Læsetid: 10 min.

De erotiske oaser

Overalt i Danmark mødes fremmede mænd på offentlige steder for at dyrke sex. Det kaldes cruising, og selv om det udspiller sig lige for næsen af Familien Danmark, er det alligevel så skjult, at det sjældent bliver bemærket
I Ørstedsparkens stisystemer findes erotiske oaser, hvor mænd cruiser, dyrker sex i det skjulte.

I Ørstedsparkens stisystemer findes erotiske oaser, hvor mænd cruiser, dyrker sex i det skjulte.

Sigrid Nygaard

3. juli 2013

Niels går forrest langs en smal sti. Tæt bevoksning klemmer stien klaustrofobisk sammen fra hver side, og han må ofte bøje en gren væk, så vi kan fortsætte udforskningen. Klokken er 22.30, marts måned. Vinteraftenen er kulsort under en måneløs stjernehimmel, så stien bliver opslugt af mørke få meter fremme.

Vi befinder os i Fælledparken i København, men det er ikke på en officiel sti. Vi går rundt inde i en af parkens mange tætte beplantninger, der set fra oven ligner grønne øer af vegetation, som adskilles af hovedstier og græsarealer, og det er ikke en tilfældig beplantning af træer, buske og planter, vi er ved at udforske. Vi er i en såkaldt erotisk oase, hvor mænd mødes med fremmede mænd for at dyrke sex.

Niels stopper op. Han løfter afventende hånden, som om han vil pege på noget, han ikke er helt sikker på, han faktisk har set, og i et kort øjeblik står han helt stille. Så peger han ind i mørket langs stien med sikker, strakt arm. Den er god nok.

»Der er én,« hvisker han entusiastisk, så det bliver lidt for højt.

Niels er single og 45 år gammel. Han har mødtes med fremmede mænd i det offentlige rum i over 10 år, og formålet har været det samme hver gang: Han mødes med mændene for at dyrke sex på stedet, og når de er færdige, går de hver til sit. Stederne hedder erotiske oaser, og handlingen kaldes for cruising – et fænomen, kultursociolog Jakob Haff har skrevet speciale om:

»De erotiske oaser er de steder, hvor der igennem tiden er blevet skabt tradition for, at mænd mødes for at dyrke sex i det skjulte. Cruising er dét at bevæge sig rundt i disse områder og søge efter en fremmed, man kan forføre eller blive forført af,« siger han.

Ørstedsparken i København er en af de mest kendte erotiske oaser i Danmark. Men mænd mødes også ved Mindeparken i Aarhus, på motorvejsrastepladsen ved Middelfart eller ved travbanens parkeringsplads i Aalborg. En cruisingguide på portalen gaynord.dk indeholder 194 kendte cruisingsteder, der ligger spredt ud mellem Jylland, Sjælland, Fyn og Bornholm.

De erotiske oaser opstår oftest i byområder på steder, hvor der også kommer mennesker af mere almindelige årsager end sexmøder. Det kan være i parker, på rastepladser, offentlige toiletter, strande eller i svømmehallernes sauna. Den store strøm af mennesker gør det nemmere for de cruisende mænd at forblive ubemærkede, fordi de bare er endnu en person på stedet, og hvis de bliver opdaget, kan de hurtigt bortforklare deres tilstedeværelse.

»Hvis de cruiser i en park og bliver opdaget af udenforstående, kan de så at sige tage et skridt ud af buskadset og ind i den verden, hvor man bare er der for at gå tur, fodre ænder eller for at slå en streg i busken,« siger Jakob Haff, der, som en vigtig del af sit speciale, har lavet flere feltundersøgelser, hvor han har betragtet, hvad der foregår, når mænd cruiser i de erotiske oaser.

Niels vurderer, at han gennemsnitligt cruiser fire gange om måneden året rundt, men at sommermånederne klart er dér, hvor gennemsnittet bliver trukket op.

Sigrid Nygaard

Fri bane?

Klokken er 22.15. Vi går på cykelstien langs Edel Sauntes Allé, der fører ind i Fælledparken, hvor Niels vil fremvise sin foretrukne erotiske oase. Aftenen er mørk, og der skal være mørkt. Om dagen foregår der meget sjældent noget i de erotiske oaser, for uden mørke er det svært at skjule sig for udenforstående.

»Det er derinde,« siger han og peger på en beplantning af træer og buske ved vejens side. Han afslører en indgang, der kun er tydelig, hvis man ved, den er der.

»Normalt spotter jeg, om der er uro, før jeg går ind i buskadset. Jeg vil ikke opdages. Fælledparken ligger jo ved Parken, så når der er fodboldkampe eller koncerter, kan der også være en strøm af mennesker på hovedstien, der ligger ved siden af buskadset. Så går jeg ikke derind,« siger Niels og konstaterer, at der i aften er fri bane.

Ved indgangen fører en organisk opstået sti ind forbi buskadsets ydermur af grå, triste grene. Men den skærer ikke direkte ind igennem buskadset og ud på den anden side. I stedet bugter, drejer og snor den sig rundt inde i det tætte krat, hvor der ikke kun er én sti, men flere stier, der tilsammen skaber et labyrintisk stisystem. Det er ikke meningen, de skal føre dig væk fra stedet. Det er meningen, de skal føre dig rundt og rundt og rundt på stedet, og denne cirkulation er nødvendig for, at cruising kan lade sig gøre, siger Jakob Haff.

»Cruising er ikke meget anderledes end det, der foregår på et diskotek eller en bar. Der skal være en eller anden form for cirkulation, for at man kan møde nogen. Hvis alle på et diskotek sad det samme sted hele aftenen, ville de fleste jo ikke få set hinanden an. Man er nødt til at gå lidt rundt for at se, hvem der er der, og hvem der gengælder interesserede blikke,« siger han og fastslår, at der dog er forskel på cruising i nattelivet og i buskadset.

»Det, der gør cruising mellem mænd i de erotiske oaser unikt, er, at i oaserne ved alle, at flirten skal føre til sex. Det er derfor, man er der,« siger han.

Niels fortalte tidligere på aftenen, at det varierer meget, hvor længe han befinder sig i buskadset, før han finder en partner. Men det kan sagtens tage en halv time.

»Normalt tager jeg mig god tid til at gå rundt inde på stierne for at se, hvem der er at vælge imellem den aften. Hvis der ikke er nogen interessante til at begynde med, så kan jeg sagtens blive hængende for at se, om der kommer nye til.«

Om sommeren er der almindeligvis omkring ti andre mænd inde i Fælledparkens buskads, når Niels ankommer ved skumringstid. De går allerede rundt og ser hinanden an. Denne marts aften forventer Niels ikke, at vi møder nogen mænd, for temperaturen nærmer sig frysepunktet.

Vi går på indgangsstien, der fører os ind mod hjertet af buskadset. Lyset fra gadelamperne finder ikke herind, og der er så mørkt, at Niels er uigenkendelig, hvis vi kommer mere end to meter fra hinanden.

Buskadsets hjerte

»Til at begynde med skal min øjne altid lige vænne sig til mørket,« hvisker Niels.

Han er nu slået over i en hvisken – og det er normalt, har han tidligere fortalt:

»Der er en uskreven regel om, at vi ikke larmer og dermed tiltrækker opmærksomhed, når vi går rundt herinde. Det er jo heller ikke sådan, at vi fræser igennem buskadset. Vi begynder at cruise. Det er et tempo, der er en del langsommere end almindelig gang. Det er vel en blanding af at liste og at slentre ned ad gaden.«

Buskadsets hjerte er et vejkryds. Her kan man skifte sti og se, hvad der befinder sig i forskellige retninger. Vi lytter og stirrer blankt ind i mørket langs stierne i vejkrydset. Der er ikke noget eller nogen at se i nogen retninger. Blot flere grå grene, der truer med at vokse ind over stierne og lukke dem til.

»Der står tit mænd her ved krydset og venter på, at der kommer nogen forbi. Det er stedet, hvor alle stierne fører hen og samles. Hvis vi venter lidt, kan det være, der kommer nogen,« hvisker han.

Vi vælger dog at gå videre ned ad én af stierne. Umiddelbart virker det til, at den fører os ud af buskadset, men lige før den bryder ud i virkeligheden, drejer den omkring og fører os tilbage ind i buskadset igen.

Klokken er 22.30.

»Der er én.«

Fem meter længere inde i buskadset går en mand rundt. Han er fuldstændig lydløs, og vi kan kun se ham, fordi han er iført en lysegrå hættetrøje, der står i kontrast til mørket. Hætten er trukket over hovedet på ham. Han går direkte imod os. Forsigtige bevægelser. I mørket ligner han et spøgelse, der vandrer hvileløst rundt.

»Vi skal forbi ham,« hvisker Niels, »er du bange?«

Manden med hættetrøjen stopper op. Han har også set os nu. Han stiller sig ud til siden på stien, ud i grenene, og vi kan ikke med sikkerhed se, om han kigger på os, for vi kan umuligt se hans ansigt. Men han står med kroppen vendt mod os. Og der bliver han stående, imens Niels fortæller:

»Det er underligt, at han ikke flygter. Det ville jeg have gjort, hvis jeg var ham. Det er ikke normalt, at der går to mænd sammen og snakker, som vi gør nu, så jeg ville nok tro, at vi kunne være et problem, hvis jeg var ham.«

Det er heller ikke normalt, at der snakkes i de erotiske oaser. Kommunikationen er generelt næsten 100 procent nonverbal, fortæller Jakob Haff.

»Det er med blikket og kropssproget, der kommunikeres. Verbal kommunikation undgås, da det er meget direkte og åbent. Hvis mændene gik hen til én, de mødte på stedet, og spurgte, om han var interesseret, kunne de jo ikke trække det i sig igen, hvis det viste sig, at de havde kontaktet en udenforstående. Kommunikationen med øjnene og kropssproget er smart på den måde, at den kun fortrinsvis opfanges af mænd, der også cruiser,« siger Jakob Haff.

Manden med hættetrøjen sender signaler i vores retning. Vi er begyndt at kommunikere.

»Han venter på os, så han prøver at sige, at han er interesseret i, at vi kommer nærmere. Han vil gerne se os,« siger Niels.

Vi bevæger os hen mod ham med langsomme, rolige skridt. Vi cruiser. Vi får øjenkontakt med ham, da hans ansigt dukker frem af mørket, og han står blot med sit blik fastlåst på os. Han bevæger sig ikke, hans arme hænger afvæbnende ned langs siden. Vi passerer ham inden for en armslængde for at komme forbi ham på stien, men vi ville ikke kunne genkende hans ansigt, hvis vi så ham på gaden dagen efter. Mørket slører og deformerer ansigtstræk. Vi fortsætter. Han bliver stående og kigger efter os.

»Nej, han var ikke min type. Han så ud til at være for gammel, og så var det ret tydeligt, han var tyk,« siger Niels.

Seksualiseret hierarki

Hierarkiet i parken er anderledes, end det er ude i den virkelige verden. Her er det udseendet og den seksuelle udstråling, der tæller. Intet andet, siger Jakob Haff.

»Det almindelige sociale hierarki er sat fuldstændig ud af spillet. Det kan være lige meget, om du er flaskedreng eller bankdirektør. Det kan meget vel være flaskedrengen, der har størst succes på arenaen, hvis han har ungdommen på sin side. Hierarkiet er 100 procent seksualiseret,« siger han.

Og dette hierarki havde Niels også tidligere på aftenen fortalt om:

»På mit arbejde havde vores direktør en meget god ven, der skulle se på vores varer. Så vi slog hælene sammen og tog imod ham. Han kom i sit jakkesæt, købte nogle varer, og så var det dét. Senere, så jeg ham så her i Fælledparken, hvor han bare var endnu en mand, der stod og hev sin pjovert frem.«

Vi står i en lille lysning og taler. Det er tre-fire minutter siden, vi gik forbi manden med hættetrøjen, og først nu kommer han gående på stien og stiller sig tre meter bag os. Han står igen og kigger på os uden at sige noget. Han står der bare.

»Det er normalt,« hvisker Niels, og vi går videre for at komme væk, så han kan uddybe det.

»Vi gav ham jo øjenkontakt, så han tror, vi måske er interesserede. Når jeg går rundt herinde, støder jeg på de samme mænd flere gange. Vi udveksler blikke, og hver gang vi går forbi hinanden, kommer vi ligesom tættere på en aftale om, hvorvidt vi vil hinanden noget eller ej,« siger han.

Manden med hættetrøjen følger ikke efter os denne gang. Han er gået tilbage ind i buskadset i modsat retning. Han har accepteret det afslag, vi gav ham ved at vende ryggen til og gå.

»Når der er en i buskadset, som jeg ikke vil være sammen med, giver jeg ham et afslag ved ikke at gengælde blikket. Så kigger jeg ned i jorden, når vi passerer hinanden, eller jeg vender mig om og går. Det plejer at virke,« siger Niels.

Tidligere på aftenen fortalte han, hvad der sker, når han møder en, hvor interessen er tovejs.

»Når jeg har besluttet mig for, hvem jeg gerne vil prøve at skabe en kontakt med inde i buskadset, så finder jeg ham, stiller mig i nærheden af ham og beholder mit blik på ham. Så ser jeg, om han også stopper op og beholder sit blik på mig. Så kommer vi helt forsigtigt hen til hinanden. Det er ikke sådan, at vi spørger ’Hey, er du til noget.’ Jeg rører ved ham, og hvis han stadig er interesseret i mig efter at have set mig tæt på, rører han også ved mig.«

Når mændene først har forført hinanden, skal de finde ud af, hvor selve sexakten skal udspille sig. Den foregår nemlig ikke dér, hvor de mødes, siger Jakob Haff.

»Der er forskel på det sted, hvor de mødes, og det sted hvor de dyrker sex. Hvis de gerne vil være lidt alene med hinanden, skal de gå et sted hen, hvor der ikke forekommer den samme cirkulation af andre mænd,« siger han.

Niels har i løbet af rundvisningen udpeget flere forskellige lommer i buskadset ved siden af stierne, der fungerer som en slags private kabiner, man kan gå ind i, når man har mødt en sexpartner. Et af buskadsets mest populære lommer er en lille lysning, hvor der i midten vokser et træ, der bruges som støtte for mændene. Jorden omkring træets rod er fyldt med fodspor. Kondomer, toiletpapir og andre efterladenskaber vidner tydeligt om lommens funktion.

’Jeg er lastbilchauffør, så jeg er på vejen fem dage om ugen. Og når jeg er ude, så er det mænd, jeg er sammen med. Kun i weekenderne er jeg sammen med min kæreste, men der er alt, hvad der hedder sex med mænd også ude af mit hoved’, fortælller 34-årige Michael om sit dobbeltliv som cruiser. Foto: Sigrid Nygaard
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Hans Aagaard
David Zennaro og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Preben Späth

Jeg har ærligt talt meget svært ved at se hvorfor der skal bruges hele to sider tekst med stort billede af nogle buske for at vi skal læse om, hvordan bøsser finder deres venner i en park omaftenen - hvad er den dybere mening?? Er der virkelig ikke noget mere relevant, Information kan bruge egen og læsernes energi på? Det er muligvis ikke politisk korrekt at skrive dette, men gør det alligevel.

Else Marie Arevad, Jens Overgaard Bjerre, Ib Christensen og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er sikkert vældig spændende at cruise, men det er ikke voldsomt spændende at læse om.
Der skal være noget nerve - hvis man kan kalde det sådan.

Hvad sker der, hvis en mand afviser en anden mand på en cruising? Kan man komme hjem med andet og mere end en tom fornemmelse i kondom-pungen? Vil man gerne opdages i akten eller vil man bare gerne være anonym sexudøver, siden man vælger sådan et mødested frrem for f.eks bøssebarer? Kan man blive for gammel til cruising..?

Spørg venligst på læsernes vegne. :)

olivier goulin

Man behøver ikke være homofob for at synes, at det her bare er for meget.
Jeg begriber ikke, at man tillader den slags i offentlige parker. Kan de ikke, som alle andre, dyrke de lyster derhjemme?

Helt uanset den seksuelle præference, så er exhibisionistisk, grænseoverskridende seksuel selveksponering bare generelt 'træls', for at sige det på jævn jysk.

Lidt større diskretion omkring ens sexualliv ville være ønskelig.

/O

Lise Lotte Rahbek

Olivier Goulin

Hvis ikke du SER dem - så er de vel diskrete nok. :)

David Zennaro, Morten Lustrup og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Christian Harder

Skulle aldrig have læst den artikel.
Nu vil jeg, i en blanding af nysgerrighed og paranoia, kigge mig over skulderen, hver gang jeg går forbi travbanen.

Jeg synes det er noget forfærdeligt svineri, at efter efterlade parken på den måde...

Else Marie Arevad, Nic Pedersen, Christian Harder og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

mest af alt synes jeg at den her artikel not vil puste til homofobi, og at man lisså godt ku ha ladet emnet ligge i fred, det ville jo ikke have gjort videre skade på den demokratiske proces eller pressens frihed, om man havde ladet bøsserne i fred. men bortset fra det ku de selvfølgelig godt gøre rent efter sig selv, men det var nu ikke nok grund til artiklen heller

Else Marie Arevad, Marie Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Mathias Aleksander Olsen

Jeg synes, det var en spændende og godt fortalt reportage. Og nej, den handler ikke, som nogle af de andre kommentarer kritiserer, om politik, økonomi eller krig - men det viser mig som læser noget om det samfund, jeg lever i, og den stiller min nysgerrighed. Jeg har selvfølgelig hørt om mande-hanky-panky i parker rundt omkring, men jeg har altid tænkt over hvordan det mon i grunden foregår, hvordan de mødes - og det får jeg svar på. Og jeg tror ærlig talt ikke, at man kan sammenkæde agurketid med antallet af homofober i Danmark, Claus Maack.

David Zennaro, Morten Lustrup, June Beltoft og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Jeg ved desværre en hel del om homofobi, Mathias Aleksander Olsen, og nok om det til at vide at reportager som den ovenfor næppe læses af brølende macho-fyre der vil slå på tæven. Men her i kommentarfeltet kan man blandt andet læse, at folk med disse lyster (til mandesex) vel ikke behøver at udstille det hele tiden, og hvordan kan "den slags" overhovedet være tilladt? DET er homofobi på brugerniveau: bare slå dig løs, det er en gratis omgang! I agurketiden er der masser af gratis omgange, denne er blot en af dem. Hvem udstiller hvem her?

Jesper Oersted

Jeg undrer mig bare over at det er mænd der dyrker friluftsex. Hvorfor ikke kvinder eller mand-kvinde? På mig virker det lidt primitivt og desperat.

Anders Sybrandt Hansen

Det var sgu da en meget spændende reportage. Der er homoseksuelle mænd, der knalder i parken, og sådan gør de så. Fint nok. Hvilken homofobi, taler I om, Bob og Claus?

Anders, der var en kommentar hvor det blev spurgt hvordan sådan noget overhovedet kunne være tilladt, som åbenbart blev taget ud, der var vist et par andre, christian vil kigge sig over skulderen, skulle ikke undre mig om det kunne puste til hele børnelokkerfrygten - homofile mænd i buskene, som søger hinanden er jo da vist farlige for børnene, osv.

Christian Harder

@Bob Jensen

Før du pådutter mig med skældsord som homofob eller det der er værre, synes jeg du skulle læse mit indlæg igen.
Ved genlæsningen vil du opdage, at før jeg nævner at jeg vil kigge mig over skulderen nævner mine bevæggrunde herfor: "en blanding af nysgerrighed og paranoia"
Og så må du gerne forklare mig hvordan du tolker det som noget der kunne antyde homofobi.
Når det så mislykkedes dig, kunne du passende komme med en undskyldning for din latterlige insinuering.

Der refereres til den homofobi der to gange i kommentarfeltet kommer til udtryk:

1.Den Helligt Forargede ("begriber ikke, at man tillader den slags i offentlige parker".)

2.Den Heteronormativt Morsomme ("i en blanding af nysgerrighed og paranoia, kigge mig over skulderen").

3.Den Uforstående Bedrevidende ("primitivt og desperat")

Den første er forarget over at den slags overhovedet kommer til udtryk, og kan vi dog ikke snart blive fri for at høre om deres sexualitet? Her kunne det passende indskydes at det er en journalist og en fotograf der udstiller, ikke andre (og hvad forestiller det billede egentlig? et bleskift gone bad?). Man kan eventuelt også lukke ørerne, men nogle mennesker - ingen nævnt, ingen glemt - er fuldstændig eksede med at forarges.

Den anden kan til enhver tid dække sig ind med en opkvikker a la: "Har du ingen humor?", og går dermed det homofobiske ærinde at fremstille homosexuelle (mænd især) som sexuelt farlige og på evig, ukritisk jagt efter ægteskaber der kan ødelægges - thi sådan er den homosexuelles natur; fra Satan selv udsendt for at skabe fortvivlelse og fortabelse - den homosexuelle forfører er en gammel myte, der stammer fra ca. år 1000 (Pave Gregor) og opstod i forbindelse med kirkereformer af den opstrammende slags.

Den sidste kan med sin kommentar forsikre sin omverden om at være HELT normal og på DEN RIGTIGE side af livet, modsat de "tvivlsomme" bøsser. ÆGTE kærlighed kan ikke diskuteres, og derfor skal alt andet mistænkeliggøres og helst også latterliggøres lidt.

Nå, vi får se om den så også bliver slettet?

June Beltoft

Hvis man ikke gider læse om andres seksualitet, så er det jo helt legitimt at undlade at læse artiklen.

Just sayin'...

Anders Sybrandt Hansen

Tak for svar, jeg er nogenlunde med.
Men det lyder lidt mærkeligt på mig, Bob, at 'vi skal lade bøsserne være i fred' - jeg mener, kan folk ikke klare virkeligheden eller hvad?

Jeg tænker også, at din homofobi definition måske er lidt vel generøs, Claus, når du ikke lader Olivier slippe afsted med at sige 'uanset seksuel præference, skal folk ikke knalde i de offentlige parker' (er det ikke et meget fair standpunkt?)Christian, Lise Lotte og Bill prøver tre-i-streg, at være humoristiske, og det er i og for sig unødvendigt (og iøjnefaldende), men behøver det, at udtrykke homofobi?

Det er selvfølgelig nemt nok for mig at sige (= forsøg på, at anerkende, at mange ting meget vel ser forskellige ud fra en majortiet og en minoritets synspunkt, og at det, der er omkostningsfrit for mig at feje af som ingenting, ikke nødvendigvis er det for andre - men samtidig udsætter jeg mig jo så for risikoen for at blive diagnosticeret med type 3 homofobi? Ups, ikke så smart.)

Jens Overgaard Bjerre

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at vi - Heterosex i Det Fri - skal afholde et større arrangement sidst i august måned hvor det bliver tidligt mørkt. Vi har fået støtte fra Københavns Kommunes Kulturelle Afdeling, og set-uppet er taget fra en af den legendariske pave Alexander VI's mange fester. Datoen er endnu ikke endeligt fastsat.

Det bliver et udklædnings arrangement og Det Kongelige Teater har lovet at stille kostumer til rådighed. Og KFUKs Redderne, har lovet at 50 skøger at stille til rådighed som led i deres aktivering. De skal så danse med hinanden og de øvrige tilstedeværende, først påklædt men senere helt nøgne, dog iført ansigtsmasker. Derefter vil der blive tændt lys i stager stillet på græsset og i buskene og sjældne kastanjer strøet blandt rundt på plænen. Og derefter er det planlagt, at kvinderne skal kravle mellem lysestagerne og forsøge at opsamle kastanjerne. Derefter er der fri sex.

Butikskæderne You and Them og 10.000 Stillinger, har stillet præmier til rådighed, som vil blive givet til dem, der efter tilskuernes mening har størst omgang med det største antal af nævnte skøger (”qui pluries dictos meretrices carnaliter agnoscerent”).

Arrangementet er gratis og børn over femten år må deltage sammen med deres forældre, men skal vise behørig dokumentation. Alle heteroseksuelle kan deltage i arrangementet anden del, hvis de har eller får lyst, mens homoseksuelle er henvist til at se på eller alternativt tage til Fælledparken og dyrke deres seksuelle aktivitet der.

Steffen Gliese

Interessante spørgsmål, Lise Lotte Rahbek. Frustrationen rammer altid mest de unge, der ofte har mindre held med sig, end man skulle tro - og det selvfølgelig ikke gjort med en enkelt "kontakt", det er jo en kommunikativ omgang, der er tale om, som udspiller sig over timer og ikke blot handler om "at få lettet trykket", det er Tivoli for voksne.
Når det er sagt, så sker det jo gerne ca. én gang hvert andet år, at en yngre mandsperson føler sig kaldet til at skrive disse reflektioner - uden at vide, at det er gået stærkt tilbage med den konkrete kontakt i det offentlige rum, fordi alt for meget er trængt tilbage til computerskærmens anonymitet. I gamle dage var der liv og glade dage i Ørstedsparken - hvilket der har været siden dens grundlæggelse, man kan ikke vide, om det skulle være her, Herman Bang mødte sin Frits.
Danskerne er, i modstrid med deres rygte, blevet forfærdelig smalsporede, regelrette og autoritetstro - hvilket alt sammen er eufemismer for bigotte og bornerte. Tag til Berlin, min far, der hæver ingen et øjenbryn over en ret voldsom seksualisering af menneskers indbyrdes omgang. London er ved at vende tilbage til tidligere tiders grandiositet - men jeg er ikke i stand til at sige, om seksualitetens subversive potentiale stadig udforskes i samme grad i nutidens Rusland, som man kunne læse om det i en bog, der på mystisk vis er umuligt at søge frem på bibliotek.dk og andre steder. :-(
Den anden side af at respektere folks ret til at trykke hånd med hvem, de vil, er accepten af, at folk også i al fredsommelighed kan knalde i parkerne.

Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen

Jeg er under indflydelse af en del nysgerrighed. ;-)
Men for mit vedkommende er der jo ikke noget nyt i det, at folk af forskellig seksuel observans knalder i buskadserne i parkerne. Kildeparken i min gamle hjemby var kendt for at være et bøsse-mødested og det var så også det sted homofober kunne opsøge for at tæve dem, de ikke ville røre ved. Eler hvordan det nu var.
Og det er sikkert også gået hedt til andre steder i byernes grønne områder er jeg sikker på.
Nu har jeg aldrig rigtig interesseret mig for at observere andres kopulation, og slet ikke som passiv og ufrivillig tilskuer i en park. Så der holder jeg mig fra.

Men derfor kan jeg godt, synes jeg, være nysgerrig på aspekter af, hvordan det sociale og psykologiske spil blandt kratluskerne udfolder sig.

Steffen Gliese

Nu kan jeg garantere, ret kraftigt, at de fleste kopulerende er mest optaget af at være i fred - selvom det nu godt kan udvikle sig anderledes i the heat of the moment. I gamle dage var folk meget mindre solitære i deres udfoldelser, men sådan ændrer kulturen sig jo, og så længe der ikke er mangel på egnede buske, går det vel.
Kildeparken er der ikke så meget liv i - og har reelt set ikke været i temmelig mange år, siger mine egne observationer, og Munkemose i Odense er også kun en skygge af sig selv, primært på den triste baggrund, at den nu udgør overnatningssted for mange hjemløse (har jeg hørt). I gamle dage tiltrak den tilrejsende fra hele Fyn; men broen har vist gjort København til et langt lettere udflugtsmål med mange flere muligheder, og der er derfor også meget færre fynboer, der ser sig nødsaget til at fordrive natten med cruising, fordi der som regel er et tog, de kan nå.
Frisindet og den sunde selvbevidsthed har ringe vilkår i Danmark nu, hvor man er alt for optaget af at skulle leve op til andres normer for, hvad man kan tillade sig. Det er virkelig temmelig chokerende, at vi er nået dertil.

Peer Aagaard

Det er sjovt. Når heteroseksuelle boller i naturen - fx på offentlige strande eller i skove og ved højlys dag - så fremstilles det af den samlede presse som "pikant". Der er hele websites dedikeret til den praksis, og Ekstrabladet opdaterer jævnligt sine læsere om, hvor man bedst kan knalde igennem og blive set af tilpas mange.

Men når nogle bøsser gør det samme i yderste diskretion i den bælgmørke nat, kalder det på en let problematiserende artikel og bekymrede kommentarer fra læsere som ikke anede, fænomenet eksisterede indtil de opdagede, at her var noget nyt at blive forarget over.

Det er 2013. Kom nu videre!

David Zennaro, Moh Abu Khassin , Steffen Gliese og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er iøvrigt interessant at høre, at der faktisk sker noget i Fælledparken, som ellers efter min bedste overbevisning - i lighed med Søndermarken - har fået et ufortjent ry.

Else Marie Arevad

Jeg gider ikke læse artiklen, men så billedet af affaldspapir. Uanset hvem I er, bøsser, heteroer, romaer m.fl., lad være med at svine i vores fælles parker, som er anlagt til glæde for alle.