Robert Ørsted-Jensen og Ryan Smith anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der skal eddermame sås meget koriander for at det bliver til en busk...

Majbritt Nielsen, Per Torbensen, Nick Mogensen og Anne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

".... at mænd, når de modtager oralsex fra en kvinde, typisk opfatter sig selv som værende i en magtposition"

Det kommer vel an på, om hun truer med at bide til.... ;-)

Anders Sørensen

Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, inden du kommer for godt i gang med Jørgen Leth, så skal man vel trods alt huske på, at han faktisk blev fyret fra tv2 grundet sin omtale af pågældende seksuelle relation. Ligesom han blev lagt for had i store dele af dagspressen.

ulrik mortensen

Seidls film handler om østrigske kvinder, der køber sex i Kenya. Men danske kvinder kan også være med: "Det er højsæson for kvindelig sexturisme. Især er Gambia, Egypten og De Caribiske Øer populære destinationer for modne kvinder, der rejser væk fra det lunefulde danske forår for at kombinere sol og strand med billig sex"
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1153214.ece

Lise Lotte Rahbek

Ulrik Mortensen

Ja, østrigske sexturister (m/k) er vel næppe så forskellige fra danske.

Eddie Nielsen

Hvad så med det problem at sorte kvinder ikke køber hvide prostituerede mænd.
Det er jo både racisme over for hvide mænd og manglende ligestilling, pyt vær med tankerne og følelserne. I sidste ende er det noget det enkelte menneske selv skal løse inde i sig selv, dog med inspiration udefra. Man kan skam rejse hele verdenen rundt efter grønnere græs og alligevel finde ud af at der mangler noget som alverdens jag ikke kan give dig.
Og ja prostitution er i det hele taget en problemfyldt branche fordi ingen rigtig vil tro på den lykkelige luder-kvinde/mand.

Nic Pedersen

"Hvad så med det problem at sorte kvinder ikke køber hvide prostituerede mænd."

Hvad får dig til at tro de ikke gør det, hvis de har pengene?

Uden dog at have været "professionel", siger min erfaring, at sorte er lige så nysgerrige som hvide!

Per Torbensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Synes det emmer lidt af dobbeltmoral, at man forsøger at forbyde købesex - og samme segment tager så på black momba ophold.

Bo Carlsen, Evan Knudsen, Anders Feder, ulrik mortensen og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Jeg indrømmer, at jeg kender mere til pigerne der! :-D

Dog har jeg hørt, at der egentlig ikke er den store forskel, hvilket jeg så kan bekræfte fra mandligt synspunkt.

Nic Pedersen

Jesper Wendt,

jeg kan godt forstå, hvad du mener, men jeg synes ikke, det er retfærdigt at slå alle kvinder sammen som et "segment". Slet ikke i sammenhængen, dog med forbehold for hyklere.

Nic Pedersen

Jo, jo, der er jo grupper med høj "hyklerfrekvens", som bøssehadende prædikanter i Midtvesten osv. Og man kunne godt mistænke andre højtråbende for lignende!

Jesper Wendt

Uden ekstremer, intet moderat.

Som ækvator, for nord og syd. Breddegraden er det interessante.

Per Torbensen, Nick Mogensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Næppe nogen!
Men at andre hygger sig og gavner hinanden finder nogle mennesker utåleligt

Per Torbensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Tja det forkommer mig at være det her neo-putitanistiske hysteri igen. Bare i en anden udgave og form. Her kan visse feminister så se at der i grunden ikke er den der fandens store forskel på mænd og kvinder. Middelaldrende kvinder kan også det der med at gå ud og råknippe en eller anden skøn ung viril krop bare for den estetiske oplevelses skyld og så den der følelse af at være ung igen. Men de har det så også lige som os andre, det bliver i reglen lidt tomt i længden. For man(d) har jo vil jo også et behov for at blive elsket og opleve kærlig intimitet og accept af af ens ikke længere ganske formfulde krop.

Robert Ørsted-Jensen

Men det her med at detteher skal udstilles som vold og imperialisme, det er det sgu ikke, det er liderlighed og trangen til lidt krobslig nærkontakt der får lidt afløb, det er det hele. Men selvfølgelig bør man vare sig for at man ikke ender i misbrug af andre mennesker.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg forstår ikke forargelsen. Der er sikkert tilfælde hvor man kan tale om misbrug og udnyttelse etc etc. men købe sex er ikke per definition misbrug - det kan også bare være en handel mellem voksne mennesker ogt handle om at dække et rent sexuelt behov.

Kærlighed og sex er to ting. Det er da fantastisk når og hvis de hænger sammen. Men lets face reality - det gør de oftest ikke.

Desuden er der situationer hvor det udelukkende handler om en speciel lyst man ønsker at dække eller opleve - f.eks opleve en sort mand eller kvinde - eller en gul eller hvad ved jeg. Eller et sadomasokistisk eller lignende behov som man ønsker at afprøve eller dække. Det kan også være at man lever i et kærlighedfyldt men sexløst forhold - og at man derfor søger det sidste dækket på en uforpligtende måde.

Det er lyst - det er ikke kærlighed. Men hvad fanden er der galt med lyst? Hvad er det der får nogem mennesker til at mene at der er noget forkert ved at dække behovet for lidt renlivet lyst? Hvad er det der får folk til at blive forarget og ønske mere politi i gaderne her?

Per Torbensen, Nic Pedersen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Det er vel ikke anerledes end vestlige midaldrende mænd, der tager til Thailand for at få sex med fattige Thai-piger. Det er iøvrigt meget mere udbredt.

Den racistiske nedladende holdning de vestlige turister kommer med synes jeg er smagløs. Hvem er det egentlig, der er mest ulykkelig her? Når man er nødt til at rejse tusindvis af kilometer, og bruge en helvedes masse penge på at få lidt sex, kærtegn og ømhed.

Det er bare sørgeligt at vi har den krops-fornedrelse i den vestlige verden. Vores kropsideal er urealistisk, og frembragt af reklameindustrien. Og midaldrende mænd og kvinder må flygte lidt væk fra vores krops-fjendske kultur, for at få lidt varme.

Jeg så en interessant udsendelse fra Cuba, hvor de viste at folk var ganske tilfredse med deres kroppe. De har ingen reklamer i Cuba. Så de lever i lykkelig uvidenhed om at de ifølge reklameindustrien burde hade deres krop.
De er måske fattige, men der er masser af sex og kærlighed i Cuba.

Majbritt Nielsen, Vibeke Rasmussen, Anne Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Katrine Visby

Det sørgelige ligger også i opfattelsen af, at hvis man ser ud på en bestemt måde, kan man gøre sig fortjent til kærlighed og varme. Ellers må man betale andre og gerne sultne mennesker for at lade somom, man er tiltrækkende.
Der er gået noget alvorligt galt i konkurrence-Vesten.

Carsten Mortensen

Hvis vi forestiller os den utopiske situation at alle mennesker havde lige mange penge,.....kunne det være at også den side af livet så anderledes ud.

Kunne det være en årsag til at vi ikke har lige mange penge?

Linda hansen, Per Torbensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Det handler ikke bare om penge, men om muligheder - disse mænd har sandsynligvis ikke så mange andre muligheder for at skaffe sig et fornuftigt udkomme. Trods alt er det de færreste, der ville prostituere sig, hvis de havde muligheden for et fornuftigt udkomme ved et almindeligt arbejde. Men selvfølgelig sker udbytning og udnyttelse ofte i en uværdig og ulige relation.

Robert Kroll

Eksempelvis gør velhavende indiske og japanske kvinder det samme - "hvide kvinder" er ikke enestående på dette område.

I øvrigt er Afrika ikke det eneste sted, den slags kan ses . ( Det er lidt "køns-racistisk" at blive forarget over, at kvinder gør sådan noget ???)

Per Torbensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Kære Mads Bjerge( kl 12.38).

Man kan sørge bedre for sig selv ved f eks
-at tage en uddannelse/efteruddannelse
-at gå til lægen , når man er sløj
-at skifte job, hvis man er utilfreds eller vil noget andet,
-at droppe en dårlig partner
-at undgå ubehagelige mennesker
-at tage på ferie
-at spare op til pensionen
-at være ordentlig over for andre
o s v

Er det bare kapitalisme at ville sørge bedre for sig selv og sine ???

John Hansen

»Mænd i vestlige samfund må spørge sig selv, hvorfor kvinderne har brug for at rejse ud og finde kærlighed.«
Og forklaringen skal findes i svaret på, mener Seidl, hvorfor mænd ikke har så travlt med at se hans film:
»Det er en smertefuld oplevelse at erkende, at man selv er en af grundene til, at kvinderne rejser andre steder hen for at udleve deres seksualitet og opleve ømhed.
De færreste mænd gider vel se en film om, tykke østrigske kvinders forhold til unge kenyanske mænd. Og skulle kvinder så også spørger sig selv om hvorfor mænd rejser til Thailand?

Robert Ørsted-Jensen

At velhavende kvinder gør det er jo bare et tegn ikke at de gør det mange af deres mindre bemidlede søstre formentlig også ville gøre hvis de havde råd til det.

Jeg tror ikke det er så enkelt Vibeke - Det er sikkert også bare en måde hvorpå unge mænd kan have lidt sjov og føle sig feteret og som noget særligt

Vibeke Svenningsen

Robert:

Jo, det er så enkelt. Jeg har råd, men kunne aldrig drømme om at købe et andet menneske - at udbytte og udnytte deres situation. Selvfølgelig har man et ansvar og et valg!

Robert Ørsted-Jensen

Nu er der jo ingen der hverken køber eller sælger mennesker her, så det argument forstår jeg ikke.

Herdis Weins

Så kører den forudsigelige debat igen:
hvis man køber sig adgang til et andet menneskes pik eller kusse, køber man åbenbart et menneske. Hvad køber så en arbejdsgiver, der køber sig adgang til et andet menneskes intellektuelle evner? Helt ærligt - der er ingen forskel. Nogle sælger deres adgang til deres kønsdele, andre adgang til deres muskelkraft , andre igen adgang til deres intellekt. Forskellen er den samme: vi sælger, hvad vi har at sælge for at tjene penge til at opnå de materielle goder, vi drømmer om. Og derigennem social tryghed og anerkendelse.

Claus Nielsen, Per Torbensen, Jakob Silberbrandt og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Nanna Hansen

Racisme er et voldsomt ord for, at kvinderne antager, at de er mere vidende end de afrikanske mænd. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, i hvilke situationer det udspiller sig. Men det er et faktum at majoriteten af Afrikas befolkning ikke har lige så god skolesystem som vestlige lande. Dette kan fører til en uvidenhed, som man er opmærksom på som udefrakommende. Er dette racisme eller nærmere en antagelse på baggrund af de generalle tendenser?
Når jeg har rejst, så har jeg ikke fundet det svært at behandle de mennesker, jeg mødte med ligeværd på trods af, at jeg ofte er langt mere vidende end dem.

Det er vel et spørgsmål om, hvordan man vurderer sine medmennesker. Hvis man ser ned på dem, ja så er det racistisk. Hvis man tager hensyn til, at man ikke har fællesreferenceramme, så vil jeg ikke kalde det racisme.

Nick Mogensen

@Nanna Hansen.

Viden er ikke indsigt.

Jeg ser ikke kvindernes kneppen-en-afrikaner som udtryk for racisme. Disse kvinder har blot (infantile) behov de vil have tilfredsstillet; de vil føle sig beæret, som i deres ungdom, selvom de i dag vejer det dobbelte og har mistet deres charme ;-).

De vil gerne penetreres og det tager de til Afrika og bliver.

Robert Kroll

Helt seriøst - så er det de færreste mænd, der går til prostituerede eller dyrker sex-turisme.

Og det er de færreste kvinder, der gør det.

I denne spalte taler vi formentlig om et temmelig overskueligt mindretal af mennesker, der opfører sig ret afvigende fra hvad flertallet mener er " OK" eller "passende",

Der er til alle tider nogen, som opfører sig anderledes end "søndagsskolen" anbefaler - sådan har det altid været, og sådan vil det også være i al fremtid.

Så kan man evt lave lidt penge på det ved at lave en film eller ved at lave nogle psykologiske studier - og ingen bliver hverken klogere eller mere moralske eller mere etiske af den grund ???

Voksne mennesker må (med respekt af straffeloven og anden lovgivning) gøre hvad de vil - herunder opføre sig dumt eller tåbeligt eller uansvarligt , ryge , drikke, lade sig tatovere o s v - frihed er også frihed til at gøre ting, som andre ( Paven, Imamen, Ayatollahen , præsten, kommunisten , socialdemokraten, de konservative , moral-tanten ,Dansk Folkeparti, Enhedslisten , naboen m fl ) måske ikke billiger.

Nic Pedersen

De fleste lyver!
Især gerne om deres sexliv og lyster. Både kvinder og mænd. Der er væsentligt færre næsten-jomfruer og næsten-casanovaer end deres tale lader formode. ;-)

Sider