Læsetid: 4 min.

Vikingerne foldes ud

Måske har de altid betaget os, men de nordiske forfædre virker til at have et særligt tag i nutiden. Amatørarkæologer og en søgen efter autenticitet hjælper historien frem igen og viser andre sider af vikingerne på Nationalmuseets nye udstilling
Forfatter, modekommentator og designer Jim Lyngvild – her på Nationalmuseets udstilling ’ VIKING’ – har netop skrevet bogen ’Vild med vikinger’ og bor på vikingeborgen Ravsnborg på Fyn. Han mener, at vikingerne var langt mere civiliserede, end det lidt karikerede billede, vi har en tendens til at tegne af dem. Særudstillingen på Nationalmuseet åbner i dag. Fotos: Sigrid Nygaard
22. juni 2013

Jim Lyngvild står foroverbøjet. Den hvide iPhone ringer i lommen, han har hovedet ved knæene, en tung ringbrynje hænger på hans overkrop, men han kan ikke få hænderne ned på gulvet, som han skal, for at få brynjen af.

»Det kan jeg altså ikke,« siger han bestemt.

Men et par sekunder senere glider vikingebrynjen let over hans skuldre og med en rislende metallisk lyd falder den sammen på Nationalmuseets gulv.

»Arj, hvor var det snedigt! Det skulle jeg have vidst i min brandert,« siger Lyngvild, der også selv ejer en ringbrynje, som han på et tidspunkt ’kom til’ at iføre sig ved en festlig lejlighed. Men i løbet af aftenen voldte det ham store problemer at få den af igen.

Til ringbrynjen på Nationalmuseets nye vikingeudstilling hører to sværd, som Jim spørger ind til hos en af museets ansatte.

Er skaftet af nøddetræ, eller hvad er vi ude i? Og er klingen af damaskstål?

»Helt rigtigt,« siger museumsmanden.

Jim Lyngvild, designer, modekommentator og forfatter, har lige udgivet bogen Vild med vikinger, han er selv asatroende og opførte sidste år et 400 kvadratmeter stort vikingeslot, Ravnsborg, som sit hjem på Fyn.

Med bogen skriver og illustrerer han sig ind i en tendens, hvor vikinger synes at have mere pondus end tidligere. Deres popularitet skal findes i og er grundlagt med den økonomiske krise,mener Jim Lyngvild.

»Når man er på det højeste niveau i velfærd og økonomisk status, som vi var inden krisen, er det enormt fint at søge ud: Så skal vi være feng shui og kabbalah, og så viser man på den måde, at man har råd til at shoppe ud.«

»Men når man så har en krise, hvor man bliver nødt til at downsize, finder man ud af, at det er det, der er indeni, der betyder noget; at det har større værdi at søge ind frem for ud. Det bliver pludselig vigtigt at kigge tilbage i sit eget genetiske kartotek og finde ud, hvem man er, og hvor man kommer fra,« siger Jim Lyngvild.

Han peger på en genstand bag en glasmontre, der ligner en lille vægt med lodder, der måske har været brugt af handelsrejsende.

»De har virkeligt været snedige, og de har været mindst lige så udviklede som os i dag,« siger han.

Krise og metal

Anne Pedersen er museumsinspektør og medskaber af udstillingen på Nationalmuseet, som har indsamlet fund fra 12 lande.

Tiltrækningskraften i vikingetiden materialiserer sig meget konkret for hende: »Personligt har jeg det sådan, at det er overraskende og fascinerende, at der stadig kan komme så meget op ad jorden fra denne periode, på trods af at vi har haft arkæologi i snart flere hundrede år.« Hun fortæller, at vi i Danmark har et særdeles veludbygget netværk af folk, der går rundt med metaldetektorer. Det betyder, at der bliver gjort mange fund fra vikingetiden, og det giver materiale, som forskerne kan tygge på.

»Netop i kraft af amatørarkæologernes engagement er der også mange mennesker involveret i processen,« siger hun og forklarer, at det både fastholder og øger interessen for tiden. Og så er det en periode med gode historier, »og det holder folks opmærksomhed fanget«, siger hun.

Jim Lyngvild holder historierne fanget helt fysisk. Han knapper den ternede skjorte ned og viser, at han netop har fået tegnet op til en tatovering på brystet.

»I nordisk mytologi har Odin og Freja falkehamme, som de kan tage på, når de skal rejse, så de kan flyve og se tingene fra oven. Det prøver jeg at skabe med mine tatoveringer,« siger han. Indtil videre har han ravnefjer, Odins ulve Gere og Freke og en rune tilegnet guden Frej på kroppen. Tanken er, at værket skal udvides fra armene over brystet til lårene.

»Så det bliver en stor dragt, som jeg har taget på mig,« siger han og fortæller, at det kommer til at koste mindst 100.000 kroner i alt.

Billedet vides ud

Ved en montre med en dragt foret med murmeldyrspels, udbryder han:

»Det er jo Nik og Jay i år 850«, og fortæller, at det er en rekonstruktion af en dragt, som man mener, at Svend Tveskæg eller Harald Blåtand kunne have båret. Vikingerne var langt mere civiliserede, end det lidt karikerede billede, vi har en tendens til at have af dem, mener Jim Lyngvild. Og det er præget af børnelærdom.

»Når man skal lære børn om dem, så er det nemmeste at sige, at det var sådan nogle, der sloges og var blodige. Det er gode billeder,« siger han og fortsætter: »Man kan jo ikke sige til et otteårig barn, at vikingerne havde en meget fin magtstruktur. Men de har jo haft et politisk magtspil uden lige.«

»De havde ikke samme lovgivning, som vi har i dag, så når magten har ligget åben for dig, hvis du tog den, var der jo altså virkelig nogen, der var dygtige til at udtænke, hvordan de fik den.«

Anne Pedersen anerkender, at der har været et karikeret billede af vikingerne. Men det er især af ældre dato, mener hun. I 1970’erne var der fokus på vikingernes gårde og landsbyer. Det gav et øget fokus på tidens bebyggelse og dagligliv, og det trak bønderne frem i lyset, når man skulle portrættere vikingerne. Siden har man i 1990’erne haft fokus på datidens stormænd, der sad på de store gårde.

»Men nu vides billedet ud,« siger Anne Pedersen, som fortæller, at man nu i højere grad forsøger at få trukket flere roller frem på banen, blandt andet vikingernes elite. »Forskningen i dag tager emner op som: Hvordan opnår man magt, hvad bruger man den til, og hvordan har de danske konger opnået og opretholdt forbindelse til nabolandene,« siger hun. Det giver et mere nuanceret billede af tiden, hvor vikingernes politiske snilde også kommer til udtryk.

Eller som Jim udtrykker det: »De har eddersprøjtme været gode taktikere.«

Et par timer efter presserundvisningen på Nationalmuseet kan Jim Lyngvilds 80.000 følgere på Facebook se på et uploadet billede, at han har valgt et soltegn til brystet.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad handler artiklen om - Jim Lyngvild eller Nationalmuseets nye udstilling om vikingerne?

Hvis det sidste havde været meningen burde man have ladet Jim blive hjemme og have koncentreret sig om at fortælle om udstillingen. Artiklen fortæller ikke noget som helst der giver mig lyst til at se udstillingen og det kan Nationalmuseet vist ikke være tilfreds med.

Kristian Rikard, Jakob Silberbrandt, Michael Kongstad Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Dennis Laursen, Steffen Gliese, Lone Christensen, Karsten Aaen, Kirsten Kjellerup, Peter Poulsen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Samme her!
Men man må da håbe Lyngvilds " 80.000 følgere på Facebook" ser anderledes på det! ;-)

Nogle af dem er 'fritidsvikinger' og dygtige håndværkere indenfor den tid håndværk, de er sikkert enig med mig i min kritik, resten er sikkert ligeglade.....

Henrik Darlie

Karikatur ?
Jeg tror at Harald Blot havde hugget hovedet af ham, hvis han havde set billedet, eller tatoveringen, for den sags skyld. ;-)

Hanne Koplev

Tatoveringer indeholder ofte tungmetaller. Tungt metal sætter sig på hjernen. Jo flere tatoveringer, jo .........

Når det gælder vikingerne, er der sgu ingen, der VED noget - det ene gæt er lige så godt som det andet.

"...en lille vægt med lodder, der MÅSKE (min fremhævning) har været brugt af en handelsrejsende..."
"...en rekonstruktion af en dragt, som MAN MENER (ibid), at Svend Tveskæg eller Harald Blåtand KUNNE HAVE båret..."
Nå, så det mener man.

Det samme gælder de tusindvis af potteskår der mellem år og dag dukker frem af den danske muld.
Når nogen påstår, at de kan datere disse tilfældige fund, tror jeg dem IKKE.

Lad bare fantasien få luft under vingerne, men lad være med at påstå, det er fakta.

Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Tino Rozzo@

Selvfølgelig kan man datere de fund der er gjort. Det har man teknologien til, også til at fastslå hvilke farver der har været på tekstilerne og hvilke planter der har været brugt. Det er fakta!

Kristian Rikard, Nic Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad en primitiv, blodig og formodentlig temmelig ubehagelig religion skulle have at sige moderne, kristne mennesker, går over min forstand - og jeg er endda ikke inficeret af tungmetallerne fra tatoveringer. :-)

Nic Pedersen

Sikkert ikke, Peter Hansen - men muligvis af kristendom? ;-)
(det er ikke ukendt, at den og andre monoteismer ofte er hæmmende for forstanden)

@Peter Hansen

Asa-troen siger selvfølgelig ikke kristne mennesker noget. Jeg er overhovedet ikke troende så det siger heller ikke mig noget, men jeg kan måske forklare hvorfor den siger en bestemt gruppe mennesker noget, for jeg kender mange af dem gennem mit arbejde med vikinge-tiden som historiker.

Det er mennesker som gennem deres udforskning af et bestemt håndværk fra den tid også sætter sig ind i den tids levevis og tro, og som tager denne tro til sig.

Asa-troen er da også godkendt som religion på linie med kristendommen. Om den så er mere blodig end kristendommen vil jeg tillade mig at sætte et stort spørgsmålstegn ved.

Peter Ravn Mikkelsen, Jakob Silberbrandt, Niels Mosbak og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Den stigende interesse for vikingerne skyldes nok at en del danskere gør oprør imod den elitære falske danskhed der opstod med Grundtvig, Brandes, PH og resten af de kulturradikale før denne blev efterfulgt at (velfærds)statsdyrkelsens tyrrani.

Vi vender os imod vikingernes helte og sagaer fordi det føles mere ægte end importeret cafe snak fra Europa.

Peter Ravn Mikkelsen, Tove Lodal og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Tove og Erik,

det er muligvis en mere udbredt trend, end vi lige regner med.

Jeg har f.eks. hørt lignende udsagn fra både italienere og mexicanere, som på lignende vis søger deres respektive folks førkristne rødder. Og faktisk også en iraner og et par egyptere, hvor det så selvfølgelig var før islam der, men ellers er det jo det samme.

Niels Mosbak

Peter Hansen

En viking ville jo nok stille et par spørgsmål til dyrkelsen af en Gud, der var slået ihjel og hængt op på et kors - hvor Al-mægtig er man så lige?

Niels Mosbak

Erik Hamre

Nu du nævnte Grundtvig - det er jo ham der er citeret for "Frihed for Loke, såvel som for Thor"...

Danerne er jo da heller ikke alene om kendskabet til den lokale før-kristne religion - selv i det meget kristne Grækenland, er de græske guders eventyr jo velkendte og stadig findes der i folke(over)troen ting som "gode øjne" eller man skal ikke sove under et figentræ o.s.v.

Nic Pedersen

"En viking ville jo nok stille et par spørgsmål til dyrkelsen af en Gud, der var slået ihjel og hængt op på et kors - hvor Al-mægtig er man så lige?"

Det er fuldstændig korrekt, hvilket faktisk næsten lyser én i øjnene, når man kigger på f.eks. krucifikser fra den tid!

Jesus på korset ligner der typisk en vikingehøvding, som indtager en lidt besynderlig yoga-stilling, mere end et torturoffer.

Nic Pedersen

Dog ville det måske ikke være helt ukendt/uforståeligt, jf. Odins ofring til "sig selv" !?
Men det er jo en længere "teologisk" snak.

Michael Kongstad Nielsen

Erik Hamre - stop en halv. Ingen af de nævnte kulturkoryfæer var udtryk for falsk danskhed, og faktisk havde de alle stor interesse for den nordiske fortid. Så jeg køber ikke præmissen om, at danskernes interesse for vikingerne er et opgør med Grundtvig, Brandes, PH og resten af de kulturradikale. Alle har de sværmet for vores fortid. Dertil kommer B. S. Ingemann, H. C. Andersen og ikke mindst den senere Johannes V. Jensen. Han var godt nok ikke kulturradikal, men alligevel.

Nic Pedersen

MKN,

nej, men Erik har altså alligevel en pointe i det med "importeret cafe snak"!
(selv i tilfælde som dem du nævner)

Michael Kongstad Nielsen

Jah, tja..., jeg ved ikke rigtig. "Importeret cafésnak", hm... hvad er det for noget?
Men bortset fra det, er jeg helt med på vikingeinteressen.

Henrik Darlie

Jeg har netop været på Nationalmuseet fr at se udstillingen.
Den er en skuffelse.

Hvorfor skal der være så mørkt i udstillinglokalet at man dårligt kan se de udstillede genstande?
Hvorfor bruger man så meget plads på et stålskelet med nogle gamle sorte brædder i bunden?
Hvorfor er der så få computere, når nu man gerne vil brug dette medie?
Hvorfor står der en mand inde i mørket, klædt ud som viking, der lader dig prøve en ringbrynje, hvorfor står han ikke ude i haven sammen med smeden og fritidskrigerne ?
Hvorfor kan man ikke bare se udstillingen uden at man skal gennes hen til en computer, hvor man 'kan lære hvordan man bliver viking'?

Det øvrige bureaukrati omkring adgangen (angiveligt af hensyn til brandmyndighederne) gider jeg ikke kommentere.

Men alt ialt bærer udstillingen præg af at man ikke har en klar målgruppe. det er fint at lave noget for børnene, men hvad med de voksne, og hvad med turisterne?

Jeg købte bogen 'viking' til 198 kr. Den er ok, men heller ikke mere.
Så var 'Viking og Hvidekrist' bedre.

Og så er der det dér med vikingerne. Det ligner et markedsføringsprojekt.
Næste gang vil jeg gerne se en udstilling om bronzealder, jeg er ved at være mættet med vikinger.

Det er ikke godt nok.

Nic Pedersen

""Importeret cafésnak", hm... hvad er det for noget?"

Tja, magtelitens trang til at "sidde med ved bordet"?
(Harald Blåtand eller Marianne Jelved m.fl.)

Behøver jeg uddybe med mere nutidige paralleller?

Jeg har iøvrigt forsøgt at finde de islandske sagaer i boghandler på den anden side af jorden hvor jeg i øjeblikket opholder mig uden held. Er der nogen der kan anbefale en god version af Edda (Snorres) som sender til udlandet?

@Erik Hamre
Jeg har for nyligt købt den på Osebergmuseet i Norge. Prøv at henvende dig til dem. http://www.khm.uio.no/besok-oss/vikingskipshuset/

Min forklaring på hvorfor vikingetiden er blevet populær. - Igennem tiden har der været mest fokus på mændenes frembringelser - skibe, huse, våben og alt det der hører kamp til - tekstilerne har ofte været en biting. Derfor er vikingetiden oplagt til mændenes praleri af forfædrenes bedrifter. Desværre er det meget få tekstiler der er bevaret fra den tid.

Modsat er det med jernalderen. Fra den tid har man mange meget forskellige dragter som giver et godt indtryk af den tids klædedragter og af jernalderkvindes arbejde. På den tid var mændene endnu ikke begyndt at drage ud i verden, så der er hverken store bedrifter, skibe eller huse at prale af.

At vikingetiden er blevet så populær skal ses i lyset af hvem der gennem tiden har stået for udgravningerne og hvem der har været leder af museerne.

En helt anden side af den historie er at der er ved at gå for meget tivoli i foretagenet. Man kan groft dele deltagerne på vikingemarkederne op i to grupper. De der kommer for at formidle et håndværk som de har dygtiggjort sig i, de går også op i at telte og beklædning er så autentisk som muligt. - Og så er der dem som ligeglade med autentiteten og som betragter det at tage på marked som at tage på camping med et tema og som ofte står for salg af glasperler og andet billigt stads importeret fra Indien.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg forstår ved gud ikke hvad det er for en importeret cafesnak, I snakker om.
Skulle det være forringende, at danskere har kontakt med udenlandsk kultur? Modtage inspiration fra europæiske strømninger? Alle de interessante danske kulturpersonligheder har rejst Europa tyndt, siddet på caféer med andre europæiske kulturfolk og har lært og givet. Ikke alle cafeer var lige interessante. Nogle havde en særlig ånd og status. Kommer i tanke om den norske Teatercafeen i Oslo. Der sad Grieg og Ibsen og lod inspirationerne til Peer Gynt udvikle sig. Peer Gynt var ikke viking, men fra 1600-tallet, men alligevel dybt nordisk.

Nic Pedersen

Tove Andersen

"Derfor er vikingetiden oplagt til mændenes praleri af forfædrenes bedrifter."

Der er nu ellers også nogle imponerende hårde nysere i det kvindelige persongalleri i sagaerne! ;-)

Hvad vil du da for resten kalde f.eks. jernalderens Cimbrertog, hvis ikke en stor bedrift ude i verden?
(hvor "hele familien" jo var med)

Men du har ret i det med "tivoliseringen".

@Nic Pedersen

Sagarne kan du lige så lidt bruge som kilde til vikingetiden såvel som romaner skrevet i nutiden med en historisk person som hovedfigur kan bruges som gyldig kilde til historieskrivning. Begge dele er digte og skal læses som sådan. Desuden er sagaerne skrevet efter vikingetiden og vi ved jo alle hvordan en fjer kan blive til fem høns når den bliver genfortalt mange gange.

De vikinger der hyldes i vore dage var danske. Man ved ikke hvor kimbrerne kom fra. Det kan være Tyskland eller måske Jylland. Deres formål var formodentlig at finde et nyt sted at slå sig ned efter en stormflod ikke at tage på togt som vikingerne gjorde det.

Niels Mosbak

Jamen Tove, nu ødelægger du det hele - Kimbrerne kom naturligvis fra Vendsyssel og drog ned gennem hele Europa, med folk, fæ og frænder (også kvinder) i en storslået Odyssé med den ene formål at banke romerne - og det lykkedes næsten - kan du ikke din Johs. V. Jensen ;-)

Nic Pedersen

@Tove Andersen

Vi kommer aldrig til at "vide" fuldt ud noget som helst om de ældre tider.
Vi må nøjes med de kilder og data vi har/finder.
Og man bør for resten ikke kimse af validiteten af mundlige overleveringer. Troværdighed indtræder ikke automatisk ved nedskrivning, hvilket man dog kunne forledes til at tro af historikeres langvarige brug af sådanne, blot de er fra "civiliserede" romere, grækere, munke osv.

Niels Mosbak

Nic Pedersen

Naturligvis - det var jo også der den gode Johs. kom fra... Nærmere de nuværende Vesthimmerland kommune...
Min fejl;-)

@Nic Pedersen

Jeg bruger de arkæologiske fund som kilde. Det er det eneste sikre vi har. - På vikingemarkederne kan man se resultaterne af folks meget fantasifulde fortolkninger = tivoli eller 'hippievikinger'.

Johs. V. Jensen var også digter. Jeg kan heller ikke bruge ham som kilde i mit arbejde.....

Jeg stoler mere på Jørgen Jensen, der i 'Danmarks Oldtid' - et fantastisk værk i fire bind - skriver at man ikke ved hvor kimberne kom fra :-)

Michael Kongstad Nielsen

Digterne har også brugt kilderne og forskningen som grundlag. Men derefter har de digtet, hvilket forskningen senere har kunnet lade sig inspirere af, med hensyn til hvor de skulle lede og efter hvad. Må jeg også nævne en anden digter, det er sjovt at læse: Ebbe Kløvedal Reich: "De første", med undertitel: "30 fortællinger om Danmarks fødsel".

Nic Pedersen

Ja, der var vist f.eks. en vis nu ikke ukendt (amatør)arkæolog Schliemann, som lod sig lede lidt af bl.a. den gamle digter Homer i fht. hvor han skulle grave efter Troja?!

(noget til det dengang etablerede "mans" forargelse og derpå forundring)