Læsetid: 2 min.

Der var brug for bliktrommen

Günter Grass lod i sin debutroman mandslingen Oskar Matzerath afdække fortrængningen og dobbeltmoralen i efterkrigstidens Tyskland
Hovedpersonen Oscar med sin bliktromme i Volker Schlöndorffs filmatisering af romanen. Arkivfoto

Hovedpersonen Oscar med sin bliktromme i Volker Schlöndorffs filmatisering af romanen. Arkivfoto

16. juli 2013

Vi lever i en tid, hvor der er brug for romaner, sagde Günter Grass, da jeg interviewede ham en sommerdag for tre år siden. Vi sad på en bænk ved Louisiana med udsigt over vandet og talte om litteratur og politik.

Den dengang 83-årige nobelpristager var bekymret over den politiske debat om krigene i Irak og Afghanistan. Han var modstander af krigene og mente, debatten var forfladiget. Det måtte være en fordring, syntes han, at skrive romaner, der med »episk tålmodighed« kunne tilbyde »alternative perspektiver«.

Det fik os til at tale om Günter Grass’ egen debutroman, Bliktrommen. I den omfangsrige roman behandlede han Anden Verdenskrig og tiden før og efter krigen med en netop episk tålmodighed, ligesom han ved hjælp af sin hovedperson, den diabolske mandsling Oskar Matzerath, anlagde netop alternative perspektiver på tysk historie.

Da Bliktrommen udkom i 1959, gungrede det såkaldte Wirtschaftswunder derudad. Ledende nazister var blevet retsforfulgt, men forhenværende medlemmer af det nationalsocialistiske parti indtog fortsat fremtrædende positioner i Konrad Adenauers CDU-regerede forbundsrepublik.

Nazismen blev omtalt som noget, der havde forledt tyskerne. De var ofre for en forførende ideologi snarere end skyldige i dens fremvækst. Sådan lød i hvert fald den kritiske analyse fra Günter Grass og en række andre unge forfattere. De mødtes i den litterære sammenslutning Gruppe 47. Og det var her, Günter Grass første gang præsenterede uddrag fra Bliktrommen, som han havde skrevet, mens han boede i Paris – på behørig afstand af det Tyskland, som han dissekerede.

Fabulerende prosa

Oskar Matzerath fortæller selv med en fabulerende og vildtvoksende prosa sin og sin families fantastiske historie. Det sker, mens han som 30-årig er indlagt på en sindssygeanstalt.

Fortællingen udspiller sig primært i fristaden Danzig mellem Polen og Tyskland. Her bliver Oskar født i 1924. I en alder af tre år beslutter han ifølge sin beretning at sætte sin vækst i stå for ikke at ende som de forløjede voksne. Til gengæld udvikler han magiske evner til at slå på tromme på en måde, så han kan fremkalde fjerne begivenheder, og til at skrige, så glas splintrer.

Nogen særlig troværdig fortæller er Oskar ikke, tværtimod, men der er alligevel noget udpræget ærligt over hans utilslørede beskrivelse af de voksnes verden. Fra sit perspektiv fra neden rapporterer han upåagtet om medløberne, der bliver nationalsocialister, da det er opportunt, og gemmer partibeviserne af vejen, da russerne kommer til Danzig. Og han afslører amoralen og liderligheden, der trives under overfladen i det småborgerlige samfund.

At Bliktrommen skabte furore, da den udkom, kan ikke undre. Den blev særligt i kirkelige kredse fordømt som anløben og blasfemisk. Men romanen var også med til at forme debatten om den tyske historie, ligesom Günter Grass blev en af Europas mest indflydelsesrige intellektuelle.

Andres tur

Mens vi sad på bænken og kiggede ud over Øresund, spurgte jeg Günter Grass, om han ville skrive den roman, som han efterspurgte. Romanen, der skulle behandle krigene i Irak og Afghanistan. Det afviste nobelpristageren. Han havde gjort sit. Nu måtte andre træde til, mente han. Men det var også nødvendigt. For som han sagde: »Ligegyldighed er katastrofal«.

Günter Grass - 'Bliktrommen', 1959

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Curt Sørensen
  • Lone Christensen
  • Jesper Lindén
  • Stig Bøg
  • Jan Weis
Curt Sørensen, Lone Christensen, Jesper Lindén, Stig Bøg og Jan Weis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu