Læsetid: 5 min.

Dansk Werner Best-biografi under anklage for genbrug

Forfatteren Niels-Birger Danielsen har i sin nye, danske biografi om Werner Best i store træk genfortalt et tysk forskningsværk om nazisten, siger forlaget bag den ældre tyske biografi. Både den danske forfatter og JP/Politikens Forlag afviser kritikken og siger, at den tyske bog er retmæssigt angivet som kilde
Werner Best var rigsbefuldmægtiget i Danmark under besættelsen. Den tyske forsker Ulrich Herbert har skrevet, hvad der betragtes som hovedværket om ham. Det er denne bog, som danske Niels-Birger Danielsen anklages for at have været for inspireret af under sit arbejde med ’Werner Best’

Werner Best var rigsbefuldmægtiget i Danmark under besættelsen. Den tyske forsker Ulrich Herbert har skrevet, hvad der betragtes som hovedværket om ham. Det er denne bog, som danske Niels-Birger Danielsen anklages for at have været for inspireret af under sit arbejde med ’Werner Best’

Scanpix

27. juli 2013

For nylig udkom en bog på dansk om Werner Best, den tyske topnazist, der blev rigsbefuldmægtiget i Danmark under besættelsen. Biografien fik overvejende gode anmeldelser i dagbladene, og den danske journalist og historiker Niels-Birger Danielsen står bag bogen.

Langt tidligere, i 1996, udgav den tyske historieprofessor Ulrich Herbert også en biografi om manden. Et forskningsværk, der dengang blev kaldt et »banebrydende studie« af den tyske avis Die Zeit.

Nu kritiserer Dietz, Ulrich Herberts forlag, den danske forfatter Niels-Birger Danielsen for, at han i cirka 75 pct. af sin nye bog Werner Best – Tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-45 bygger den på den tyske bog om samme mand.

»Hr. Danielsen genfortæller simpelthen Herberts værk, og det forsøger han ikke på nogen måde at skjule,« står der på tysk i et brev fra Dietz, som Information er i besiddelse af.

Forlaget Dietz skriver videre i brevet:

»Efter flere undersøgelser er vi kommet til den konklusion, at selvom Niels-Birger Danielsen ikke har skrevet bogen ordret af, har han reelt fuldstændig overtaget Ulrich Herberts undersøgelsesresultater, hans argumentation, hans teoretiske modeller og fortolkninger såvel som de vigtigste begivenheder i Herberts biografi.«

Det afviser den danske forfatter.

»Det er en langt ude påstand. I det omfang jeg anerkender noget af baggrunden, så fremgår det allerede af bogens forord,« siger Niels-Birger Danielsen. Han refererer til en passage i den danske bog, hvor han opregner betydningen af Ulrich Herberts bog:

»(…) og jeg vedkender mig gerne, at de fleste af mine konklusioner vedrørende tyske forhold før 1940 og efter 1951 bygger på denne ene bog,« skriver Niels Birger-Danielsen i bogen.

Brevet fra det tyske forlag er stilet til Politikens Forlag, som har udgivet den danske bog, og det tyske forlag nævner blandt andet fire kapitler i den danske bog, som forlaget mener i høj grad trækker på den tyske bog, bortset fra detaljer.

I de fire kapitler på i alt 47 sider, som forlaget nævner, opgiver Niels Birger-Danielsen over hundrede sider af Ulrich Herberts bog i et dokumentationsafsnit bagerst i den danske bog, der fylder godt 20 sider i alt. Derudover også en lang række andre kilder.

Under halvdelen

Adspurgt om, hvor stor en del af hans danske bog, der baserer sig på Ulrich Herberts bog, svarer Niels-Birger Danielsen »under halvdelen, nok omkring 40 procent«.

Han forklarer, at han mener, at Ulrich Herberts bog er så grundlæggende og monumental, at hvis man som forfatter skal komme videre fra den, må man tage afsæt i den.

»Ellers må man, før man overhovedet kommer i gang, dublere hans forskning og nuancere den. Det er ikke en rimelig forventning at have, hvis man skal skrive en almen biograf om Werner Best,« siger Niels-Birger Danielsen.

I brevet står der også, at det tyske forlag finder Niels-Birger Danielsens arbejdsmetode »mærkelig«. Ulrich Herbert selv siger, at han aldrig i sit liv har oplevet noget lignende.

»Når man normalt skriver en bog, researcher man, laver interview, bruger tid på et arkiv, og så læser man alt litteraturen om emnet. Derefter finder man sin egen tilgang til stoffet. Det er ikke tilfældet med denne bog, han fandt ikke sin egen tilgang. Den var der i forvejen,« siger Ulrich Herbert.

Kim Hundevadt, der er forlagschef hos JP/Politikens Forlag og har ansvar for bogen, mener, at det er uproblematisk, at den danske bog bygger på Ulrich Herberts bog.

Han gør opmærksom på, at brevet fra det tyske forlag ikke er modtaget hos JP/Politikens Forlag, og at han derfor kun kender brevet, fordi Information er i besiddelse af det.

Tyske Dietz siger, at brevet er afsendt 15. juli, mens JP/Politikens Forlag »definitivt« afviser, at de har modtaget brevet.

Men Kim Hundevadt vil gerne forholde sig til kritikken fra forlaget og siger, at han bakker fuldstændig op om Niels-Birger Danielsens bog og kalder påstandene for »blæst ud af proportioner«.

»Jeg mener helt klart, at det er fuldstændigt legitimt, at han bruger kildematerialet, som han gør. Det er jo ikke en kritikløs afskrift på nogen som helst måde. Det er nøje udvalgt og skrevet til et dansk publikum,« siger han.

Undersøger sagen

Det tyske forlag anser på nuværende tidspunkt ikke Niels-Birger Danielsen bog som et spørgsmål om plagiat, siger forlagets presseansvarlige, Mareike Malzbender.

»Han har ikke skrevet bogen af. I stedet har han skrevet en ny bog, der i høj grad baserer sig på sig på Ulrich Herberts bog. Lige nu er vi i gang med at finde ud af, om det kan betragtes som plagiat,« siger hun og tilføjer, at forlaget dog håber på at finde en løsning i mindelighed med JP/Politikens Forlag.

Morten Rosenmeier, der er professor i ophavsret på Københavns Universitet, har ikke læst de to bøger og vil ikke forholde sig til den konkrete sag af principielle grunde.

Han forklarer, at plagiat ikke udelukkende er et spørgsmål om afskrift eller ej. Hvis man låner indhold eller struktur fra en bog til en anden, skal den første bog angives som kilde.

»Læseren, der læser bog nummer to, skal vide præcist, hvad der er taget fra bog nummer ét. Helt ned i detaljen,« siger han og føjer til:

»Men der er mange, der tror, at der er mindre strenge henvisningskrav i populært formidlet litteratur end i forhold til faglitteratur. Det gælder bare ikke, når man tager substantielle ting fra andres værker. Hvis man tager for sig af andres værker, skal man gøre brug af henvisninger helt ned i detaljen,« siger han.

I det konkrete tilfælde med Niels-Birger Danielsens bog – som Morten Rosenmeier ikke forholder sig til – er der ikke et klassisk faglitterært noteapparat. Derimod er Ulrich Herberts bog nævnt i forordet og bagerst i et dokumentationsafsnit.

Kim Hundevadt fra JP/Politikens Forlag peger på, at det er svært for ham at forholde sig til en abstrakt og teoretisk udlægning af reglerne for plagiat, der ikke angår den konkrete sag.

»Men jeg fastholder, at den her bog er fuldstændig både etisk og juridisk i orden,« siger han.

»Niels-Birger Danielsens opgave har været at lave den bedst mulige biografi med det kildemateriale, der er til rådighed. Han har trukket meget på en enkelt kilde i væsentlige passager, men ikke nærheden af det omfang, som det tyske forlag antyder i brevet. Det har han ærligt og sobert redegjort for i forordet og undervejs i bogen, samt i kildeangivelserne,« siger han.

Konflikt mellem discipliner

Men sammenstødet mellem de to forfattere skal nærmere ses som brydning mellem faglige genrer og discipliner, siger Niels Birger-Danielsen, der både er historiker og journalist.

Han mener, at historikere lægger vægt på selvstændig og original forskning, og der er derfor ikke stor prestige i at sammenskrive, hvad andre har lavet. Hvis en historiker skulle skrive en biografi om Werner Best, måtte hun derfor først eftergøre Ulrich Herberts forskning.

»Der har jeg i stedet valgt at satse på de ting, som er til at bygge ovenpå,« siger han og bemærker, at når det, der i forvejen er kendt om Werner Best, er spredt på mange forskellige bøger, er det kun specialister, som har kendskab til det.

Ulrich Herbert siger, at han egentlig ikke er vred eller sur over Niels-Birger Danielsens fremgangmåde, men nærmere forundret.

»Men hvis en professor eller anden akademiker, som har det samme æres-kodeks som mig, gjorde det samme, ville jeg blive oprørt. Men jeg ved ikke, hvilke regler han (Niels-Birger Danielsen, red.) følger,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er tyskerne i de seneste år nok blevet særligt paranoide - når noget bare ser ud til at lugte det mindste af plagiater og citatfusk - flere doktorgrader er som bekendt blevet annullerede - og kendisdoktorer misrygtet af samme grund i akademiske kredse - og eksdoktorer uden persons anseelse smidt for den altid sultne pressemob ...

Ethvert - især videnskabeligt arbejde - bygger på omformuleringer af noget materiale, som regel skrevet i en anden sammenhæng - plagiat kan der kun tales om, hvis omformuleringen står i forholdet 1:1 med andet materiale - copy-paste-syndromet ... :-)

Niels Erik Philipsen

Jeg har med interesse læst artiklen, og forsøgt at forstå den tilhørende illustration, hvor en illumineret dansk tekst sammenholdes med en anden også illumineret tysk tekst.
Jeg kan en del tysk, og mener at kunne oversætte den tyske tekst. Har den overhovedet noget at gøre med den danske ?
Eller er den bare et eksempel på ferietid og sommervarme . og manglende tyskkundskaber hos billedredaktøren ?

De sidste tre markerede linjer er stort set identiske i de to udgaver. Det virker nu ikke som særlig godt forfatterarbejde at lægge sig så tæt op ad en kilde. Også selvom det blot er et enkelt eksempel.

Peter Günther

@jan ..betyder det faktum, at vi ikke har så man opdagede plagieringer i DK, at danskere er mindre tilbøjede til at kopiere/plagiere? Jeg tvivler...

Som min gamle professor definerede det:

"Afskrift af én kilde er plagiat.
Afskrift af to kilder er komparativ analyse
og afskrift af flere kilder er forskning"

Som barn af en dansk kvinde og en tysk besættelses-offiser interesserer Dr. jur Werner Best mig naturligvis.

Niels-Birger Danielsen har ikke læst den tyske biografi af Ulrich Herbert særligt godt, eller han forbreder helt bevidst løgne for at udbrede hans personlige syn på tingene.

I Bogens første kapitel, en slags oversikt, skriver han: "Hvis Best var blevet stillet for krigsforbryderdomstolen i Nürnberg, er det sansynlig, at han ville være blevet hængt ligesom de 11 andre dødsdømte hovedkriegsforbrydere". Under landsretprocessen skriver han, at Best sad i varetægtsfængsel siden kapitulationen. Men Best var fra mars 1946 og frem til 27. februar 1947 vidne ved Nürnbergprocessen, udtalte sig omfattende om det nationalsocialistiske justitsministerium RSHA. Han blev ikke anklaget, løsladt i Nürnbergprocessen og herefter udleveret til Danmark. Tiden i Nürmberg har et eget kapitel i Ulrich Herbert bog side 413 til 419.

Så Niels-Birger Danielsen breder vel mere løgne, en at han driver genbrug!

Hvorfor lyver han om Nürnbergprocessen?
Måske bare en personlig hævnakt?