Læsetid: 6 min.

’Skønlitteratur skaber fælles reference­rammer’

40 pct. af danskerne læser aldrig eller sjældent skønlitteratur. Det vil kulturministeren nu lave om på med kampagnen ’Danmark læser’ til 20 mio. kr., i hvilken bl.a. en konkurrence mellem kommuner skal sikre lokal opbakning til initiativerne
Dét at læse skønlitteratur et vigtigt bidrag til et fællesskab og et vigtigt bidrag til, at vi kan forstå de ting, der foregår omkring os, for al litteratur handler jo om relationer mellem mennesker, siger Marianne Jelved. Foto: Scanpix

Dét at læse skønlitteratur et vigtigt bidrag til et fællesskab og et vigtigt bidrag til, at vi kan forstå de ting, der foregår omkring os, for al litteratur handler jo om relationer mellem mennesker, siger Marianne Jelved. Foto: Scanpix

12. juni 2013

Herman Bangs Tine.« Svaret falder prompte, da jeg på Marianne Jelveds (R) kontor i Kulturministeriet spørger, hvad hendes yndlingsbog er.
»Kapitel to i den bog er en fremragende satire over beslutnings­tagerne, det nationalliberale borgerskab, som er skyld i, at vi kommer i krig i 1864. Netop det kapitel har jeg forlangt, at alle de store klasser, jeg selv har undervist, skulle læse. Satire er en særlig form, og der er dette kapitel altså bare helt fabelagtigt,« siger hun og smiler diskret, mens hun fastholder øjenkontakten hen over de smalle briller som for at sikre sig, at jeg har forstået, hvor glad hun egentlig er for Herman Bangs Tine.

Kulturministeriet præsenterer i dag kampagnen ’Danmark læser’, som har til formål at gøre de 40 procent af danskerne, som ifølge ministeriet aldrig eller sjældent læser skønlitteratur, interesserede i at læse mere.
Kampagnen kommer til at forløbe i flere ’bølger’, hvor første bølge, som lanceres til september, går ud på at udvælge en række såkaldte ’læsekommuner’, der med en halv million kroner i ryggen og sammen med deres lokale samarbejdspartnere skal konkurrere om at lave den mest kreative og effektive læsekampagne.

Forbedrer bogens situation

’Danmark læser’ kommer i kølvandet på debatten om bogmarkedet og litteraturens situation, hvor bogbranchen i foråret gik sammen om et forslag om at rulle liberaliseringen af bogpriserne tilbage til fordel for faste priser i en periode. Forslaget, som skulle bremse tilbagegangen for boghandlere og forlag, mødte dog ikke opbakning i forligskredsen bag aftalen om liberalisering af bogmarkedet.

»Derfor sagde jeg, at til gengæld ville jeg gerne prøve at finde en måde, hvorpå vi kan styrke bogens situation,« fortæller Marianne Jelved.
»Det gør vi allerede i form af forskellige tilskud. Så måske skulle vi gøre noget mere, som kunne øge læse­lysten og få flere mennesker til at læse mere. Det er hoved­sigtet.«

- Men man kan også vende den om og sige, at hvis 60 procent læser skønlitteratur relativt ofte, så virker det som et højt tal. Hvorfor er det så vigtigt at få flere til at læse?

»Under alle omstændigheder er dét at læse skønlitteratur et vigtigt bidrag til et fællesskab og et vigtigt bidrag til, at vi kan forstå de ting, der foregår omkring os, for al litteratur handler jo om relationer mellem mennesker. Derfor er det interessant at læse litteratur og forholde sig til de ting, man læser.«

- Er litteratur vigtigere end film, computerspil og musik, som ofte også handler om relationer mellem mennesker?

»Ikke nødvendigvis. Men det er vigtigt at læse skønlitteratur, for du bliver en del af et fællesskab. Nøjagtigt ligesom Matador skaber et fællesskab, kan bøger også gøre det. Det behøver ikke være et landsomfattende fællesskab som det, Matador bidrager med. Men serien er et godt eksempel på fiktion, som skaber en selvforståelse og påvirker den måde, vi ser os selv og vores historie på.«

- Hvorfor fokuseres der på skøn­litteratur?

