Læsetid: 3 min.

James Gandolfini er død. Tony Soprano længe leve

Den italiensk-amerikanske skuespiller James Gandolfini skabte med rollen som Tony Soprano i mesterværket ’The Sopranos’ den figur, magtens mænd skæres over i dag: alfahannen, der kæmper for at bevare sin magt, men tynges af en såret maskulinitet. Hans død af et hjertestop, 51 år gammel, betyder et farvel til en af vor tids mest indflydelsesrige ikon-magere
James Gandolfini døde onsdag efter et hjerteanfald i Rom, hvor han var på ferie med sin 13-årige søn og senere skulle optræde på filmfestivalen i Taormina

Fra TV-serien The Sopranos HBO

21. juni 2013

1961-2013
»Slip din vrede løs.« Det var det råd, han gang på gang havde fået af sin skuespillærer Kathryn Gately på hendes skole for den Stanislavski-inspirerede Meisner-teknik i New York, men han ville ikke. Turde ikke. En dag instruerede hun en af hans medstuderende til at provokere ham, og det gjorde udslaget. I raseri smadrede han alt inden for rækkevidde på scenen, og da han efterfølgende stod tilbage med blødende hænder, sagde hun:

»Se. Alle er okay. Ingen er kommet noget til. Det er det her, du skal gøre. Det her folk betaler for. Hvis du ikke vil gøre det, så drop ud. Men det er det her, folk betaler for. De gider ikke se på deres nabo. Det er det, du skal udtrykke og lære at kontrollere.«

For James Gandolfini, der på det tidspunkt var i begyndelsen af 20’erne, blev episoden afgørende for hans virke som skuespiller. Og den fik afgørende indflydelse på den arv, han nu alt for tidligt efterlader sig. Den italiensk-amerikanske skuespiller døde onsdag i Rom efter et hjerteanfald. Han blev 51 år.

Født i Westwood, New Jersey den 18. september 1961 af italienskfødte forældre voksede James Gandolfini op med en katolsk mor, hvis sande religion var mad og en far, der spillede napolitansk Tarantella ud af vinduerne, når han slog græs.

Hans italienske baggrund gav ligesom hans betydelige fysiske størrelse adgang til gennembrudsrollen i Quentin Tarantinos True Romance. Her inkarnerer han med overbevisning mafia-håndlangeren Virgil, som ikke tøver med at tæve kvinder. Et par år som bestyrer af natklubben Private Eyes, da han var 21, introducerede ham for et bredt udvalg af Manhattens mørkemænd. Det sparede ham siden for årelang research, og Virgil var baseret på en lejemorder, han traf i den periode.

På film skabte han sig en karriere som hårdtslående muskelmand med varierende accenter i titler som Terminal Velocity og Get Shorty, der havde John Travolta som cool gangster af den spiselige sort. I løbet af 1990’erne løb tiden imidlertid fra denne, smarte version af svigermors drøm.

En ny type antihelt

Med The Sopranos skabte David Chase i 1999 en ny type antihelt med gangsterchefen Tony Soprano, der er så langt fra nogens drøm om en mand, at selv hans mor forsøger at få ham slået ihjel. Med en følelse af, at Amerikas storhed ligger bag ham, og hans fars generation (af mafiosi) var de sidste, der havde sande værdier at kæmpe for, får Tony lige så meget modstand fra sin opmærksomhedskrævende mor, hustru og to teenagebørn, som han får fra den såkaldte familie, han er bundet til gennem organiseret kriminalitet.

Han er en mand, der er splittet mellem rollen som magtmenneske og forsørger og på den anden side sin identitet som sårbart, reflekterende moderne individ. Som tv-kanalen HBOs programredaktør, Chris Albrecht har beskrevet ham:

»Han har arvet sin fars forretning. Han skal tilpasse sig den moderne tid og det ansvar, det medfører. Han prøver at løsrive sig fra en dominerende mor. Han elsker sin kone, men har haft en affære. (…) Han er stresset, han er deprimeret og går i terapi, fordi han leder efter meningen med livet. Den eneste forskel på ham og alle dem, jeg kender, er, at han er mafiaboss i New Jersey.«

En skabelon

Med James Gandolfini i rollen som denne nye hybrid af en antihelt, blev Tony Soprano en mørk fortolkning af den almindelige amerikaner og The Sopranos et mesterværk og et monument over det, der er blevet kaldt grådighedens æra.

Det ene øjeblik er han sociopaten, der vrider halsen om på sin nærmeste ven, det næste en prustende ædedolk, der propper sig ved buffeten til familieselskabet. For så det næste øjeblik at blive en råsexet alfahan med karisma og kvindetække, de fleste andre mænd vitterligt ville slå ihjel for.

The Sopranos blev beviset på, at den vrede, der havde plaget den unge James Gandolfini, var vendt til en ressource. Med tiden havde han lært sig at spille på raseriet som en virtuos på sit instrument, og hans gangsterchef er i dag skabelon for magtfulde mænd i tv-serier fra House of Cards til Breaking Bad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu