Læsetid: 4 min.

I Hollywoods ekkorum

Billy Wilders berømte drama om Hollywood, ’Sunset Boulevard’, genlyder stadig af bevægende ekkoer fra filmbyens glorværdige og skræmmende fortid
Mest berømt er ’Sunset Boulevard’ – med rette – for sit portræt af den monstrøse diva Norma Desmond, der lever i sit skumle og forsømte, men indvendigt rigt udstyrede palæ, isoleret for omverdenen og kun optaget af at pleje sit stjerne-image fra dengang 30 millioner stumfilmsfans over hele verden forgudede hende.
6. juni 2013

Det gamle Hollywoods frækkeste instruktør, Billy Wilder, var flere årtier forud for sin tid, da han skød de ellers så bornerte og censurindsnævrende 1950’ere ind med den livskraftige klassiker Sunset Boulevard.

Utroligt, hvad han slipper af sted med her. Den dramatiske kerne er det aparte erotiske forhold mellem en aldrende stumfilmstjerne, rig, men glemt, og en ung manuskriptforfatter, ludfattig, med drømme om en swimmingpoolplads i solen. Han giver den så i rollen som ’holdt elsker’ for den krævende og comeback-tørstende dame, mens han bearbejder hendes håbløse manuskript.

Ikke de amerikanske sundhedsapostles drøm om et filmemne, og hvad værre er: Sin vane tro forsøder Wilder ikke på nogen måde pillen, men udstiller det skæve forhold i al dets klamhed som gensidig udnyttelse og nedværdigende for begge parter.

Heldigvis er Sunset Boulevard dog langt mere end det Tennesse Williams-agtige psykodrama, der lægges op til. Når filmen har fået status af legende, er det, fordi den på én gang er en stilfuld film noir, et ekstravagant (melo)drama og en grotesk sædeskildring af et splittet Hollywood, hvor karrierevrag fra stumfilmtidens store år nu 20 år efter talefilmens fremkomst stadig rumsterer i kulissen, tragisk ude af takt med de nye tider og endegyldigt kasseret af et glemsomt Hollywood.

Mest berømt er filmen med rette for sit portræt af den monstrøse diva Norma Desmond, der lever i sit skumle og forsømte, men indvendigt rigt udstyrede palæ, isoleret fra omverdenen og kun optaget af at pleje sit stjerneimage fra dengang, 30 millioner stumfilmsfans over hele verden forgudede hende.

Stroheim i genial birolle

Rollebesætningen her er et af Wilders store kup. Han har fået den falmede stumfilmstjerne Gloria Swanson til at spille Norma – ikke som sig selv (for Glora S. var langt mere nede på jorden), men i en teatralsk stil, der imiterer stumfilmens overdrevne mimik. Det kan virke grotesk, men er troværdigt nok, for når Norma ikke længere kan spille skuespil for kameraerne, må hun jo gøre det hjemme i palæet.

Og som hendes myndige og værdige butler, der i ét og alt vedligeholder hendes illusion om vedvarende storhed og skriver hendes mange falske fanbreve, har Wilder castet Erich von Stroheim, en af stumfilmårenes instruktørgiganter, men for længst distanceret af de nye tider.

Stroheim, der nu måske bedst huskes som brysk tysk gentleman-officer i Jean Renoirs klassiker Den store illusion (1937), anvendte selv i stumfilmsårene Gloria Swanson som stjerne, og meget passende bringes der et klip fra deres samarbejde, Queen Kelly (1928).

Stroheim er ikke uden grund (af James Agee) blevet kaldt »det bedste i filmen«, og han er i hvert fald klart dens mest sympatiske mandlige figur. Mit yndlingsøjeblik kommer til slut, hvor han efter mange års eksil fra instruktørstolen endelig er tilbage i sin gamle rolle og læner sig frem med en kommando fuld af eksplosiv kraft: »Camera! Action!«

Også et andet af stumfilmstidens genier, den guddommelige komiker Buster Keaton, udgør en del af Norma Desmonds sparsomme omgangskreds, kaldet vokskabinettet.

I et andet af filmens højdepunkter har Norma Desmond endelig brudt sin isolation og vender triumferende tilbage til Paramount-studierne, hvor hun med sin blotte tilstedeværelse forvandler Cecil B. DeMilles instruktørstol til en tronstol, vifter en foragtet studiemikrofon væk, får et spotlight på sig og modtager filmholdets kammeratlige hilsner. Endelig hjemme!

Et magisk og mærkeligt rørende øjeblik af varme og kortvarig hamoni i en film, hvor kuldegraderne ellers dominerer. Og et velgørende udtryk for den til ømhed grænsende respekt, som Billy Wilder trods alle excesser også føler for den monstrøst egocentriske diva, der mistede sit elskede arbejde og aldrig har forvundet det.

Men også genkomsten er ren illusion, der er ingen akt 2 i Norma Desmonds liv, hvor ihærdigt og selvforblindende hun end stræber efter at vise, at hun stadig har filmmediet i sin magt.

En sær profet

Og Wilder er i sidste ende lige så nådesløs over for sin mandlige hovedperson, gigoloen Joe Gillis, der er filmens lidt for ordrige, Chandler-hårdkogte fortæller, selv om vi allerede i starten ser ham flyde rundt som lig i et svømmebassin! William Holdens fint graduerede præstation, glidende fra fascination over væmmelse til sjælden medfølelse, har i sagens natur stået i skyggen af Gloria Swansons, men ufortjent. Jeg tror ikke, Holden har været bedre end her.

Set nu 63 år efter premieren (i øvrigt i en flot ny digital version) er det stadig fascinerende at blive indført i filmens tragikomisk forstørrede ekkorum af bristede illusioner og forliste drømme. Sunset Boulevard er nok stadig den skarpeste Hollywoodfilm om Hollywood. Og den bitre ironi er, at både William Holden og Billy Wilder med årene i en vis forstand selv blev mærket af Hollywoods forbandelse.

Holden døde ensomt allerede som 63-årig efter et fald i sin lejlighed, stenrig (Golden Holden), men dybt alkoholiseret. Og i de sidste 20 år af sit liv, i 1980’erne og 90’erne, var Billy Wilder sat uden for filmstudierne og – som en anden Norma Desmond – henvist til at arbejde på urealiserede manuskripter. Respekteret og æret, men arbejdsløs. En skæbne, han ikke stiltiende affandt sig med.

I Hollywoods ekkorum er succes kun udsat fiasko.

'Sunset Boulevard'. Instruktion: Billy Wilder. Manuskript: Charles Brackett, Billy Wilder, D.M. Marshman Jr. Amerikansk (Cinemateket, 6.-16. juni)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu