Nyhed
Læsetid: 3 min.

Elever skal lære at lave film på trods

Det nytter ikke noget, at man som nyuddannet filminstruktør venter på støtte fra Det Danske Filminstitut. Man skal bare gå i gang og vise, hvad man kan. Det siger filmskolelærerne Jonas Wagner og Rumle Hammerich, i anledning af at seks instruktørelever i disse dage tager deres afgang
Kultur
10. juni 2013

Det er en økonomisk trængt filmbranche, som de seks nyuddannede filminstruktører fra Den Danske Filmskole lige om lidt skal lære at begå sig i – sammen med en flok nye dokumentarfilminstruktører, producere, filmfotografer, tonemestre og klippere. Og der er ingen, som står klar med flag og klapsalver, siger Jonas Wagner, der gennem de seneste seks år har stået i spidsen for instruktørlinjen på Filmskolen.

»De skal først bevise, at de kan noget,« siger han.

»Zentropa melder ud, at de ikke vil udvikle nyt talent, og de etablerede producenter lukker sig om sig selv for at tjene penge. Nye instruktører kan heller ikke bare gå op på instituttet og få støtte. De er nødt til at gå ud og begynde at lave film, og på et tidspunkt er der forhåbentlig nogen, der får øje på dem. Hvis det er deres grundindstilling, så tror jeg, at de har en chance.«

Instruktøren Rumle Hammerich har kørt et parløb med Jonas Wagner på Filmskolen gennem seks år, og de begyndte med at kortlægge filmbranchens problemer og lave en plan for, hvordan instruktøreleverne bedst kunne rustes til denne virkelighed.

»Der er et betonlag i Danmark, et kvalificeret betonlag, som hedder Per Fly, Ole Christian Madsen, Niels Arden Oplev, Pernille Fischer Christensen, Susanne Bier m.fl., som skal gennembrydes,« siger Hammerich. »Kommer en af de instruktører med et godt projekt, skal de have penge, og det gør det svært for debutanter.«

Lærerig oplevelse

Et nyt tiltag på Filmskolen er, at instruktøreleverne skal have lov til at lave en lang film, inden de skal i gang med deres afgangsfilm.

»Det svære er at debutere efter Filmskolen og komme i sving, men hvis man allerede er i sving, så skal man bare ud og lave to’eren. Og i stedet for kun at have arbejdet med de korte formater, fem minutter, syv minutter, så har man taget en bid af den store boble,« siger Rumle Hammerich.

Helst ville han og Jonas Wagner have haft, at eleverne skulle lave en spillefilm på 70 minutter, men det har ikke været økonomisk muligt. Det endte i stedet med en film på 50 minutter, mere end dobbelt så lang som afgangsfilmen, og det har været en lærerig oplevelse for de seks instruktørelever, som lige om lidt forlader Filmskolen, mener både Rumle Hammerich og Jonas Wagner.

Blandt andet har de unge instruktører fået mere erfaring end tidligere filmskoleelever, og de har skullet forholde sig til de udfordringer, det giver, at ens budget kun er på 40.000 kroner, og filmholdet er reduceret til fem-seks mand, der skal klare de vigtigste funktioner.

Små, billige film

»For det første har det vist hele holdet, hvad det vil sige at være i krig,« siger Rumle Hammerich.

»De har lært, at selv med ingen penge og fire-fem på et hold kan man faktisk lave en film. Arbejdet med afgangsfilmene plejer at være et stresset forløb, men det har hjulpet, at eleverne allerede har lavet en stor film. Nu lavede de noget, der var kortere og havde både penge og et større hold til deres rådighed.«

Jonas Wagner og Hammerich har villet træne eleverne i at lave film, selv om de ikke får støtte, og Hammerich understreger, at det ikke nytter noget, at Filmskolen lærer sine elever at lave store og dyre mainstreamfilm, hvis virkeligheden er, at de må lave små, billige film.

Christoffer Boe, der har lavet flere spillefilm med omfattende støtte fra Filminstituttet, besluttede sig på et tidspunkt for at lave en film hurtigt og billigt, fordi han havde lyst til det, og skuespillerne og filmholdet var med på ideen. Det resulterede i Beast, og det har været inspirerende for instruktøreleverne at opleve ham gøre det, siger Jonas Wagner.

»Alle bliver tossede af at skulle vente på støtte. Vi har været rundt hos de forskellige produktionsselskaber i Danmark og Sverige med afgangseleverne, og f.eks. har Metafilm en ’sgu fanden så’-pulje, hvor de laver film på trods, og finder de ikke nogen penge, klarer de sig med dem, de kan få fra distributøren. Det gør instruktørerne fri af den der tiggerindstilling, hvor de sidder og venter i køen på Filminstituttet. Det skaber frihed, at de har andre projekter, som de bare kan gå i gang med.«

Tirsdag og onsdag i denne uge vises årets afgangsfilm, både fiktionsfilmene og dokumentarfilmene, for pressen, og senere på måneden kan de ses i Grand Teatret

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her