Nyhed
Læsetid: 3 min.

’Woodstock er en filmfestival’

Trods sin status som verdens førende filmfestival har Cannes ingen rettigheder, kun forpligtelser over for filmene og kunstnerne bag. Det mener manden, der udvælger filmene, festivalens kunstneriske leder, Thierry Frémaux
Kultur
13. maj 2013

Den 52-årige Thierry Frémaux har været kunstnerisk leder af filmfestivalen i Cannes siden 2001, og det er ham, som hvert år er ansvarlig for at finde de cirka 50 film, der skal udgøre det officielle program, herunder hovedkonkurrencen og Un Certain Regard.

Det er Frémaux, der er festivalens ansigt udadtil, ham, der præsenterer film og instruktører, når de går på scenen i løbet af festivalen, og ham, der sammen med festivalens præsident, Gilles Jacob, tager imod stjerner og filmfolk, når de går op ad den røde løber ved de daglige filmpremierer.

Derfor er Thierry Frémaux en meget travl mand før og under en filmfestival og svær at få i tale. Men i år har Information fået mulighed for at sende ham fire spørgsmål, som han har besvaret pr. email.

– Hvordan opfatter du filmfestivalens rolle i en tid, hvor måden, man producerer, distribuerer og ser film på, ændrer sig hele tiden? En verden, hvor filmkunsten på grund af den økonomiske krise også er under pres.

»Det er nødvendigt for en stor festival at tilpasse sig filmmediets udvikling på både det kunstneriske plan og på det økonomiske, industrielle og mediemæssige plan. På den måde har Cannes bevaret sin status som den førende festival i verden. Og fordi man har givet os denne udmærkelse, pålægger man os samtidig en masse forpligtelser. Vi har ikke ret til noget, vi har kun forpligtelser: En forpligtelse til at hjælpe alverdens film, kunstnerne, producenterne, de professionelle filmfolk. Der er ingen adskillelse mellem de kunstneriske krav og de økonomiske og mediemæssige forpligtelser.«

– Hvordan formår en filmfestival at forblive relevant? Hvordan fortsætter man med at være en del af den fortsatte kulturelle, æstetiske og kunstneriske diskussion?

»Jeg tror, at festivalerne bliver mere og mere vigtige på grund af faldet i antal biografer og den dårlige distribution af visse film og også på grund af pirateri. Det er ikke fatalt, thi f.eks. Frankrig eller USA viser, at man kan kæmpe for at bevare biografsalene og filmenes udbredelse. Da musikbranchen erkendte omfanget af piratproblemet, blev koncertoptrædener igen en meget vigtig ting. Filmens koncertoptræden foregår i biografsalen, og man kan sige, at Woodstock er en filmfestival, hvad enten det er Cannes, Berlin eller en festival i en lille spansk eller kinesisk landsby. Desuden må en festival have en stærk identitet, man skal opbygge en mytologi og holdes i live af en ledelsesgruppe, der er filmspecialister, cinefile. En cinefil er en person, for hvem film er den vigtigste ting i verden.«

Den kulturelle dimension

– Europa, eller i hvert fald nogle europæiske lande, synes at være ved at falde fra hinanden. Har filmfestivalen i Cannes en rolle at spille i forhold til en eventuel europæisk identitet?

»De store festivaler som Cannes eller Berlin eller Toronto favner hele verden. De er ikke hver især bundet til en bestemt geografisk placering. Cannes er ikke en fransk festival, det er en international festival, der foregår i Frankrig. Missionen er universel, og det er kun lykkeligt. Men den geografiske dimension er også vigtig: Berlin, Venedig og selvfølgelig Cannes er en del af den europæiske kultur, og den rolle må de påtage sig. Den kulturelle dimension, som er så vigtig for festivalernes identitet, er også afgørende for, om de lykkes, og bliver en del af deres mytologi. Hvordan kan man se bort fra byen Berlins historie? Cöte d’Azurs betydning for Cannes? Venedigs specielle kultur? Men derudover giver eksistensen af disse festivaler (man kan også medtage Rotterdam, San Sebastian og mange andre som Sarajevo og Edinburgh) mulighed for at vise resten af verden, at Europa har en fuldstændig ubrydelig forbindelse med filmkunsten, side om side med Hollywood. Det er af denne grund, at det er fundamentalt, at EU-Kommissionen i stadig højere grad forsvarer filmkunsten.«

– Er jeres kriterier udelukkende æstetiske og kunstneriske, når I vælger film til festivalen, eller prøver I også at vælge film, der afspejler verden omkring jer – eller begge dele?

»Det vigtigste er at sammensætte et program, der tilbyder Cannes’ publikum god filmkunst, og det er et publikum, der er blandt de mest krævende i verden. Men det er ikke nemt at finde 50 gode film, hvoraf 20 skal være i konkurrence! Vores kriterier er først og fremmest æstetiske: En udvælgelse skal afspejle filmkunstens tilstand. Men dag efter dag indgår filmene i en slags dia-log, som gør programmet til noget større end blot en ’filmfestival’. Cannes tilbyder en fantastisk jord-omrejse, forskellig hvert år, men med det gennemgående kendetegn, at den kunstneriske kvalitet er konstant.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her