Læsetid 7 min.

En skrifttype siger mere end 1.000 ord

Da forskningscentret CERN forrige år offentliggjorde fundet af Higgs-partiklen, kostede det troværdighed, at fundet blev præsenteret i den berygtede skrifttype Comic Sans MS. Skrifttyper har – selv om de ligner hinanden – stor betydning for, hvordan læseren af en tekst tolker budskabet
25. juni 2013

Når man på sin computer har åbnet tekstbehandlingsprogrammet og med fingerspidserne trykket på tastaturets knapper, fremkommer på skærmen normalt nogle krogede bogstaver udstyret med fødder og tynde streger. Hvert bogstavs korpus – som det kaldes – er stort, mens over- og underlængder er korte. Det er Times New Roman: verdens mest kendte skrifttype, som blev opfundet af typograferne Stanley Morison og Victor Lardent og indført af den britiske avis The Times i 1932.

Bruger man et tekstbehandlingsprogram fra Microsoft af nyere dato, mødes øjet af bogstaver, der ligner Times New Romans, men som er mindre bastante. Mere runde. Det er Cambria, som blev skabt i 2004 af den hollandske designer Jelle Bosma.

Man kan også selv vælge en skrifttype, og udvalget er stort: Helvetica, Palatino Linotype, Georgia, Arial, Baskerville, Lucida Sans. Til forveksling ligner de hinanden, og de færreste tænker på forskellen, men den er der, og den er vigtig.

For al typografi skaber indtryk, som den amerikanske forfatter til en række bøger om typografi og grafisk design Robin P. Williams siger.

»Et hvilket som helst produkt hos en købmand, hver side i et magasin, en avis eller på en webside. Hvert logo,« siger hun.

»Det er alle steder omkring os, og vi reagerer spontant på det. Skrifttyper er ekstremt magtfulde.«

Højere gennemsnit

I 2006 gennemførte den unge universitetsstuderende Phil Renaud fra Phoenix i USA et slags eksperiment, som for nylig blev omtalt i ugemagasinet The Week. Han afleverede gennem seks semestre 52 essays og fik et gennemsnit på ni. Mod slutningen af sidste semester begyndte hans gennemsnit at stige. Renaud havde ikke ændret sin indsats i skolen bemærkelsesværdigt – formentlig, mente han, tilbragte han endda kortere tid med sine essays nu, end han havde gjort tidligere.

Men én ting havde han ændret: Skrifttypen, han brugte til sine essays. To gange endda. Renaud gik tilbage og kiggede på sine karakterer og de forskellige typografier, han havde brugt til sine opgaver. De var afleveret i tre forskellige skrifttyper: Times New Roman, Trebuchet og Georgia.

11 essays med Times New Roman havde fået et gennemsnit på 10, 18 essays med Trebuchet havde et gennemsnit på 9, og 23 essays med Georgia havde et gennemsnit på 11.

»Måske taler skrifttyper meget højere, end vi tror, de gør,« skrev Renaud bagefter. »Især for en professor, som skal padle gennem en samling af dem. Times New Roman virker til at være normen. Georgia minder nok om Times til at bibeholde det akademiske præg, men er tilstrækkelig anderledes til på en måde at lette karaktergiveren. Trebuchet ser ud til at udløse noget negativt. Måske bare fordi den ikke er så let at læse på tryk – eller måske fordi den mere ligner noget fra en blog end en akademisk opgave.«

Renauds observationer er anekdotiske og helt uvidenskabelige, men faktisk stemmer de overens med et studie fra 1998 fra Carnegie Mellon University i Pittsburgh i USA, som sammenlignede Times New Roman med Georgia. Deltagere foretrak Georgia over for dens mere bastante dobbeltgænger og mente, at Georgia var »skarpere, mere behagelig og lettere at læse«.

Phil Renaud var »spot on«, selv om en hvilken som helst god designer havde kunnet fortælle ham det samme, mener Robin P. Williams: »Da jeg afleverede min kandidatafhandling i London for et par år siden, brugte jeg Garamond pkt. 11,3 i stedet for Times New Roman pkt. 12. Jeg ved, at almindelige læsere ikke kan se forskel på de to, så de vil antage, at det var Times, men det mere sofistikerede udseende vil påvirke deres indtryk,« siger hun.

»Så ja, skrifttypen påvirker læseren – og i sidste ende karakteren.«

Henrik Birkvig, der er er forfatter til 14 forskellige bøger om typografi og grafisk design, og som til daglig forsker og underviser i skrift-typer ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, anerkender også teorien:

»Læreren, der skal give karakter, lægger mærke til, at noget skiller sig ud. Det kan være noget underbevidst, og det er ikke sikkert, at det lige er Georgia, der gør det,« siger han og peger på, at bruddet med det ensformige har meget at sige.

Han understreger samtidig, at skrifttypen ikke ville blive bemærket, hvis karaktergiveren kun skulle rette ét essay. De nuancer, der er i Georgia i forhold til Times New Roman, er kun synlige for det blotte øje, hvis man har en tekst sat i Times New Roman ved siden af.

»Ingenting er noget uden at være i relation til noget andet,« siger han.

Et scoop i Comic Sans

Viden om skrifttyper kan bruges på mange måder. Der er en grund til – siger Robin P. Williams – at magasinet Scientific American har kedelige skrifttyper og layout. Hvis bladet så mere fancy ud, ville dets læsere ikke mene, at det var lige så seriøst.

Den pointe fremførte hun en-gang i en tale, hun holdt for Society of Technical Communicators. En mand rakte hånden op og sagde: »Det er sandt. Jeg ville ikke læse det, hvis det så for showy ud«, fortæller hun.

Måske var det et lignende fænomen, der ramte fysikere fra forskningscentret CERN, da de for knap to år siden meddelte, at de efter 45 års søgen havde fundet en partikel, som de mente, var ’Guds partikel’. Fundet af denne, Higgs partikel, var banebrydende, og det vil gøre det lettere at forstå universet og naturlovene. Men verdens første reaktion var hånende latter og ironi, for fundet blev fremlagt med brug af skrifttypen Comic Sans MS.

»De brugte Comic Sans ved Power Point-præsentationen. Nope, der er intet håb for menneskeheden«, lød det blandt andet på Twitter. Journalisten Jeeves Williams, der fulgte offentliggørelsen, udtalte bagefter til avisen Huffington Post, at god typografi på mange måder er ’usynlig’:

»Flere kommenterede brugen af Comic Sans end den information, der blev overbragt med skrifttypen,« konstaterede han lakonisk:

»Det demonstrerer et dårligt typografisk valg.«

Kontekst altafgørende

Der er stor forskel på, hvilke skrifttyper der skal bruges til hvad. En skrifttype designet til at blive læst i lille størrelse, for eksempel i en bog eller en avis, adskiller sig markant fra en skrifttype, der skal fungere på en plakat eller i et logo.

»Det er en af grundene til, at der er så mange skrifttyper,« siger den New York-baserede grafiske designer Alexander Tochilovsky, der er adjungeret professor på Cooper Union-universitetet på Manhattan, hvor han underviser i typografi.

Han tøver derfor også med at pege på én ultimativ skrifttype:

»Helvetica – trods den er alle vegne – kunne måske kandidere til titlen, men når alt kommer til alt, afhænger det af skrifttypens formål. Den bedste test for en skrifttype er, om den fungerer i sin kontekst. Grafiske designere, og måske mere præcist, typografer, er trænet til at forstå, hvilke skrifttyper, der virker i en given situation.«

Han bakkes op af Henrik Birkvig fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

»Når man ser på brødtekster, er det vigtigt, at visse formmæssige forhold er overholdt. For eksempel skal ’øjet’ være rimelig åbent, så det ikke lukker relativt til i små typer. Der skal være en god fordeling af sort og hvidt. Nogle typer ligner hinanden, men jeg forholder mig meget kritisk til at udråbe den ene til at være meget bedre end den anden,« siger han og påpeger, at det at sammenligne Times New Roman med Helvetica er som at sammenligne pærer og æbler.

Ligesom at Alexander Tochilovsky ikke ønsker at pege på nogen ultimativt god skrifttype, vil han heller ikke udråbe nogen ultimativt dårlig. End ikke Comic Sans MS, som i øvrigt langtfra er nogen dårlig skrifttype, bemærker amerikaneren:

»Jeg mener ikke, at nogen skrifttype i sig selv er dårlig: kun konteksten omkring den.«

Skrifttype som en investering

Også Robin P. Williams understreger vigtigheden i at bruge en skrift-type, der fungerer i konteksten. Hun læste engang en roman, der blev ved med at irritere hende. Hun kunne ikke sætte en finger på, hvad det var. Til sidst gik det op for hende, at romanen skulle forestille at være dramatisk og seriøs, men hun kunne ikke tage den seriøst, fordi den var sat med Souvenir. Det er en rund og afslappet font, så de visuelle ord, der bevægede sig ind i hendes hjerne var afslappede og lidt sjove, helt i kontrast med tekstens mening.

»Det var irriterende,« siger hun.

»Men vi kan ikke gøre for det. Det, der møder vores øjne, påvirker os – uanset om vi opdager, at det sker, eller ej.«

Det dagblad, du – hvis ikke du ser på en skærm – sidder med mellem fingrene nu, fik sidste forår et nyt look. Ved samme lejlighed blev også skrifttyperne genudviklet og udskiftet. Men hvorfor betaler virksomheder penge for noget så simpelt som skrifttyper?

»Man udvikler en særlig skrift-type for at skabe identitet til den publikation eller virksomhed, man knytter typen til,« siger Henrik Birkvig.

Han påpeger dog, at man skal eksponere læseren mange gange, før man opnår en effekt med en ny skrifttype, der adskiller sig så lidt fra normen, som det er tilfældet her. Men under alle omstændigheder – og selv om den nye skrifttype ligner andre avisskrifttyper, betyder det alligevel, at læsere med et »Nå, der var et hjørne af Information« ubevidst vil nikke genkendende til produktet på grund af skrifttypen.

»Det er en fin strategi og en investering,« siger han.

Denne artikel er sat med FF Meta og Franklin Gothic. Afsnittet om CERNs præsentation af Higgs partiklet er sat med Comic Sans

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Lone Christensen
    Lone Christensen
  • Brugerbillede for Lotte Evron
    Lotte Evron
  • Brugerbillede for Niels P Sønderskov
    Niels P Sønderskov
  • Brugerbillede for Peter Taitto
    Peter Taitto
  • Brugerbillede for Inger Sundsvald
    Inger Sundsvald
  • Brugerbillede for Trille  Hassager
    Trille Hassager
  • Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
    Vibeke Rasmussen
  • Brugerbillede for Henrik Brøndum
    Henrik Brøndum
Lone Christensen, Lotte Evron, Niels P Sønderskov, Peter Taitto, Inger Sundsvald, Trille Hassager, Vibeke Rasmussen og Henrik Brøndum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Darlie
Henrik Darlie

»Så ja, skrifttypen påvirker læseren – og i sidste ende karakteren.«

Skrifttype- psykologi og -pædagogik ?

"måske det på en måde betaler sig."

?

Brugerbillede for Benny Jensen
Benny Jensen

Ahh ja. Det var nu andre tider, da der fandtes typografer.

Lone Christensen, Heinrich R. Jørgensen, Vibeke Rasmussen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Visby
Katrine Visby

Dette gælder også alt muligt andet, som farver, designs,symboler, logo´er osv.

Det er sådan reklameverdenen kan manipulere med os.

Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

Vover den påstand at ordblinde kan hjælpes ved at sørge for at brødteksten er sat med gode skrifter og med den rette skydning, så det hele ikke flyder sammen.
Henrik Birkvig har mange gode eksempler i sine bøger.

Heinrich R. Jørgensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Darlie
Henrik Darlie

Kim Houmøller siger:

"Vover den påstand at ordblinde kan hjælpes ved at sørge for at brødteksten er sat med gode skrifter og med den rette skydning, så det hele ikke flyder sammen."

Vover den påstand at gode skrifter ikke har væsentlig indflydelse på dysleksi.

Brugerbillede for Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

I et interview med Jonathan Nadeau fra The Accessible Computing Foundation blev det nævnt en passant, at nogle skrifttyper, der var vægtet - i bunden, forstod jeg, ligesom man bruger seriffer til at angive en bundlinie - kunne gøre det nemmere for ordblinde at "align" bogstaverne til læsning af ord.

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Man må ta' sig til hovedet over Cerns valg af Comic Sans. Der har de da vist for alvor sluppet jordforbindelsen. ;-)

Men når det er sagt, så er det altså noget sludder, at Comic Sans er "berygtet", som der står i underrubrikken. Det er en glimrende skrift, når blot valget af den, som det gælder for alle skrifter, er relevant i forhold til indhold/budskab/situation …

"Afsnittet om CERNs præsentation af Higgs partiklet er sat med Comic Sans"

… ikke på min skærm! :-/

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Vær nu ikke kritisk, Vibeke ;-). Kommentaren kunne tænkes at blive slettet. Sådan gik det mig, da jeg som den første i formiddags efterlod en kommentar til artiklen, men bortset derfra, kan jeg se Comic Sans på min skærm.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg så din kommentar Maj-Britt, og undrede mig i aften over, at den var væk, men du er vist prøvet det før?

Om artiklens emne har jeg ikke meget forstand, men kan godt fornemme, at der er de der psykologiske påvirkninger, alt afhængig af hvordan skrifttypen indgyder respekt eller autoritet osv. Men i sidste ende må det dog være indholdet i det skrevne, der efterlader sig det vigtigste spor. Aldrig så tegneserieagtig skriften end måtte være, er det indholdet i teksten, der er afgørende, skulle jeg mene.

Brugerbillede for Kasper Hviid
Kasper Hviid

Herik Darlie skrev: "Vover den påstand at gode skrifter ikke har væsentlig indflydelse på dysleksi."

Der er faktisk designet en skrifttype specielt målrettet mennesker med dysleksi: http://opendyslexic.org/

(Min Kobo Aura HD havde fonten installeret, det er derfor jeg ved det)

Brugerbillede for Henrik Darlie
Henrik Darlie

Det have nok vakt endnu mere opsigt hvis cern havde valgt gotiske bogstaver.
Måske har folkene i cern mere humor end deres 'læsere', eller måske prøvede de at ramme de unge, men nu er de da ialtfald sat på plads. ;-)

Rasmus Kongshøj og Christian Svenstrup Harder anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

Opdagelsen af Higgs partiklen var nu god nok. Til gengæld er videnskaben aldrig rigtigt røget på vognen med æstetik, buksemode, lækkert hår osv. Det kan man så småfilosofere lidt over. Måske noget med at bruge de små grå på noget som giver mening...

Typografier signalerer absolut noget til menneskers underbevidsthed. Jeg har svært ved at se en Bodoni uden at tænke på Jyllands-Pesten. Heldigvis er der aldrig nogen, som på tilsvarende vis har spoleret en god gammel Futura. I hvert fald ikke i mit univers.

Rasmus Kongshøj, Einar Carstensen, Kim Houmøller og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens H. C. Andersen
Jens H. C. Andersen

Ja videnskabsfolkene gjorde det forkert, det var i hvert fald ikke fortolkerne den var gal med.
Nu kender jeg ikke sagen, men fremstår som om partiklen i sidste ende alligevel fik opmærksom, og "det jo den slags tricks marketingfolk gør brug af" med deres i øvrigt altid meget meget meget på forhånd altid onde onde og skumle intentioner overfor helt og særdeles uskyldige total blanke forbrugere (kunne godt står med en ironisk skrifttype)...

Nu mangler vi bare nogle konsulenter der tilbyder kurser i en miljø typografi, der skære det overflødige blæk fra eller en typografi der får dig til at være tilstedet i nuet/teksten, lol.

Brugerbillede for Kjeld Hansen
Kjeld Hansen

Phil Renaud ville have fået samme resultat, hvis han havde varieret sin påklædning.

- Alle miljøer har hver deres dress kodeks.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Nu er kommentarerne mest kommet til at handle om ordblindhed og afhjælpning heraf ved brug af særlige skrifttyper med skæve bogstaver. Så kunne jeg godt lide at vide, om ordblinde og håndskrift (som er ret så personlig, men også forsvindende) overhovedet vil være forenelige. Det ville vel nærmest kræve en kalligraf at eftergøre de små nuancer.

Men så dette udsagn om typografi af Robin P. Williams? Er det sandt?

»Det er alle steder omkring os, og vi reagerer spontant på det. Skrifttyper er ekstremt magtfulde.«

Der er bestemt skrifttyper, jeg ikke kan holde ud at læse. Herunder den høje, smalle slags. Og er den grå på hvid, så gør den i den grad modstand. Blot for at sige, at det ikke kun er ordblinde, der kan have problemer med typografien. Man kan så diskutere, om det i virkeligheden er skrifttypen, der er magtfuld.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Jeg nyder at genkende "computer modern". Den udtrykker kendskab til latex.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

@Maj-Britt Kent Hansen

Farver betyder også meget for vores opfattelse af en tekst. De fleste valg af farver er ret banale, forstået på den måde at f.eks. rød opfattes som passion, blod, kærlighed osv, mens en dæmpet blå signalerer seriøsitet, rolighed, dybde osv. Det er ikke tilfældigt at Coca-Cola's logo er rødt eller at Danske Bank's er blåt. Det samme gælder for valget af typografi i de to logoer.

Dette bygger ekstremt meget på vanetænkning. Ser man mere videnskabeligt på farven af lys, er blå en meget varmere farve (hvidglødende) end rød (rødglødende), men vi har vænnet os til at ild er varmt og har et orangerødt skær, mens is er blåt og koldt.

Den amerikanske psykolog Stephen Palmer, har prøvet at lave en undersøgelse af menneskers præferencer ift farver. Hans undersøgelse viste at flest mennesker kan lide blå, og at gul og brun er mindre populære. Ligeledes fandt han at kvinder bedst kan lide dæmpede farver, mens mænd fortrækker mættede farver. Det skyldes formentlig evolution. Lidt ala påfuglens fjer, som skal gøre indtryk på hunnen, tager en kvinde en rød kjole på, for at tiltrække mænd. Af samme grund ser man sjældent jakkesæt i pangfarver, selvom Stephens undersøgelse viste, at mænd egentlig ville elske et skrigorange et af slagsen.

Den indiske neurobiolog Ramachandran, har prøvet at undersøge, hvad æstetik er for en dims, set ud fra et evolutionært synspunkt. Han siger at vores hjerner er dovne, forstået på den måde, at den gerne vil afkode noget vi ser, med så lidt energi som muligt. Det får ham til at opstille ti grundregler for æstetik, bla. at vi foretrækker kontrast. Det gør motivet nemmere at afkode, og passer fint med at du ikke kan lide grå tekst på hvis baggrund :)

Ramachandran er iøvrigt afsindigt underholdende:

http://youtu.be/X0TKYxAYGGA?t=21m52s

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Morten Balling - tak for din kommentar om farver og link til Ramachandran. Jeg vil høre og se ham i morgen.

Du nævner præferencer mht. dæmpede/henholdsvis mættede farver. Kvinder klæder sig altså i mættede farver, fordi mænd foretrækker det og viceversa. Her gik man og troede, at det skete af egen fri vilje, hvilket får mig til tænke på dengang, der blev sagt til en: Du er vinter! Det var noget med, at man var en af de fire årstider og som følge deraf skulle vælge en farveskala, der matchede ens naturlige årstid (hår, øjne, teint).

Men for nu at runde af med noget, der berører din indledning om rød og blå - er her en artikel om kunstmaleren Albert Mertz - herunder om hans rød-blå billeder: http://www.kunstkritikk.dk/artikler/den-mertzske-fordring/

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Morten Balling:
"Til gengæld er videnskaben aldrig rigtigt røget på vognen med æstetik"

Du har ikke hørt om typesetting, vha. TeX og LaTeX? Dér kan laves layout, der er i særklasse. Det er suverænt til matematisk notation. Der er selvfølgelig en strukturel tilgang bag, således at resultatet nemt kan blive læsbart og harmonisk. på basis af de parametre der vælges. Det er en anti-farvelade tilgang, til at frembringe udmærkede og konsistente dokumenter af forskellig slags.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Ét udsagn der kan bibringe andre en forestilling (et billede, en vision, et indtryk) om noget sandt, er bedre end tusinde udsagn der består at meningsløst bavl.

En allegori (en lignelse) der eksemplificerer et abstrakt koncept, ved at sammenligne det med de principper der gælder noget konkret og observerbart, er et billede. En velvalgt allegori er bedre end 1000 forsøg på at forklare noget ved hjælp af ordskvalder.

52 essays, bestående af floskler og meningsløst pladder, virker langt mere plausibelt, hvis det på overfladen ser harmonisk ud. Et pænere udseende, bidrager dog ikke ved at give det meningsløse indhold, betydning og mening -- ævlet tager sig blot pænere ud for vedkommende der forsøger at afkode teksten. Det er i læserens perception, at der sker noget interessant. Modvilje, undren og frustration mindskes, hvis det skrevne nemt kan afkodes til noget læseren mener at kunne genkende eller forstå. Om det så blot er den slags floskler og ævleord som læseren selv kender og muligvis betjener sig, og derfor bilder sig ind at kunne forstå...

Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

@Maj-Britt
Videnskaben har også skræmmende mange indikationer af at vores frie vilje ikke eksisterer ;) En dims bevæger sig kun, hvis noget skubber til den. For at "noget" kan skubbe kræver det at noget andet har skubbet osv. Selv når man kommer ned i meget små størrelser, hvor virkeligheden bliver ekstremt underlig, lader det til, at det stadig er cause-and-effect som styrer alting.

Jeg kan i øvrigt godt huske dengang hvor bla. Alt for Dullerne gik meget op i de fire årstider.

Jeg er tilbøjelig til at give Mertz ret ift farvers værdi, hvis man kigger helt nøgternt på dem. Det mener jeg bare ikke man kan. Gennem hele vores liv, bombarderes vi med farver som prøver at symbolisere et eller andet. Det sætter sig i vores underbevidsthed (hvad det så end er for en størrelse).

@Heinrich
I virkeligheden synes jeg man bruger alt for få farver og forskellige typografier. Ser man f.eks. på brugerflader i computer programmer, vælger man ofte nogle ret ensfarvede layouts, fordi der er nogen som har "defineret" at det "ser fedt ud". Det gør det klart sværere at finde den knap man leder efter.

Ift videnskaben og det lækre hår mm., skal jeg ærligt indrømme at det er befriende at se folk som fuldstændigt har droppet "at se smarte ud", men til gengæld kan fortælle spændende ting om holografiske universer, uendeligheder, kvantiseret tid i mere end en dimension, astrobiologi osv.

@Gorm
Jeg tror godt jeg ved, hvad du mener, og kan godt vedkende mig følelsen af at design, kunst og "æstetik", ofte er noget som optager mennesker, som er født med en guldske langt oppe i den nederste del af ryggen. Men jeg tror du er nødt til at vælge et mindre provokerende ordvalg ;) Din pointe er god, men jeg tror desværre der kommer en eller anden moderator og sletter dine indlæg. Apropos typografier, er det vildt at man her i Danmark i 2013, kan sammensætte bogstaver på en måde, som får selv Informations moderator til at spilde kaffen ud over tasteturet. Det minder mig lidt om nogle nøgne hippier og Apple...

@Anders
Definer "Flot"? Så kan vi tage "Flottere" bagefter :)

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

I övrigt ser jeg gerne, at ä, ö og aa göres ligeberettigede med æ, ø og å i dansk retskrivning, hvorved vi bedre kan anvende vore nabolandes tastaturer, og naboer bedre kan anvende vores. En tilnärmelse mellem de nordiske/germanske sprog, som sikkert kunne göre dansk mere levedygtigt og samtidig udgöre en interessant udfordring, idet en saadan stavemaade fremträder mere arkaisk. Det vil göre dansk lettere tilgängeligt for udländinge, og det vil väre sundt for os med et mere flydende skriftsprog i pagt med lokale rödder. Forslaget er af rent skrifttypemässig karakter, men kan virke udfordrende paa mageligheden, idet det bibringer - og fordrer - en opmärksomhed paa modersmaalets ofte vanemässige brug.

Brugerbillede for Frank Hansen
Frank Hansen

Jeg er snart dødtræt af at høre på journalister, som refererer til Higgs partiklen som "Guds-partiklen". De tror sikkert, at der er tale om et eller andet dybsindigt, som de dog ikke helt forstår. Higgs partiklen er blevet eftersøgt siden 60-erne og har været meget vanskelig at finde. God damned difficult to find. Allerhelvedes vanskelig at finde, ville man sige på dansk. Blandt fysikere blev den efterhånden kaldt "the God damned difficult to find particle" eller forkortet "the God particle".