Læsetid: 6 min.

Skrivebordsmorderen

Han var Hitlers mand i Danmark under besættelsen og i det hele taget en af nazisternes hovedmænd, men var det ham eller hans underordnede, der reddede de danske jøder fra deportation til Tyskland? Det spørgsmål søger journalist og historiker Niels-Birger Danielsen at besvare i sin nye store biografi om Werner Best
’Werner Best var unik derved, at han aldrig lagde skjul på sin ideologi. Allerede i 1931 formulerede han det ideologiske grundlag for krigen. At krig var en naturlov, der ikke kunne reguleres af moral eller internationale konventioner, om det så førte til den ene parts udslettelse,’ siger Niels-Birger Danielsen. Foto: Süddeutsche Zeitung/Scanpix

’Werner Best var unik derved, at han aldrig lagde skjul på sin ideologi. Allerede i 1931 formulerede han det ideologiske grundlag for krigen. At krig var en naturlov, der ikke kunne reguleres af moral eller internationale konventioner, om det så førte til den ene parts udslettelse,’ siger Niels-Birger Danielsen. Foto: Süddeutsche Zeitung/Scanpix

15. juni 2013

Werner Best var ikke bare Hitlers rigsbefuldmægtigede i Danmark i 1942-45, han var også en af hovedmændene bag de lange knives nat, foranstaltede i 1939 massenedskydning af civile polakker efter Tysklands erobring af Polen, var ansvarlig for opbygningen af Gestapo og ledede 42 deportationer af franske jøder til Auschwitz. Den mand har historiker og journalist Niels-Birger Danielsen nu skrevet en stor biografi om. Når Danielsen skal svare på, hvad der har fascineret ham ved en mand, som Bests retspsykiater har betegnet som psykopat, svarer han:

»Alt, hvad han foretog sig, skete, uden at han kom i fysisk kontakt med ofrene, han var en skrivebordsmorder på linje med Adolf Eichmann.«

Der er imidlertid en sammenhæng mellem Werner Bests personlige skæbne og Tysklands, som har fascineret Danielsen.

»Werner Bests far spiller i meget høj grad en rolle. Best lever i et trygt embedsmandsmiljø, hvor der herskede en tysk, national ånd, indtil faren indkaldes til Første Verdenskrig og falder ved Vestfronten blot en måned senere. Best var da 11 år, og han bliver manden i huset for sin mor og lillebror. Det får betydning for hans livssyn efter Første Verdenskrig. Hans ansvar for familien og for Tysklands skæbne kører parallelt, det er hans ansvar at genoprette uretten. Det er i høj grad det, der har holdt mig fanget af emnet,« fortæller han.

Den første politiske sejr

Straks efter Første Verdenskrig kommer Werner Best ind i højreradikale kredse som teoretiker og organisator, og han går ind i studenterpolitik. Niels-Birger Danielsen fortæller, at han opnår sit første politiske resultat som 16-årig. Best-familien bor i det besatte Rhinland, og her uddelte franskmændene bogpræmier til de elever, der var dygtige til fransk.

»Det var Werner Best. Men da han i hele skolens nærværelse blev kaldt op for at modtage bogen, erklærede han, at han ikke kunne modtage en gave fra en franskmand, da hans far var faldet i krigen. Det rosværdige var jo at tilegne sig besættelsesmagtens sprog. Resultatet var, at franskmændene holdt op med at uddele bogpræmierne.«

– Men det er da meget forståeligt, hvori består hans psykopati?

»Han havde en helt usædvanlig evne til at skille tingene ad. Nogle anså ham for charmerende, han var en flot mand, men hans øjne var usædvanligt kolde. Han havde sin styrke i samtalen, dér havde han en evne til at komme positivt igennem. For eksempel opbyggede han, da han blev rigsbefuldmægtiget i Danmark, et godt forhold til Scavenius, der på intet tidspunkt var så meget som en flig nazivenlig, men de kunne mødes på det personlige plan.«

Et sted citerer Niels-Birger Danielsen det illegale Information for, at Scavenius var krybende og slesk, fordi han forærede Werner Best en fødselsdagsgave. Men i Scavenius’ øjne var det en del af det diplomatiske spil, uden erkendtligheder havde man haft et dårligere udgangspunkt for forhandlinger, siger han.

»Han var en diplomatisk spiller, og han var respektabel deri, at han efter krigen stod 100 procent ved, hvad han havde gjort, mens de øvrige politikere, der havde bakket ham op, ikke var meget for at vedkende sig ansvaret.«

Græd som pisket

– Derimod brød Best fuldkommen sammen efter befrielsen?

»Han får disse sammenbrud på forskellige tidspunkter. Det sker, når han er på vej til at blive udstødt af magtens strukturer og de interessante dialoger, og især da han risikerer at miste sin kones respekt. Hun besøger ham i fængslet i 1947, efter selv i to år at have været tilbageholdt sammen med parrets børn, og han græder uafbrudt i stride strømme. Dér får han kort sagt besked på at tage sig sammen.«

»Ikke at være en del af en elite gjorde ham desperat. Hans psykiske sammenbrud var af en dybde, der for de fleste ville føre til varige konsekvenser, men så snart det går den anden vej, liver han hurtigt op. Han er også en så hårdnakket ideolog, at han holder fast ved sin overbevisning efter flere års isolation, Kun når han ikke ser nogen muligheder, går han ned.«

Det viser sig ifølge Niels-Birger Danielsen overraskende nok, da han i 1946 bliver dømt til døden. Det påvirker ham nemlig ikke i nævneværdig grad, fortæller han.

»For han kan mærke, at de politiske vinde er ved at vende. Der er kommet et kommunistisk kup i Prag. Luftbroen til Berlin kommer også på denne tid. Han bliver vidne under Nürnbergprocesserne, og der kan han mærke på de amerikanske officerer, at fokus i stigende grad er rettet mod bolsjevismen.«

Nazist efter krigen

»Han var en utrolig skarpsindig politiker, administrator og teoretiker. Grunden blev lagt i 1941, hvor Tyskland havde erobret størsteparten af Europa, men ikke havde nogen udarbejdede planer for forvaltningen. Her var juristen Best i særklasse. Mens han var i krigsforvaltningen i Frankrig, rejste han rundt i de forskellige lande og rapporterede. Hans konklusion var, at der, hvor forvaltningen fungerede bedst, var i Danmark, der samarbejdede. Hvorimod eksempelvis de norske tilstande krævede et ukontrolleret højt personaleforbrug. Det hele sat op med tabeller.«

»Så får han chancen for at komme til Danmark og føre sine forvaltningsteorier ud i livet. Det gjorde han lige til slutningen af krigen, parløbet med Scavenius holdt, også efter at denne var trådt tilbage.«

»Og i efterkrigstiden får han en lang periode, hvor han fortsætter med at føre nazipolitik. Det lykkes ham ene mand at sabotere en stor del af det vesttyske retsopgør.«

»Best var unik derved, at han aldrig lagde skjul på sin ideologi,« fortsætter Danielsen. »Allerede i 1931 formulerede han det ideologiske grundlag for krigen. At krig var en naturlov, der ikke kunne reguleres af moral eller internationale konventioner, om det så førte til den ene parts udslettelse.«

»Da han var i Frankrig, var han med til at udgive et tidsskrift om teorierne bag forvaltningen i et kommende stortysk imperium, hvor man mente, at der i visse tilfælde kunne blive tale om et folks totale udslettelse. Og der er sammenhæng mellem teori og praksis. Mens han opbygger Gestapo, skriver han teoretiske artikler om det.«

Jøderne og samarbejdspolitikken

– Men Best sørgede for, at de danske jøder slap væk?

»Det har været almindeligt accepteret i mange år, at han var indstillet på ikke-deportation. Det er dog også uomstridt, at Best selv iværksatte planerne for de danske jøders deportation til Tyskland, men der var forskellige politiske ting i Tyskland, først og fremmest Wannsee-konferencen, hvor die Endlösung blev besluttet, som betød, at han måtte iværksætte en jødeaktion. Ellers havde han mistet sin legitimitet. Desuden var der undtagelsestilstand i Danmark, hvilket betød, at han nu ikke længere skulle tage hensyn til samarbejdet med den danske regering.«

Niels-Birger Danielsen mener, at Best med sin plan forsøgte at formilde Hitler.

»Han var kaldt til møde i det tyske hovedkvarter den 24.-26. august, Hitler var så rasende, at han ikke selv ville tale med Best, der havde underspillet såvel sabotagen som jødernes betydning i Danmark, men han beordrede via sin udenrigsminister, at Danmark skulle bankes på plads, den danske regering skulle stilles over for et ultimatum, danske sabotører skulle dømmes til døden. Noget tyder på, at Best iværksatte aktionen mod de danske jøder for at formilde Hitler, og at han derfor allerede gik i gang med planerne den 7. september 1943, det var ikke noget, han fandt på overnight.«

»Men ganske få dage efter planens udformning accepterer han, at hans underordnede begynder at sabotere den.«

Den slags er imidlertid svært at bevise, forklarer Danielsen, for det bliver sjældent formuleret skriftligt.

»Dog skete der i tiden op til aktionen forskellige mystiske ting, blandt andet et hold up, hvor den jødiske forenings medlemskartotek blev konfiskeret. Det gav mistanke om, at noget var på vej, og den slags blev normalt holdt tæt ind til kroppen, når man planlagde aktioner.«

– Du bemærker også, at der ingen jøder havde været at redde uden samarbejdspolitikken?

»Ja, det er uden tvivl rigtigt. Redningen af jøderne var det store resultat.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brian Rosberg
Brian Rosberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Roger Karlsson

Denna anmälan av Niels-Birger Danielsens biografi över Werner Best väcker några frågor hos mej som historieintresserad. Inledningsvis vill jag trots den förmodade ovetenskapligheten göra det kontrafaktiska antagandet att Sverige faktiskt blev ockuperat av Tredje riket. Då hade situationen helt säkert sett annorlunda ut för de svenska judarna än vad som blev fallet i Danmark. Sverige hade med stor sannolikhet blivit helt rent på judar inom relativt kort tid samt att de motståndsrörelser likt de som verkade på Dansk mark inte hade varit möjliga - framför allt inte en motståndsrörelse med socialistiska eller kommunistiska förtecken.
Nu blev Sverige aldrig ockuperat av den anledningen att det inte behövdes. De faktum tyskarna från Sverige bistods med industrivaror och trupptransiter samt förhållandet att judarna hölls i schack med hjälp av en i det det svenska samhället väl grundlagd antisemitism försvarade inte den resursanvändning Tyskarna behövt för att ockupera Konungamakten Sverige. Ett Sverige där just kungahuset ledde den svenska elitens devota och beundrande attityd till allt tyskt och inte minst till den tyska nazismen.

För att tyskarna skulle lyckas i att deportera judar i det ockuperade landet krävdes två saker som Hanna Arendt pekade på i boken "Eichman in Jerusalem A Report of the Banality of Evil" på Svenska "Den banala ondskan Eichmann i Jerusalem. För det första krävdes att den nation eller region varifrån Judarna skulle deporteras till olika Koncentration, arbets eller utrotningsläger var antisemitisk i strukturell mening så att merparten av befolkningen var överens med ockupationsmakten om att en deportation var helt i sin ordning. För det andra krävdes att de lokala judiska äldsteråden samarbetade med tyskarna om urvalet och sedan om själva deportationen. Detta senare har utöver Hanna Arendt även beskrivits av den Amerikanskjudiske journalisten Edwin Black I "Tansfer Agrement samt i Steve Sem-Sandbergs halvdokumentära roman "De fattiga i Lódz". Inget av båda dessa fenomen var för handen i Danmark. Där fanns vid ockupationen ingen särskilt utbredd antisemitism och inte heller några samarbetsvilliga judiska äldsteråd. Liknande situationer den i Danmark var för handen i Grekland och paradoxalt nog i delar av Italien och även Nordafrika. I andra nationer som exempelvis Polen och Ungern med en stark antisemitisk tradition blev det helt rensat från nästan allt judisk. Och för att inte tala om Baltstaterna där medborgarna inte bara tillät och underlät utan, i vissa fall, även tog aktiv och våldsam del av ockupationsmaktens utrotningsaktioner. Om det senare finns att läsa hos Harald Welzer "Gärningsmän".

Om nu tyskarna hade ockuperat Sverige så hade de flesta judar där kommit att deporteras åtminstone tack var den första förutsättningen som Hanna Arendt visar på. Den svenska miljön var såpass antisemitiskt robust att detta hade varit fullt möjligt. Vad det gäller det senare om ett judiskt samarbetet är det svårare att uttala sig om då detta i alla fall där det är känt var helt och hållet situationsanpassat samt att det är högst sannolikt att det senare förutsattes och följde på det första.

Bests intention att deportera de Danska judarna gick om intet därför att de ockuperade danskarna själva inte var antisemiter/antisemitiska i den utsträckning som behövts för att en lyckad deportation skulle möjliggjorts. Som framgår av anmälan ovan saboterade Bests egen administration, som rimligtvis även har bestått av Danska medborgare, den största delen av operationen. Best tvingades inse detta och det stred naturligtvis helt mot vad han själv ansåg och ville.

Min första fråga går ut på vad som skulle hända i vår samtid - i dag - om det gällde - inte den danske juden utan den danske muslimen. Skulle den danska inställningen i dag vara den samma mot muslimen som den då var mot juden? Här gäller det att komma ihåg att utrotningen inte började med själva utrotningen - utrotningen började med talet. Det började med talet med det vardagliga språk där ordens egentliga betydelse kom att döljas och de meningar och betydelser som i sin utsträckta form var förintelsens blev blottlagda först i förföljelsens och förintelsens råa praktik.

Det dåtida danska talet om det judiska hade inte den försåtliga karaktär som det nutida danska talet om det muslimska har i vår samtid - nu. En annan fråga blir då om inte vi alla borde undersöka vad det vardagliga talet om muslimen har för meningar och betydelser egentligen, samt vad detta kan leda till när dessa betydelser och meningar förtätas till handlingar. Det borde undersökas inte minst av de `tryckfrihetshjältar` som är så omhuldade i nationen Danmark. Det borde undersökas av kungliga hovleverantörer av konst och professorer som Bjørn Nørgaard. Undersök detta och undersök gärna med Victor Klemperer "LTI Lingua Tertii Imperi (tredje rikets språk) som hjälp på vägen.

Roger Karlsson

Sønderho
Fanø

roger222@hotmail.se

Grethe Preisler, Niels Duus Nielsen, Moh Abu Khassin , Jette Abildgaard, Maja Skov, Heinrich R. Jørgensen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Roger Karlsson, du har ret i, at der ikke var nogen bredt funderet antisemitisme i Danmark ved krigens udbrud. Men det betyder ikke, at der slet ikke var anti-jødiske holdninger – i højrepressen var den langt fra ukendt.

En avis som Jyllands-Posten kunne på lederplads udvise stor forståelse for nazisternes antisemitisme:

Når man har fulgt jødespørgsmålet i Europa i årtier, kan man til en vis grad forstå tyskernes animositet overfor jøderne … selv herhjemme, hvor jøderne aldrig har nået en så dominerende stilling som i de mellemeuropæiske lande, har man i de senere år bemærket deres uheldige egenskaber.”

Avisen skrev også (i 1938) ”Man kan indrømme Tyskland, at det har ret til at skille sig af med sine jøder.” Avisen stillede dog det krav, ”at det sker på en anstændig måde.”

Også den danske digterpræst Kaj Munk viste forståelse for animositeten overfor jøderne: ”At Jøder (jeg siger ikke Jøderne) havde tilsmudset sig en rolle i Tyskland under Opløsningen, der gør det vanskeligt for udenforstaaende at snakke med i, hvad der sker dem nu, er tænkeligt; de kan i Emsighed for at for at plyndre Grenen have bøjet den så dybt, at den måtte svirpe dem stygt i Ansigtet, naar den engang slog tilbage.
Og vi ved jo ogsaa nok, at naar man driver jagt på Aber i Junglen fordi de raserer Plantagerne, skyder man ned for fode af dem, enten de har været med til Raseringen eller ej
.”

I dag er der grove anti-muslimsk retorik, men mon den er bredere funderet end den ovennævnte anti-semitiske retorik var det? Formentlig ikke.

christel gruner-olesen, Moh Abu Khassin , Jette Abildgaard og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Roger Karlsson

Steen Sohn - mycket intressant och i så måtto kan sägas att Jyllandsposten följer sin egen tradition och visst är det så att JP är en publikation som gjort den antiislamiska retoriken allmänelig -

Roger Karlsson

christel gruner-olesen, Moh Abu Khassin , Jette Abildgaard, Maja Skov og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Kære Roger Karlsson,

mange tak for at dele dine meget interessante betragtninger.

Karin Kvist Gevert skrev en doktordisputats, "Ett främmande element i nationen. Svensk flyktingpolitik och de judiska flyktingarna 1938-1944" (Uppsala, 2008), som du måske kender. Hun har foretaget tilsvarende forskning om samme emne (med Antero Holmila) vedrørende andre skandinaviske lande, bl.a. Danmark, som er blevet publiceret, f.eks. i Scandinavia History of Journal, Vol. 36, issue 5, 2011 special Issue: The Histories and Memories of the Holocaust in Scandinavia, i artiklen "On Forgetting and Rediscovering the Holocaust in Scandinavia".

Jeg skylder at sige, at jeg ikke har læst nogle af disse. Jeg har alene læst omtaler af hendes arbejde, hvilket afledte at jeg skrev en kommentar (september 2010). Kommentaren er gengivet nedenfor. Måske har Karin Kvists arbejde (og måske min kommentar) interesse for dig?

Min 'research' om dette emne er ikke videnskabelig, og er ikke funderet på primærkilder. Opfat derfor nedenstående kommentar som et udtryk for 'intuition og følelser', som jeg desværre ikke kan argumentere for på basis af seriøse kilder.

Mvh, Heinrich

Citat start:

Det er interessant, at historikerne i Danmarks nabolande har adgang til deres statslige arkiver, mens danske historikere ikke har. Danmark har Europas mest restriktive arkivlov.

Karin Kvist skulle måske interessere sig lidt for, hvad hendes tyske historiekolleger finder frem af artigheder de Stor-Tyske relationer til Danmark.

Arkiver er lukkede i Danmark, så er er svært at vide; og således må man tro de fakta og indicier man trods alt har.

Jeg tror pt. følgende:

At Stor-Tyskland havde en helt klar ambition om at jøder skulle bortskaffes fra alle de områder, de havde kontrol over. Det fleste i den tyske ledelse mente det eneste rigtige var aflivning, mens andre godt kunne nøjes med mindre. Så længe jøderne og det indbildte problem forsvandt.

Stor-Tysklands relation til Danmark, var unik. Der var aldrig tale om en besættelse i vanlig forstand, hvor det tyske udenrigsministerium tog sig af landets ledelse. Tværtimod forblev Danmark autonomt under hele Anden Verdenskrig, hvor de danske ministerier, de danske domstole, dansk lov, osv. var gældende.

Også efter den 28. august 1943, hvor ministrene/statsministeren indgik regeringens afskedsbegæring til kongen, Christian X. Denne valgte dog ikke at acceptere denne, og lod derefter ministerierne fortsætte under departmentschefernes ledelse. Således forblev landet autonomt, omend spændingerne mellem Danmark og Stor-Tyskland var blevet markant ringere i løbet af 1943.

Summa summarum, var Danmark reelt allieret med Stor-Tyskland under hele Anden Verdenskrig. Danmark var autonomt, men havde i første omgang overladet rigets ydre sikkerhed til Stor-Tyskland. Efter den 28. august 1943, overtog Stor-Tyskland også kontrollen med rigets indre sikkerhed, at dansk politi og militær blev opløst, pga. de tilspidsede situation.

Den Stor-Tyske udfordring i september 1943, var at man ikke længere ville udsætte at gøre noget ved de danske jøder. En strid i den tyske ledelse rasede, hvor nogle ville have gennemført den vanlige løsning, bestående af indfangning og videresendelse mod øst i kreaturvogne. Werner Best, rigsfuldmægtig i Danmark, argumentede for, at dette træk for alvor kunne forstyrre roen i kongeriget, og foreslog i stedet, at der blev taget kontakt til Sverige, med henblik på en aftale om, at de skulle modtage den danske jøder. Hvorefter de tyske myndigheder skulle orientere de danske myndigheder (på departementschefniveau) om, at der var frit lejde til at danske jøder kunne rejse til Sverige i et kort tidsvindue.

Det synspunkt vandt opbakning. Dette skal også ses i det lys, at en vanlig indfangning af jøder, ville være en omfattende om krævende tysk politioperation, der forudsatte at store tyske styrker skulle sendes til Danmark, for at kunne afhente alle danske jøder på et og samme tidspunkt. Det var logisk meget vanskeligt, navnligt fordi Italien netop var kollapset, og Stor-Tyskland var nødsaget til at påtage sig politiopgaverne i Italien.

Werner Best fik tilladelse til sit forslag, hvorefter der givetvis har været kontakt mellem Stor-Tyskland og Sverige om en aftale om at modtage de danske jøder.

Om en sådan aftale aner jeg intet, men i lyset af Karin Kvists oplysninger om den besynderlige svenske administrative praksis, ligger det jo lige til det højrebenet at gætte på, at der nok har været tale om, at Stor-Tyskland skulle betale per person.

Og hvis det gæt er korrekt, er det ganske forståeligt, at de svenske ministre der har været involveret i en sådan beslutning, ikke har ville oplyse om denne sammenhæng. Det er naturligvis usmageligt at modtage jøder mod betaling.

Den tyske operation blev sat i værk, og vistnok sent den 28. september blev departementschefen for statsministeret (så hut jeg hvisker) kontakt af de tyske myndigheder, med oplysninger om arrangementet.

Dette var, at der var frit lejde for danske jøder til at rejse i Danmark i perioden 1. til 10. oktober 1943, og at flådepatruljering i farvandet mellem Nordsjælland og Sverige var suspenderet. Det var op til de danske myndigheder, at kontakte danske jøder (der blev sågar udleveret en liste), og bede dem og at rejse til Nordsjælland, og via både derfra til Sverige, hvor de ville blive taget imod.

Altså en ren Stor-Tysk plan, til hvordan deres danske jødeproblem kunne løses, billigt og effektivt.

At nogle danske fiske kunne tjene flere årslønninger på en enkelt nat, var selvfølgeligt usmageligt. Navnligt, hvis de var vidende om, at den tyske patruljering var indstillet i de 10 dage. Det ved jeg ikke, om det var klar over. Men formodentligt var de det.

Efter Stor-Tysklands nederlag, blev Danmark retteligt opfatteligt som at have været allieret med Tyskland. Historisk aldeles korrekt, vil jeg mene. Samtidigt var det dog klart, at Danmark på daværende tidspunkt var det suverænt mest interessante geografiske område på kloden, da slutspillet om de invasioner i Europa, ikke primært handlede om det tyske riges fald, men om at få delt de Europæiske lande mellem de invaderende styrker.

Sovjetunionen kunne egenhændigt formodentligt have taget turen hele vejen til Atlanterhavets kyst, hvilket ikke var i USA interesse. Der ønskede ikke at være nabo til den sovjetiske verdenskommunisme, og valgte derfor at med deres invasion, at kunne sætte en stopper for den Sovjetiske damptromle.

Såleder var der forlængst gjort klart til den næste store politiske konflikt, hvor de to supermagter der opstod som konsekvens af Anden Verdenskrig, var klar til at udråbe hinanden til det nye onde imperium i samme sekund det sidste tyske flag var blevet taget ned i Berlin.

Danmark geografiske placering var således det vigtigste i verden, frem til den kolde krigs ophør, idet ind- og navnlig ud-sejlingen fra Det Baltiske Hav, har Øresund og de danske indre farvande.

En pragmatisk løsning, var at vedtage, at den historiske sandhed var, at Danmark i det skjulte reelt havde sympatiseret med de (rigtige) allierede, havde modarbejdet tyskerne i det skjulte, også have lidt afsavn under krigen (hverken rigtig kaffe eller bananer), og navnlig at danskerne med stort mod og integritet havde reddet de danske jøder.

Og den historie gik da også sin sejrsgang i den store verden, og Danmark og danskerne blev taget til nåde.

Hvis Karin Kvist eller hendes tyske kolleger kunne finde dokumenter, om en tysk-svensk aftale om modtagelse af de danske jøder, vil det være rigtigt interessant.

Citat slut

Christian Harder, Moh Abu Khassin , Nic Pedersen, Flemming Scheel Andersen, Jette Abildgaard, olivier goulin, Maja Skov og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Niels Mosbak

Heinrich

Dit fremragende indlæg, forklarer jo også den lukkethed i adgangen til arkiverne - man ønsker ikke at se virkeligheden i øjnene, men baserer historiefortællingen på myter om Chr. X til hest, alsang og hvad ved jeg, men regeringserklæringen:

"Ved de store tyske sejre, der har slået verden med forbavselse og beundring, er en ny tid oprundet i Europa, der vil medføre en nyordning i politisk og økonomisk henseende under Tysklands førerskab. Det vil være Danmarks opgave herunder at finde sin plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med Stortyskland …"

sætter jo tingene på plads - de (regeringen Stauning) mente faktisk hvad de sagde.

Christian Harder, Olav Bo Hessellund, christel gruner-olesen, Moh Abu Khassin , Nic Pedersen, Flemming Scheel Andersen, Jette Abildgaard, Per Torbensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Roger Karlsson

Bäste Heinrich R. Jørgensen - mycket intressant i din text som är värt att fundera mer över. Dock håller jag det för osannolikt att ett dokument kan dyka upp som bekräftar ett avtal Stortyskland och Sverige om fri lejd till Sveriged å som du mer än antyder ett sådan överenskommelse skulle varit högst kontroversiell och inte haft det offentliga Sverieges stöd. Dock det är ju känt att nazisterna gjorde avtal med judiska organisationer om fri lejd och transit till Palestina. Något som framgår av den bok "The Transfer agreement" av Edwin Black som jag refererar till ovan. ;Men dessa avtalat upprättades bara om nazisterna kunde erfara någon som helst ekonomi avseende ras och renhet eller andra resurser termer av materiel eller pengar. För övrigt så skall jag erkänna att jag inte har bott i Danmark så särdeles länge därför är det mycket intressanta att se vad eller vilka danska diskussioner som så att säga tränger sig på och som inte var så tydliga för mej i Sverige. Ämnen som rasism, sexism och nationalism samt förhållandet att Danmark faktiskt är en de sista kolonialmakterna är på något vis devalverade till en ickefråga som om de berörs snabbt tar död på en annars hyggel fest.Däremot så går att rätt tydligt läsa hur tiden för besættelsen återigen har blivit kontroversiell inte minst sedan branden och återuppbyggelsen av det museum som berättade och kommer att berätta om hur Danskarna upplevde kriget. Jag ser din kommentar som ett inlägg i den debatten. En debatt som det skall bli mycket intressant att följa.

Roger Karlsson

Sønderho

Jette Abildgaard og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Jo, Niels,

men regeringserklæringen udtrykker vel alene hvad der var kendsgerninger eller var realistiske forventninger om hvilke politiske omkalfatringer der dermed var skabt grundlag for? Man kan vel ikke sige andet, end at regeringserklæringen vidner om sober og nøgtern erkendelse af fakta, overblik og overskud, samt politisk realisme og pragmatisme?

Man kan (navnlig i nutiden) hoste lidt over det overflødige 'og beundring', men ellers kan jeg ikke få øje på noget grundlag for indignation.

Heinrich R. Jørgensen

Roger Karlsson:
"Dock håller jag det för osannolikt att ett dokument kan dyka upp som bekräftar ett avtal Stortyskland och Sverige om fri lejd till Sveriged å"

Der blev måske indgået skriftlige aftaler, skrevet referater af møder dagbøger eller andet, og måske findes disse endnu, men jeg tror heller ikke, at sådanne dokumenter vil dukke op.

En sådan aftale ville isoleret set næppe være meget pinlig for hverken den daværende svenske regerings eller embedsstands eftermæle i dag. Den kan tolkes som en ædel og human handling.

Problemet med en sådan aftale (hvis en sådan blev gjort) er måske snarere, at det dermed afsløres at den politiske ledelse i Sverige var ganske klar over hvad det tyske projekt angående 'jødefordrivelse' gik ud på (siden 1930'erne), samt at en afsløring af hvordan en sådan aftale (inklusive evt. 'betaling') blev indgået og forvaltet, ville give et bekymrende indblik i hvordan en stat nogle gange agerer hemmeligt, uetisk og kynisk.

Min gamle kommentar blev forfattet til denne artikel, som jeg stødte på.

Måske bidrager også tråde som denne og denne med betragtninger, der måske uddyber nogle af disse emner. Eller i det mindste uddyber hvilke 'kontrafaktiske vrangforestillinger' jeg ligger under for ;-)

Niels Mosbak

Det har du naturligvis ret i Heinrich - men samme regering tiltrådte Antikominternpagten, tillod oprettelse af Frikorps Danmark og udviste i meget stor grad "rettidig omhu" i et omfang så ophavsmanden til "rettidig omhu" via virksomheden "Dansk Riffelsyndikat" uhindret kunne sælge "Madsen-maskingeværer" til den såkaldte besættelsesmagt.
Samme maskingeværer blev monteret på tyske marinepatruljebåde, der opererede i Øresund.
Han slap så med en bøde på 2 millioner kr. efter krigen, mens de unge mennesker på 17-18 år der lod sig hverve til Frikorps Danmark, efter krigens afslutning rask væk blev idømt fængsel på mellem 1 og 4 år for deres deltagelse, samt fortabelse af borgerlige rettigheder under henvisning til at det måtte være indlysende, at man ikke skulle lade sig hverve og at det slet ikke var regeringens politik, men alene efter pres fra besættelsesmagten.
Når samtidig betænkes, at den efterfølgende statsminister Vilhelm Buhl, under krigen i en radioudsendelse opfordrede til angivelse af terrorister (modstandfolk), må man jo konstatere at det juridiske galehus som retsopgøret var, desværre ikke ramte de politikere der var de sande opportunister. De skulle have været op af muren, sammen med dr. Best - men jeg er selvfølgelig også rabiat;-)

Christian Harder, Nic Pedersen, Olav Bo Hessellund, Moh Abu Khassin , Flemming Scheel Andersen, Jette Abildgaard, Per Torbensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Roger Karlsson

Heinrich R. Jørgensen

I det senare har du en verklig poeng då samtida forskning visar på att den tyska allmænheten, Danska och Svenska myndigheter såvæl som andra exempelvis Churchill verkligen visste vad som pågick "Avsikt att førinta" Sven Lindqvist. Inte alla men tillrøckligt många visste och - teg. Dærmed till några av mina inledande frågor - om vad tiger vi i dag och før vad brukas språket.

Roger Karlsson

Heinrich R. Jørgensen

Niels Mosbak:
"Når samtidig betænkes, at den efterfølgende statsminister Vilhelm Buhl, under krigen i en radioudsendelse opfordrede til angivelse af terrorister (modstandfolk), må man jo konstatere at det juridiske galehus som retsopgøret var, desværre ikke ramte de politikere der var de sande opportunister."

Min opfattelse hælder kraftigt i retning af, at der foregik et systemskifte (læs: en revolution i ordets egentlige betydning) i 1945 (og i perioden op til 1945), til fordel for en ændret tilgang til parlamentarisk sammensætning, der ville lede til en ændret de facto regeringssammensætning og -form. En tilgang, hvor det repræsentative folkestyre helt blev afskaffet, til fordel for en model hvor folket i stedet kunne pege på de politiske partiers repræsentanter (egentligt: deres avatarer, nyttige eller ej). En tilgang, hvor enhver valgkreds ikke længere kunne vælge deres repræsentant, og hvor folketingets medlemmer ikke længere var sikret (uafhængighed og) frihed.

Mht. hvem der eventuelt burde være blevet anset for statsfjender under retsopgøret, så omtaler grundloven hvad der opfattes som højforræderi.

Christian Harder, Moh Abu Khassin , Nic Pedersen, Henrik Jensen, Flemming Scheel Andersen, Jette Abildgaard, Niels Mosbak og odd bjertnes anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Roger,

netop det med sprogets brug er et emne, der i almindelighed optager mig mere end noget andet.

Der er ikke blevet draget nødvendig omsorg for det danske sprogs brug i efterkrigstiden -- sproget har stort set fået lov at flyde. Det danske sprog har som konsekvens ændret sig radikalt i perioden. Det forhold har direkte påvirket hvilken tænkning der kan gøre på dansk, og hvad der kan kommunikeres på dansk. Dét, mener jeg, er hovedårsagen til at sindelag hos den danske befolkning, har degenereret fra at vægte det almene vel, den humane etik og sund pragmatisme, til det skammelige.

Jeg er klar over, at mine landsmænd flest ikke kan genkende den sproglige deroute, som jeg hævder er foregået, og at de heller ikke mener at ændringer i sprogbrug kan have vidtrækkende konsekvenser for virkelighedsopfattelse. Gid det var muligt at kunne implantere indsigter i andres hjernebark, ved hjælp af argumenter.

I andre lande har man været langt mere forstandige, aktivistiske og opmærksomme, når det galdt deres sprogs bevarelse. George Orwell (Eric Blair) er ikke den første eller eneste der har advaret om farerne ved at lade sproget misbruge og forandre.

Det er i øvrigt årsagen til, at jeg ikke har kommenteret selve artiklen direkte. Karen Syberg er en fremragende sprogbehersker, men det ville være spild af tid at kommentere gengivelserne af hvad Niels-Birger Danielsen har ytret, førend der er mulighed for at konsultere både hvad han præcis har skrevet, og de kilder han begrunder disse med. Hvorfor strides om hvad der bør anses som fakta, hvis det er det historisk-sproglige der halter?

Nic Pedersen, Flemming Scheel Andersen, Jette Abildgaard, olivier goulin, Niels Mosbak og odd bjertnes anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Nogle kommentarer:

1) "»Dog skete der i tiden op til aktionen forskellige mystiske ting, blandt andet et hold up, hvor den jødiske forenings medlemskartotek blev konfiskeret.".

For dem, som ikke ved det, bag denne aktion stod krigsforbryderen og morderen Søren Kam.

2)" Redningen af jøderne var det store resultat"...(af samarbejdspolitikken). Muligt. Men det var MODSTANDSBEVÆGELSEN, som fik organiseret flugten, stod for kontakterne i Sverige etc...

Uden den væbnede front, uden HD, BOPA, uden Tolstrup, Flemming Juncker, general Wagner, Fuglen og alle de andre, ville de radikale ikke en gang have haft dette figenblad.

3) At de tyske både ude i Øresund så den anden vej....det ved vi dag. Men min far vidste det sandt for dyden ikke, da han var afsted første gang.

4) Der er et vigtigt element omkring redningen af de danske jøder, som bør ligge i baghovedet:

De danske jøder var assimilerede i ordets bedste betydning. Niels Bohr, Arne Jacobsen og Jørn Utzon f.eks. At de blev reddede hænger vel til dels sammen med, at de lige netop havde gået på de samme skoler som alle andre danskere .- og givet hånd til kvinderne. (Hvis muslimerne i dag ikke er lige så integrerede, er en del af forklaringen måske, at de konstant fastholder deres egen anderledeshed).

Christian Harder, Niels Mosbak, Nic Pedersen, Flemming Scheel Andersen, Jette Abildgaard og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

"– Men det er da meget forståeligt, hvori består hans psykopati?"

Et meget interessant spørgsmål, som netop IKKE besvares!

’Werner Best var unik derved, at han aldrig lagde skjul på sin ideologi. Allerede i 1931 formulerede han det ideologiske grundlag for krigen. At krig var en naturlov, der ikke kunne reguleres af moral eller internationale konventioner, om det så førte til den ene parts udslettelse,’"

Er dette en psykopats holdning, eller er det rationel (ideologisk tvivlsom, selvfølgelig) mands grundlag for at kunne erkende bl.a. jødeforfølgelsernes irrationalitet i krigens større sammenhæng?

Nu skal man jo heller ikke tro, at alle danskere stod på spring for at hjælpe jøderne over sundet. Det var en meget bekostelig affære. Således kostede en overfart mindst 1000 kroner pr. person. En arbejder tjente dengang godt 400 kroner om måneden. Der skulle samles mange penge ind, og der blev tjent gode penge på overfarten.

Nic Pedersen

Steen Sohn,

Og??

De kom over!
Og hvis de, som måtte have haft midler skulle have bidraget med et par smykker til de, som risikerede livet for at hjælpe, hvad så?

Du stiller store krav til folks altruisme. Jeg kan nu godt kalde en mand helt uden at behøve at kræve englevinger på hans ryg og glorie over hans hoved!

Flemming Scheel Andersen

Nic Pedersen

Du mener det er letter at gøre og mene det moralsk rigtige, når du bliver betalt for det??(Blink)

Nic Pedersen

Flemming Andersen,

jeg vil hellere sige, at jeg ikke kan bebrejde selv den mest moralske helt/hjælper for at tage et gebyr for at fragte formuen SAMMEN med flygtningen, hvis du kan følge mig? ;-)
(det var jo reelt sådan det gik for sig)

@Nic og @Henrik

Det er lidt svært at svare på jeres indlæg, når den ene af jer inddrager muslimers manglende håndtryk i dag og den anden taler om, at nogle jøder måtte have bidraget med et par smykker til flugten - specielt når vi garanteret er enige om, at hele aktionen var en stor ting, gjort mulig af en hel del gode mennesker.

Nic Pedersen

Steen,

jeg vil ikke blande håndtryk osv. ind her, men jeg synes, at du nedgør folk, som absolut ikke har fortjent at blive nedgjort.
Se evt. mit svar til Flemming for forklaring.

Nic, der var nu ikke tale om en nedgøring, blot en nuancering. Det var ikke et samlet dansk folk, der stod bag aktionen, men et modigt mindretal.
Prisen for overfarter faldt for resten senere, da det blev farligere at foretage dem.

Men jeg synes stadig ikke det er i orden, som det skete ovenfor, at henvise til muslimers manglende håndtryk i dagens Danmark eller henvisningen til at nogle jøder jo havde smykker nok er i orden.

christel gruner-olesen, Peter Andersen og Moh Abu Khassin anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Ok, Steen

jeg synes så til gengæld ikke, at det er i orden at begynde at regne på gennemsnitlige arbejderlønninger i den sammenhæng og tale om "indtjening"!

At det samlede danske folk deltog har vist ingen her påstået eller bare antydet.

Men alle kan jo lade et skidt ord falde, så måske vi skal lade den blive der.

Peter Andersen

Nu var Niels Bohr jo dansk af femte generation.
Og ikke religiøs.

Niels Mosbak, christel gruner-olesen og Moh Abu Khassin anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Nic Pedersen:
"Er dette en psykopats holdning"

Det kan der umuligt konkluderes om, på det foreliggende grundlag.

Du citerer Bests udsagn om, at krig mellem to parter (to nationer eller folk, formodentligt) i yderste konsekvens kunne føre til den ene parts udslettelse, og at det i så fald måtte accepteres. De er væsentligt at forstå, hvad der i så fald forstås med 'udslettelse' i den kontekst. Jeg formoder kraftigt, at det der menes er det forhold, at en nation / et folk der mister sin autonomi som følge af en militær konflikt, risikerer udslettelse. Dermed menes hverken at det geografiske område der udgør nationen, forsvinder ned i et sort hul, eller at den besejrede befolkning forsvinder ned i et. Hvis den besejrede part ikke tillades at genopstå som selvforvaltende enhed, er nationen og folket dermed ikke længere. Det geografiske område er blevet til noget andet, og de personer der tegnede et folk, må tildeles en identitet som noget andet end før. Ophører en nation med at eksistere, har nationens folk ikke længere et opholdssted og dermed et grundlag for eksistens og identitet. Et folks udslettelse handler om at identiteten som folk ophører; det betyder ikke (nødvendigvis) at de personer der tegnede et folk udryddes.

Det, artiklen nævner om Bests teoretiske betragtninger, lyder som en text-book gengivelse af de pointer, der kendes fra teoretiske værker om samme emner.

Heinrich R. Jørgensen

Steen Sohn:
"Der skulle samles mange penge ind, og der blev tjent gode penge på overfarten."

Der er eksempler på, at sømænd kunne tjene to årslønninger på én nat. De rejsendes situation blev udnyttet ved den lejlighed. Den konklusion kom man også siden til, i det politisk opgør der fulgte om netop det aspekt efter Anden Verdenskrigs ophør, der medførte at der blev udbetalt store summer til de var der blevet udnyttet.

I mange tilfælde, blev de jøder der rejste udnyttet af de værger og andre, i hvis varetægt de havde overladt ejendomme og ejendele.

Nic Pedersen

Heinrich,

spørgsmålstegnet er helt centralt der! (hvilket du udelader i hugcitatet!)

Det ER sgu bare for nemt og bekvemt at afskrive ubekvemme folk som psykopater etc.
Især hvis man udvælger isolerede elementer af en større sammenhæng at stille "diagnosen" ud fra!
Du ved udmærket godt , hvad jeg mener! ;-)

Henrik Jensen

Peter - det var jo det, jeg sagde - at Niels Bohr var en assimileret jøde.

Steen - du hidser dig op.

Roger spurgte:

“Min första fråga går ut på vad som skulle hända i vår samtid - i dag - om det gällde - inte den danske juden utan den danske muslimen.”

Det var det, jeg svarede på. Og hvis du skal give et ærligt svar på det, er du nødt til at placere begivenheden solidt i sin tid

Jeg tror at netop det faktum, at de danske jøder var så assimilerede var altafgørende for deres redning: Husk, det var danske kristne og kommunister, der risikerede deres egen røv for at redde denne gruppe.

Nu kommer min egen erfaring i spil: Da jeg boede i Mexico hjalp jeg sommetider kammerater, der havde fået varme fødder. Det var bestemt ikke ufarligt..

Og nu kan jeg selvfølgelig hævde, at jeg bare var et supergodt menneske; men det er løgn. Jeg ville ikke have risikeret mit eget , min kærestes eller min unges liv for at hjælpe en eller anden højreorienteret, genfødt kristen, en jehovas vidne eller mormon. Fuldkommen udelukket.

For at være ærlig: Jøderne blev nok reddet fordi de blev set som kammerater, som venner, som danskere. De var gift ind i etnisk danske familier på kryds og tværs. (Og sp fordi det var tyskerne, der ikke kunne lide dem og mine fjenders fjender....).

Jeg er ikke sikker på, at det ville være sket, hvis de havde opført sig som mange muslimer i dag. (Hvad var det Information skrev for et par år siden - Man siger, kendskab giver venskab; men hvad nu, hvis man ikke kan lide det man ser).

Godt nok bor vi i det samme land - men vi er ikke en del af det samme samfund. Jeg har arbejdet sammen med dem - men ikke haft lyst til at drikke en fredagsbajer med dem.

Så mit svar er - i dag: Jeg ville have risikeret noget for de iranske ateister. Buddisterne og hinduerne? Helt sikkert.

Heinrich - ifølge Pundik, som jo, mildt sagt, kender emnet, er det afgørende, at ingen jøder blev afvist på grund af manglende penge.

Heinrich R. Jørgensen

Nic Pedersen:
"Du ved udmærket godt , hvad jeg mener! ;-)"

Når du udtrykker dig så kryptisk, bliver jeg i tvivl om du henviser til noget eller nogen. Men princippet er bestemt ikke ubekendt; ej heller konkrete eksempler på fænomenet ;-)

Jeg bemærkede dit spørgsmålstegn, og mit selektive citat-klip havde bar tydeligvis karakter af at dit udsagn var et åbent spørgsmål, uagtet at det konkrete symbol der associeres med spørgen ikke blev inkluderet. Jeg tillagde dig ikke et synspunkt, eller opponerede med hvad du udtrykte. Jeg forsøgte at sætte det omtrentlige udsagn, ind i den historiske sproglige og begrebsmæssige kontekst, hvor det hører til.

Heinrich R. Jørgensen

Henrik Jensen:
"ifølge Pundik, som jo, mildt sagt, kender emnet, er det afgørende, at ingen jøder blev afvist på grund af manglende penge."

Herbert Pundik er en mand af stort format, som jeg intet negativt kan sige om; tværtimod.

Det er dog naivt at glemme, at han også har været agent og politisk aktør til fordel for jødiske samfund, staten Israel og nogle af dets institutioner, været observatør og undersøger under dække af rollen som journalist, samt været politisk aktør gennem som rolle som chefredaktør for et toneangivende dagblad. Ikke at der deri ligger nogen formodning eller anklage om, at han i sit virke, har været polemisk, demagogisk, bedragerisk eller andet; jeg tror ikke, at Pundik har grund til at skamme sig.

Ikke desto mindre er det altid værd at erindre, at alle personers udsyn og erindringer i meget høj grad er et produkt af kollektivets kultur, sprog og fortællinger. Herbert Pundiks erindringer er lige så subjektive, selektive og farvede, som enhver andens.

Sandt er det, at jøderne kom til Sverige. Jeg underkender ikke heltemod, integritet og meget andet, der blev udvist i forbindelse med jødernes exodus til landet hinsides vandet. Mit sigte var at erindre om fakta, så vi forhåbentligt slipper for enøjede prædikater om hvem der var gode og hvem der var slette.

Per Torbensen, Nic Pedersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Niels Mosbak

Henrik Jensen

"Peter - det var jo det, jeg sagde - at Niels Bohr var en assimileret jøde."

Og som Peter også anførte 5. generation - mens muslimerne i Danmark i dag, for størstedelens vedkommende ankom hertil i 1970'erne og fremefter.
Det tager tid at blive "assimileret" og jøderne brugte vel et par hundrede år med konflikter med det omgivende samfund, omend nogle fortsat i dag (Søren Krarup) fortsat hævder at Georg Brandes ikke havde det "rigtige" danske sind.

Men tilbage til bådfarten over Øresund - det var vel rimeligt nok at datidens menneskesmuglere tog sig betalt, da de i tilfælde af opdagelse risikerede liv og lemmer, samt at det opbragte fartøj blev beslaglagt - det var således et spørgsmål om fortsat eksistens.

Moh Abu Khassin , Per Torbensen, Nic Pedersen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

@Heinrich

Det var nu ikke for at være kryptisk. Jeg mener bare at kunne huske en lang tråd en gang, hvor vi bl.a. kom ind på noget lignende.

Helt konkret kunne man henvise til det ekstreme tilfælde Eichmann, som ved de psykologiske undersøgelser ved hans retssag, til manges undren og vel forskrækkelse, blev erklæret fuldstændig normal. Jeg mener at erindre ordene: " det er forfærdeligt. Han er fuldstændig almindelig. Han kunne lige så godt have været ved vandværket i Tel Aviv".

Uenighed blandt psykiatere er jo heller ikke ukendt og synes nogle gange at være stærkt præget af hvilket resultat "man" gerne ser i retslig forbindelse. Tænk bare f.eks. på Breivik-sagen i Norge.

Per Torbensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels Mosbak

Nic & Heinrich

Mon ikke hr. Best er blevet mentalundersøgt på det danske retsvæsens foranledning - det vil jeg umiddelbart tro - da der jo blev afsagt dødsdom i sagen. Det kan være at det er forklaringen på, at psykopatibetegnelsen dukker op.

Nic Pedersen

Niels Mosbak

Jo, det er muligt. Eller i forbindelse med senere undersøgelser mod ham i Tyskland. Bests aktiviteter i bl.a. Polen blev, så vidt jeg ved, først undersøgt i slutningen af 60erne, hvor han jo også fik sneget sig uden om, selv han der havde lavet meget værre ting end i Danmark.

Per Torbensen

Best i Polen i 1939 og Best i oktober 1943 i København,her skal der sondres ,de "kloge" nazister spillede dobbelt spil,vidste krigen var tabt men havde familie og flere ting at værne om.

M.h.t.Jødeaktionen spiller Best-Duckvitz. og den danske embedsmand Svenningsen en central rolle i redningen af jøderne-et stort emne som dog er belyst ganske præcist.

Den korte version-Best lader informationer sive til Duckvitz tysk gesandt i DK og denne videre til Svenningsen -Best ved godt hvor vinden blæser hen og skal sikre sig for fremtiden-klogt spillet-samtidigt skal der lige fanges nogle få jøder for at have ryggen fri over for Hitler ,sådan handler banale gennemsnits mennesker som også Nic i en tidligere kommentar er inde på og som Hanne Arentsen så glimrende har beskrevet i ondskabens banalitet.

Per Torbensen

Best i Polen i 1939 og Best i oktober 1943 i København,her skal der sondres ,de "kloge" nazister spillede dobbelt spil,vidste krigen var tabt men havde familie og flere ting at værne om.

M.h.t.Jødeaktionen spiller Best-Duckvitz. og den danske embedsmand Svenningsen en central rolle i redningen af jøderne-et stort emne som dog er belyst ganske præcist.

Den korte version-Best lader informationer sive til Duckvitz tysk gesandt i DK og denne videre til Svenningsen -Best ved godt hvor vinden blæser hen og skal sikre sig for fremtiden-klogt spillet-samtidigt skal der lige fanges nogle få jøder for at have ryggen fri over for Hitler ,sådan handler banale gennemsnits mennesker som også Nic i en tidligere kommentar er inde på og som Hanne Arentsen så glimrende har beskrevet i ondskabens banalitet.

Niels Mosbak

Henrik Jensen

Ja, jeg kender godt den gode Max Schmidt - både fra lrs. Carl Marius Madsen, men også fra Peter Øvigs fremragende bog om Ib Birkedal Hansen.

Niels Mosbak

Det viser sig rent faktisk at Werner Best blev mentalundersøgt af en kvinde ved navn Nancy Bratt - hende der indførte Rohrsach-testen i Danmark, hvilket jeg fandt ud af ved at google...

D a WERNER BEST blev mentalundersøgt - Elbo

Christian Harder, Nic Pedersen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Efter sigende, skulle Werner Bests bog 'Danmark under Hitlers haand' være ganske interessant læsning.