Læsetid: 4 min.

Den lille piges afgrundsdybe sorg

Tårer løb ned ad mangt en pigekind, da kongens livlæge mistede hovedet i Herta J. Enevoldsens ’Caroline Mathilde og Struensee’. Nu genudgives fire af den populære men næsten glemte forfatters historiske romaner for børn. Bøgerne er nærmere romancer end romaner. Men suk, Corfitz Ulfeldt... måske betyder følelser alligevel noget
Tårer løb ned ad mangt en pigekind, da kongens livlæge mistede hovedet i Herta J. Enevoldsens ’Caroline Mathilde og Struensee’. Nu genudgives fire af den populære men næsten glemte forfatters historiske romaner for børn. Bøgerne er nærmere romancer end romaner. Men suk, Corfitz Ulfeldt... måske betyder følelser alligevel noget
7. juni 2013

Det kaldes bogslugerfasen. Man har lige fået rigtig styr på at læse, på hvad man kan lide og på hvordan man går på biblioteket og vælger bøger selv. En enkelt god læseoplevelse kan på det tidspunkt betyde, at man rydder hele forfatterens hylde på biblioteket. Man ligger hellere inde i teltet i fyrre graders varme og læser end bader med resten af familien i sommerferien. Man længes efter forfatterens næste bog. Man kan bare ikke få nok. I 1970’erne og 80’erne spillede forfatteren Herta J. Enevoldsen den rolle for mange unge piger. Hendes serielle romaner om store – ofte kvindelige – historiske personligheder var voldsomt populære. De udkom i flere oplag. Og lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet Lilian Munk Rösing var én af de piger, der arbejdede sig gennem hele rækken.

»Romanen om Caroline Mathilde og Struensee har gjort et uudsletteligt indtryk på mig, og jeg har hele mit liv opsøgt den historie. Senere kom jo Per Olov Enquists roman, og flere romaner og operaer og film. Jeg har et dybt engagement i den historie, som går tilbage til Enevoldsen. Mit ungpigehjerte blødte af retfærdighedsfølelse. At Struensee skulle henrettes og lægges på hjul og stejle og den sorg det skulle forvolde hos Caroline Mathilde. Jeg græd mine øjne ud over det. Og hvis man skal finde en værdi i det som ikke er litterær, så er det en følelse, som jeg har båret med mig som voksen. Det var en meget dyb politisk uretfærdighed, der skete på et centralt tidspunkt i danmarkshistorien, og den uretfærdighed kan jeg næsten mærke på min egen krop,”; siger hun.

Romantik uden kød

Herta Enevoldsen har skrevet om så forskellige historiske personligheder som Leonora Christina, Christian II’s frille Dyveke Sigbrittsdatter, Elvira Madigan og altså Caroline Mathilde og Struensee. Og det er de store følelser, der er på spil. Men romantikken er uden kød. Der er blikke og berøringer. Antydninger nok til at pirre en præpubertær piges sværmeriske følelser, men ingen erotik. Det er den romantiserede betingelsesløse og uspolerede kærlighed pakket ind i historiske rammer. Som her i slutningen af Caroline Mathilde:

Og hendes smil blev dybere, da hun hen over kongens hoved så på den mand, der holdt hendes barn i sine arme. Måske kunne han mærke det, for han vendte sig i det samme, og i hans øjne syntes hun, hun kunne læse et løfte om aldrig at svigte.

Det var den historiske interesse, der drev Herta Enevoldsen i forfatterskabet, fortæller hun i Bent Rasmussens bog 53 børnebogsforfattere fra 1988. Men det var romantikken, der ledte hende ind i det. Herta Enevoldsen blev født i 1915, fik ingen uddannelse, men var husmor, indtil hun sendte en novelle til Danmarks Radio, der antog den. Hun begyndte derefter at skrive føljetonromaner for Hjemmet – især om de historiske personligheder, som hendes far havde fortalt hende om, da hun var barn, og hun omarbejdede senere flere af føljetonerne til børnebøger.

At Herta Enevoldsens historiske romaner for børn begyndte som føljetoner i Hjemmet i 1950’erne og 60’erne forklarer, hvorfor bøgerne virker ret anakronistiske, da de udkommer i 1970’erne og 80’erne, fortæller Anna Karlskov Skyggebjerg, der er lektor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen Den historiske roman for børn. Og selv en del af den generation, der læste Herta Enevoldsen med blødende hjerte.

»Hendes romaner står helt for sig selv sammenlignet med den periodes historiske romaner for børn. I 1970’erne var de politisk engagerende og ideologiske som for eksempel hos Sven Wernström. I 1980’erne, der virkelig var den historiske roman for børns storhedstid, var almindelige menneskers hverdag og sociale vilkår i fokus hos for eksempel Cecil Bødker og Hjørdis Varmer. Men ikke hos Herta Enevoldsen. Hun holdt fast i Danmarkshistoriens store kongelige personligheder. Det er personalhistorier frem for kollektivhistorier. Og det er der sikkert nogle, der har fundet meget befriende,« fortæller hun.

Historien er da også langt fra hovedpersonen i Herta Enevoldsens romaner.

»Hvis man skal placere Herta Enevoldsens bøger i spektret mellem farverig kulisseroman og forklædt lærebog, så er der ingen tvivl om at de triviallitterære træk placerer hende helt derude, hvor det nærmere er romancer end romaner,« siger Anna Karlskov Skyggebjeg, men skynder sig at tilføje, at det ikke er ensbetydende med, at de historiske elementer er ligegyldige eller er blevet opfattet sådan:

»De historiske oplysninger er ikke præcise, men derfor kan de jo godt skabe historisk interesse. Bare det at de tager udgangspunkt i faktiske konger og dronninger kan give lyst til at lære mere. At de er historisk ukorrekte og triviallitterære står ikke i modsætning til det at skabe historisk interesse.«

Måske nærmere tværtimod. Det var i hvert fald ikke de specifikke historiske oplysninger, der lagrede sig i kroppen hos Lilian Munk Rösing:

»Jeg husker ikke detaljerede faktualiteter fra Enevoldsen. Det er følelsen, jeg husker. Det er den, jeg mener, jeg har kunnet bruge til at gøre mig historisk og politisk klogere på, hvad der egentlig skete. Og det er følelsen, der bliver reaktiveret hver gang, jeg støder på historien. Da jeg så En kongelig affære væltede det op i mig på en måde, hvor det nærmest er den lille piges følelse. Den lille piges afgrundsdybe sorg over kvinden, der mister sin elskede ved en forfærdelig politisk henrettelse. Den har sit fundament i barndomslæsningens indlevelse, og det kan jeg næsten have lyst til at takke Herta Enevoldsen for. Selvom hendes bøger har romancens form, så vækker de følelser, der har ført til indsigt.«

Gyldendal genudgiver 10. juni i alt fire af Herta J. Enevoldsens romaner i lettere reviderede udgaver: ’Caroline Mathilde’, ’Caroline Mathilde og Struensee’, ’Leonora Christina’ og ’Leonora Christina i Blåtårn’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu