Læsetid: 6 min.

Fra ekstreme ord til ekstrem handling

Der er ikke lang vej mellem ovenstående for Varg Vikernes, den 40-årige norske mand, der netop er blevet anholdt i Frankrig under mistanke for terrorplaner. Han kunne ligne en ny Breivik, men det er han ikke. Han er til gengæld tidligere dømt for mord og kirkeafbrændinger, han er antisemit og et af de største ikoner på den legendariske norske black metal-scene
Da den norske Våler Kirke brændte i 2009, var det for mange nordmænd som et ekko fra 1990’erne, hvor mere end 50 norske kirker brændte ned. Varg Vikernes blev dømt for at have nedbrændt tre kirker – en handling, som var baseret på hans vrede mod kristendommen og det norske samfund.

Sverre Viggen

19. juli 2013

Med anholdelsen af Louis Cachet alias Varg Vikernes er der blevet rippet op i Norges kun to år gamle Utøya-traume.

Den 40-årige nordmand har tidligere været de ekstreme armbevægelsers mand, og bag anholdelsen af ham og hans 25-årige hustru Marie Cachet ligger formodningen om, at manden igen vil lægge handling bag sine højrenationalistiske, antisemitiske og hedenske overbevisninger.

Parret blev arresteret tirsdag af fransk politi i deres hjem i Salon-la-tour i Sydvestfrankrig under mistanke for at planlægge det, som den franske indenrigsminister Manuel Carlos Valls kalder »en terrorhandling i stor skala«.

Anholdelsen skete, efter at Vikernes’ hustru, som har våbentilladelse, havde købt fire kaliber 22-rifler. Parret har tre børn, og hustruen blev løsladt onsdag aften. Vikernes sidder stadig fængslet i landsbyen Brille-la-Gaillarde, men der er vel at mærke endnu ikke rejst sigtelse mod ham.

Anholdelsen ripper alligevel op i det norske terrortraume – ikke mindst fordi Breivik sendte sit manifest til Vikernes inden sin udåd den 22. juli 2011. Efter Utøya-massakren rasede Vikernes mod gerningsmanden og skrev på sin blog: »Ægte nationalister dræber ikke børn af sin egen nation, selv om nogen prøver at hjernevaske dem, som AUF (norske Arbeiderpartiets ungdomsorganisation, red.) gjorde.«

Ironisk nok var det, der oprindeligt sendte Vikernes i det franske politis søgelys, at Breivik havde mailet sit manifest til ham. Vel at mærke forstærket af mandens egen strafferetslige forhistorie.

En lille hård kerne

Den startede for alvor i 1991, som var året, hvor han trådte ind i det norske black metal-miljø – epicentret for genrens anden bølge. Vikernes dannede soloprojektet Burzum i Bergen, tog navnet Count Grishnackh og udgav fra januar 1992 og frem skelsættende black metal-albummer som Burzum (1992), Aske (1993), Det som engang var (1993) og Hvis lyset tar oss (1994).

Ifølge Jon ’Metalion’ Kristiansen, der stod bag det legendariske norske black metal-fanzine Slayer Mag, så havde Vikernes på det tidspunkt penge fra sin velmenende mor i ryggen.

Black metal var det norske velfærdssamfund i negativ. Hurtige, hamrende trommer, flænsende mol-stemte guitarer, guttural brølen eller skrigende sang og en skærende skinger lydkvalitet – i sig selv et opgør med normaliteten. Alt sammen foretaget af ualmindeligt misantropiske unge mænd med hang til antikristne symboler, nordisk mytologi, satanisme, en intens dyrkelse af død og hedenske ritualer, dæmonisk dødninge-makeup, selvskamfering, og blod.

Hadet til idyllen og lyset og sikkerheden og kedsomheden, hvis ikke ligefrem livet, kastede sine lange skygger gennem miljøet, selv om få gik til fysiske yderligheder. Det var en ungdomskultur, der arbejdede med symbolladede opgør, med alternativ livsstil og en ekstrem æstetik, som så mange andre ungdomskulturer før og efter: »Metalmusik handler i høj grad om at skabe overdrevne, uhyggelige tænkte universer. Men disse universer holdes oftest i en armslængde fra musikkens kerne og bør mere ses som en god fortælling end egentlige budskaber eller reelle overbevisninger,« fortæller Anders Bøtter, vært på P6 Beats Sort Søndag til Information.

Han interviewede Vikernes telefonisk i 2010 og skønner, at 90 procent af datidens miljø ikke søgte handling bag ordene. Men en lille hård kerne skelnede ikke mellem fantasi og virkelighed.

»Vikernes’ holdninger passede glimrende ind i den eksklusive lille kerne af den inderste cirkel af den norske black metal-scene i 1990’erne. Man kan med rette sige, at han var leder af en ulveflok, hvor det konstant gjaldt om at bevise ’sit værd’.«

Kragelig og pladecovers

Et af medlemmerne af inderkredsen var Mayhem-forsangeren Per ’Dead’ Ohlin. Han begravede sit tøj i ugevis, før han optrådte i det, og han inhalerede lugten af et kragelig fra en plastikpose inden koncerter. I 1991 begik han selvmord ved at skære sine pulsårer over og skyde sig igennem hovedet med en shotgun. Bandmedlemmet Øystein ’Euronymous’ Aarseth fandt ham, tog et foto af sceneriet og puttede det siden på coveret af Mayhem-albummet Dawn of The Black Hearts.

I 1992 dræbtes en homoseksuel mand i Lillehammer med over 40 knivstik. I sin voluminøse antologi, Metalion – The Slayer Mag Diaries, fortæller Jon ’Metalion’ Kristiansen, hvordan det var kendt i black metal-miljøet, hvem iblandt dem der havde begået mordet. Men ingen underrettede politiet. Gerningsmanden blev dog pågrebet i 1993 og idømt 14 års fængsel.

Sent om natten den 10. august 1993 kørte Vikernes fra Bergen til Oslo for at besøge Euronymous, som han spillede i Mayhem med. Der var opstået rivalisering og uenighed, nu hvor medierne havde kastet sig over miljøet. Det kom til håndgemæng, og Vikernes myrdede Euronymous med 23 knivstik. Ved ransagningen af Vikernes’ bopæl fandt politiet 150 kilo sprængstof og 3000 patroner, og i 1994 blev han idømt 21 års fængsel for mordet på Euronymous, for ildspåsættelse og for afbrændingen af tre stavkirker. Han blev løsladt i 2009 efter 16 års fængsel.

Både under og efter sit fængselsophold har Vikernes udgivet nye Burzum-plader, og han har udviklet sin højrenationalistiske filosofi. Han er voldsomt optaget af det førkristne Europa.

»Det moderne menneske har mistet forbindelsen til forfædrenes jord«, skriver han på hjemmesiden Burzum.org.

»Han har mistet respekten for naturen, for sit fædreland og for sin slægt, men han har intet vundet. Det moderne menneskes sjæl er død.«

Under sit ophold i Frankrig har han opfordret alle franskmænd til at stemme på det nationalistiske Front National for at stoppe indvandringen. Han har også fundet tid til at hylde det tyrkiske oprør. Og mens hans kone forsøger at påvise, at den hvide race ikke nedstammer fra Afrika, så udbreder Vikernes en nazistisk inspireret teori om jødisk konspiration imod Europa.

Det er jødernes skyld

Det er her, Vikernes og Breivik skilles. Hvor sidstnævnte skyder skylden for muslimernes såkaldte invasion på det norske Arbeiderpartiet og medierne, så skyder førstnævnte skylden for alt det, han opfatter som dårligdomme – inklusiv kristendom – på jøderne.

Vikernes har dog officielt taget afstand fra nynazismen, mest af alt for ikke at støde de slaviske folk i Europa, som blev udryddet i stor stil af nazisterne under Anden Verdenskrig. I stedet bekender han sig til odalisme.

»Denne term erstatter alt det positive ved alle de andre ismer, som jeg nogensinde har brugt, og i den ligger hedenskab, traditionel nationalisme, racisme og miljøbevidsthed«, skrev han i juli 2005 på Burzum.org.

Spørgsmålet er, om Vikernes igen har villet gøre alvor af sine ord, inden han blev arresteret.

»Det her synkende vrag sejler i afgrunden, og jeg vælger at hoppe overbord og svømme i land, frem for at forsøge at overbevise den blinde besætning om at smide den vanvittige kaptajn i lænker og vende om,« sagde han i et interview i 2010 til Metal-Rules.com. I grunden en pacifistisk udmelding, ligesom man også kan påpege, at fire kaliber 22-rifler heller ikke just er basis for en stor terroraktion. Men i januar i år havde hans ord en noget skarpere tone: »De af os, der overlever den kommende krig, vil bygge et nyt Europa, hvor vi vil rejse os sejrrige fra det judæokristne og liberal-socialistiske anti-Europas asker.«

Og i 2012 sagde han i et interview til Radio Metal: »Når vi ikke længere har noget valg, vil vi gøre oprør, og så vil vi se en massiv nedslagtning i Europa.«

1990’ernes norske black metal-scene gik i hi efter tragedierne. Men musikken er genopstået i 2000’erne, hvor datidens norske bands, herunder Burzum, har inspireret verden over – dog ofte uden de samme hedenske og satanistiske holdninger, nihilisme og selvdestruktion.

Imens er flere historiske black metal-steder blevet visket ud i Oslo. Dér hvor pladeforretningen Helvete lå – et samlingspunkt for black metal-miljøet – er der i dag en feinschmecker café, der sågar hedder Vårt Daglige Brød. Og oppe ved Holmenkollen, hvor Vikernes afbrændte en kirke, så hele Oslo kunne se det, står der nu en nybygget kirke. Gerningsstederne er blevet smukkeseret og malet over. Men det ser ud til, at traumerne består.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
Henrik Brøndum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Fremragende artikel om en mand og en gruppe med formulerede extreme holdninger, som har eksisteret i nogen tid. Interessant og laererigt stof for journalistik og politisk teater - det ville vaere lykkeligt om Christian Lollike og Christoffer Guldbrandsen kunne indse dette - og aflyse den beskaemmende fejring af Utoya masakren som er planlagt i den naermeste fremtid.