Elsker, elsker ikke: Iben Mondrup

Elsker

De første snespurve på klippen, i sneen, og den enlige på stoleryggen i mit værelse når jeg har sovet med åbent vindue, min fars hæse latter, når jeg fortæller ham om fuglen; den var lydløs, siger jeg, udpustede mågeæg, gråblå med brune pletter, reder, de nederste dun på fjeren, dun i dyner, puder og i køkkenvasken når min mor plukker fugle, æg der klækker, hovedpuder, at løbe på klipper og lade kroppen finde vej under ravnens rå latter, dens skællede fødder, marieglas, granater, bristende is, åbne øjne der ser indad, mørket derinde, pletter af lys, søpindsvin, stenstrande, sten med huller i, tordenvejr, forladte sneglehuse, kammusslinger, eremitkrebs, fiskestimer, ord som sitren, dirren, bæven, duven, det lille plop når tejsten dykker, min far der sigter mod vandspejlet, fuglen der dukker op igen, og skud.

Elsker ikke

Døde fugles sorte øjne, hunde, hundeejere, børn der er bange, indeklemte og forvirrede, de flakser og søger som dyr, at bære nag, tunge tasker, at ville hævne, olieudslip, at være genstand for hævn, evighedsregn, uforståelige afvisninger, pludseligt ophør, ting der trækker i langdrag, trafikuheld, lystmord, hate crime, kød der bare forgår, vakuum, højder, brændemærker, angstanfald, det skambidte barn, noget der knaser under skoen, og som jeg ikke ved hvad er, at ville men ikke turde, tanken om lidelser, især andres, dyngen af dun under træet med duereden, skuffelsen i børnenes øjne, fars pludselige forfald, at føde, at falde, at foregive.