Læsetid: 4 min.

Lysets engel i arkitekturen

Henning Larsens værker var uden skarpe kanter, men altid en ren og klar vellyst for øjet. Det gav ham ry som international arkitekt, og hans ånd lever videre i den store tegnestue, der bærer hans navn og har fokus på bæredygtig udvikling
Scanpix Danmark
Kultur
24. juni 2013

1925-2013
Arkitekten Henning Larsen nåede at blive passende hyldet for sin livslange indsats, førend han, som det hedder i en udsendte meddelelse, ’sov stille ind’, 87 år gammel, i sit hjem, en lejlighed i Kronprinsessegade i København.

Hyldesten kom i fjor, da han blev tildelt en japansk pris, som kaldes Kunstens Nobelpris. Selv nåede han ikke at hilse på kejseren af Japan, da flyrejsen skønnedes at være for lang, og man ikke skal udfordre skæbnen i hans høje alder. Altså modtog han den in absentia.

Han kunne også glæde sig over, at hans tegnestue tidligere i år fik en anden fornem pris, Mies van der Rohe-prisen, i konkurrence med 335 projekter fra andre europæiske lande for et stort kulturhusbyggeri på Island, udformet sammen med blandt andre billedkunstneren Olafur Eliasson.

Ellers er det altid Udenrigsministeriets bygning i Riyadh i Saudi-Arabien, der næves som hans hovedværk. Den er kun toppen af isbjerget, men den, der først profilerede ham internationalt.

Andre byggerier med hans signatur er et universitetscenter i Trondheim i Norge, Handelshøjskolen på Frederiksberg, Gentofte Bibliotek, Nordeas hovedsæde i København, og man kan da også lige nævne mindre arbejder som et krematorium i Roskilde og en tilbygning til Ny Carlsberg Glyptotek. Alt behandlet med samme omhu og nænsomhed, hvad enten det var stort eller småt.

Andre priser er blevet tildelt ham i en jævn strøm. Eckersberg Medaljen naturligvis, ligesom han var æresmedlem af såvel The Royal Institute of British Architects som The American Institute of Architects.

Fødselsdagene

Jeg kan ikke gøre mig til af at have været særlig tæt på Henning Larsen, men i de seneste par år har jeg haft den fornøjelse at blive indbudt til en reception, han holdt hvert år på sin fødselsdag i restaurant Orangeriet i Kongens Have, skråt over for privatboligen. Ikke fordi jeg er journalist og forfatter, nok også det, men som hans hustru, Lone Backe, forklarede mig: Fordi jeg bor i Kronprinsessegade. En slags naboinvitation med andre ord.

Henning Larsen ville sprede glæde omkring sig. Derfor oprettede han et legat, hvoraf han på fødselsdagen uddelte portioner til mennesker, ikke mindst yngre kolleger, han gerne ville belønne, men med en bestyrelse som medbestemmende.

Et år var det hans egen foretrukne stillbillede-fotograf Jens Lindhe, et andet år Politikens arkitekturanmelder i en menneskealder, Henrik Sten Møller, osv. Der var således både noget privat og officielt over det – som da han i fjor brugte legatmidlerne på en international konkurrence om at skrive om arkitektur. Den blev vundet af en spansk arkitekt, som blev fløjet herop. Da prisen blev uddelt første gang i 2001, gik den til Bjarke Ingels, den unge stjernearkitekt.

Omkring uddelingerne samlede han en flok af venner og kunstnere. Her lod han sit milde åsyn lyse, og selvfølgelig fik jeg lyst til at skrive om det. Jeg spurgte gæsterne ud om, hvad de anså for hans største kvaliteter, og den jævnaldrende komponist Bent Fabricius Bjerre var den, der ramte hovedet på sømmet, da han sagde: »Henning Larsen er arkitekturens Mozart.«

Giganternes kamp

Nemlig. Der var ikke skarpe kanter i hans arkitektur. De var ren og klar vellyst for øjet, ligesom Mozarts er lutter vellyd for øret. Altid fremhæves hans sans for at arbejde med lyse flader og med naturens lys, som han havde i sig fra barndommen ved Ringkøbing Fjord med højt til himlen og vid horisont. Senere blev han også inspireret af islamisk kunst og japansk minimalisme, som han forenede med modernistisk arkitektur og nordisk tradition. Som ung fik han den bedst mulige start, da han arbejdede på først Arne Jacobsens tegnestue, bagefter på Jørn Utzons.

Henning Larsen fremhæves også for at tænke arkitektur indefra. Nok tager hans bygninger sig smukke ud, men ligeså vigtigt var det, at de var smagfulde indeni og funktionelle for de mennesker, der skulle færdes i dem. Det kan man forvisse sig om i Operaen i København, men her var det, det gik helt galt i samarbejdet med bygmesteren Mærsk Mc-Kinney Møller. Det blev en giganternes kamp mellem kommers og kunst. Mærsk havde udtrykkeligt sagt, at han ikke ville have en glasfacade, men Henning Larsen ville. Mærsk vandt selvfølgelig, for han betalte gildet. Et tungt gitterværk blev sat foran glasfacaden.

Henning Larsen havde gerne trukket sig, men af hensyn til et par hundrede ansatte på tegnestuen, valgte han at bøje sig. Senere tog han revanche ved at skrive en bog om kontroversen, selvom parterne havde indgået en aftale om ikke at udtale sig om sagen. Ellers har han vist aldrig været uartig. Nu er de begge døde. Hvad Henning Larsen angår, kan man, uden at det skal lyde alt for patetisk, forestille sig, at han som en anden lysets engel går med glans gennem himmelsale – for at citere en salme af B.S. Ingemann.

Et billede

I de senere år overlod han det meste arbejde til sin tegnestue på Vesterbrogade, hvor han blev en af flere partnere, men hvor hans ånd siges stadig at herske. Den bærer hans navn, har opgaver i over 20 lande og har åbnet afdelinger i senest Oslo og Istanbul. Helt i Henning Larsens ånd favner den bredt fra tegningen af et nyt hovedkvarter for Siemens i München til et center for solenergi i Stuttgart og et lavenergi-kontorhus i Ballerup. Firmaet har fokus på bæredygtig udvikling, kombineret med god forretning.

Et billede fra fødselsdagen for et par år siden har aftegnet sig på min nethinde. Bjarke Ingels og Henning Larsen sidder fordybet i samtale. Jeg står med min blok og tripper utålmodigt for at få udtalelser. Ingels aflægger en slags rapport for sin mentor om, hvad han arbejder med for tiden i Kasakhstan og New York. Den gamle og den unge arkitekt er fuldstændig væk i samtalen midt i den summen, der ellers er ved receptionen. Til sidst opgiver jeg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mette Hansen

En stor skam, han ikke fik frie hænder til at skabe Operahuset!

Mette Hansen

En stor skam, han ikke fik frie hænder til at skabe Operahuset!

steen ingvard nielsen

Mr. Architecture.
Henning Larsen fik vel den rolle for dansk arkitektur som Arne Jacobsen havde haft tidligere, som Asplund eller Alto havde for nordisk arkitektur, eller som Aldo Rossi havde for Italiensk arkitektur og for post modernismen, ved både kraftigt at påvirke de skrevne og de udøvende medier indenfor arkitekturspektret.