Læsetid: 2 min.

København har brug for en ny planlov

Det er afgørende for diversitet, byrum, for de svage og de stærke, at regeringen regulerer planloven for København, så man kan forpligte private bygherrer på at blande det almene boligbyggeri med det private. Men i Danmark er lovgivningen alt for liberalistisk, mener Købenavns overborgmester og flere eksperter
18. juni 2013

København er for alle, og i årene frem mod 2025 vil 100.000 nye indbyggere komme til. Derfor skal mindst 20 procent af de nye boliger, byen skal opføre, være almene boliger – for at sikre diversitet og undgå ghettodannelse. Det mener Københavns socialdemokratiske overborgmester, Frank Jensen, men han føler sig låst af en alt for liberalistisk planlov, der giver private bygherrer frit spil til at bygge, hvad, de mener økonomisk bedst, kan betale sig.

»Vi vil gerne gøre op med fortidens synder og undgå segregering. Sørge for at byen ikke kun bliver for bestemte befolkningsgrupper og at der ikke opstår områder, hvor folk klumpes sammen,« siger Frank Jensen til Information og beder regeringen om hjælp til at kunne stille krav over for de private bygherrer.

»Vi kan forsøge at lave aftaler med private, men vi har brug for nye værktøjer, hvis vi skal nå vores mål.«

Frank Jensen mener i alt, der er tale om 9.000 nye almene boliger, som bør opføres inden 2025, hvis man skal bevare diversiteten og en stærk by for alle, men kommunen råder ifølge overborgmesteren stort set ikke over jord, og den liberale lov om bebyggelse giver ikke politikerne nogen muligheder for at forhandle med bygherrerne. Derfor beder han regeringen om hjælp.

Ministeren er overbevist

Professor i byplanlægning ved Kunstakademiets Arkitektskole i København Jens Kvorning giver overborgmesteren ret og understreger den effekt, en lovgivning ville have på forebyggelse af ghettoområder.

»Det burde være til gavn for alle, hvis man med planloven i hånden påbød bygherrer at bygge mellem 20 og 30 procent almene boliger, når der bygges,« siger Jens Kvorning.

»I ligeså høj grad, som det kan sikre studerende eller ressourcesvage familier at blive boende i byen og skabe et mere diverst lokalmiljø, vil en sådan regel også fungere som et værn mod fremtidige ghettoer. Der har jo været lidt uheldige sager, hvor man har klumpet almene boliger sammen, fordi det var de eneste grunde, kommunen havde.«

Jens Kvorning henviser i øvrigt til flere andre europæiske storbyer, der har indført den slags love med succes, og han forstår ikke, at loven behøver være så liberalistisk. Han mener heller ikke, det ville få prisen på byggegrunde eller boliger til at falde drastisk.

Regeringen er positivt stemt over for Frank Jensens forslag, og by- og boligminister Carsten Hansen (S) undersøger i øjeblikket mulighederne, men ser positivt på forslaget.

»Vi er ved at se på, om vi kan imødekomme Frank Jensens ønske om at øremærke byggegrunde til alment boligbyggeri. Der er imidlertid forskellige forhold, der skal afdækkes, og det er et arbejde, som foregår i samarbejde med miljøminister Ida Auken, da Planloven ligger under hendes område,« siger Carsten Hansen.

»Jeg har tidligere drøftet problemstillingen med Frank Jensen, og vi deler målet om, at vi skal have så varieret en boligmasse som muligt i København. Hvis vi får mere blandede boformer, får vi et samfund, som hænger bedre sammen. Det er jeg helt overbevist om.«

- Er det her ikke klassisk socialdemokratisk politik, som I som ministerium må gøre noget ved?

»Jo, det er klassisk socialdemokratisk politik at arbejde for et lige og sammenhængende samfund. Derfor ser vi også positivt på forslaget, men vi skal have afdækket eventuelle problemer med privat ejendomsret og andet, der har betydning for forslaget.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Overby
  • Palle Pendul
Kristian Overby og Palle Pendul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu