Læsetid: 2 min.

Usjove taberkvinder

23. maj 2013

Tabermanden er tidens sjove figur på film og tv, lærte vi i sidste uges artikel om midtvejskrisemænd såsom serieaktuelle Marc Maron og den blegfede humormester udi selvudslettelse, Louis C.K.

Niels Nørløv, instruktør til biograf-succesen Klassefesten, mente, at det derimod er sværere at gøre grin med kvinder i en komedie. Det bliver så alvorligt, når kvinder skal være tabere. »Og så er kvinder bare ikke lige så sjove som mænd. Jeg ved ikke hvorfor, men måske fordi de ikke tager så mange chancer som mænd. Der er dramaturgisk ikke så mange muligheder i en kvindelig figur inden for humoren. Det bliver bare ikke troværdigt,« sagde Nørløv.

Når man skuer ud over de senere år, hvor Desperate Housewifes har taget dramatisk pis på det tomme forstadsliv, hvor Sex and the City har udstillet en neurotisk jagt på penis og sko, hvor kvinderne i Bridesmaids har tacklet sig ind i røvballekomediegenren, og hvor dette års syngekomedie Pitch Perfect inkluderer vidunderlige Rebel Wilson som ’Fat Amy’ og Hana Mae Lee som skabspsykopat uden stemmebånd (»Jeg sætter ild til ting for at føle glæde,« hvisker hun uhørt), så er det spændende spørgsmål ikke, om Nørlov har ret. Men hvorfor han overhovedet antager, at det forholder sig sådan.

»Alle steder i samfundet er det kvinden, der bliver udråbt som det svage køn, og manden, der må træde i baggrunden. Det er ham, vi må gøre grin med,« siger Nørløv.

Tidens hippeste tv-stjerne, Lena Dunham fra Girls, kan kaldes en ungdoms-version af tidens hippeste komiker, Louis C.K. Lena og Louis spiller begge storbyeksistenser med mindreværdskomplekser. De er ofre for manglende selvkontrol. De udstiller deres respektive ynkeligheder og sårbarheder med komplet blufærdighedsoverskridelse til sund vækkelse for deres selvoptagede segment- og kønsfæller. Og fælles for deres komik er, at det ikke er det stygge modsatte køn, der sender dem i selvsving. I stedet fortaber de sig så meget i sig selv, at de slet ikke opdager, at det modsatte køn ikke betragter dem som klovne i det moderne liv. Eller ofre, for den sags skyld. Det er måske et svar til Nørløv. Og en trøst.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu