Den konfliktsky spørger

Martin Krasnik skulle ikke være tilbage mange uger som vært for Deadline på DR2, før han med sin konfrontatoriske og meget personlige stil fik skabt røre på sendefladen
Jeg indtager en rolle som kritisk journalist. Masser af folk tror jo også, at det er mig, der mener noget, bare fordi jeg stiller kritiske spørgsmål. Den misforståelse kommer ofte frem efter et interview, og det forbløffer mig virkelig, siger Martin Krasnik

Jeg indtager en rolle som kritisk journalist. Masser af folk tror jo også, at det er mig, der mener noget, bare fordi jeg stiller kritiske spørgsmål. Den misforståelse kommer ofte frem efter et interview, og det forbløffer mig virkelig, siger Martin Krasnik

Michael Daugaard
27. juni 2013

»Jeg er konfliktsky. Ligesom de fleste danske mænd. Men der er to sider af mig, som hænger sammen. Den ene del er alt for konfliktsky. Jeg dukker mig, undviger og lader ting passere – og det er der en lang historie i, tror jeg. Det er lidt irriterende at indrømme. Men så har jeg også den anden side, som er ret hidsig. Temperamentsfuld, opfarende, udadfarende. Hvis noget går over mine grænser, gør mig vred eller sårer mig, kan det godt ende med lidt af et udbrud. Det er jo lidt paradoksalt. Jeg har det elendigt med konflikter. Til gengæld lægger jeg det hurtigt bag mig, når tingene er blevet sagt. Dagen efter er det glemt. Det er ikke altid, andre har det sådan ...«

»Som tv-journalist påtager man sig en rolle. Den er ikke så forskellig fra den, jeg spillede, da jeg som 12-årig legede radiovært sammen med min gode ven. Det er en smule komisk, det hele – et lille skuespil. En teaterforestilling med roller, belysning, sminke, øresnegl. Derfor kommer det også af og til bag på mig, at det bliver taget så alvorligt, som det gør.«

»Af samme grund har jeg heller ingen problemer med konflikter i studiet. Jeg kan bruge min hidsighed professionelt, når jeg indtager rollen som kritisk tv-vært. Masser af folk tror jo, at jeg selv mener alt det, jeg siger i studiet. Vi er ligeglade med din mening!, lyder det. Det forbløffer mig virkelig. Det er meget underligt.«

»Bortset fra det, spekulerer jeg ikke meget over min rolle eller position i tv-studiet. Jeg synes mest af alt, det er sjovt. Jeg sidder i et studie, der kommer en person ind, som jeg skal stille nogle kritiske spørgsmål. Længere er den ikke for mig. Heller ikke formmæssigt. Jeg bruger ikke lang tid på at organisere mine interview. Det burde jeg sikkert, for de kunne sikkert blive meget bedre af det.«

»Der skal uendeligt lidt til for at vække opsigt på tv. Det kan man jo se på, hvor meget omtale en lille håndfuld interview har givet os på Deadline. Der var Morten Bødskov, Peter Aalbæk, Lars Hedegaard og så Anette Wilhelmsen – det var også sjovt.«

»Fjernsynet er født til at lave den slags lange, pågående interview. Man kan jo mærke konfrontationen på et helt andet niveau. Det kan jeg jo også mærke på seernes reaktioner. Jeg får meget kritik – og det er nogen gange helt nådesløst. Når der kommenteres på nettet, går folk amok med deres vrede. På den anden side – Clement har en halv million seere til sit ugentlige interviewprogram. Vi har 150.000 på Deadline. Det må jo interessere folk derude.«

»Det er forståeligt nok, at jeg overskrider folks grænser en gang imellem. Jeg bryder jo nogle basale sociale koder. Der sker jo sjældent, at man i virkeligheden møder et menneske, som man stiller det samme spørgsmål fem-ti gange, mens man understreger, at vedkommende ikke svarer. Man ville med rette blive opfattet som en galning. Derfor er det mærkeligt, at vi har vænnet os til det modsatte: At politikere svarer på helt andre ting, end de lige er blevet spurgt om. Tænk hvis vi gjorde sådan over for vores venner eller kone. ’Henter du børnene skat?’ – ’Jeg er meget glad for mit arbejde’. Vi har vænnet os til den absurde kommunikation, der foregår i medierne. Vi accepterer det bare. Forleden dag i et DR-program blev Thorning spurgt, om der kom en regeringsrokade efter sommerferien … ’Jeg er meget glad for min regering’ og bl.a.bl.a. Værterne spurgte flere gange, og igen og igen kom hun med samme ikke-svar. Jeg forstår ikke, hvorfor hun ikke bare svarer. Om ikke andet kan hun bare sige, at hun ikke VIL svare. Interviewet foregik på Folkemødet på Bornholm, og bagefter overhørte jeg hendes spindoktor fortælle de samme to værter, at der da selvfølgelig kommer en regeringsrokade. Hvis man ikke havde vænnet sig til det, ville man tro, det var crazy-komik. Hvad er det for et show, vi opfører? Det er ved at ødelægge hele den offentlige debat.«

»For i virkeligheden er der jo en fantastisk offentlighed i Danmark. Både kvalificeret og interessant. Til debatarrangementer, i bøger, i læserbreve og debatindlæg – politikerne har bare meldt sig ud af den offentlige samtale. Og hvis en journalist prøver at trække dem derhen med kritiske spørgsmål, bliver han lynhurtigt opfattet som en aktør med en dagsorden. Så klager de over formen.«

»Det har noget at gøre med den måde, politikere og journalister er sammen på. Vi forsøger jo hele tiden at skjule, at nogen har rigtige, modsatrettede interesser. Vi dækker over at nogen udøver magt i det hele taget. Hele embedsapparatet, Folketinget og for den sags skyld medierne – det hele er arrangeret sådan, at vi glemmer, at der både findes magtudøvelse og modsatrettede interesser. Magt handler jo om at styre informationsstrømmen, og det bruger politikerne så ekstremt meget tid på. De er blevet så kedsommeligt nervøse for at lave en fejl og bagefter at skulle indrømme den. De prøver at skabe en illusion om at være fejlfri, og det fører til en virkelig dårlig debat.«

»Politikere beskylder os helt alvorligt for at være alt for interesseret i den politiske proces. Men det er jo dét, demokrati handler om. Det er jo blodet og ilten i demokratiet – proces og debat. Demokrati er ikke bare et pressemøde, et valg og et resultat, som politikerne gerne vil have det. Alt det interessante foregår før og imellem, og det er besynderligt, at politikerne ikkevil erkende det.«

»Mine egne succeskriterier er ret sammenfaldende med omverdens reaktioner. Det ville sikkert være sympatisk, hvis jeg ikke havde det sådan, men sådan er det. Det gør mig glad, når der er meget ballade. Jeg er jo egentlig avisjournalist og har lavet hundredvis af kæmpestore artikler, som jeg er meget stolt af, men som ingen måske har læst eller diskuteret. Det har jeg det fint med. Så læser jeg dem bare selv. På tv er det noget andet. Her er jeg for at lave ballade, så hvis der ikke sker noget, har det ikke været en god aften.«

I Peter Aalbæk-interviewet følte jeg, han fik skovlen under mig, da det var slut. Jeg synes, han slap af sted med at gøre mig til en snerpe og sig selv til den sædvanlige frigjorte Lillefar. Men da jeg så det bagefter, ændrede jeg mening. For hans charme slap op undervejs. Det er det, de lange og dybdegående interview i tv kan. De første fem-syv minutter gik det forrygende for ham, men så var det bare ikke sjovt mere. Det er ikke sjovt eller frækt at kalde en praktikant for luder – det er bare lavt, og det blev tydeligt, som interviewet skred frem. Den der pinlighed er virkelig, virkelig effektiv. Jeg synes, det er så fantastisk at bringe folk hen i det pinlige rum, hvor man ikke længere kan redde sig selv med gamle tricks og floskler. Det er svært, og lykkes meget, meget sjældent.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Morten Johansen

Det er meget velgørende at Krasnik tør kræve svar af magtpersoner, i stedet for at lade dem snakke udenom. Netop hans vedholdenhed har udstillet, i hvor absurd grad politikere glider af på helt rimelige og relevante spørgsmål. At politikerne har fået lov til dette, har jo også være normen i DR's alt for ofte kritikløse mikrofonholderi. Det er nok derfor at det kommer bag på og forarger nogle. Det er dog også klart at der er en grænse for, hvor længe man kan blive ved med at kræve svar på et bestemt spørgsmål, fordi det koster for meget tid. I Corydon-interviewet, burde Krasnik måske have nøjedes med at stille det samme spørgsmål 3-4 gange, og efter at have erfaret at Corydon helt åbenlyst snakkede udenom, så gået videre til næste spørgsmål, med en tydelig konstatering af at Corydon ikke ville svare på spørgsmålet. Håber at både Krasnik, redaktionscheferne og DR's bestyrelse har nosserne til at modstå det politiske pres for at få tandløsheden tilbage, som der sikkert vil komme hen ad vejen.

Brugerbillede for olivier goulin
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Selv en halv million seere er kun 9% af Danmarks befolkning. Der kommer næppe særlig mange reaktioner fra vi, der helst undlader at se pågående interviews på tv.

Når Helle Thorning-Schmidt svarer, hun er glad for sin regering, når hun spørges om en regeringsrokade, er det da nok kun tungnemme el. konfliktsøgende journalister, der ikke forstår det svar. Sådanne journalister opfatter jeg som useriøse og uegnede til sit job. Når nu det er defineret som magt at styre informationsstrømmen, må jeg bare konstatere, at nyhedsmedier kontrollerer meget af den informationsstrøm, som har med nyheder at gøre, og mange journalister tydeligvis er meget bevidste om sin magt. Konfrontationer opfatter jeg ikke som information men alene som konflikter, som ikke kommer mig ved.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Visby

Det var fedt da Krasnik fik Morten Bødskov lige på kornet.
Han kunne ikke komme med noget konkret eksempel. Og det var så åbenlyst, at der ikke er brug for den offentlighedslov.

Bare trist at den blev gennemført alligevel.

Brugerbillede for Peter Jensen

"»Som tv-journalist påtager man sig en rolle. Den er ikke så forskellig fra den, jeg spillede, da jeg som 12-årig legede radiovært sammen med min gode ven. Det er en smule komisk, det hele – et lille skuespil. En teaterforestilling med roller, belysning, sminke, øresnegl. Derfor kommer det også af og til bag på mig, at det bliver taget så alvorligt, som det gør.«"

Helt befriende at Krasnik taler sig fri af personhenføringstendensen, det er en afgørende forudsætning for at sagligheden kan stå i forgrunden af journalistikken. Blot en enkelt bemærkning; den kritiske journalist indtager en position langt mere end en rolle; som Krasnik selv oplyser er der forskel på at spille en rolle, dvs. foregive at man har en bestemt opgave, og så på at have den, dvs. være i den kritiske, journalistiske position. Det er jo dét, Krasnik hovedsageligt bidrager med - dét som dels giver et (fejlagtigt) indtryk af at vi har med et meget konfrontatorisk sindet menneske at gøre ... og som samtidig adskiller hans arbejde markant fra langt de fleste af hans kollegaers.

Brugerbillede for Olav Bo Hessellund

Der er som bekendt mange definitioner på demokrati. Selv holder jeg mest af den, der siger, at demokrati er muligheden for og retten til at sige magthaverne imod, at kritisere dem.

Magten og autoriteterne skal man aldrig være skånsom overfor. De SKAL have modspil. Det siger al historisk erfaring. Og det har Martin Krasnik forstået helt rigtigt. Mikrofonholdere er der allerede rigeligt af i DR.

Brugerbillede for steen nielsen

Mr. Journalism,

Jeg er meget enig i flere af disse indlæg, det er rigtigt, at vil vi demokratiet, vil vi dygtige kritiske journalister som Krasnik, som bider sig fast i ofret som en kamphund.

Der har, som det så rigtigt bliver sagt, for længe været al for let spil for politikerne, som slipper af sted med noget der minder mere om efterretningsvæsen end politik i dag, fordi politikerne ved, at de bare skal holde tæt lang tid nok, så kan de slippe af sted med hvad som helst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Han/man kunne også tage Holger K, eller måske mere relevant Lille Thor og et par tidligere skatteministre under behandling, og bede om en forklaring på Skats adfærd i nyligt aktuelle sager.
Der er meget og mange at tage fat i, hvis man da vil.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Eller Nordsøaftalerne.
Eller Rejsekortet
Eller DONG´s udvikling siden "drabet" på den tidligere direktør.
Eller SAS´s .
Eller hvorfor, minkskin er Danmarks største bidrag til eksporten.
Eller hvorfor, Danmark klarer sig bedst med de nuværende fire EU-forbehold intakt.

Der er masser af emner, men vil redaktionen give lov?

Brugerbillede for Holger Madsen

Michael Kongstad Nielsen
- Hvorfor gør man så meget stads ud af ham.? Han prøver vel bare at gøre sit arbejde, så godt han kan -

Ja, tænk.! Manden gør bare sit arbejde som kritisk journalist i DR, og vækker straks stor opmærksomhed.
Det fortæller vist mere om vores små forventninger til DR og hans kollegaer i faget kritisk journalistik.

Brugerbillede for Jan Eskildsen

Michael Kongstad Nielsen har helt ret i, at forventningerne sættes lavt, når det gælder kritisk journalistik i DR. Ingen I går i rosende selvsving over manden, så læs dette eksempel på dårligt hjemmearbejde
"»Har I overhovedet læst lovforslaget?«
Sådan lød det provokerende spørgsmål fra Deadlineværten Martin Krasnik, da han i sidste uge havde socialdemokraten Mogens Jensen og juraprofessor Eva Smith i studiet for at diskutere det omstridte forslag til en ny offentlighedslov.
Bemærkningen kom efter, at Krasniks to gæster blev mundlamme og ikke kunne genkende et citat, som værten hævdede, at han læste op direkte fra bemærkningerne til lovforslaget.
Her stod det ifølge Martin Krasnik »sort på hvidt«.
Men citatet stod ingen steder sort på hvidt. Deadlineværten læste snarere op fra en intern mail fra en DR-researcher, der har kogt to forskellige lovbemærkninger ned til én.
»Citatet siger herefter præcis det modsatte af det, der står i bemærkningerne. Men Martin Krasnik bruger det til at insinuere, at vi ikke har læst lovforslaget. Meget grovere bliver det ikke«, siger juraprofessor Eva Smith til politiken.dk."

Nej, der gik ikke lang tid, før han fik skabt røre på sendefladen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Oksbjerg Andersen

Børge Rahbech Jensen

Det er essentielt for et demokrati at man respektere den lødige, saglige debat som præmis for demokratiets kvalitet. At komme med et ikke-svar på at sagligt spørgsmål er dis-respekt for debatten. Det er muligt at alle seere fortolker ikke-svaret nogen lunde ens, men det er stadig en åbenlys respektløs handling som skaber mistillid til den magthavendes interesse for demokratiets kvalitet.
Ja, journalister skal klart påtage sig ansvaret for at holde en respekt for mikrofonen, debatten og demokratiet.

Brugerbillede for steen nielsen

Der er ikke mit bord, det er ikke min mening.
Det er desværre ikke kun et dansk fænomen, hvis nogen læste det andet interview for nylig, her i avisen, med et at de største orakler indenfor politisk journalistik i USA, hos Washington Post, var beskeden lidt den samme, der bliver længere imellem den type journalist der stædigt graver snavs frem og har tid og evne til at få skovlen helt ind under historierne, konklusionerne var, at juristerne ikke var skarpe nok i lovgivnings arbejdet og hvad værre var, at politikerne ikke synes at kunne gennemskue konsekvenserne af den lovgivning de selv var med til at vedtage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

At en journalist i et direkte interview spørger 117 gange om det samme, uden at få svar, ser jeg ikke som genialt, dybdeborende journalistik men som spild af min tid. Og jeg har også svært ved at se formålet med at gøre pinlighed til et mål i sig selv. Med mindre selvfølgelig, man er ansat på EB.

Ovenstående interview, som efterlader én med det indtryk, at den interviewede selv(forherligende) har fået lov at skrive det, kan man jo ikke kalde mikrofonholderi, men hvad så? 'Til diktat'?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Hvad der ellers ligger bag den udelte begejstring over en journalist som Krasnik, tjener den også det formål at afstikke parametrene for, hvad god gammeldags sandhed-til-magt journalistik er for en størrelse, hvilket måske forklarer hans brede appeal. Hellere hylde ham som "rigtig journalist" end et dansk svar på Assange eller Greenwald.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Der var faktisk engang, hvor politikerne anså det for deres pligt på fjernsyn at forklare, hvad deres politiske forslag gik ud på og skulle føre til. Dengang følte politikere faktisk, at opgaven i højere grad var at overbevise befolkningen end at kunne "tælle til halvfems".

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

For 25 år siden, var det en del af journalisters træning, at de i rolle som journalist undlod at være hæmmet af den almindelige konfliktskyhed, der gør at man lader andre slippe af sted med meningsløse udsagn, snakken-uden-om, polemiske og bedrageriske udsagn. Journalister har en væsentligt rolle at spille, og en funktion at udfylde. Det skal stille spørgsmål, der er væsentlige, og bede om at få svar.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Det er besynderligt, at Martin Krasnik er en enlig svale blandt journalister -- journalisten, der ikke har fortrængt hvad journalistik handler om og hvordan det kan praktiseres Hvilken adfærd praktiserer den store hob af pseudo-journalister, når det ikke er journalistik de bedriver? Er de i praksis villige instrumenter, af den type som reklamemanden Goebbels gerne spillede på?

Brugerbillede for Tino Rozzo

Jeg er så splittet mht. Martin Krasnik, at jeg er ved at gå midt over.
Jeg synes på den ene side, at han er klart i superligaen, når man vurderer ham som journalist, og afgjort en gevinst for Deadline.
På den anden side ved jeg jo, at han går ind for fysisk mishandling af spæde drengebørn (omskæring), og det kan jeg altså ikke ha'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg tror, Kristian Rikard, at du er i en minoritet her, og at folk lige præcis synes, at Krasnik slår ned på det største problem: at politikere ikke svarer og står til regnskab uden fup, lusk og udenomssnak overfor deres arbejdsgivere, den danske vælgerbefolkning.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Det ligefrem magiske ved Krasnik er, at han smasker den ligefremme forståelse af problemerne i hovedet på politikerne, som man ofte har den opfattelse af, at de slet ikke har hørt eller tænkt konsekvenserne af deres forslag igennem.
Clement kan i den seneste sæson prale af det samme, men Clement er for meget af en hurtigsnakker, det er ikke nær så effektivt.
Så gør det også meget, at Krasnik ikke afbryder diskussioner med kommentarer om, at "nu bliver det for teknisk" eller lignende patroniserende snak på seernes vegne, hvor det jo netop er journalistens opgave at få "det tekniske" forklaret så indgående, at folk faktisk forstår det.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg kan godt lide at se Krasniks interviews, selvom mine tæer ofte krummer sig autonomt.
Det betyder ikke, at jeg dyrker Krasnik som helt, at jeg vil se ham i alle udsendelser og vild med dans eller at jeg vil spise morgenmad med ham.
Han er vel så menneskelig, at han er i stand til at begå fejl og være uvidende ligesom alle andre mennesker og tage konsekvensen af det,
men lige nu er han et af de bedste bud på kritisk journalistik i TV, som vi har.
Det er da en bemærkning værd.

Brugerbillede for Marie  Jensen

Michel Kongsted Nielsen mfl. Jeg ved ikke om noget af den hyldest, der tilfalder Krasnik har noget at gøre med idoldyrkelse, men for mit vedkommende er jeg bare kisteglad for, at en kendt og eksponeret journalist tager sit arbejde alvorligt og laver kritisk journalist. Det giver mig håb for at tendensen med bovlamme mikrofonholder-interviews kan få modvægt af tv-journalistik med kant og bid. Jeg håber inderligt at andre journalister (måske de nye generationer) vil lade sig inspirere af hans måde at arbejde på. Derfor skylder vi ham stor tak, synes jeg.
Det er muligt, at han også har lavet fejl, men han er vel også kun et menneske...
Der er sikkert masser af andre journalister, der også er gode, men fordi han er så kendt, bliver han symbolet på den kritiske journalist.

Brugerbillede for Hugo Pieterse

Krasnik - både og.

Selvfølgelig er han da dygtig.

Men han er ikke dygtig til at skjule sine egne holdninger, sympatier og meninger om tingene.

Martin Krasnik er meget dårligt til at leve sig ind i andre holdninger / verdensbillede. Jeg husker en udsendelse hvor han var i Arabien (Saudi eller noget lignende) og diskuterede med flere forskellige derovre. Krasniks konklusion var hele tiden at han ikke kunne forstå det ene og det andet, f.eks. hvordan nogen kunne sprænge sig selv i luften for deres tro eller dyrke "konspirationsteorier", osv. Jeg kunne nu sagtens se tingene fra Arabernes side som de præsenterede det i udsendelsen.

"Ikke at kunne forstå" kan også ses som en slags afstandtagen eller en dehumanisering; disse folk er så barbariske/dumme at det ikke er til at forstå for almindelige mennesker.

For at sætte prikken på i'et stod Krasnik i sit hotelværelse og opsummerede dilemmaet for seerne; hvordan skulle "en almindelig københavnerdreng" kunne forstå disse skøre araberes tankegang. Og det er der sikkert mange københavnerdrenge som har givet ham ret i.

Men sagen er, at "en almindelig københavnerdreng" ikke har gået på Carolineskolen og ikke har læst på et hebraisk universitet i Jerusalem, ikke kaster sig op som forsvarer af zionistiske dagsordener, og ikke amputerer forhuden på deres drengebørn. Almindelige københavnerdrenge kunne derfor tænkes at have en ret forskellig opfattelse af konflikterne i Mellemøsten, og af araberes tankegang, i forhold til Krasnik som har en intens og personlig tilknytning til én af parterne i konflikten.

M.a.o. forsøger Krasnik at give seerne det indtryk, at han bare er én af dem, og at det er sådan at vi skal forstå hans uformåen til at forstå disse arabiske muslimers tankegang. Den bør vi heller ikke forstå, og det er næsten kriminelt hvis man skulle kunne forstå den. Nogle ting skal åbenbart helst forblive mysterier. Forståelse er ensbetydende med at man er medskyldig. De enfoldige skal arve jorden, står der vist i Bibelen.

Martin Krasnik er en dygtig journalist. Men i en del situationer er det svært at se på ham uden at blive mindet om at manden har sin helt egen etnisk betingede dagsorden, som jeg også mener, kommer til udtryk på mange måder i hans interviews omkring sådanne emner. Og selvfølgelig er Krasnik dygtig nok til at holde det indenfor det tilladeliges rammer. Men jeg kan altså ikke undgå at lægge mærke til Martin Krasniks eget syn på tingene typisk ikke er til at undgå at få øje på.

Måske var det en god ide hvis den ellers dygtige journalist blev sat på opgaver som ikke i samme grad som Mellemøsten og USA-politik er spiller en rolle for hans personlige politiske sympatier og antipatier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Hugo Pieterse:
Man behøver altså ikke at have gået på Carolineskolen for at have ualmindeligt svært ved at forstå, hvorfor folk sprænger sig selv i luften, for deres tros skyld - og endda tager andre med sig, også deres trosfæller.
Jeg kan til gengæld godt forstå, hvorfor folk dyrker konspirationsteorier - så er man så dejlig ansvarsfri. Så længe man kan skyde al skyld på USA og Israel (hvis politik jeg IKKE har ret meget tilovers for), så behøver man slet ikke se indad, kigge på sine egne ledere eller de principper, man selv har opbygget sit samfund og familiestrukturer efter.
Så kan man sidde dejligt skyldfri og pege fingre ad de andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Holger Madsen

Hugo Pieterse:
Jeg synes der er befriende at vide, at journalisten har personlige politiske sympatier og antipatier, når vedkommende i sit arbejde forsøger at lave objektiv og kritisk journalistik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Martin Krasnik kommer i sit(!) indlæg med nogle betragtninger, som i hvert fald jeg ikke forbinder med professionel, engageret, objektiv journalistik eller interview-teknik:

"Som tv-journalist påtager man sig en rolle. […] Det er en smule komisk, det hele – et lille skuespil. […] Derfor kommer det også af og til bag på mig, at det bliver taget så alvorligt, som det gør."

"Jeg kan bruge min hidsighed professionelt, når jeg indtager rollen(?) som kritisk tv-vært."

"Jeg bruger ikke lang tid på at organisere mine interview."

"Det gør mig glad, når der er meget ballade."

"På tv […] er jeg for at lave ballade, så hvis der ikke sker noget, har det ikke været en god aften."

"Jeg synes, det er så fantastisk at bringe folk hen i det pinlige rum …"

Det lyder mest af alt, som om det for ham udelukkende er sjov og ballade. Og hvis nogen tager det alvorligt, nå ja, så la' dem dog.

Og så undrer det mig, at han vælger at fremhæve netop interviewet med Peter Aalbæk, som for mig i den grad afslørede ham selv – hvilket også var hans eget første indtryk – som bl.a. snerpet, småtskåren, let at forarge. Den pinlighed, som for Martin Krasnik åbenbart er en væsentlighedsfaktor i et interview, blev han her selv offer for.

At han bagefter skiftede mening, forestiller jeg mig skyldtes, at han blev banket i ryggen af kollegerne og rost for at have fået "skovlen under"(sic!) Aalbæk og "godt gået" for "nøj, hvor var det pinligt".

Alt imens Peter Aalbæk dappede tilbage til Avedøre, smed fødderne op, tændte en stor cigar, og frydede sig over endnu engang at have fået et medie til at beskæftige sig med – og dermed promovere – ham og hans firma. Og så i Deadline! Et program som kommunikationsfolk nærmest er parat til at give højre arm for at blive eksponeret i.

1-0 til "Ålen".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Georg Christensen

Jeg vil også gerne med et par linier tilkendegive min "respekt" overfor Martin Krasnik´s måde , at udføre en journalistisk opgave på. Fuldstændig neutralitet er grundlaget og det opnås bedst, hvis den interveiwéde konfronteres med spørgsmål og meninger (mulige som umulige) fra tænkte modstanderes side. En opgave, som Martin Krasnik på en forunderlig vis, (fra mit synspunkt set), behersker, næsten ud over alle grændser.

Det ville virkeligt glæde mig, hvis DR, fik ansat nogle flere "Krasnikker", også gerne med hummoristisk sans, så vi i fællesskab, når spørgsmålene er stillet og svarene givet også i fællesskab kunne "grine" af os selv.

Tak til Martin Krasnik, fordi du tør og tak til DR2, fordi de giver dig lov til at turde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Holger Madsen

Ja, lad os få nogle flere "Krasnikker" med skæg og ballade i den offentlige debat. Flere interviews med en "vinder" og en "taber", - jeg hader "uafgjorte" kampe. Flere politikere og meningsdannere op i ringen til en åben og fair kamp.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for salah aldin

Martin Kraniks fortjeneste, set herfra og med udgangspunkt i få eksempler, er dels det at han stiller de helt oplagte spørgsmål, og ved at gentag spørgsmålene når han ingen svar får, viser hvor magtfuldkommen de herskende klasser er blevet, og hvor tomt ordet "demokrati" er. Reglen er, at når journalisten ingen svar får så går han/hun bare videre i manuskriptet.

Et grelt eksempel er DR-doks "Sikke en Fest" hvor de ansvarlige politikere og bankfolk bare lukker ned uden følger. Birthe Rønn Hornbech både til pressen og for kommisionen. AFR (Der er ikke noget at komme efter!), LLR m. fl., ved utallige lejligheder. Åbenhed og transparens er tomme floskler. Efter at have læst interviewet kom jeg til at tænke på den største spindoktor af dem alle. Han sagde:

"It thus becomes vitally important for the State to use all of its powers to repress dissent, for the truth is the mortal enemy of the lie, and thus by extension, the truth is the greatest enemy of the State.”

For magthaverne (ikke kun politkerne) er staten ikke lig med alle borgere, staten er et værktøj i deres hænder til styring af borgerne. Ministrene (poltikerne) tjener magthaverne, ikke folket.

I sidste afsnit af "Sikke en Fest" er der bl.a. sat fokus påå Bankpakke 2. Sass-Larsen bliver interviewet om forhandlingerne og hvordan der hele vejen igennem var enighed om at aftalen skulle bygge på en Upside-model. Efter sidste forhandlingsrunde hvor den endelig aftale laves skal Lene Espersen præsenterer det for Straarup et al.

Dagen efter ved offentliggørelsen af aftalen er Upside-delen pist væk. Ingen, end ikke HTS, nævner den med et ord. Sass-Larsen blev rasende. Han kaldt det det største tyveri i DKs historie. Så så jeg pludselig helt klart for mig hvorfor det var Sass-Larsen lige pludselig ikke kunne være ordfører mere. Han var naiv. Det er han sikkert ikke mere. Men er det en god ting?

Sider