»Det er også tilgivet, hvis folk læser faglitteratur,« svarer hun med en latter.

»Skønlitteraturen er bare en del af vores fælles forståelsesramme. Rigtig mange børn i rigtig mange lande er for eksempel fælles om Pippi Langstrømpe. De kan lege Pippi Langstrømpe og være fuldstændigt indforståede med, hvad det er for noget. Den form for fælles viden og fælles referenceramme, som skønlitteraturen skaber, betyder rigtigt meget for det fællesskab, vi indgår i sammen.«

- Debatten fra foråret om de faste bogpriser gik ud på at redde boghandlerne og forlagene, men initiativet her går ud på at få danskerne til at interessere sig mere for skønlitteratur. Hvis dét skal være et plaster på såret, bliver det så ikke anbragt et andet sted end der, hvor såret er?

»Spørgsmålet er jo, hvad der hjælper forlagene og boghandlerne, og der kan det i hvert fald kun trække i den rigtige retning, hvis vi får danskerne til at købe flere bøger. Men jeg synes heller ikke, at det er et plaster. Jeg tror faktisk, at vi har glæde af at læse, og det er også et forsøg på at give flere del i den fælles oplevelse, som litteraturen giver. Samtidig er vi jo et lille sprogområde, det er også en grund til, at det er vigtigt, at mange læser litteratur.«

’En nation af frivillige’

På det seneste er Marianne Jelved både i Information og i flere andre medier blevet kritiseret af aktører i kulturlivet for at mangle visioner for kulturen. En kritik, som hun tager til sig, selv om hun ikke er enig i den.

»Den kritik vil jeg sige, at jeg tager med mig i baghovedet. Men nogle gange er jeg lidt bange for, at visioner bliver opfattet sådan, at man lige pludselig finder nogle penge og siger ’nu øger vi filmstøtten med 50 procent’ eller sådan noget. Det er ikke visioner for mig. Mine visioner er at sætte udviklinger i gang, som forandrer verden, og det er for eksempel sådan noget som initiativet her. Ting, der gøres nedefra og har en blivende, forandrende værdi, fordi folk selv har været med i det. Det, synes jeg, er vigtigt, og derfor er jeg meget mere optaget af dialogbaseret udvikling, som jeg kalder det. Så jeg har visioner, og det her er en af dem.«

- Men på fire år får 20 millioner kroner hurtigt ben at gå på. Vil du betegne ’Danmark læser’ som en stor kampagne?

»Det kommer an på, hvordan man definerer stor. Hvis du gør det op i penge, er det jo ikke et stort projekt. Men hvis du ser på, hvor mange mennesker der kan blive engageret i det, er det et stort projekt, og jeg tror, at der kommer enormt meget aktivitet omkring det.«

»Vi må jo økonomisere med pengene, men jeg tror også, at der vil komme mange afledte frivillige engagementer. Vi er jo en nation af frivillige. Men i første omgang skal der være nogle lokalpolitikere, der skal tage ejerskab til det sammen med deres biblioteker, skoler, virksomheder, boligforeninger, eller hvem de nu vil engagere i det.«

»Jeg tror da også, at lokalpolitikerne har en interesse i denne type projekter. Det er jo noget, som skaber identitet, fællesskab og udvikling i en kommune, og hvem vil sige nej til det, hvis man kan få folk til at gribe chancen. Det tror jeg, at man kan med ’Danmark læser’.«

- Hvorfor er det så vigtigt for jer, at initiativet skal komme nedefra?

»Jeg har en tyrkertro på, at hvis du kan få ting til at vokse nedefra, får du en helt anden effekt af det, fordi folk bliver mere engagerede. I Danmark er det sådan, at når folk får en idé og kan se et mål med det, så er vi lynhurtige til at lave en forening med en formand, en kasserer og en revisor, og så går man i gang med at lave det, man vil. Vi kan jo også se – og det er ikke bare mig, det er også forskere som sådan – at et stærkt civilsamfund er med til at skabe det samfund, vi bor i. Det er der rigtig mange gode eksempler på i Danmark.«

- Du har tidligere sagt, at du ikke vil tale om succeskriterier, før de er nået. Men hvad er succeskriteriet i kampagnen her?

»For at kunne kalde det en succes skal der være kommet flere, der læser mere. Men der er på nuværende tidspunkt ikke noget mål. Nu er to år jo ikke lang tid, og det er sådan et tiltag, der skal vokse og have lov til at fortsætte, også når kampagnen udløber,« siger Marianne Jelved og holder en længere pause, inden hun fortsætter.

»Men altså, i første omgang kunne 20 procent flere, der læser skønlitteratur, være et succeskriterium.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

steen ingvard nielsen

Det kan jo ikke komme bag på nogen at der sker noget når de Radikale sætter sig i førersædet for kulturen, det er meget klogt træk af Marianne Jelved at satse på litteraturen fordi sproglig intelligens er væsentligt i fremtidens videnssamfund: Ja, hvorfor ikke være så ambitiøs at give vores store naboer mod syd kamp til stregen og f.eks. eller gøre det som Italienerne at kulturen bliver en del af den kollektive bevidsthed som en af grundpillerne i samfundet. Ja tak to af dem!

Maj-Britt Kent Hansen

"- Hvorfor fokuseres der på skøn­litteratur?
'Det er også tilgivet, hvis folk læser faglitteratur,' svarer hun med en latter."

Jamen, tak for det!

Michael Kongstad Nielsen

Det kan være ok at inspirere danskerne til at læse mere litteratur, men ikke som en kampagne, der er en form for diktat, et pres, et reklametrick, et påvirkningsaktion, en pædagogisk pegefinger, en bedrevidende talen ned til det analfabetiske folk. Vor herre bevares, hild jer væk med al den kampagne for at læse, at løbe, at spise dit og dat, at være sund på den moderigtige måde, gå hjem med den intimidering.

Og så det med plastret - jo, kampagnen er et plaster på bogbranchens sorg over at have mistet de faste ågerpriser. Det vil sige, at kulturpolitik er blevet skjult erhvervspolitik.

Endelig vil jeg sige, at regeringen ikke har nogen kulturpolitik ud over den økonomiske (?). Læs selv regeringsgrundlaget. Der står 4 sider om kultur ud af 80 eller deromkring. Og de 4 sider handler mest om penge og vækst.

Steffen Gliese

Det skal bare trænes i skolen - så bliver vi sikkert lige så læsevante som tyskerne, der her og der og alle vegne kan iagttages i offentlige transportmidler med en bog (man bekymrer sig en smule over, om de også gør det i deres privatbiler).
Intet er mere pragtfuldt end at læse, og da nu krimierne synes igen at være trængt tilbage til fordel for mere dybtgående litteratur, må man glæde sig over, at der er så mange udmærkede unge og ældre forfattere at tage fat på.

Michael Kongstad Nielsen

Dem i bilerne, Peter, de har snegle i ørerne i stedet for bøger i hænderne, e-bøger, der læses op, you know.

Maj-Britt Kent Hansen

Michael/Peter - Eller de hører radio, evt. musik, hvis jeg må blande mig.

Men der er ganske meget skønlitteratur - og såmænd også sag- og faglitteratur - der ikke er værd at læse. Det synes der ikke at blive taget højde for. Selvfølgelig skal man ikke følge en kanon, men heller ikke forvente, at folk bare hengiver sig til Bang, Pontoppidan m.fl.

Man kunne måske understøtte, at der læstes digte og eksperimenterende litteratur?

Og endelig så må man acceptere, at der læses af mange forskellige grunde. Og nogle af os læser også for at få viden.

Michael Kongstad Nielsen

Maj-Britt, helt enig, og dog. Altså, man læser af mange forskellige grunde, yes, og jeg bryder mig ikke om kanons, derfor har jeg hele tiden været imod den tidligere regerings kanons, men derfor kan man godt anbefale bestemte værker, også nyere ting, uden at det skal være pegefinger eller diktat eller hipe.

Steffen Gliese

Min Kanon:
1) Requiem af Peer Hultberg
2) Ned til hundene af Helle Helle
3) De måske egnede af Peter Høeg
4) Sidste Fortællinger af Karen Blixen
5 Legetøj af H. C. Branner
6) Det kødædende lam af Agustin Gomez-Arcos
7) Med åbne arme af Finn Søeborg
8) Haabløse Slægter af Herman Bang
9) Steppeulven af Herman Hesse
10) Skrigerne af Mikael Strunge

Kasper Hviid

Jeg syntes det er synd at ebogslæsere stort set ikke sælges i danmark. Fona har en enkelt, det er alt. Vil man have en anden model, må man bestille den hjem fra udlandet uden overhovedet at have haft den mellem hænderne.

Det er ærgeligt, for jeg ser e-bogslæsere som noget der har potentiale til at være det næste skridt efter bogtrykkerkunsten. Men når der gøres så lidt for at markedsføre varen, bliver salget selvfølgelig tilsvarende ringe.

Dertil kommer at der er utroligt få dansksprogede public domain -bøger. Ud af de 42.000 e-bøger hos gutenberg.org er der kun cirka 100 på dansk. Det er ærgeligt, for det er en virkelig markant fordel ved klassiske værker at copyrighten er udløbet og at de derfor kan digitaliseres og læses gratis.

Maj-Britt Kent Hansen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Glenn Lynge Andersen

Ministeren vil have os til at læse mere skønlitteratur for at vi kan få "en fælles referenceramme". Det har vi skam allerede; spillefilm, især de danske der tilmed ofte sendes i fjernsynet, fordi de er delvist finansieret af en tv-station.

At denne finansiering også har en række negative konsekvenser for filmenes kvalitet (krav om at de skal "appellere beredt" d.v.s. at de ikke må kræve noget af sit publikum) er en anden historie.

I øvrigt tillykke til folkene bag "Den skaldede frisør" der lige har vundet en pris i Berlin.

Skønlitteratur har bestemt en nødvendig plads i vores kultur, men pladsen som fælles referenceramme er som sagt optaget.

Nej, Glenn Lynge Andersen, for selvom filmen kan meget, så kan den ikke bringe os helt tæt ind i personer som os selv, som skønlitteraturen kan. I litteraturen møder vi os selv og finder ud af, at vi slet ikke er så mærkelige og afsporede, som vi kunne bilde os ind. Det er meget beroligende og bekræftende.

Kasper Hviid, der er dog et problem, som ikke er ganske lille: vi har allerede på nuværende tidspunkt elektronisk lagret information, som vi ikke længere kan få adgang til pga. tankeløshed i forbindelse med udviklingen af nye formater.
Den klassiske bog er ikke udsat for den type forældelse.

Glenn Lynge Andersen

@Peter Hansen

Jeg er såmænd ikke uenig i dine betragtninger om skønlitteraturens muligheder og kvaliteter. Jeg påpeger bare, at realiteten i danskernes kulturforbrug er, at det ikke i nær så høj grad er litteratur som film der tales om ved middagsselskaberne; for hver gang der udkommer en bog der optager sindene og vækker debat er der adskillige film som gør noget lignende, for slet ikke at tale om TV-serierne.

At der for tiden tales meget om en digtsamling og dens forfatter er absolut undtagelsen (første gang i over 30 år)

Maj-Britt Kent Hansen

Apropos bøger og filmatisering af disse sagde man, som jeg husker det fra min ungdom - ingen siger det nemlig mere - at man endelig ikke skulle læse bogen først, for så ville man blive skuffet over at se filmen, hvor ens forestillinger ikke var gengivet. Det man mødte var derimod instruktørens ditto. Underforstået var, at denne gengav noget andet og mindre end bogen, noget mindre dybt (end ens egne forestillinger!).

Lige nu læser jeg i Politikens bogtillæg fra i går, hvor årets bøger og anmeldere er på parade. Selv har jeg læst flere anmeldelser end bøger i årets løb, men blandt de omtalte dog "Brun mands byrde" og "1913". Den sidste begynder godt, men taber så pusten, som den skrider frem, og jeg undrer mig over, at Hans Hertel udråber den til det bedste, der udkom. Han må være bekendt med de fleste af personerne og deres "mærkesager", og så er der egentlig ikke så meget nyt andet end formen/rammen.

I dag vil jeg hellere end læse gå til Niels Bohr-film i Cinemateket. Det er 100-året for hans atommodel. Og der vises bl.a. et Bodil-belønnet "filmisk essay" fra 1963, som jeg aldrig har set, men dog har en særlig tilknytning til. Og jeg siger ikke hvilken.